Brev fra Kairo af 26. Decbr. 1876 (Udtog). Den varme Tid er nu ovre, og skjønt vi endnu have en i det mindste efter nord-evropæiske Begreber meget respektabel Varme, er det for længe siden forbi med den trykkende, glødende Hede, som i flere Maaneder af Aaret aldrig viger. I Deltaet kan man nu snart vente Regnen, som i saa mange Aarhundreder var en meget sparsom Gjæst i Ægypten; men som nu allerede i en ikke kort Aarrække, efter atMehemed Alis Plantninger ere blevne til store Træer, er langt rigeligere, end den nogen Sinde har været, siden den gamle ægyptiske Civilisation gik til Grunde, ligesom"den ogsaa nu strækker sig meget længer ind over Landet end før Mehemed Alis Dage.

Med det indtrædende behageligere Klima har der ogsaa indfundet sig adskillige fremmede, som sædvanlig for største Delen Amerikanere og Engelskmænd, der agte at tilbringe enten hele Vintertiden eller en Del af den her i Landet, i Reglen i Øvre-Ægypten, hvor der, sombekjendt, ikke findes Spor af Vinter. Agter man sig til Øvre-Ægypten for der at tilbringe Vinteren, er det endnu som tidligere detbehageligste, — forudsat at Tiden ikke er altfor knap tilmaalt —, at tage sig en Daliabia*} og opslaa sin Bolig paa den, indtil man atter er tilbage i Kairo.

Iblandt de fremmede have vi allerede truffet nogle enkelte, som alene ere komne her for det gamle Ægyptens Skyld, og som indtil videre arbejde i vort rige ægyptiske Museum i Sulak.**) Det er ikke mange Aar siden, at man kunde studere det gamle Ægypten langt bedre i de fleste evropæiske Lande end i Ægypten. Thi imedens Turin, Paris, London, Leijden og Berlin havde rige ægyptiske Museer, var der intet saadant i Ægypten, og de fleste Privatsamlinger gik efter nogle Aars Forløb til Evropa. De talløse hieroglyfiske Indskrifter, som dække de storartede Tempellevninger i Øvre-Ægypten, vare for største Delen skjulte af Jord og Snavs; i Templer og i Grave boede Fellaer (Bønder), ja der fandtes endog enkelte Steder f. Ex. i Edfu, en hel Landsby oven paa et Tempeltag. Nu er det anderledes, især siden Franskmanden Mariette Bey fik det Hverv af Kediven at udgrave de gamle Tempelruiner og rense dem for det Dynd og Snavs, som Aarhundreder havde optaarnet i og omkring dem; men der gives jo her i Landet flere hieroglyfiske Indskrifter, end selv den mest øvedegyptolog vil kunne læse i Løbet af nogle Aar. I Museet i Bulak findes der desuden adskillige interessante Papyrus'er, dels gammelægyptiske med hieratiske***) Skrifttegn, dels koptiske, fra den sidste Tid før Ægyptens Indtagelse af Araberne. . . .

Her i Museet ser man et ikke ringe Antal Indskrifter og Papyrus'er, som have geografisk Betydning. Ikke alene finder man de velbekjendte, allerede af Champoføon bestemte Bynavne som Abydos, Theben, Memfis, Sais, anførte mangfoldige Gange; men man ser ogsaa geografiske Navne, som ikke endnu ere nøjere bestemte, og uvis Plads paa det

gammelægyptiske Kaart det er Ægyptologernes Opgave at paapege og videnskabelig at begrunde. Museet her har vistnok endnu ikke nogen gammelægyptisk Rejsebeskrivelse af den Art. som den "berømte Papyrus i London, Papyrus Anastasi Nr. l, der fortæller ora en Ægypters Rejse langs den fønikiske Kyst og omkring' i Kanaans Land paa en Tid, der ligger mindst en eller to Menneskealdre forud for Moses Død og Josvas Sejrstog igjennem det forjættede Land; men man maa derfor ikke opgive Haabet om, at ogsaa Ægyptens Nationalmuseum en Gang vil kunne opvise lignende Aktstykker. Den Tid, da denne Papyrus forfattedes (omtrent det femtende eller fjortende Aarhundrede før Kristus) var jo en meget skrivende Tid, og det er derfor ikke saa utænkeligt, at man en Gang kan finde en anden Papyrus, som fortæller om Ægypteres Rejser i Kanaans Land i den sidste kanaanitiske Tid. Finder man en saadan, tør jeg nok forsikre Dem om, at man vil gjøre sig Umag for at kjøbe den til Museet her, forudsat naturligvis, at Ejeren ikke skruer Prisen alt for højt op, som afdøde Harris, der i sin Tid forlangte over en Million Frank blot for et Par Papyrus'er *). Ja! man kunde maaske finde en gammelægyptisk Rejsebeskrivelse, der var tusende Aar ældre. I en af de gamle Papyrus'er, som er i Museet i Berlin, og som Lepsius kjøbte under sin første ægyptiske Rejse, fortælles der nemlig i Slutningen af Papyrus'en, at den Sa-neha, hvis Rejse i Edom og tilstødende Egne Papyrus'en omhandler, ogsaa havde gjort en Rejse i Libyen ; det er jo muligt, at han ogsaa har beskrevet denne sin Rejse, og at den er bevaret i en eller anden gammelægyptisk Ruin eller Grav. I ethvert Tilfælde opgive vi ikke Haabet om, at Museet her, der i saa mange Henseender langt overgaar de fleste andre, heller ikke vil komme til at staa tilbage i geografisk Henseende.

