Spiselige Svalereder paa Andamanerne og Nikobarerne. Iblandt de Ting, som frembringes i Østen, og som skattes højt, fortjene de spiselige Svalereder at fremhæves. Disse findes paa mange Steder i den indiske Øflok og tillige paa Andamanerne og Nikobarerne, hvor Forfatteren til disse Linjer har haft Lejlighed til at se og gjøre nogle lagttagelser med Hensyn til dem. Man vidste vel, at de fandtes, paa disse Øer; men der blev ikke gjort noget for at indsamle dem, indtil for syv Aar siden en lille Tildragelse henledte Opmærksomheden paa disse mærkelige Naturfrembringelser. Nogle birmanske Fanger, der under en fri Birmaners Opsyn vare sysselsatte i Skoven, savnedes ved en Mønstring; Opsynsmanden paastod, at de vare ude i Skovtjeneste, og han fik Ordre til strax at kalde dem tilbage; men da der hengik Dage, inden de vendte tilbage, opstod der Mistanke. Sagen blev overgivet til Politiet, efter at man havde overtydet sig om, at de ikke vare bortløbne, i det en Undersøgelse viste, at alle deres Ejendele vare til Stede. En Uge efter at Fangerne vare savnede, bleve de grebne, i det de vendte tilbage fra Urskoven, og det viste sig da, at de medbragte fire Sække med spiselige Svalereder, og at Opsynsmanden havde udsendt dem. Herved opdagedes det, at denne Mand i de tre foregaaende Aar havde brugt den samme Fremgangsmaade, og at der iblandt de frie Kinesere, der vare sysselsatte i Kolonien, var et godt Marked for Rederne; thi da Rederne solgtes ved offentlig Auktion, indbragte de en stor Sum. Man passede nu paa, og da der ikke blev bragt flere Reder til Salg, meldte Kineserne sig selv, i det en af deres Hovedmænd gjorde Regeringen det Tilbud, at han for 5,000 Kr. vilde forpagte Indsamlingen paa et A'ar. Da det saaledes viste sig, at der her var en Indtægtskilde, som uden nogen Udgift for Regeringen kunde gjøres frugtbringende, blev Tilbudet modtaget, og efter den Tid er Indsamlingen aarlig bleven bortforpagtet; Forpagtningssummen er siden stegen til henved 11,000 Kroner. Nu indsamles Svalerederne af frie Mænd, de sælges offentlig, og efter at den stedlige Trang er tilfredsstillet, afskibes de tiloversblevne Reder til Birma for

at sælges til de derboende Kinesere. Skjønt de indsamlede Reders Tal er forholdsvis ringe, har dog Forpagteren mange Udgifter; thi han holder i de tre Maaneder, i hvilke der indsamles, 15 Mænd i sin Tjeneste og bruger flere Baade til Arbejdet. Hans Udgifter udgjøre omtrent 3,500 Kr., men hans egen Fortjeneste er ikke mindre end 18,000 Kr. om Aaret, saa at disse Fuglereder fra en lille Del af Andamanerne aarlig sælges for imellem 20 og 30,000 Kr.

Kineserne tillægge de spiselige Svalereder særegne styrkende Egenskaber, saa vel i anden Henseende som ogsaa i at modvirke den Slappelse, der følger efter den stadige Nydelse af Opium. Rederne af første Slags ere mælkehvide, og disse sælges for den dobbelte Vægt i Sølv. En smuk, stor Rede er omtrent tre Tommer lang og den spiselige Del en Tomme bred. De indsamles i den tørre Aarstid og maa nedtages omtrent ved det Tidspunkt, da Fuglen lægger sine Æg; tillader man den at ruge, bliv er Red en sort og übrugelig. Den tørre A årti d begynder i December, og det er ved dette Tidspunkt, at den første Høst sker. Saa snart man har frataget Fuglene deres Reder, begynde de atter at bygge, og ira nu af kunne Indsamlerne Tid efter anden borttage nogle, efterhaanden som de blive færdige; i Februar er der en væsentlig større Indsamling, men efter den Tid er der ikke mange at faa. De fineste Reder se ud, som om, de vare af mat Glasspind, og ere tætte paa Ydersiden; Ungernes Leje er dannet af et blødt, let flettet Nætværk af hvide Traade, og i de bedste Reder findes der ingen Fjer eller fremmedartede Æmner. De Fugle, der bygge disse nydelige Reder, høre, som man véd, til Mursvaleslægten (Cypselus), og Arterne ere Cypselus esculentus og nidificus.

Man har paa flere Maader søgt at forklare, hvorledes disse Reder frembringes, og jeg har oftere set nævnt, at Fuglen skulde hente Æmnet til Rederne fra Havet, og at det skulde være en Tangart eller en anden Frembringelse af Havet, der skulde bruges dertil; efter at det var spist, skulde det opgylpes og i slimagtig Form spindes sammen, Traad for Traad. Da jeg har besøgt adskillige af disse Fugles Tilholdsteder og set dem under de forskjeiligste

Forhold, yil jeg tillade mig at vise, at denne Paastand ikke
er rigtig.

