Statistiske Meddelelser. I. Man har nylig offentliggjort de endelige Resultater af den i December 1875 foretagne tyske Folketælling, og det tyske Riges samlede Indbyggertal er derefter omtr. 42³/4 Mill, (den officielle Opgivelse er 42,727,260). Deraf falde paa Preussen de tre Femtedele, 25*/ i Mill., paa Resten af Nordtyskland lidt over en Syvendedel, 6,160,000, paa de fire sydtyske Stater 9.300,000' og paa Rigslandet Elsass-Lothringen lidt over l/z Mill.

Der er saaledes endnu 8 Stater med under 100,000 Indb., deriblandt endog et Storhertugdømme (Mecklenburg Strelitz) og to med under 50,000. — IS'aar vi oven for have meddelt Folketallene i Enere iStedenfor at afrunde dem, er det ingenlunde, fordi vi tiltro disse Tal en fuldstændig Paalidelighed, — de afrundede Tal ville i Virkeligheden komme Sandheden nærmere,.^— men fordi det er umuligt for os at skjønne, om man helst skal afrunde op ad eller ned ad, eller hvilken Grad af Unøjagtighed man bør lægge til Grund foren slig Udregning.

•
Sammenligner man Tallene med de, der skyldes tidligere
Folketællinger, ser man, at Preussen, d. v. s. de i det nuværende
preussiske Rige samlede Lande, 1864 havde 23,600,000
Indb. og 1871 24,700,000, altsaa i 11 Aar er steget med lidt
over 9 pCt., deraf 4V4pCt. i de sidste 4 Aar. Men Tilvæxten
er meget ulige ide enkelte Landskaber. Hannovers Indbyggertal
er voxet med knap 5 pCt., Hessen-Nassaus (hvortil
Frankfurt hører) med lidt over 7 pCt.. og det samme gjældef
om 6Len samlede Provins Slesvig-Holstein. Af de gamle
Provinser har Brandenburg faaet en Tilvæxt af over Y« Mill,
eller næsten en Femtedel, men deraf falde de 360,000 alene
paa Berlin; i Westfalen og Uhinprovinsen, de to store Fabiiklandskaber,
har Tilvæxten været omtrent 14 pCt.*), og
i Schlesien 10; imedens Pommern og Preussen, der næsten
udelukkende ere henviste til Landbrug, kun have faaet en
Forøgelse af henholdsvis 2 og 3 pCt.

Det Land i det tyske Rige, som har faaet den største Folketilvæxt, er Kongeriget Sachsen, der i Løbet af de samme 11 Aar er steget fra 2;340,000 til 2,760,000 eller næsten med 18 pCt., deraf 8 i de sidste 4 Aar; men det rnaa jo ogsaa huskes, at Sachsen er en af Tysklands vigtigste Industriegne. Af de mindre nordtyske Stater kan ikkun Braunschweig opvise en Tilvæxt af omtrent 12, Sachsen Sachsen-Koburg og Anhalt imellem 10 og 11, Sachsen-Weimar derimod knap 5 og Sachsen-Altenburg knap 3 pCt. I Mecklenburg-Schwerin, Oldenburg og Lippe-Detmold er Tilvæxten forsvindende; Mecklenburg-Strelitz og Waldeck vise endog Tilbagegang, henholdsvis med 31/*3¹/* og 7'/2 pCt. At saa mange af de smaa Stater kun ere voxede saa lidt, har vistnok sin Grund i den Tilstrømning, der har fundet Sted til de større Byer, af hvilke næsten ingen ligger i deres Midte; ogsaa i mange Egne af Preussen falder hele Tilvæxten paa Byerne. Af de sydtyske Stater er Baiern siden 1864 voxet med lidt over 5, Båden med knap 6, Wurtembérg med lidt under og Hessen med lidt over 8 pCt. Som Helhed er Sydtyskland knap voxet med 6-, men Nordtyskland med næsten 10 pCt. . '. _.. Kongeriget Sachsen er gom_'sagt :oet %sfce"lÄ»iia,*aeT viser størst Fremgang i Folkeni'ængde; men af äße tyske Stater er det dog de to Hangestæder, Hamburg tfg 'Bremen, dér have haft størst Tilvæxt siden 1864, nemlig med over en Tredjedel (36 pCt.) Men denne stærke Stigning, der næsten udelukkende falder paa selve de to Byer, have de tilfælles med de allerfleste større tyske Stæder, selv de, om hvilke man kunde vente det modsatte, som Følge af de for 10—11 Aar siden indtrufne politiske Ændringer:

