Geografisk Tidsskrift, Bind 1 (1877)

O. Irminger.

Dst indre Afrika. Engelske Missionsselskaber gjøre i dette Øjeblik store Opofrelser for at udvide deres Virksomhed til det indre af Landet, og de have da helt naturlig udset Kysterne af de store, for Samkvemmet saa vigtige Søer til Grundlæggelsen af Missionspladser. Opmuntret af Stanley og andre af vore Dages afrikanske rejsende, — hvorom mere i et følgende Hefte, — har Kirkemissionsselskabet valgt Bredderne af de to ækvatoriale Søer, Victoriaog Albert-Nyanza, og det londonske Missionsselskab Tanganyika Søens Bredder til Skuepladsen for Foretagender, til hvis Iværksættelse Rigmænd have tegnet meget store Summer. I Fællesskab have de to Selskaber søgt at aabne en, , for den almindelige Handel brugelig Vej til det indre. Det første Selskabs Bestræbelser for ved Hjælp af en lille Damper at trænge op ad to mindre Floder, "VVami og Kingani, der falde ud i det indiske^Hav lige over for Øen Sansibar, have vist sig at være forgjæves; men er saaledes Haabet om at finde en Vandvej blevet skuffet, synes det andet af de nævnte Missionsselskaber at have haft des større Held med at finde en Landvej. Det er nemlig ifjor Sommer lykkedes en Missionær fra det sydlige Afrika, Price, at bringe en, med Bøfler forspændt Karre fra Sadani, der ligger under 6° n. Br. ved Kysten, til Mpwapwa, som ligger 50 danske Mil inde i Landet i Ugogo ved det første Højdedrag fra Kysten. Paa dette Stykke Vej traf Missionæren ikke den for Heste, Kvæg og Æsler saa ødelæggende Tetseflue, hvorfor der tillægges denne Rejse med Bøffelkarren en særlig Vigtighed; dette vil ogsaa enhver forstaa, som har læst, hvad de afrikanske rejsende have gjennemgaaet med deres Dragere. EnMissionsplads er bleven grundet ved Mpwapwa, og man haaber uden store Vanskeligheder at kunne anlægge Vej baade til Sadani og til Kystbyen Bagamoyo (under fi'/2° s- Br.), som oftere er bleven anvendt til Udgangspunkt af de rejsende. Missionsselskabet har henvendt sig til den engelske Regering om at hjælpe den, for Foretagendet gunstig stemte Sultan af Sansibar med at beskytte disse Vejanlæg, der ville kunne give Slavehandelen i de nævnte Egne Naadestødet. I Byen Ujiji ved Tanganyika Søens østlige Bred vil der blive oprettet en Missionsplads. Ved Nyassa Søen (opdaget 1859 af Livingstone og senere tiere besøgt af ham) har et skotsk Missionsselskab, til Minde om den store rejsende, i en frugtbar D.al ved Søens sydlige Hjørne grundet Byen Limngstonia, som synes at trives godt, da Vejrlaget dér er sundt, og da de indfødte Høvdinger

paa alle Maader ere komne Missionærerne i Møde. Foretagendet blev ledet af en af de mere bekjendte Afrikarejsende, Young, som med Missionsselskabets lille Damper ifjor gjorde den vigtige Opdagelse, at Nyassa Søen strækker sig meget højere imod Nord (til 9'/«0 s. Br.) end man tidligere mente. Det skotske Missionsselskab paatænker Anlæget af en Vej mellem Nyassa Søens nordlige og Tanganyika Søens sydlige Del; men et saadant Anlæg vil efter fleres Mening være forbundet med meget store Vanskeligheder.

*) I Kjøbenhavn findes en Del Gravtavler, dels i Antiksamlingen , dels i Thorvaldsens Museum, og dels i Bispegaardens Port og Forhal. Disse sidste .samledes af vor lærde Landsmand Biskop Munter (-j- 1830). Der gives paa disse Gravtavler ikke faa Oplysninger, som sammenholdte med andra ikke ville være uden Betydning til Opklarelson af Ægyptens Fortid. T. S.