I Februar Maaned 1870 var jeg paa en Expedition nogle
MilvHortt for Port Blair, der ligger paa Sy d-Andaman, og
jeg besøgte da en lille Ø, der ligger tæt ved Kysten af den
større Ø Mellém^Andaman. Skjønt det var i den tørre Aarstid,
-og skjønt Havet var spejlglat, var der dog ikke saa lidt
Søgang helt rundt omkring de stejle Sider af Øen. Da det
vilde være,umuligt at lande med vor store Barkasse, ankrede
vi og satte en lille Jolle ud, i det vi styrede efter Rede
De yevre, smaa Svaler fløj ud og ind, og man. kunde
se, at de. havde travlt. Hulens Aabning naaede nogle faa
Fod op over Vandfladen og der var i de Stene, som dannede
dens Bund, en stor Revne, ligesom en lille Kanal, der var
bred nok til, at vort Fartøj kunde slippe ind. Naar en
Bølgetop naaede Hulen, brødes den ved Indgangen; men
da Søerne vare store, benyttede vi os af et Mellemrum til
at lande, hvorpaa don lille Baad skyndsomt maatte trække
sig bort fra Hulen. Lige inden for Aabningen hvælvede
Hulen sig .til en Højde af 30 Fod. Den var omtrent
50 Fod lang og 35 Fod bred, og den var paa langs gjennemskaare-t
af den omtalte Kanal. Lysskæret var blaaagtigt,
i det Lyset for største Delen kastedes ind igjennem de blaa
Vandmasser.. Loftet var Sandsten, og Bunden, som havde
.modstaaet Bølgeslaget, var vulkansk. Kanalen, ad hvilken
vi våre slupne ind, fortsattes lige igjennem den Hule, hvori
vi vare .og ind i en anden større Hule, hvortil Adgangen
"kun hævede sig 11/«l1/« Fod over Vandfladen. Hver Gang Bølgen
slog imod.,vor Hules Aabning, brødes dens Kraft; Skummet
ovøjåtænkede. os, og en lille Del af Bølgen fortsattes
igjénnjém Kanalen og ind i den indre Hule, i det der tillige
hørtes et dumpt Drøn. Vi kunde nu vistnok have svømmet
ind i'den', indre Hule, men ihukommende det engelske Ordsprog:
„it is better to. be safe than sorry" afstode vi derfra.
I vor-Hule „sværmede Svalerne ud og ind. Paa Væggene
og under Hvælvingen var der talrige Levninger af gamle
afrevne Reder, og hist og her saa man nye Reder, nogle
ku,n paabegyndte, .andre færdige. Vi skøde et Par Fugle,
Lyden rullede ind i den inderste Hule, og de smaa Dyr fløj
forskrækkede omkring. Efter at have afplukket nogle Reder
til Minde om vor Tur, maatte vi igjen skynde os ud
.imellem tå Bølgeslag. Rederne, som vi borttoge fra denne
Hule;*vare ,af den reneste, mælkehvide Farve og aldeles
udeifcrfrémmede Tilsætninger*
I selve Port Blair findes midt i den store Havn den lille
Ø Ghatftcim, -hvor Svalerne have et Ynglested. Stedet er
et Skut, "der hører til en stor Dampsavmølle; her have Svalerne;
til Trods for Hede, Støj, Forfølgelser og mange andre
Ulærtfper ikke ladet sig fordrive, og hvad der er meget
mærkeligt, her bygge de Rederne væsentligst af smaa Rør,
•Og der: er kun Spor af det mælkehvide Æmne som Binde-,
middel. liederne ere næsten helt sorte og uden Værdi.
Lignende Fugle toge en Gang paa en nærliggende Station
yed; Havnen paa Syd-Andaman en übeboet Barakke i Besiddelse.
Rederne vare af samme Slags som de paa Øen
"Chatham, kun var det en anden Slags Rør, der var brugt dertil.

•'• •': Ved Mac Phersons Strait, paa Sydspidsen af Syd-Anda{man,
har'jeg flere Gange besøgt nogle Huler, der gaa helt
igjénnem Sandstensklipperne. Jeg har imidlertid altid haft
Uheld med mig og er kommen for tidligt eller for sent til
~at faa gode Reder; men jeg har dog fra disse Huler af andre
faaet nogle Reder, som i Godhed og Renhed vare lige
med de fra den førstomtalte Hule.
-.' P&&Kar-Nikobar, den nordligste af Nikobar-Øerne, fandt
jeg paa Østsiden af den store nordlige Bugt i nogle Kalkstens
Klipper en lille Hule, hvorfra jeg borttog nogle Reder.
Det var kun med Vanskelighed, at vi fik Rederne; thi Søen
brød lige ind i Hulen, og vi havde nær mistet vor Baad.
Disse Reder vare halvt hvide, halvt af Straa, dog var Straaet
overvejende i dem.

