Geografisk Tidsskrift, Bind 1 (1877)
Om Havedyrkning i nordlige Egne
Ed. Erslev.
For Botanikeren saa vel som for enhver anden Videnskabsmand frembyder der sig højst uligeartede Omraader, paa hvilke han kan rette sin Virksomhed. Den botaniske Professor ved Kristianias Universitet, Dr. Schubéler har
dyrkes i dette udstrakte Land. Som Udslaget af nans Arbejder og Undersøgelser maa man nævne hans store Skrift „die Pflanzenwelt Norwegens", der er afsluttet i Høsten 1875*), og som egentlig er en ny og større Udgave af et andet Skrift, der udkom 1862**), —* samt flere plantegeografiske Kaartover Norge, der have vakt megen Opmærksomhed overalt, hvor man har set dem, og hvoraf det sidste***) blev prislønnet ved Kongressen i Paris 1875. Der er ikke her Sted og Lejlighed til at omtale disse Arbejder nøjere, tilmed da vi have Forfatterens Løfte om, at han i en nær Fremtid til vort Tidskrift vil udarbejde en større Afhandling om Norges Plantegeografi med tilhørende Kaart; men vi ville kun henvende vore Læseres Opmærksomhed paa den norske Plantegeografs fortjenstfulde Undersøgelser.
I en norsk Tidende f) har Schiibeler givet en mærkelig Meddelelse om „Havedyrkning i ØstfinmarJcenI', som vi her omtale, i det vi tillige dermed sammenstille nogle Oplysninger anden Steds fra. Som man véd, er der ikke noget Land, hvor man med saa stort Held kan .dyrke Planter til en høj Bredde som i Norge. I Alten i Vestfinmarken (70° n. P>r.) er Nordgrænsen for Byggens Dyrkning, og selv i Hammerfest (70° 370 nar man faaet moden Byg, ja endog nogle enkelte Havrekorn, der ved Forsøg i Kristiania viste sig spiredy gtige-j-f). Hovedgrunden til det heldige Forhold i Norge er selvfølgelig det varme Drag fra Syd i Nordatlanterhavet og Ishavet med dets mildnende Indflydelse. Det yderste, Norge tilhørende Land imod Nordøst er den en halv Flademil store Ø Vardø, der ligger paa 70° 22' og er kjendt nok, fordi der paa den findes en lille Fæstning, den nordligste paa Jorden. (Fæstningen Vardøhus er for Besten meget ringe, og dens Garnison udgjør kun 30 Mand.)
Allerede for mange Aar siden har Schiibeler privat faaet indrettet Forsøgsstationer i Nordland og Finmarken, og paa Grund heraf vidste han, at man paa Vardø kunde dyrke adskillige Planter; men den rette Forestilling derom har han først faaet for kort Tid siden, .og Fortøenésten derfor skyldes Løjtnant Magnus, der er ansat paa Vardøhus Fæstning. Ved de Forsøg, som Magnus under Schubelers Ledelse har gjort, har han paa Vardø, der dog ligger uden Værn ud imod Ishavet, været saa heldig at kunne dyrke ikke mindre end 57 Arter af Blomster, hvoraf her nævnes nogle enkelte, almindelig kjendte:
Bærkarse (Tropæolum raajus), Clarkia, Convolvulus tricolor, Eschholtzia californica, Fløjeisblomst, Hyacint, storblomstret Hør, Iberis umbellata, Krokus, flere Lupinarter, Morgenfrue, Nemofila, Reseda, Tulipan, dobbelt Valmue, Vintergæk o. s. v.
Af Køtikenvæxter
har Magnus fremdeles vist, at
der paa Vardø kan
lykkes:
Grønkaal (trives næsten ligesaa godt som i de sydlige Egne af Norge), Blomkaal, Kaalrabi, bortfeldsTce Boer (Hvideroer omtales ikke), Turnips (veje indtil 11/«l1/« Pund; i Alten modnes Frøet saa sikkert, at der hermed drives en ikke ringe Handel), Radiser, sorte Ræddiker (veje '/*— 3/j Pund), Gulerødder (indtil 11/*l1/* Tomme tykke), Persillerødder (saa tykke som en almindelig Blyant), Hvidløg (Skalptløg blive almindeligvis ikke større end store Langbartsnødder), Ærter (en af de tidligste Sorter „Suttons Ringleader" gav 1875 modne Ærter), Kørvel, Karse, DU (opnaar en Højde af 11/*l1/* Alen; den giver ikke modne Frugter, men Skjærmene ere dog brugelige til Nedlægning af Agurker), Salat (faar temmelig faste Hoveder af indtil 5 Tommers Tværmaal). Timian, Merian, Rabarber, Spinat, Syre o. s. fr.
Agurker, der blive staaende i Drivbænken, som naturligvis hen paa Sommeren ikke giver synderlig Undervarme, trives ogsaa ret godt. Tobaksplanter, der have staaet i Drivbænken ligesom Agurker, have naaet en Højde af over 3 Alen og have begyndt at danne Frøkapsler. At Kartoflen kan trives der, er en* Selvfølge; thi den dyrkes med godt Udbytte en Mils Vej fra Nordkap, der dog ligger en halv Snes Mile nordligere end Vardø,
Saa vidt
Schiibeler. — Efter det meteorologiske Institut
i
Kristiania er Middelvarmen paa Vardø følgende
(efter
Celsius):
**) Die Culturpflanzen Norwegens.
*) Den fuldstændige Titel er: Die Pflanzenwelt Norwegens, Ein Beitrag zur Natur- und Culturgeschichte Nordeuropas von Dr. F. C. Schübeler. Herausgegeben auf Veranlassung des academischen Collegiums als Universitäts Christiania 1873—1875. 4to.
***) Pflanzengeographische Karte Norwegens.
+) „Morgenbladet" af Iste December 1876.