Man vil af ovenstaaende Liste se, at Düsseldorf, Dortmund og Kiel i de 11 Aar have opnaaet en Fordobling af deres Folkemængde, og at Elberfeld-Barmen, Hannover, Altona og Wiesbaden have haft en Tilvæxt af omtr. tre Femtedele; Berlin, Breslau, Leipzig, Stuttgart, Darmstadt, Mannheim og Braunschweig af Halvdelen, og mange andre Byer af en Tredjedel eller to Femtedele. München er derimod kun voxet med en Sjettedel, ligesom de sydtyske Byer i det hele staa tilbage for de nordtyske i denne Henseende.

Imedens de politiske Ændringer, Tysklands Enhed og Preussens Udvidelse, ikke have øvet nogen Indflydelse paa Folketallet i de egentlige tyske Lande, have de utvivlsomt gjort sig gjældende i begge de tilknyttede Lande, Elsass og Slesvig. I Elsass-Lothringen er Folkemængden stadig aftagen siden 1870; den Gang udregnedes den til 1,597,000 efter Folketællingen 1866, men i Decbr. 1871 var den sunken til 1,550,000 og 1875 yderligere til 1,532,000, d. v. s. der er siden Krigen en Aftagen med.over 4 pCt. I Lothringen er den størst, i det første Aar af næsten 5 pCt. (i enkelte Kredse endog 6—8) og senere endvidere 2 pCt.. med andre Ord: Landet har tabt nogle og tredive Tusende af sine Indbyggere. Men det maa ogsaa huskes, at to Femtedele af Befolkningen her ére viÆeiigé Franskmænd, d. v. s fransktalende. Byen Metz gaar ogsaa stadig tilbage, fra 55,000 i Aaret 1866 til 45,000 véd sidste Tælling, medens Strassburgs Folkenttengdé er voxet fra 84,000 til 94^000 og Mühlhausen nu har gjenvundét det Tal,

---

*) Efter en Opgivelse af Byens statistiske Bureau har Berlin i Februar 1877 naaet op orer l Mill.

*) En enkelt Kreds i Westfalen. Bochum, hårde 1855 kun 64,000 Indb., 1875 205,000.

den havde 1866, nemlig 59,000, imedens der strax efter Tilknytningen
til Tyskland fandt en stærk Udvandring Sted.

For Sønderjyllands Vedkommende viser Folketællingen lignende Forhold. 1860 havde hele Hertugdømmet Slesvig 410,000 Indbyggere (14,000 flere end 1855), og naar man fraregner Femern, der nu er henlagt til Holstein, og de Stykker, som ved Freden 1864 forenedes med Kongeriget, havde det 392,500 Indbyggere. 1875 opgives Folketallet til 405,620, altsaa en Tilvæxt af 13,000, d. v. s. kun 4 pCt, i næsten 16 Aar. For de fiie sidste Aar er Tilvæxten kun l pCt.: fra 1867 til 1871 var der endog en ringe Aftagen, imedens Holsteins Folketal siden 1871 steg fra 592000 til 620,000, d. v. s. næsten 43/-i,4³/-i, og siden 1860 med 12 pCt. Tages de 5 nordslesvigske Kredse (Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Flensborg og Tønder), altsaa omtrent den danske Del, var Folketallet 1876 246,000, d. v. s. kun 600 større end 1867. Hele Tilvæxten falder paa Byerne eller egentlig kun paa Flensborg; Landdistrikternes Folkemængde er aftagen med 3,900, deraf næsten fire Femtedele i de sidste 4 Aar. og de andre Byer have ligeledes enten haft en ringe Afgang eller omtrent holdt sig til deres tidligere Størrelse. I Følge de officielle Tal havde:

Flensborg har saaledes alene faaet en Forøgelse, der er
større end Formindskelsen i hele det øvrige Nordslesvig.

Af de sydslesvigske Byer havde

De østlige Landdistrikters Folketal i Sydslesvig er steget
lidt, medens de vestliges er aftaget, ligesom det ogsaa i
Nordslesvig er Tønder Amt, som er aftaget mest.

