Sydpolaregnene. Det er kjendt nok, at man ikke har gjort nær saa mange Togter hen ad Syd- som hen ad Nordpolen, og at man ikke har naaet nær saa langt imod Syd som imod Nord. For en Sammenlignings Skyld med det, der er meddelt i det foregaaende (S. 2—5)2^—5) gives her en Udsigt over det sydligste Punkt, hvortil forskjellige rejsende have naaet hen ad Sydpolen:

Æren for at have trængt længst imod Syd tilkommer altsaa den navnkundige James Ross, der havde ledsaget saavel sin. Onkel John lioss som Parry paa deres Nordpolartogter, og som paa den sydlige Halvkugle fandt bl. a. Victorialand med to Vulkaner, hvilke han efter sine Skibe gav Navnene Erebus og Terror. Om det i en overskuelig Fremtid vil lykkes at trænge synderlig længer imod Syd er vel tvivlsomt; i ethvert Fald kunde James Ross uagtet al sin Umag ikke gjennemtrænge den umaadelige Isvold, som han mødte. Ved det sidste engelsjke Togt er man kommen næsten 80 Mile nærmere imod Nord-, end James Ross kom imod Sydpolen, eller omtrent lige saa langt som fra Kjøbenhavn i lige Linje til Staden Eger i Bøhmen.

Man maa for Resten ikke tro, at der ikke er Folk, som for Alvor sysle med Tanken om at foretage Togter i Sydpolaregnene. Prof. Neumayer, tidligere Direktør for Søobservatoriet i Melbourne og nu Chef for det meteorologiske Institut i Hamburg, har gjentagne Gange opfordret til at udsende et Togt imod Syd, baade i.Avstralien, i Antwerpen**) og i forskjellige tyske Byer***), og Friederichsen, Sekretær ved det geografiske Selskab i Hamburg, saa vel som Eich. Kiepert have udgivet Ka'art over disse Egne.

i

*) Geograph. Jahrb. VI (Ib76j.

**) Compte-rcndu du eongrte des sciences uroeraphiquc-s etc. ;i Anvcrs (-1S71).

***) Zeitschrift der Gesellschaft für Erdkunde in Berlin 0872).