++) Die Pflanzenw. Norweg. S. 120 og S. 122.
+++) For Sammenlignings Skyld hidsættes Middelvarmen for Kjøbenhavn (efter lagttagelserne paa Landbo højskolen) og for Kristiania (efter det derværende meteorologiske Institut): Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Avgust September Aaret Kjrienbavn: + 8,2. + 3,4. + 0,6 -f- 0,1. -r- 0,4. + 1,1. + 5,7. -f 10,1. + 14,8, + 16,6. -f 15,9. + 12,9. 4* 7,4. Kristiania: + 5,4. -f- 0,2. -i- 3,6. -J- 5,1. -i- 5,0. -l- 1,8. + 3,8. -f- 9,9. + 14.8 + 16,5. -f 15,3. -f "»3. + 5,2.
At opstille Maanederne, saaledes som her er sket, i det man begynder med Oktober, er vistnok ret rimeligt, hvor der tales om Plantevæxten; i Oktober begynder jo Løvfaldet hos os.
For hele Aaret er Middelvarmen ved Vardø altsaa lidt over Frysepunktet, og i6 Maaneder er den under dette; for de 4 Maaneder, i hvilke Middelvarmen er høj nok til at have videre Indflydelse paa Plantevæxten, udgjør den kun 7°. l, og kun i 2 Maaneder nærmer den sig til 10°. Hvilken Indflydelse alt dette har paa Plantevæxten, indser man let. I Kjøbenhavn er Middelvarmen for de enkelte Maaneder høj nok til i 7 Maaneder at indvirke stærkt paa Plantevæxten, og vor saa vel som Kristianias Maj har en Middelvarme, der omtrent svarer til Vardøs varmeste Maaned. Husker man fremdeles .paa,. hvor lidt Plantevæxten er fremskreden ved Majmaaneds Slutning hos os, bliver det endnu tydeligere, hvor ugunstigt Vardø er stillet. I Følge Sammenstilling af f. Pedersen *) er Vintergækken i Tværmaal udsprungen hos os den ste Marts, Blaasimmer.en den 31te Marts og Martsviolen i de første Dage af April; den 10de Maj er Bøgen udsprungen, og i samme Maaned udspringe efterhaanden med faa Dages Mellemrum de andre af vore vigtigste Træarter: Ahornen, Ælmen, Lin-den og til Sidst Egen, hvis fulde Løvspring falder i Slutningen af Maj. Sammenlægger man Middelvarmen paa Vardø fra Maj til Avgust (Højsommer), og gjør man ligesaa fra Maanederne Marts til Juni hos os, vil man faa følgende Varmesummer ud, nemlig 26,3° og 31,7°, og Udslaget heraf er altsaa, at Plantevæxten paa Vardø ved Højsommertide ikke en Grang er saa vidt fremskreden som hos os ved Slutningen af Juni. For Resten maa man ikke glemme, at ogsaa mange andre Indflydelser end just Varmen gjøre sig gjældende med Hensyn til Plantevæxtens Udvikling. Under Vardøs høje Bredde er saaledes det stadige Lys af stor Vigtighed. Ved Nordkap er hele Solens Skive synlig i 78 Dage og dens øverste Del i 83 Dage eller med andre Ord: ved Nordkap er der om Sommeren uafbrudt Dag i næsten 3 Maaneder. — Det vilde visselig være interessant, dersom man fra flere andre Steder paa høje Breddegrader havde lignende nøjagtige lagttagelser vedrørende Haveplanter: men det er ikke Tilfældet, og her er altsaa noget at gjøre.
Med Hensyn til Island maa man lægge Mærke til, at denne Øs Kyststrækninger (om det højtliggende indre tale vi ikke) have et raat Øvejrlag, skjønt en hel Del mildere end Vardøs; Vinteren er ikke kold, men til Grjengjæld skorter det paa Sommervarme, hvad der naturligvis er af yderste Vigtighed for en Mængde Planter. Man har paa Island i lange Tider ført Tale om, at man burde lægge sig efter Havevæsenet, og der er en hel lille Literatur om denne Sag, som vi dog ikke ville forfølge her, da den ikke bringer synderligt Udbytte for vort nærværende Øjemed. I Midten af forrige Hundredaar saa vel som en Del senere udkom der adskillige Bestemmelser om Havevæsen og Jorddyrkning paa Øen*), ja i Aaret 1774 udkom der endog paa islandsk en egen Havebog, kaldet „Lachanologia" **). I nyere Tider har Havevæsenet, efter at man havde bragt det saa vidt, som vi omtale neden for, staaet i Stampe, og vi have derom kun truffet en enkelt Artikel af Haldor Einarsen***}.
Man har nu visselig fortalt, at Island i tidligere Tid skulde have frembragt en hel Del Korn, og man har af denne Grund troet paa en Aftagelse af Varmen; men det, hvorpaa man støtter en saadan Mening, er langt fra holdbart. I flere af de Tilfælde, hvor Sagaerne omtale Korndyrkning, menes vistnok ikke andet end den, ogsaa paa danske Flyvesandsstrækninger saa almindelige Marehalm, islandsk „Melur", der jævnlig træffes paa de islandske Flyvesandsletter ved Havet. I Vester-Skaptafjælds Syssel bruges den i Følge Schlei&ner****) under Tiden til Brød; da Kjærnen sjælden bliver ret moden, maa den forinden tørres og hærdes ved kunstig Varme, før den males til Mel. I andre Tilfælde, hvor Sagaerne omtale Kornavl, menes vel nærmest Byg („Korn v.oxer faa Steder paa Sydlandet, men det er kun Byg "f), og det fremgaar tydeligt, at Udbyttet kun har været stort i Forhold til, hvad Indbyggerne vare vante til at se i deres Hjemstavn eller i det kornfattige Norge. For omtrent hundrede Aaar siden indhøstede Stiftamtmand Thodal^-f) paa Bessestad ved Reykjavik 5 Tønder velmoden
*) Lovsamling for Island, udgiven af Oddgeir Stephensen og Jon Sigurflson. 111 (1854).
