Mimosefrø, fundne i Jylland. Som man véd, finder man ikke sjælden Frø og andre Dele af tropiske Planter, der ere drevne op paa Kysterne af Norge, Spitsbergen, Færøerne Island og Grønland, og som menes at være førte dertil med Havet fra det varme Amerika. Det mest omtalte af disse Drivprodukter er Frøene af en Mimose, Entada Gigalobium; de have Nyre- elier Hjærteform, ere glinsende mørkebrune og fra én til halvanden Tomme i Tværmaal, og de ere saa almindelige; at de endog have særegne Navne. I Norge, paa Færøerne og paa Island kaldes de „Vættenyrer" af „Vætte", d. v. s. usynligt Væsen, Genius, Skytsaand (gjenfindes i „Vættelys"); i Norge kaldes de ogsaa „Bustene", d. v. s. Kvægstene, fordi de tjene som et Slags sympatetisk Middel imod Kvægsygdomme. I de nævnte Lande bruger man dem bl. a. ogsaa til Snustobaksdaaser, i det man enten flækker dem og indfatter dem i Sølv, eller ogsaa borer man et lille Hul i dem og sætter et Sølvrør ined en Prop ind i Hullet. Disse Mimosefrø have allerede tidlig vakt megen Opmærksomhed, og der er paa. mange Steder skrevet

om dem.*) I Stockholms Riksmuseum gjemmer man et
Exemplar, der er fundet paa Øen Tjørn ved Sveriges
Nordvestkyst i en Tørvemose, 30 Fod over Havet**;.

I Danmark er der hidtil ikke offentliggjort noget om, at man har fundet saadanne Vidnesbyrd for, at en tropisk Havstrøm kommer til vore Kyster, og det har derfor en vis Interesse, at der for en Del Aar siden er fundet to Mimosefrø, det ene uden for Limfjorden ved Harboøre paa Aggertangen, og det andet inden for Agger ved Krik; de ejes begge af undertegnede. Da der efter al Rimelighed ogsaa tiere findes saadanne Frø hos os, hidsætte vi en Afbildning af et af dem, i det vi dertil knytte en Opfordring til dem, der kjende til saadanne eller lignende Fund, om at meddele noget derom i vort Tidskrift. Der er jo noget underlig dragende i at vandre langs Strandbredden og at opsamle de mange paafaldende Sager, som ligge der, og det kan godt hænde, at der selv i en eller anden Hytte ved Kysten er henkastet et mærkeligt Stykke, som er fundet ved Bredden.

Man finder nu sikkerlig undertiden ved vore og andre Kyster tropiske Konkylier eller Koraller, enten hele eller i Stykker, som skrive sig fra Skibe, i hvilke de f. Ex. have været med i Lasten, og som altsaa ere bragte hid med Menneskehaand. Paa Stranden ved M års elisborg sønden for Aarhus fandtes saaledes for en halv Snes Aar siden en vestindisk Skallus (Chiton), der sagtens var drevet op fra et Skib; i Universitetets zoologiske Museum gjcmmes et Stykke af en meget stor tropisk Hjælmsnekke (Cassis), der er fundet ved Skagen. At der ogsaa mangen Gang uden paa Skibe sidder levende Dyr, der høre hjemme i varmere Have, og som saaledes komme til os, er kjendt nok; man ser jo tit Langhalse (Anatifa og Otion) paa vore Skibe, naar de skulle kølhales. Mindre kjendt turde det være, at vi paa samme Maade have faaet et Exemplar af de kæmpestore Krebs fra Østindien, der kaldes Dolkhaler (Limulus), og som man jævnlig ser i større udenlandske Akvarier, hvor de vække megen Opsigt, da et saadant Dyr ligner et omvankende Skjold og har en Hale, der ser ud ligesom en Dolk. Vor navnkundige Oldgransker Ole Worm (f 1654) fortæller i Beskrivelsen af sit mærkelige Museum, som efter hans Død indlemmedes i Kunstkammeret, at der 1653 i Helsingør blev fanget en levende „molukkansk Krebs" (Cancer molucanus), som blev ført til Jørgen Rosenkrantz, Kongens Skatmester. Worm saa Dyret kort efter, at det var dødt, og han mener, at det har hængt fast ved et af de fem „belgiske" (flanderske) Skibe, som paa den Tid vare komne fra Østindien. At det virkelig var en Dolkhale, viser sig tydelig af Afbildningen, der staar hos Worm.*)