11. Paris havde ved den i December Maaned foretagne Folketælling næsten 2 Mill. Indbyggere, altsaa dobbelt saa mange som Tysklands og' Østrigs Hovedstæder, men kun fire Syvendedele af Londons Folkemængde. Tallet opgives officielt til 1,986,748, hvilket er 135,000 større end Tallet for 1872, og der er altsaa en Tilvæxt i de fire Aar af lidt over 7r/47^r/4 pCt. Men den falder meget ulige paa de 20 Arrondissementer, i hvilke Paris er inddelt, og dette staar selvfølgelig i Forhold til de Nybygninger eller Ombygninger, som i det nævnte Tidsrum ere blevne udførte i de enkelte Dele af Byen. I Kvarteret omkring Raadhuset*) har Stigningen kun været 3pCt., og i det sydvestlige Foistadskvarter Vaugirard kun 4; i Arrondissementet Temple er den rent forsvindende, og i Louvre er Folketallet endog aftaget med omtr. 4 pCt. Endnu 5 Arrondissementer, deriblandt to i den gamle By, Børsen og Palais Royal, og det nordøstlige Forstadskvarter Buttes de Chaumont, have kun en Tilvæxt, der er under Gjennemsnitstigningen, nemlig imellem 5 og6pCt.; derimod have Pantheon og Luxembourg (paa Seinens sydlige Bred) haft imellem 7 og 8, Elysée og Opera (paa den nordlige Bred) imellem 11 og 12 pCts. Tilvæxt. Af Forstadskvartererne have Reuilly imod Sydøst og Observatoriet imod Syd haft en Tilvæxt af 7-8 pCt., Menilmontant (med Belleville) imod Øst 9, Montmartre imod Nord og Passy imod Vest 11-^l2, medens Batignolles imod Nordvest har haft næsten 15pCt., altsaa det dobbelte af Gjennemsnitstilvæxten. Det Arrondissement, som tæller flest Indbyggere, er Popincourt, der ligger imellem Raadhuset og den store Kirkegaard Pére Lachaise; det har over 180,000 Indb., eller lige saa mange som Kjøbenhavn for 7 Aar siden. Næst derefter følger Montmartre med 153,(»00 (lig Kjøbenhavn I860); færrest har Passy med 48,000 og Louvre med 72,000. Imedens 1872 kun 5 Arrondissementer havde over 100,000 Indbyggere, have nu 7 naaet dette Tal. Ikke alene i Paris selv, men ogsaa i Resten af Seine-Departementet er Folketallet voxet i de sidste 4 Aar, nemlig med omtr. 50,000 Mennesker, saa at det nu i det hele tæller 2,400,000 (officiel Opgivelse 2,403,148). St. Denis har 66,000, Üeuilly 80,000 og Sceaux 48,000 Indb.; hver af disse Byer er voxet med 10—12,000 Mennesker.

Efter de Opgivelser og Beregninger, man har over Paris's Folketal i ældre Tider, talte Byen 1220 120,000 Indbyggere (lig Kjøbenhavns Folkemængde for en Menneskealder siden); men den voxede kun langsomt indtil 1605, da den havde 200,000 (1380 sættes Tallet til 150,000 og 1545 til 175,000). I det næste Hundredaar steg Tallet hurtig til 500,000 i Aaret 1715 (Ludvig den Fjortendes Dødsaar); 1767 (mod Slutningen af Ludvig den Femtendes Regering), var det 570,000, men Revolutionens Forstyrrelser satte Byens Udvikling saaledes i Stampe, at den 1810, paa Tidspunktet for Napoleons højeste Magtfylde, kun talte 30,000 Mennesker flere. Freden lod den derimod igjen voxe rask: 1811 talte den 714,000, 1831 786,000 og 1846 1,054,000, og i de to sidste Aar talte de senere indlemmede Forstæder henholdsvis 75,000 og 175,000 Indbyggere. 1856 havde den indre og ydre By tilsammen 1,540,000-og 1861 næsten 1,700,000 Indbyggere, hvoraf 350,000 faldt paa de i Mellemtiden indlemmede Forstæder. Fem Aar senere var Tallet voxet til 1,825,000, men Belejringen 1870 og Kommunens Oprør 1871 stansede Fremgangen saaledes, at Tællingen 1872 kun viste en Tilvæxt af 27,000. I de sidste fire Aar har Fremgangen derimod været lige saa stærk som under Kejserdømmet, der paa saa mange Maader kunstig drev Paris's Udvikling i Vejret.

---

*) Arrondissementerne betegnes til ftels eftet' fremragende Byenlnffer i deres Midte.