*) „Vaarens Komme" i Naturhist. Forenings videnskabelige Meddelelser (1854). Det kgl. danske Landhusholdningsselskab i Kjøbenhavn udsendte en Opfordring om at gjøre forskjellige lagttagelser vedrørende Plantelivets Udviklingsgang hos os, og 1873 har Prof. Johan Lange i „Botanisk Tidsskrift" meddelt lagttagelser om denne Sag, udførte i Landbohøjskolens Have for Femaaret 1867—71; Udslaget af disse lagttagelser stemmer omtrent med det, som er meddelt oven for,
**) Lachanologia e<sa maturta-bok af Eggert Olafson. Kaupmannahöfn (1774).
***) Om Agerdyrkning og Skovdyrkning i Island. Schouws dansk Ugeskrift for 1835.
****) Island undersøgt fra et lægevidenskabeligt Synspunkt*
+) Biskupasøgur. 11.
++) Islandske Maaneds-Tidender for Aaret 1774 (Oktober);
Byg og l Tønde Havre, og et lignende Udslag er fremkommet baade paa Vester- og paa Østerlandet; paa Vesterlandet, i Dale-Syssel, er det lykkedes Sysselmand Ketélsen *) at faa moden Hvede. Støttet paa forskjellige Meddelelser om, at Kornsorter kunne modnes paa Island, udsendte det kgl. danske Landhusholdningsselskab 1854 en Skrivelse for at faa Oplysninger herom, og Udslaget blev den Underretning, at Byg og Havre vel under Tiden kunne bringes til Modenhed paa Øen, men at Modningen afhænger af saa mange Tilfældigheder, at det vanskelig vil kunne svare Regning at dyrke dem **).
Følgen af den Iver, hvormed man midt l forrige Hundredaar søgte at fremme Havevæsenet paa Island, var bl. a., at Provst Björn Haldor sen i Sauölauksdal Præstegaard ved Patriksfjorden, nordvestlig paa Øen, gav sig til at dyrke forskjellige Grønselplanter saa som Kaal, Roer o. s. v. og tillige Kartofler. Hvor lidt man den Gang paa Island kjendte til Brugen af disse Sager, ser man af Björn Haldorsens Meddelelser***). „Hvad mig betræffer", siger han, „har jeg for 5 Aar siden begyndt at bruge Mad-Urter, jeg vidste for den Tid kuns lidet af Kaal at sige, dog sluttede jeg, at Hauge-Dyrkningen maatte endelig være et nyttigt Paafund, siden Hans Kongelige Majestæt, som i alle Ting bær saa Faderlig en Omsorg for dette fattige Land, befalede det, og desuden var Madurte-Brug af alle Europæiske Nationer approberet og annammet. Den eenfoldigste Almue her i Landet kommer det underlig for, at man skal (som de sige) æde Græs, tværtimod deres Fædres Brug". Da hans Folk ved Sommertide ikke vilde spise Kaal, ventede han til henad Vinteren, paa hvilken Tid Bonden sjælden faar varm Mad paa Island; han lod nu Kaalen vel tillave, og da Folkene paa denne Maade kunde faa noget varmt at spise, toge de til Takke med Kaalen og syntes godt derom. Björn Haldorsen er ellers den første, der indførte Kartofler „eller Patæter, som andre kalde dem" til Island, hvad der skete 1758, og ogsaa disse vandt Bifald. Nu til Dags dyrkes der, som man vil se, forskjellige Slags Køkkenvæxter omkring paa Island; Kartofler og Grønkaal ere ogsaa en væsentlig Del af Fødemidlerne om Vinteren.
Ved at udspørge Fru Krabbe fra Reykjavik, Frøken S. Thorgrimsen fra Eyrarbakki samt Kjøbmand Steincke fra Akureyri have vi faaet en Del forskjellige Oplysninger om de Planter, der ere blevne dyrkede deroppe. Paa
denne Maa.de have vi søgt at danne os en Forestilling om, hvilke Planter der kan dyrkes i det fri *) paa Island, og indtil nøjagtigere Oplysninger fremkomme, vil det, vi have faaet at vide, maaske altid kunne have nogen Interesse.
At der i det mindste i det sydlige Island maa kunne trives en hel Del Dyrkningsplanter, er vistnok utvivlsomt; men det synes ikke ret at være gaaet op for Islænderne, hvor nyttigt og behageligt det er at sysle med Havevæsen. I de senere Aar har det imidlertid i Reykjavik (64 ° n. Br.) begyndt at gaa frem i saa Henseende. Paa dette Sted trives flere Arter af Blomster godt, saaledes Levkøj, Nemofila, Asters, Reseda, Morgenfrue, Hyacint og Tulipan. Ribsbusken og Solbærbusken faa modne Frugter i Mængde, men Stikkelsbær modnes kun sjældent. I Byen er der et eneste Æbletræ, som dog aldrig har baaret Frugt. Af Bladplanter lykkes Grønkaalen godt, og den faar Stokke paa 3/4 Alens Højde; Hvidkaal faar ikke Hoveder, men Blomkaal, Spidskaal og Savøjkaal lykkes derimod godt, ogsaa Salat, Spinat, Syre, Rabarber, Kørvel og Persille. Af Rodplanter give Kartofler stort Udbytte, ligeledes Hvideroer, bortfeldtske Roer, Radiser og Kaalrabi; men Gulerødderne blive ikke større end unge Gulerødder her. — I Eyrarbakki, der ligger 8 Mile sydøst for Reykjavik, ere Forholdene ikke saa gode som hist. Stedet ligger nemlig ikke alene aabent ud imod Havet, men ogsaa uden for en umaadelig stor Mosestrækning, og der er derfor ikke Læ fra nogen som helst Side. Blomster har man ikke kunnet faa til at lykkes paa dette Sted, heller ikke Ribs eller Solbær. Grønkaal trives derimod godt, men Stokkene blive kun J/4 Alen høje; Rødkaal faar Hoveder af en Tommes Tværmaal. Af andre Bladplanter trives de samme Arter som i Reykjavik, og ligeledes de samme Rodplanter.
