Geografisk Tidsskrift, Bind 1 (1877)P. N. Nieuwenhuis. Nederlændernes Krig med Atjeh paa Sumatra. Det er nu 4 Aar siden, at Nederlænderne sendte den første Expedition til Riget Atjeh (hos os sædvanlig kaldet Atschin), der udgjør den nordlige Ende af den 8000 D Mile store Ø Sumatra, og som hidtil ikke har været underkastet noget fremmed Herredømme, og det er snart 3 Aar siden, at det lykkedes den anden Expedition at indtage Sultanens „Kraton"; men endnu er Krigen ikke ført til Ende, skjønt en Troppemagt paa 9000 Mand stadig har staaet til Raadighed. Hvor meget Blod og hvor mange Penge det hele Foretagende alleiede har kostet, ser jeg mig ikke i Stand til at meddele, men nogle enkelte Opgivelser ere dog oplysende nok. ' Den anden Expedition, som i Slutningen af November 1873 forlodßatavia, talte 13,000 Personer, hvoriblandt 350 Officerer og 8000 Soldater. Næsten alle Officererne og Halvdelen af Mandskabet vare Evropæere. Indtil Udgangen af Februar 1874, altsaa i tre Maaneder, havde disse sidste lidt ef Tab af 380 døde og omtrent lige saa mange saarede, medens hele Expeditionen havde mistet 900 døde eller næsten 7 pCt. Omkostningerne ere af Kolonialministeren anslaaede til 2 Mill. Kroner om Maaneden saaledes, at Regeringen i Aar vil blive nødt til at kræve en Bevilling paa 21 Mill. Kr., og, hvis Forholdene ikke ere ændrede til næste Aar, en ny Bevilling paa 24 Mill. Kr. Man maa derfor uvilkaarlig spørge, hvad der er naaet ved alle disse Anstrængelser, og det samme Spørgsmaal blev i Maj Maaned d. A. af et Medlem af andet Kammer gjort Kolonialministeren. Ministerens Svar er ret interessant, da det særlig støtter sig paa Indberetninger fra Generalguvernøren, som nylig havde besøgt Atjeh. Denne udtaler sig nemlig saaledes: „Naar man er kommen til Ankers paa Oleh Red, og naar man dér ser den store Mængde Skibe, som læsse Gods, samt hele det travle Liv i Land, særlig om Aftenen, naar Gaderne ere oplyste, og Atjeherne flokke sig sammen, skal man have ondt ved at tro, at Landet er i Krigstilstand. Kinesernes talrige og gode Boliger vidne ogsaa om, at disse som Handelsfolk have Tillid til Varigheden af den hollandske Nedsættelse. De Atjeher, som ere blevne undertvungne, vise heller ikke mere Lyst til at slutte sig til deres krigsførende Brødre, da Forbindelsen med Nederlandene frembyder altfor store materielle Fordele. Mange af de Strækninger, som ere blevne ødelagte under Krigen, vedblive dog endnu at være übeboede og ere ligefrem forvandlede til et Vildnis; men Krigen selv er i Virkeligheden hørt op. Vistnok bliver der af enkelte Personer udført fjendtlige Handlinger; men det er altid Folk, som ere interesserede i, at Krigen fortsættes, saaledes de, der have mistet alt, eller ere antagne som Lejetropper. Befolkningens store Masse — og til Dels ogsaa Høvdingerne — synes at længes efter Fred, da den er trængt bort fra Kysten, og for at faa Levnetsmidler, Salt og Opium allerede nu maa henvende sig til den nederlandske Regering. Under saadanne Forhold vilde det ikke være rigtigt at sætte de vundne Fordele paa Spil ved at foretage en hensynsløs Fremtrængen til det indre af Landet Det maa snarere være vor Stræben ved en forsonlig Politik at vinde de endnu ikke underkastede Indbyggere. Og dette har. isser været Formaalet for min Rejse. Jeg har ikke alene givet alle Embedsmænd i Atjeh de fornødne Instruktioner i saa Henseende, men ved én Kundgjørelse i samme Retning søgt at gjøre ludtryk saa vel paa Venner som paa Fjender. De enkelte Høvdinger ere blevne mig forestillede, der er udvexlet Flag, og de Høvdinger, som have sluttet sig til Nederlandene, ere blevne lønnede derfor. Endelig lægger jeg, særlig i i disse Tider, da den muhamedanske Verden er kommen i stærkt Røre, megen Vægt paa, at der er givet Løfte om at gjenopbygge den ødelagte Moské „Missigit". Fjendtlige Handlinger ville sikkerlig endnu komme for, men herimod er intet andet at gjøre end at være paa sin Post og at straffe strængt. Mærke de indfødte, at vi stadig have Magten, ville de efterhaanden indse, at det er fornuftigt at underkaste sig; men netop derfor er det uafviselig nødvendigt, at vor Troppemagt foreløbig ikke bliver, formindsket; kun de Indretninger, der ere dannede med en større militær Operation for Øje, ville efterhaanden kunne opløses". I Generalguvernørens Skrivelse nævnes dernæst, hvorledes Atjeh i Fremtiden bedst vil" kunne styres, og hvilke Afgifter man kan paalægge det; men disse Betragtninger fandt Ministeren det ikke rigtigt at, forelægge Offentligheden. Efter det
ovenstaaende ere Udsigterne for den nederlandske
|