Om Ferskvandsfiskenes Udbredelse i Norge, I nærværende Tidskrift (S. 126—129) har Hr. Adjunkt Feddersen bl. a. meddelt nogle Oplysninger om Ferskvandsfiskenes Udbredelse i Norge, hentede, som af Forf. nævnt, fra et Par af undertegnede forfattede Skrifter; men da der i disse Meddelelser har indsneget sig flere Misforstaaelser, maa det være mig tilladt at opklare det rette Forhold.

Naar den ærede Forf. saaledes sætter Birkebæltet til

2500 F.od, er dette mindre rigtigt; thi dette Bælte naar op lige til 3,600 Fod i Landets sydøstlige Egne, hvor alene Modsætningen imellem de forskjellige Højdebælter fremtræder skarpt. Pag. 127 læses: „I Norge er Ørreden (Bækørred og Søørred) tit den eneste forekommende Fiskeart, og den stiger saa højt op paa Fjældsiderne, som disse lade sig passere": Jeg-skal herved gjøre opmærksom paa, at jeg i „Norges Fiske" begynder Afsnittet om Ørreten med den Bemærkning, at Arten forekommer under to* Hovedformer, hvoraf den ene, Ferskvandsørreten, stiger op o. s. v., men dette gjælder ikke den anden Hovedform, Søørreten. Naar derfor Hr. F. længere hen bemærker, at „Søørreden (Formen lacustris) lever efter Collett indtil 2,250 Fod," er dette vildledende, da Forf. her har oversat Navnet „lacustris", der tilkommer den store Form af Ferskvandsørreten, som lever paa Dybet i enkelte større Indsøer (i Mjøsen kaldes den Hunnerørret), med „Søørred", hvilket i min Afhandling kan ses alene er Navnet paa Ørretens Saltvandsform, Linnés S. trutta, der aldrig stiger langt oven for Elvemundingerne. Naar jeg fremdeles siger, at S. eriox, formå fario „tilhører alle smaa Elvedrag i enhver Højde over Havet," refererer dette sig til den tidligere Passus, „saa højt op, som disse lade sig passere," hvilket overalt er meget forskjelligt. Det har jo ikke været mig i min Afhandling om at gjøre at fixere det højeste Punkt, hvortil Formen i det hele kan stige, men „enhver Højde" er her stillet i Modsætning til, hvad der finder Sted hos de øvrige Former. Naar Hr. F. derfor tilføjer: „dette er naturligvis ikke Tilfældet, hvorimod jeg tror at kunne sætte 3000 Fod som den omtrentlige Højde for disse Fiske," er hans Beregning paa dette Sted altfor lav. I forskjellige Søer og Elve i Jotunfjældene, Dovre og Langfjældene findes Fjældørreten langt højere, lige op til 4000 Fod. For at næyne et Exempel, der tør være kjendt ogsaa for danske Turister, ere de store Indsøer Bygdin og Tyen meget fiskerige, skjønt de ligge omkring 3500 Fod højt; det samme er Tilfældet med Nordmandslaagen, hvis Højde er 4040 Fod, og Fiskene stige desuden saa langt op ad de i disse Indsøer faldende Elve og Bække, som disse lade sig passere.

Med Hensyn til Røjen (S. alpinus) skal jeg bemærke, at jeg udtrykkelig har vist, at den tillige lever i Kornbæltet. Dernæst tvivler Hr. F. om Rigtigheden af min Opgivelse om Elritsen, men dette forholder «ig dog saa. Jeg har selv taget Exemplarer af Phoxinus i Søerne ved Foden afNeverfjæld mindst 3000 Fod over Havet; ligeledes findes den i Møklebysjø i Storeelvedalen i en Højde af 3240 Fod. Fotf. modtager ligeledes med Tvivl Angivelsen om Aborren; denne findes eller fandtes i alt Fald 1864 i Smaavande oven for Furusjøen i Vaage, liggende i Birkeregionen, og næppe lavere end 3000 Fod; om den maaske her er indsat, kan jeg ikke afgjøre. I Sammenhæng hermed staar dens vide Udbredejse i horizontal Retning, i det saa vel Aborren som Elritsen gaa i Finmarken op til 70° n. B. Endelig skal-jeg bemærke, at naar Forf. angiver „Flodulken" som gaaende op i Gudbrandsdalen, gjælder dette, som i min Afhandling er paavist, ikke den almindelige Flodulk (Cottus gobio), der ikke findes i Norge, men derimod den østeyropæiske Art, C. poecilopus, Heck.

Kristiania, lüde Novbr. 1877.