Paa den nordre Side af Island frembyder Byen Akureyri (henved 66 ° n. Br.) ret heldige Forhold for Dyrkningen. Den ligger nemlig 6 Mile inde i Landet og iLæ for Havvinden. Det har ogsaa lykkedes Kjøbm. Steincke at bringe en Del Planter frem i det fri. Han har saaledes haft Asters og Nemofila i Blomst, og Ribsbusken bærer modne Frugter i gode Aar. I Følge Erichsens „Forberedelse" til O. Olavii Rejse**) var der 1779 i Akureyri „to Pæretræer, hvoraf det ene havde en fuldkommen stor Pære". Dette meddeles af Erichsen efter Øjesyn, og man maa altsaa tro det, skjønt det næsten
*) Islandske Maaneds-Tidender for Aaret 1774 (Oktober\
**) Beretninger fra det kgl. danske Landhusholdningsselskab for 1854, 1855, 1856 og 1857.
*) I det følgende tales stadig kun om, hvad der kan dyrkes i det fri.
***) Korte Beretninger om nogle Forsøg til Landvæsenets og i sær Hauge-Dyrkningens Forbedring i Island. Kjøbenhavn (1765).
*) Oeconomisk Rejse igjennem de nordvestlige, nordlige og nordøstlige Kanter af Island. I. Kjøbenhavn (1780).
lyder utroligt. Af Bladplanter lykkes Grønkaal og Blomkaal meget godt, hvorimod Hvidkaal og Rødkaal ikke faa Hoveder; Spinat, Syre, Rabarber og Kørvel lykkes godt, og Salat faar store Hoveder. Af Rodplanter dyrkes Kartofler i Mængde, og hele Byen „gjør Indtryk af en Kartoffelmark"; i et enkelt Aar har man endog avlet 800 Tønder Kartofler dér. Kartoffelplanten bærer for Resten Blomster paa Akureyri. Hvideroer, bortfeldske Roer, Radiser, sorte Ræddiker og Kaalrabi lykkes ogsaa godt, men Gulerødderne blive ikke større end Penneposer. I Skagestrand, der ligger 2!/2 Mile nordligere end Akureyri og nær ved Havet, voxe ikke Kartofler, men derimod flere andre Rodplanter og Grønkaal. I Husavik, der ligger 6 Mile nordligere end Akureyri, fandtes tidligere, som Henderson*) omtaler, en Have; men den er der ikke mere.
Fra Vestkysten og fra Østkysten af Island have vi ikke nyere Oplysninger at støtte os til, og vi omtale derfor her kun nogle Opgivelser, vi have truffet i Literaturen. Et Brev fra Eggert Olaf son, skrevet 1761, og et andet Brev fra samme Mand, skrevet 1762**), give tilligemed Meddelelserne fra Björn Haldorsen flere Enkeltheder fra Egnen ved Patriksfjorden, som kunne tjene til at oplyse Forholdene paa denne Del af Øen. Af Bladplanter lykkedes der flere Slags Kaal, Spinat, Salat og Persille (Rødkaal fik ikke Hoveder), og af Rodplanter Kartofler, Hvideroer, Radiser, Turnips ogKaalrabi. Et lignende Udslag er fremkommet ved Sysselmand Ketilsens***) Forsøg i Dale ogsaa paa Vestlandet; desuden trivedes Rødbeder ypperlig for ham og Asparser „nogenledes". Paa Østlandet, ved Eskifjorden, h&r'FruThorlacius^) syslet meget med Havedyrkning, og hun hædredes af denne Grund 1810 med Landhusholdningsselskabets Goldmedaille. Hun har faaet flere Kaalarter, Kørvel og Spinat, forskjellige Slags Roer og Skalotløg til at trives.
Efter de faa Oplysninger, som her ere samlede, synes det, som om de samme Dyrkningsplanter omtrent ville kunne trives langs den største Del af Øens Kyster, og man vil altsaa der vanskelig kunne paavise forskjellige Bælter for disse Planter. At dette maa være saaledes, stemmer ogsaa med de meteorologiske lagttagelser, som man har fra — desværre altfor faa — Steder paa Island. I Eølge de af Landfysikus Thorstensen i Løbet af over 14 Aar gjorte lagttagelser i Reykjavik^} og i Følge de af Thorlatius i Løbet af 26 Aar gjorte lagttagelser i Styklasliolmir^^} paa Nordvestsiden af Øen er Middelvarmen følgende i:
Den Ulighed, som Middelvarmen viser paa de to Steder, er jo ikke meget stor. De meddelte Tabeller vise ellers, at der paa Island maa kunne trives mange flere Planter, end der er nævnt i det foregaaende, og lige saa mange som paa Vardø. Ikke alene Vardøs Middelvarme er meget lavere end Islands, men Middelvarmen for Maanederne Maj—September udgjør paa Vardø kun 6°, 5, imedens den paa Island (begge lagttagelsessteder sammenlagte) udgjør B°, 8- I en enkelt af de Maaneder, der ere af Vigtighed for Plantevæxtens Udvikling, nemlig Maj, har Vardø kun en Middelvarme, der svarer til vor Marts (+ 1°>1) imedens den samme Maaned paa Island svarer til vor April (+ s°, 7). For Sommermaanederne (Juni—Avgust) sammenlagte er Middelvarmen omtrent éns paa Vardø og paa Island.