For Resten har Ægypten ingen Mangel paa geografiske Mindesmærker. De af ovennævnte Harris først fortolkede Indskrifter, i hvilke Ægyptens gamle Landskaber — Norner som man plejer at kalde dem efter de græske Forfattere — findes opregnede i en bestemt Rækkefølge, ere ingen Sjældenheder paa Tempelmure, og der kommer jo oftere nye frem; men hvor mangfoldige geografiske Oplysninger der end allerede ere vundne ved disse og andre Indskrifter, er der dog endnu mange Punkter af Ægyptens gamle Geografi at opklare. Om Nildalens Norner og deres Beliggenhed véd man ret god Besked, og hvad Deltaet angaar, har vort Kjendskab til dets Norners Beliggenhed vistnok gjort store Fremskridt i de senere Aar; men der er endnu adskillige af dem, om hvis Beliggenhed man stadig er i Tvivl, ligesom der ogsaa i forskjellige andre Indskrifter oftere omtales Byer og Egne, som aabenbart tilhøre Nedre-Ægypten, men om hvis Plads paa Ægyptens Kaart man ikke er enig.

. . . . Saa længe der endnu staar saa meget tilbage at udrette paa dette Omraade, vil det f. Ex. ikke være muligt med fuld Vished at bestemme, hvorledes Ægypterne betegnede det Landskab, hvor Israeliternes Stammefædre fik Bolig, og hvor dette har ligget. Der omtales vistnok paa ægyptiske Mindesmærker nogle Gange et Landskab Gesem, der maa søges i den østlige Del af Nedre-Ægypten, og nu kalde det gamle Testamentes græske Oversættere, der, som vi vide, levede i Ægypten, Landskabet Gosen, hvor Jakob fik Ophold, netop Gesem, saa at der er stor Rimelighed for, at det hieroglyfiske Landskab Gesem er Bibelens Gosen. Men uheldigvis har man endnu ikke opdaget nogen gammel Indskrift, som giver saadanne Oplysninger

---

*J Dahabia, er et arabisk Ord, der egentlig betyder „forgyldt", og som betegner en Kilbarke med en af flere Værelser bestaaende. paa Dækket anbragt Kahyt. Taldemar Schmidt.

*) Den vigtigste af disse er nylig for eu rimelig Pris solgt til British Museum af Harris's Datter, efter at hun længe havde forlangt en fabelagtig Sum derfor. Det var først, da Nabohuset sprang i Luften, og hendes eget Hus halvt ødelagdes, at hun fik Øjnene op for. at de store Skatte let kunde odelsesges uden at bringe hende Fordel, og at det var bedre at sælge dem. V. S.

**) Bulak ligaer ved Kilen lige tæt ved Kairo og betragtes i Reglen som en Pel af Byen. V. S.

***)Imedens den hieroglyfiske Skrift bestaar af Billeder af forskj el ligre Gjenstande. hvoraf i det mindste Omridset er (rivet, ere i den hieratiske Skrift Billederne kun angivne ved et Par af de vigtigste Linjer. T. S.

om dette Gesems Beliggenhed, at vi aldeles nøje kunne bestemme, hvor det har ligget. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor Gosen laa, ere vi, strengt talt, endnu ikke rykkede noget Skridt længere end de franske Videnskabsmænd, der under den store Napoleons Tog til Ægypten undersøgte og beskreve Landet; thi allerede clisse lærde kom til den Anskuelse, at Gosen maa søges i den Indsænkning, , som løber fra Deltaet over imod Ismailia og Krokodillesøen, og som paa langs gjennemskæres af Jærnvejen fra Kairo til Ismailia og Sues, ligesom den ogsaa gjennemstrømmes af en fra Nilen uctgaaende Kanal, Som forsyner Ismailia og Sues med fersk Vand, og ad hvilken i Oldtiden Fartøjerne sejlede fra det røde Hav til Middelhavet. I denne Egn søge endnu de fleste Gosen; men

overbevisende Grunde kunne endnu ikke gives Dog

Ingen véd, om der ikke snart kommer en Indskrift for Dagen, som sammenholdt med andre, maaske tilsyneladende aldeles uvigtige Indskrifter kan klare Spørgsmaalet. Derfor maa ingen Indskrift agtes ringe, og dette gjælder ligesaa meget om de Indskrifter, der findes i Evropas Museer og Privatsamlinger*), som om dem, der ere blevne tilbage i deres Hjem. Skulde her findes noget Aktstykke eller Mindesmærke af større geografisk Betydning, skal jeg ikke undlade at sende Dem Underretning derom. .