Paa Øen Sompoka har jeg ikke set Rederne siddende paa deres Plads, skjønt jeg flere Gange har besøgt Øen; men jeg har faaet Reder derfra, som vare brugelige, uagtet Fjer og Rør våre blandede deri. Endelig har jeg paa Øen Katchatt samlet Reder paa to Steder. Det. ene Sted var i en af de stærke Regnskyl i Kalkstenen dannet underjordisk Hule, som fandtes omtrent 3 Fjerdingvej fra Kyatén, langt oppe paa en Højdeskraaning. Det andet var i nogle i Kalkstenen af Havet dannede smaa Huler eller rettere sagt Huller paa Nordøstspidsen af Øen. De Reder, der fandtes paa begge disse Steder, vare større, men ellers af samme Slags som de førnævnte fra Øen nord for Port Blair og fra Sydspidseo af Syd-Andaman, d. v. s. saa gode, som de findes nogen Steds.

Af de otte Steder, hvor jeg har fundet eller af andre
har faaet spiselige Svalereder, ligge over Halvdelen lige ved
Havet og Hulen paa Katschall 3 Fjerdingvej derfra.

Dersom nu disse Svaler virkelig fik det Æmne, som de
bruge til Rederne, fra Havet, forekommer det mig underligt,
at de fem Steder, som ligge under de samme Vilkaar, kunde
fremvise saa forskjellige Reder; thi. disse Steder ligge lige
ved Havet, stærkt paavirkede af Nordøst-Monsunen; deres
Omgivelser ere næsten ens, uden for dem ligge Koralrevene,
og det samme Hav omskyller dem. Skulde det altsaa være
muligt, at Fuglene fik Æmnet fra Havet, var der ingen
Grund til den store Ulighed imellem Rederne fra de enkelte
Steder. Naar man dernæst lægger Mærke til, at
paa en hel Del af disse Steder have Rederne samme Godhed,
og at Rederne paa Katschall ere nok saa store og
gode som de andre, vil det være indlysende, at dette Sted
maa frembyde lige saa gunstige Omstændigheder som nogle
af de andre. Jeg vil ikke. paastaa, at Svalerne, hvis det var
nødvendigt, ikke skulde kunne, flyve 3 Fjerdingvej efter
Æmnet; men jeg vil dog nævne, at netop paa denne Aarstid
er deres Fjerklædning langt fra fuldstændig, og at det forekommer
mig at være imod disse Fugles højt udviklede
praktiske Sands, om de valgte et Hjem saa langt fra
Havet, naar Søkysten vrimler af brugelige Haler. Til alt
dette maa jeg endnu føje, at jeg, skjønt jeg i flere Aar
har haft Lejlighed til at iagttage disse" Fugles Færd, aldrig
har set dem saa nær ved Havets Overflade, at det kunde
formodes, at de deraf optog ét eller andet. Efter hvad her
er meddelt, synes det mig tydeligt, at de forskjellige Slags
Reder fremkomme ikke ved Mangel eller Overflod af noget,
som Havet frembringer, men snarere ved Ulighed i Omgivelserne
af Byggestederne paa Landjorden. Af de Steder,
hvorpaa de bedste Reder fandtes, vare nogle-omgivne af
Urskov med en talrig Insek'tverden, medens andre vare omgivne
af Græsland med en forholdsvis fattig Insektverden.
At Svalerne i mange Tilfælde bygge .ved Havet, kan
let forklares ved den Omstændighed, at et saadarit Naboskab
frembyder en vis Sikkerhed imod mange Fjender,
baade flyvende og krybende. Jeg har tit set Svalerne flyve
omkring for at jage Insekter, og især har jeg set dem jage
efter Termiter. Skjønt jeg ikke har set Termiterne blive
fangne i Flugten, var dog den Omstændighed afgjørende,
ät Svalerne stadig holdt sig "i uregelrette Buer over de opadstigende
Termiter. Det stemmer- ogsaa med Svalernes
Levevis i det hele, naar de i Insektverdenen finde deres
eneste Føde. I Følge mine lagttagelser maa jeg holde paa,
at de spiselige Svalereder ingenlunde hidrøre fr*a Havet;
de ere derimod snarere, som man har fremsat, dannede ved,
at Fuglenes geléagtige Spyt bliver størknet og indtørret.
Efter hvad jeg har erfaret, frembringes deres Reder bedst
paa de Steder, hvor Insektverdenen er rig, og særlig i Nærheden
af store Skove. —Enhver, der kjender til Forholdene
i det sydøstlige Asien, vil for Resten vide, at der 'ved den
omtalte Naturfrembringelse aarlig sættes Millioner af Kroner
i Omløb, og derfor har Forekomsten af disse Reder ogsaa
en geografisk'lnteresse. Det vilde selvfølgelig være af Betydning,
naar man kunde opgive, hvilken Sam Indsamlingen
af Rederne i de forskjellige Egne indbringer; msn derom
kan man for Tiden ikke engang .tilnærmelsesvis hive nogen
Forestilling. . .