Imedens man altsaa efter det foregaaende vanskelig paa Island vil kunne paa vise forskjellige Bælter for Dyrkningsplanter, er Forholdet derimod helt anderledes paa Grønland; thi der vil man kunne paavise saadanne Bælter. Fra dette udstrakte Land have vi nogle spredte lagttagelser, som ere offentliggjorte af Rink, dels i hans ypperlige Beskrivelse af Grønlandf*), og dels i en særlig lille Artikelf**). En vigtig Kilde til en Del af det følgende er naturligvis Rink; naar der i Detaillen viser sig Afvigelser fra ham, skyldes det paalidelige Meddelere, der i længere Tid have været i Grønland. Om Nordgrønlands Havedyrkning har Rink dog overmaade lidt, og det, som her nævnes, maa vistnok regnes for at være helt nyt.
Uagtet Grønland strækker sig sønden for den. 60de Breddegrad, og uagtet en stor Del deraf ligger i det blandede (tempererede) Bælte, er det dog helt igjennem, hvad vi kalde et Polarland, da dets Vejrlag er overmaade koldt,
++) Observationes meteorologicæ in Islandia factæ a Thorstensenio. Hafniæ (1839).
+++) Scottish meteorological journal. New series Yol 111. No. XXXV. Edinburgh.
*) Iceland. I. Edinburgh (1818.)
**) Andvari. L Kjøbenhavn (1874).
+*) Grønland geografisk og statistisk beskreven. I og II (1852—57).
***) Islandske Maaneds-Tidender for Aaret 1774 (Augustus).
+**) Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskab en. 4de Række. 2det Bind.
+) Fru Th's Erindringer fra lisland, udgivne af J. Victor Bloch. Ringkjøbing (1845).
og da selv dets bedste Egne kun ere frostfri i en kort Del af Aaret. Om Havedyrkning, der kan skaffe nogen videre Indtægt saaledes som paa Island, kan der derfor heller ikke være Tale i dette Land. Eskimoerne ave aldrig haft nogen Forestilling om at plante eller saa noget som helst; derimod have Danskerne ved alle Kolonierne, den nordligste undtagen, indrettet sig Smaahaver, i hvilke de dyrke ét og andet, der kan tjene som Tilgift til, hvad der i tørret eller syltet Tilstand bringes op fra Danmark. Den største Nytte gjøre disse Smaahaver derved, at de tjene til Glæde, og at de'ero ligesom et Minde om Hjemmet; men det koster stor Umage at holde dem i Stand. Af Dyrkningsplanter er der saa godt som ikke Brug for dem, hvis Nytte ligger i Frugten, man rnaa derimod holde sig til Blad- og Bodplanter.
Ogsaa fra Grønland har man altfor faa meteorologiske lagttagelser til at kunne danne sig en tydelig Forestilling om Vejrforholdene dér. Ligesom i det foregaaende sammenstille vi her de meteorologiske Opgivelser over Middelvarmen :
Æmnet til disse Tabeller skyldes for Liehtenau den fortjente Missionær Kldnschmidt, for Godthaab Lægen Block, for Jakobshavn Lægerne Rudolph og Pfaff og for Upernivik flere Missionærer*}. — lagttagelserne i Liehtenau ere imidlertid kun gjorte i 5 Aar og tilmed ufuldstændig, og i Upernivik ere lagttagelserne vel fortsatte i 14 Aar, men de ere især blevne forsømte i Maanederne Juli og August, da Handelens Skibe ere til Stede, ligesom Barometret til Dels heller ikke er blevet brugt samtidig med Thermometret. lagttagelserne fra Upernivik ville imidlertid altid foreløbig have megen videnskabelig Værdi; thi man har ingen Steds saa længe fortsatte lagttagelser fra en saa høj Bredde. Glædeligt er det, at det nu er lykkedes vort meteorologiske Institut at oprette fire, med Instrumenter fuldstændig udstyrede Stationer langs Grønlands Vestkyst, nemlig i Iviktut, Godthaab, Jakobshavn og Upernivik.
Naar man ser nøjere paa de givne Tabeller, lægger man strax Mærke til, at Missionspladsen Liehtenau, der ligger Sl/»S1/» Mile sydligere end Julianehaab, altsaa ikke langt fra den sydlige Ende af Grønland, har en aarlig Middelvarme, der kun er lidt lavere end Vardøs. Ligesom paa Vardø er Middelvarmen i 6 Maaneder under Frysepunktet; men den store Ulighed for Plantevæxtens Vedkommende viser sig deri, at Sommeren i Liehtenau ikke er nær saa varm som paa Vardø; i Liehtenau har den varmeste Maaned saaledes en Middelvarme af kun 7°, 6 eller omtrent lig vor Oktober, hvorimod den paa Vardø har en Middelvarme af 9°,8 eller omtrent lig vor Maj; Middelvarmen for de 5 Maaneder, der fremmer Plantevæxten i Liehtenau, udgjør heller ikke mere end 5°?9. Paa denne Maade kan man altsaa let indse, at Forholdene i Liehtenau ere uheldigere for Plantevæxten, og det kan gjærne være, at nøjagtige og tilstrækkelige lagttagelser ville vise, at Forholdene i det sydlige Grønland i Virkeligheden ere endnu uheldigere. Den Taage, som ledsager Storisen, indvirker selvfølgelig stærkt paa Planternes Trivsel, og den er, saa vidt vides, til Stede paa en Tid af Døgnet, hvor man ikke plejer at aflæse Thermometret. — I Godthaab, midt paa Grønland, ere Forholdene naturligvis meget uheldigere. Her er nemlig ikke alene hele Aarets Middelvarme under Frysepunktet; men Middelvarmen er kun for 4 Maaneder saa høj, at den kan fremme Plantevæxten, og selv for den ene af disse Maaneder, September, er Varmens Indflydelse paa Plantevæxten for intet at regne, i det den kun er "+ 2°,8, eller en Del mindre end vor November eller Kristianias April. Komme vi til Jakobshavn og til Upernivik, er ikke alene Middelvarmen for Aaret adskillige Grader under Nulpunktet, men der er kun i 3 Maaneder en saadan Middelvarme, at den kan fremme Plantevæxten. I Jakobshavn er den varmeste Maaned omtrent 1/-i° køligere end vor Oktober, og i Upernivik er den ikke saa varm som vor April og kun 1/2° varmere end Kristianias April. I Upernivik er Middelvarmen i 3 Maaneder under 20° Kulde.
