Tyskerne paa Sydhavsøerne. Det hed for nogen Tid siden, at Preussen omgikkes med den Plan at tage Ny Guinea i Besiddelse, og franske Blade, der jo spore Bismarcks Haand alle Vegne, meddelte som Rygte, at Tysklands Mellemværende med Spanien i Anledning af Suluøerne i Virkeligheden skjulte den Bagtanke at tiltage sig Herredømmet over den spanske Koloni, Filippinerne, en Landvinding, der ikke alene i og for sig vilde have stor Betydning, men tillige skaffe Franskmændene iKotsjinkina et übehageligt Naboskab og en mægtig Medbejler i de kinesiske Farvande.

Allerede kort efter Krigen 1870 troede Franskmændene og maaske næppe uden Grund at spore Virkningerne af et preussisk Orlogsskibs Nærværelse ved Hue, Hovedstaden i Annam, i det den annamitiske Kejser viste større Umedgjørlighed ved Afgjørelsen af de mange svævende Spørgsmaal, som Franskmændenes Erobring af hans Provinser ved Udløbet af Mækong uundgaaelig fremkaldte. For ikke længe siden hed det end videre, at Tyskland havde truffet Overenskoms't med Kongen over Tongaøerne om Afstaaelse af en Havn. Denne sidste Efterretning forholder sig rigtig. „Messager franco-americain" meddeler herom følgende:

„Reichsanzeiger" har nylig kundgjort, at der den Iste November 1876 er bleven afsluttet en Venskabstraktat mellem den tyske Kejser og Kongen over Tongaøerne, som sikrer Tyskerne Ligestilling med de mest begunstigede Folk og letter Forsyningen med Kul til de tyske Orlogsskibe, der udsendes til Sydhavet for at værne om Tysklands Handelsinteresser. Kongen over Tongaøerne har tilstaaet Tyskland Brugsretten af et Stykke Land paa en af Øerne til der at indrette et Kuloplag, dog med Forbehold af sin Højhedsret. „Der har imidlertid", tilføjer „Reichsanzeiger", „aldrig vært Tale om Afstaaelse af en Havn eller nogen som helst Del af Tongaøerne. Slige p]fterretninger er lige saa ugrundede som de Rygter, der af og til sættes i Omløb, om at Tyskland tænker paa at skaffe sig Kolonier i de andre Verdensdele". Saa vidt „Messager franco-americain". — Som man véd, er Oprettelsen af et Kuloplag fra de evropæiske Magters Side tit en Indledning til Erobring eller Tilknytning af vedkommende Land, og det franske Blad har vel ikke helt Uret, naar det gjør opmærksom paa, at det næppe er rimeligt, at Bismarck skulde være uvidende om, at Tongaøerne ligge omtrent midt Vejs imellem de to franske Besiddelser Tahiti og Ny Caledonien, og at disse Øer i Krigstilfælde kunne bruges som Operationsbasis og i al Fald skaffe Frankrig noget at tage vare ogsaa uden for Evropa. Bladet mener derfor, at den franske Regering i Tide burde have hindret dette ved at annektere Tongaøerne, ligesom Engelskmændene tidligere have gjort med Fidjiøerne.

At Tyskland søger at faa en Flaadestation i Sydhavet, er for Resten ikke til at undres over, da dets Handelsinteresser ere meget store i disse Egne. Handelen paa de forskjellige Sydhavsøer er for en stor l)el i Hænderne paa Tyskere og Amerikanere. Et hamburgsk Handelshus I. C. Godefroy u. Sohn driver saaledes en storartet Forretning med Sydhavsøernes forskjellige Frembringelser, især med Palmenødder og større end noget*andet evropæisk Handelshus. Det vidner fordelagtigt for Huset, at det tillige sørger for Øernes videnskabelige Undersøgelse, og at det jævnlig for egen Regningudsender Videnskabsmænd, der besøge de forskjellige Øer, som Huset staar i Forbindelse med. Udbyttet heraf findes samlet i et stort Pragtværk over Sydhavsøerne, der endnu ikke er afsluttet, og som Huset bekoster udgivet.