Det følger fremdeles af sig selv, at der ikke sjælden i vore Farvande, særlig i Vesterhavet, maa forekomme Fiske fra varmere Egne, som ere førte herop med Havstrømme. Man véd dog kun én Gang hos os at have fundet en saadan Fisk, nemlig Malacocephalus lævis, der hidtil kun erkjendt fra Havet ved de canariske Øer og fra Middelhavet, men som i December 1871 fangedes ved Nordstranden paa Skagen.**) I Bohus Lan har man et Par Gange truffet Fiske fra de

varme Have, saaledes en Mur-

brækkerfisk (Balistes maculatus), der blev fanget i Høsten 1857, og en Bonnit' (Thynnus pelamys), der blev fanget i Høsten 1873***). Ogsaa fra Norge har man lignende Meddelelser. Ved Vardø fangedes saaledes 1826 to Exemplarer af Antennarius marmoratus, en Fisk, der ellers almindelig træffes i Sargassohavet, og ved Moss fangedes 1850 i Garn et Exemplar af en Flyvefisk f), der jo ligeledes er for de varme Dele af Havet særkjendelig Form. Hvilken Art denne Flyvefisk hører til, er endnu ikke afgjort, men den synes at være nyff).

Man kan nu vistnok sige, at de oven for omtalte Mimosefrø kunne være førte til os ved Menneskehaand, eller at de kunne være bragte hertil ved, hvad Sømanden kalder „Søskub", d. v. s. ved Vinden; men da disse Frø ved andre Kyster opstilles som Vidnesbyrd for varme Havstrømme, have vi selvfølgelig ogsaa Ret til at sætte dem i samme Klasse, naar de findes hos os.

---

*) Museum Wormianum Amstelodami CIO lOCLV. Folio. Bag. 249. Cancer raoluoantis. — Quanquam Molucanus dicatur eo quod circa Insulas Molucas capiatur, attamen Anno 1653. die Augusti 4. ejus generis vivus apud nos Helsingoræ uaptus est, et ad virum Nobiliss. D. Georgium Roscnkrantz, supremum Tliesauriariim Hegium, delatus qui mihi nupere cxtinctum monstrabat. Siquidem eodiim tempore hue appulerunt quinque naves Belgicæ ex India Oriental! reduces, suspicio erat, cum quisquiliis navibus adhærentibus implicitum, hue delatum fuisse.

*) Se f. Ex. Peder ClaussOn: Norriges Bescriffuclse (1032). — Debes: Færoæ et Færoa reserata (1673). — O. Worm: Epistolæ (1751). — Pontoppidaii : Forsøg- til Norges naturlige Historie I. (1752). — Strøm : Beskrivelse over Fogderiet Sündmür. I. (1762). — Gunnerusi i det Trondhjemske Selskabs Skrifter. 111. (1765). — Humboldt: histoire de la geographic du nouveau continent. 11. (1836). — Sartorius v. Waltershausen : physisch-geographi«die Skizze von Island (1847). — Eilert Sundt: Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge (1862). — Schiibeler: die Culturpflanzen Norwegens (1862).— Öfvers. af kgl. Vetenskaps-Akademiens Für h. (1*62 Nr. 1). — (,'liydenius: Svenska expeditionen til Spitsbergen år 1861 undor ledning af O. Torell (1865). — Schiibeler: die Pflanzenwelt Norwegens (1873—75).

**) Chr. T, lit ken i videnskab. Meddelelser fra naturh. Forening. 1872. Nr. 1—5.

***) Malm i Öfvers. afAkademions Fiirh. 1875. Nr. 7.

+) Robert Collett: Norges Fiske. 1875.

++) Chr. Liitken i videnskab. Meddelelser fra naturh. Forening. 1876. Ed. E.

**) ChydeniiiB anf. St.