I Egnen ved Julianehaab, der ligger mellem den 60de og 61de Breddegrad, d. v. s. omtrent paa Kristianias Polhøjde, har man bragt det til at have blomstrende Asters, Nemofilaer og Resedaer. Af Bladplanter trives Grønkaal, Spinat, Syre, Rabarber, Kørvel og Persille meget godt. Grønkaalen danner Stokke omtrent af samme Størrelse som i Danmark; man tager den for Resten op om Efteraaret og har den om Vinteren i Kælderen. Dens Smag er sødlig, omtrent saaledes som Grønkaal her, der har faaet Frost. Af andre ,Kaalsorter trives ogsaa Hvidkaal og Rødkaal, men de sætte ikke
*) Observationes meteorologicæ per annos 1832 —54 in Grønland factæ. Hauniæ (1856). — llinks Grønland. 11. — Pfaffs lagttagelser findes paa det meteorologiske Institut i Kjøbenhavu.
Hoveder. Af Rodplanter kan Kartoflen, naar den plejes godt, bringes til at give et ret godt Udbytte; der kommer en Del temmelig store Knolde paa hver Plante, men Smagen af dem er noget vandet. Udbyttet af Kartoffelavlen i hele Grønland kan kun sættes til et Par Skæpper om Aaret. Man har aldrig haft Kartoffelplanten i Blomst, og dersom den har haft Blomsterknopper, er det vistnok en Sjældenhed. Af andre Rodplanter trives flere udmærket godt. Hvideroerne blive saaledes saa store som et lille Kaalhoved, og de ere tillige ikke træede, som Tilfældet er med meget store Hvideroer i Danmark; bortfeldske Roer og Radiser trives ogsaa udmærket og have samme Egenskab. Gulerødderne blive derimod ikke større end unge .Gulerødder her, og Rødbederne faa samme Størrelse. Ærteplanten har man bragt saa vidt, at den har frembragt spiselige Bælge. Af Kornsorter har man adskillige Gange søgt at dyrke Byg; Bygkorn sætte imidlertid kun Ax, og Kjærnen kommer ikke til at udvikle sig. Ikke langt fra Julianehaab, ved Nennortalik, der ligger lidt sydligere, har man Gulerødder, der blive 11/zl1/z Tomme tykke, og det er her lykkedes i Drivbænk at bringe Agurker til Modenhed. Udslaget af alt dette er altsaa, at der i Egnen ved Julianehaab ikke er nær saa gode Vilkaar for Dyrkningsplanter som paa Vardø, der dog ligger 150 Mile nordligere eller lige saa langt som fra Kjøbenhavn til Neapel.
Ved Kryolitbrudet Iviktut i Arsukfjorden, der ligger en halv Snes Mile længer imod Nord end Julianehaab, ere Vejrforholdene forholdsvis heldige. Stedet ligger nemlig helt inde i Fjorden og er værnet imod Havet ved høje Fjælde, f. Ex. paa Arsukøen, der naar en Højde af 3,000 Fod. Kand. polyt. Stockßeth, der i 5 Aar har været Styrer af Kryolitbrudet, har givet os nogle Meddelelser om Forholdene der. Af Blomster har han med Held dyrket Nemofila, Reseda, Avrikel, Primula veris, Eschscholtzia californica, Hyacint og Tulipan. Nemofila og Reseda blomstrede først midt i Avgust, og Resedaen lugtede ikke i Graavejr, men kun i Solskin. Af Bladplanter trivedes Grønkaal ikke godt (Hvidkaal og Rødkaal, Spinat og Syre prøvedes ikke), Rabarber og Kørvel trivedes godt, og Salat fik store Hoveder; men Persillen var for lille. Dyrkning af Kartofler og af bortfeldske Roer er ikke prøvet; Hvideroer og Radiser trivedes udmærket, men Gulerødderne bleve ikke større end paa Julianehaab.
Ved Godtliaal) paa 64° eller omtrent samme Bredde som Trondhjem trives de samme Dyrkningsplanter som ved Julianehaab; de stedlige Vejrforhold ere imidlertid meget uheldige. Nogen Ulighed viser sig ogsaa paa samme Bredde, naar man kommer længere bort fra Havet, til Pladserne Kornok og Umanak; thi paa Grund af Fastlandsvejrlaget er Sommeren der varmere end paa Godthaab. Paa disse Steder give Hvideroerne et rigt Udbytte, Gulerødderne faa samme Størrelse som paa Julianehaab, Grønkaalen lykkes ogsaa godt, og man har haft Grønærter saa store, at de kunde stuves. Et ret interessant Vidnesbyrd for Forholdene er, at, naar Udliggeren paa Kornok kommer til Besøg i Godthaab hos Kolonibestyreren, Præsten o. s. v., medbringer han gjærne som Gave til dem Smaabuketter af Persille. Hans Egede har i Godthaab saaet Byg, men den mislykkedes; „den satte Ax, men der var ikkun liden Kiæfne udi"*).
