Om Vandstandsmaalinger. Den „permanente Gradmaalingskommission" har i sine sidste Aarsmøder indgaaende sysselsat sig med Middelvandstanden i de evropæiske Have samt med Fastsættelsen af et internationalt Niveau¹, til hvilket for Fremtiden alle geodætiske Maalinger skulde henføres; denne sidste Sag er særlig bleven anbefalet af den geografiske Kongres i Paris 1875. Meningerne i Kommissionen have dog været temmelig delte om det sidstnævnte Punkt, særlig fordi der endnu ikke synes at foreligge tilstrækkeligt Materiale til dets rette Bedømmelse.

Ved nøjagtige Nivellementer ise Prof. Bruhns i „Geographisches Jahrbuch", VI), der ere udførte i Frankrig, Belgien og Nordtyskland, og som dels ere bragte i Forbindelse med"hinanden,hinan- og dels ere knyttede til registrerende Vandstandsmaalero paa de nævnte Landes Kyster, har det vist sig, a.t Atlanterhavets Middelvandspejl fra Bayonne til Ostende og Cuxhafen omtrent er ens og lige højt med Østersøens Vandspejl ved Swinemünde, men derimod o,s Meter (omtrent 2!/2 Fod) højere end Middelhavets ved Marseille. Paa samme Tid have imidlertid de i henved 27 Aar paa flere Punkter ved den tyske Østersøkyst regelret fortsatte Vandstandsmaalinger vist, at Vandspejlet i dette Indhav staar 0.5 Meter (omtrent l/2 Fod) højere ved Memel end ved den holstenske Kyst. Østersøens Vandspejl danner altsaa et Skraaplan. som langsomt sænker sig fra Øst imod Vest. Da nu Nordsøens Middelvandstand, som oven for nævnt, omtrent er den samme som Østersøens ved Swinemünde, bliver Vandspejlet ikke saa lidt højere paa Vestkysten af Holsten end paa stkysten af dette Landskab. Den saaledes paaviste Ulighed i Vandspejlets Højde i Østersøen kan dels forklares af den Opstuvning af Vandet ved de russiske Kyster, der fremkaldes ved de overvejende vestlige Vinde, dels kan den ogsaa tænkes at hidrøre derfra, at det lidet saltholdige Vand i den østlige Del er lettere end det mere saltholdige Vand ved den holstenske Kyst Lignende Uregelretheder i Vandspejlet ville rimeligvis kunne eftervises i alle andre Indhave, og derfor synes hverken Østersøen eller Middelhavet ret at

,egnec|ig &i> lfri%angspunkt for- et internationalt Niveau;
•ifteiiTttaa -den aaåea -JJide frembyder Atlanterhavets Yandspe|l\lgsaa
i denne Henseende, i det den
nøjagtige Bestemmelse af dets Middelhøjde bliver vanskeliggjort
ved de hyppige og stærke Svingninger, som Vandstanden
er underkastet saa vel ved Tidevandet som ved
Vindretningen. I Indhavene er denne Ulempe derimod
langtfra saa stærk. ,
Gradmaalings - Kommissionen har foreløbig indskrænket
sig til at anbefale de forskjellige evropæiske Kyststater, —
tor saa vidt de ikke allerede have truffet saadanne Foranstaltninger,
— snarest mulig at indrette regelrette Vand

standsmaalinger og at forbinde disses Nulpunkter med hinanden ved saa nøjagtige Nivellementer, at den sandsynlige Fejl er mindre end 3 Millimetre paa Kilometren (omtr. J/8 Mil).. Hensigten hermed er da saa vel at bestemme Havets afvigende Niveau paa de forskjellige Kyster, som at tilvejebringe Midler til en nøjagtig Undersøgelse af Landenes langsomme Hævninger eller Sænkninger. Som et Exempel af Interesse kan nævnes, at et Nivellement 1875 har godtgjort, at Østersøens Middelvandspejl ved Swinemünde i dette Aar fuldstændig var det samme som i Aaret 1834.

Man kan ikke nægte, at de skandinaviske Lande og særlig Sverige og Danmark have al Grund til at lægge sig Kommissionens Opfordring i denne Retning paa Hjærte; thi saa vidt vides, er der hidtil kun i Norge blevet indrettet registrerende og ved Nivellement bestemte Vandstandsmaalere, nemlig en i Throndhjemsfjorden og en ved Drøbak i Kristianiafjorden. I Sverige har der paa det kgl. svenske Videnskabernes Akademi's Foranstaltning siden 1852 været udført -Maalinger paa alle Kysterne, og Resultaterne af disse ere 1876 af Dr. Forssmann blevne offentliggjorte i Akademiets „Handlingar". Da disse lagttagelser imidlertid ikke have været underkastede tilstrækkelig Kontrol, og da Stationerne først ere blevne inspicerede 1869, kunne Maalingerne paa de fleste Steder ikke regnes for at være aldeles paalidelige. En Undtagelse herfra danne dog de ved Stockholms Sluse og ved Grönskärs Fyr i Stockholms Skærgaard udførte Maalinger, der begge give som overensstemmende Resultat, at denne Del af Landet for Tiden hæver sig noget over l Fod i 100 Aar. Betydelige Midler blive for Tiden anvendte til at udvide og forbedre disse Maalinger, og de ville fremtidig blive henlagte under det Bureau for nautisk Meteorologi, hvis Oprettelse den svenske Rigsdag i Aar har bevilget. Om. en Forbindelse af dem ved et Nivellement synes der derimod endnu ikke at være Tale.

I Danmark foreligger der næppe noget officielt om strængt paalidelige og i en længere Aarrække udførte Vandstandsmaalinger paa Landets forskjellige Kyster. Forholdene ere tilvisse vanskelige hos os; vi mangle nemlig Klipperne, som Nordmændene og Svenskerne med saa stor Fordel kunne bruge. til Anbringelsen af næsten uforgængelige Mærker, og vore fladt afløbende Kyster saa vel som Isgangen i Vintermaanederne frembyde store Ulemper for en hensigtssvarende og sikker Anbringelse af Vandstandsmaalere. Kunne disse Vanskeligheder med Held overvindes paa den lyske Østersøkyst, maa dog det samme kunne lykkes hos os. Det er nu vel utvivlsomt, at Vandstanden mere eller mindre regelret ingttagfs i nogle af vore Havne

og paa adskillige andre Steder her i Landet som f. Ex. ved Inddæmningerne; men dels mangler det fornødne Nivéttement, og dels udføres Maalingerne næppe med den nødvendige Garanti for deres-Nøjagtighed eller efter: et s.åadant overensstemmende Skema, at man fuldstændig k»B sammenligne dem indbyrdes. Skulde der bødes herpaa, — og Øjeblikket synes nu at være kommet dertil, — maatte disse lagttagelser helt omorganiseres og dernæst samles under og stadig kontrolleres af en bestemt Centralinstitutiun. Efter Forlydende vil der imidlertid i den nærmeste Fremtid hos os blive gjort Skridt til en Ordning af .denne vigtige Sag. ; "