I Nordgrønland er det selvfølgelig forbundet med endnu større Møje at dyrke Planter end i Sydgrønland. Ved at udspørge flere, der i længere Tid have opholdt sig deroppe, saaledes Lægerne Pfaff og RudolpJl, forhenværende Kolonibestyrer Andersen og Fru E. Høyer, have vi faaet forskjellige Meddelelser, der tilsammen give en ret tydelig Forestilling om Havedyrkningen i disse kolde Egne. Det er naturligvis meget vanskeligt her at skaffe sig Jord, der egner sig for Dyrkning, og derfor fik Lægen Rudolph paa Jakobshavn i sin Tid tilsendt 3 Tønder Jord, der fra botanisk Have i Kjøbenhavn førtes op med et af Handelens Skibe. Den bedste Jord faas for Resten ved at tage de Græstørv, der have været brugte til at dække grønlandske Vinterhuse, og særlig de Smuler, der have samlet sig foran Indgangen, hvor Beboerne ved deres Gang frem og tilbage have knust Græsrødderne, da disse ellers danne et helt Væv, der ikke tillader de dyrkede Planter at voxe. Det er overalt i Nordgrønland nødvendigt at sørge for en god Indhegning omkring Haven, da Hundene, der bruges til Slædekørsel og derfor holdes i Mængde, ellers let ødelægge Planterne. Langs Kysterne af Diskobugten paa omtrent 69 ° n. Br. ligge flere kjendte Punkter, nemlig Godhavn, Egedesminde, Kristianshaab, Klavshavn og Jakobshavn, i hvilke Dyrkningen omtrent har det samme Præg. I Godhavn paa Øen Disko findes den største Have i Nordgrønland, men Forholdene dér ere ikke gode, da der hersker megen Taage og kun er lidt Solskin.
Ved Jakobshavn findes tre Haver, hver omtrent 15 Alen lange og 15 Alen brede. I disse Haver kastes Jorden tidlig paa Aaret, for at Solen kan tø Bunden under neden (paa mangfoldige Steder er Jorden nemlig her frossen hele Aaret igjennem i omtrent l Alens Dybde), og senere fører man da atter Jorden ned paa sin Plads. Til Gødning bruges den saakaldte „Hajfod", d. v. s. udbrændt Hajlever, der bliver tilbage i
*) Relation angaaende den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse (S, 144-153), Kjøbenhavn (1738),
Kedlen, naar Tranen er kommen ud af Massen; Hajfod ser ud som Puddersukker og er et ypperligt Gødningsmiddel. De Planter, som kunne dyrkes paa Jakobshavn, ere ikke helt faa. Af Bladplanter faar saaledes Grønkaalen Stokke paa 3A Alens Højde; Spinat har store Blade, Kørvel, Karse, Purløg og Persille voxe villig og godt; Salat faar smaa Hoveder. Af Rodplanter trives Hvideroer udmærket godt og blive meget store; Radiserne høstes to Gange, i det man første Gang saar dem midt i Juni og tager dem op midt i Juli, og anden Gang saar dem midt i Juli og tager dem op midt i Avgust. Alle Meddelerne ere for Resten enige i, at Grøntsagerne have en finere Smag i Nordgrønland end i Danmark, og ligeledes i, at mange Potteplanter, der holdes i Stue som f. Ex. Levkøjer, have langt klarere Farver end her*). Interessant er det, at Lægen Rudolph har flyttet Solsikker i Potte uden for Døren paa Huset og ladet dem staa der hele Sommeren over; de naaede Mandshøjde og havde til Grønlændernes Forbavselse Blomster saa store som en Tallerken. Lægen Pfaff har paa Jakobshavn i det fri dyrket Ærter (Buxbomærter) og deraf en Gang haft et lille Fad fuldt af „Grønærter". — I Kristianshaab har man haft Kartofler, der vare meget store; men de vare saa vandede, at de ikke kunde spises.
I Ritenbenk paa 70°, altsaa næsten samme Polhøjde som Vardø, findes en eneste Have, der er anlagt af Kolonibestyrer Andersen, og som frembyder ret mærkelige Forhold. For at undgaa den i ringe Dybde altid tilfrosne Jord ligger Haven paa en lav Klippe; Jorden er Tørv af gamle grønlandske Huse, og Gødningen er Haj fod og Guano fra et nærliggende Fuglebjærg. Stedet er stærkt udsat for Solen, som opvarmer Klippen og Jorden i høj Grad. Tinder disse heldige Omstændigheder giver Haven, der er 25 Alen lang og en Snes Alen bred, meget mærkelige Resultater. Denne Have er bleven omtalt af Robert Brown**\ som siger, at den „med sin frodige Plantevæxt, sin Grusvej, det lille Lysthus i Midten, den grønne Vandkande og Fuglenættet over Salaten har noget hjemligt ved sig midt i den øde Ørken af graa Syenit og Granit og lige i Nærheden af Hundreder af Isfjælde." I Haven danner Grønkaalen Stokke af 3/4 Alens Højde og næsten ligesaa tykke som i Danmark; Smagen er god og kun noget sødlig ligesom ved Julianehaab. Spinaten har ogsaa her meget store Blade, Kørvelen skæres to Gange om Aaret, og Salaten faar ret store Hoveder; Persillen er kun lille, men god og velsmagende. Hvideroerne blive meget store, og Radiserne høstes to Gange om Aaret; lader man disse blive staaende hele Sommeren, faa de en Størrelse som Kontorkopper. — I Atane, der ligger en lille Smule nordligere end Ritenbenk og i en snæver Dal, der er stærkt opvarmet af Sommervarmen, dyrkes med Held Grønkaal, Hvideroer og Radiser, og Gulerødder naa samme Størrelse som unge Gulerødder her.
Vi nærme os nu altsaa Nordgrænsen for Kolonisationen paa Grønland. I Umanak paa henved 71° n. Br. er der atter en lille Have, vel sagtens den nordligste paa Jorden. Her findes Grønkaal med Stokke paa en halv Alens Højde, Salat med smaa Hoveder og Kørvel; Persille kan derimod ikke trives, men Hvideroer og Radiser lykkes godt. I Upernivik, der ligger paa en af Yderøerne og paa henved 73° n. Br. findes ikke nogen Have, og man har der kun dyrkede Planter i Drivbænk. Forholdene ere ogsaa i enhver Henseende højst ugunstige. Jorden er nemlig altid tilfrossen i ringe Dybde; er Sommeren god, bliver Jorden optøet indtil 6 Tommers Dybde, men er den daarlig, kun til 2 Tommers Dybde. Sne, der er føget sammen i Fjældkløfter, bliver liggende fra Aar til andet, og Upernivik er altsaa et Sted, hvor Snegrænsen omtrent naar til Havet. Fra et nærliggende Fjæld blæser ogsaa tit en stærk og kold Vind. — I Tersiusdk, den nordligste Handelsplads, der ligger noget nordligere end Upernivik, har man søgt at anlægge en Have, men det mislykkedes, og her er man altsaa rimeligvis for nordlig til, at Dyrkningsplanter kunne trives i det fri. I Drivbænk lykkes derimod forskjellige Planter godt, selv i et saa koldt Vejrlag.
For Sammenlignings Skyld hidsættes et Par Bemærkninger om Dyrkningsforsøg, der ere foretagne under Nordenskiolds Expedition til Spitsbergen*) og paa Stationen Mosdbay, der ligger paa 79° 53' n. Br., d. v. s. 143 Mile længere imod Nord end Vardø. Fra Sverige var der blevet medbragt en Tønde god Havejord og Frø af adskillige Planter som f. Ex. Spinat, Reseda og særlig nogle Arter, der menes at være gode imod Skørbug som Radiser, Karse og andre. Frøene bleve saaede i Trækasser d. 18de Oktober, altsaa paa en Tid, da der endnu var nogle Timer Dag, og Kasserne sattes i et Vindue paa det af de rejsende opbyggede Hus; man sørgede godt for Vanding, og Frøene spirede, men de udviklede ikke Blade, og i Midten af November „vare de alle døde". Da Solen vendte tilbage, fornyedes Forsøget, og det faldt nu heldigt ud. Deltagerne i Expeditionen kunde, imedens man uden for ikke opdagede
*) Man kommer herved til at tænke paa Schiibelers mærkelige lagttagelser over Aromaen og Farvedannelsen (se: die Pflanzenw. Norw. S. 82-86 og 443.)
*) Svenska Polar-Expeditionen År 1872—73, under ledning af A. E. Nordenskiöld, skildrad af F. R. Kjellman.
**) Florula Discoana. Edinburgh (1868).
et eneste grønt Straa, inde i Huset fryde deres Øjne med det saftige grønne paa prægtige, bladrige Spinatplanter og paa fodlange, blomstrende Exemplarer af Karsen. En enkelt af Expeditionen glædede ogsaa „sin Gråne med Smagen af en visselig lille, men i alle Henseender veldannet Eadis, dreven paa Spitsbergen".
For Nordamerikas Vedkommende have vi kun truffet nogle enkelte Oplysninger. Paa Labrador har man dyrket Kartofler paa Stationen Hebron*), der ligger paa 58° 15 'n. Br. og uden for Ungavabugten, som er en sydlig Arm af Hudsonsstrædet, lige inden for dettes Munding; man har der faaet hele Kurve fulde af Kartofler, som vare ret gode. Længere imod Vest har man dyrket flere Planter langt højere imod Nord**). Inde i Landet ved Mackenziefloden naar ved Fort Simpson (62°) Havren sit nordligste Punkt, ved Fort Norman dyrkes endnu Byg, Kartofler og nogle Grønselplanter, ved Fort Good Hope (67 °) have baade Ærteplanten og Roerne deres Nordgrænse, og ved det gamle Fort Good Hope saa vel som ved Mundingen af Peels River har enhver Dyrkning slaaet Fejl. Paa Vestsiden af Nordamerika naar Havren til Sitka (58°), og Kartoflen er et Hovednærlngsmiddél paa denne Ø. Med Hensyn til Sibirien kunne vi ikke for jeblikket give nogen Oplysning; men rimeligvis vil Tidskriftet om ikke lang Tid bringe Meddelelser derfra.
Det vilde sikkerlig være meget at ønske, om en eller anden Botaniker eller Gartner vilde give sig til paa samme Maade som Schubélcr at sysle med de her omhandlede Spørgsmaal, og om han vilde sende Frø op til forskj ellige Steder paa Island og særlig i Grønland saaledes, at man kunde faa systematiske og nøjagtige Opgivelser om Nordgrænsen for forskjellige Dyrkningsplanter. Planterne ere jo, hvad Ritter *) kalder „klimatiske Grænsepæle " (Climamarken), og Grønland er netop egnet til Trin for Trin at vise os den gradevise Aftagen af Plantevæxten i nordlige Egne. Naar den Tid kommer, da man faar et fuldstændigt Næt af omfattende Og sikre meteorologiske lagttagelser fra disse Egne, vil en samlet Fremstilling af Havedyrkningen der have ikke ringe videnskabeligt Værd. „De klimatiske Forhold", siger Th.Fischer **), „ville først faa deres sande Betydning, naar vi føre os for Øje deres Indvirkning paa- Planteverdenen i Almindelighed og paa Udbyttet af Jordens Dyrkning i Særdeleshed".
*) Die nördliche Grenze' der Kartoffel, i Petermanns Mittheilungen fra 1856.
*) Einleitung zur allgemeinen vergleichenden Geographie, Berlin
**) Die Verbreitung der hauptsächlicksten Kultur-Produkte in den vereinigten Staaten von Nordamerika von A. Peter und E. Behm, i Petermanns Mittheilungen for 1859.
**) Beiträge zur physischen Geographie der Mittel™ eerländer besonders Sicilien. Leipzig (1877).