Saltvandsfiskenes Indvandring i Limfjorden. Siden Gjennembrudet af Aggertangen har Limfjorden i adskillige Henseender faaet et helt andet Præg, og dette viser sig bl. a. deri, at dens Dyre- og Planteliv efterhaanden er ble^ vet aldeles uligt, hvad det var nærmest før 1825. Det kunde vistnok have megen Interesse at samle, hvad vi fra gammel Tid vide om Limfjordens tidligere Tilstand, og at efterspore de ulige Perioder, den har gjennemgaaet, eftersom den stod i Forbindelse med Vesterhavet eller ikke; men her gives kun nogle faa Oplysninger om Tilstanden i de sidste 50 Aar.

Desværre savne vi aldeles Kundskab om den nuværende Dyreverdens begyndende Indvandring i Limfjorden, og der er ikke Haab om, at man kan faa meget at vide derom. I det følgende tillader jeg mig at meddele nogle faa Bidrag til Indvandringens Historie i en Del af Limfjorden, som ligger temmelig fjærnt fra Mundingen, den Del nemlig, som strækker sig Syd for Hvalp-Sund, og som deler sig i Skive-Fjord imod Vest og i Louns-Bredning med den igjennem Virk-Sund dermed forhundne Hjarbæk-Fjord imod Øst. Det følger af Sagens Natur, at disse Dele af Limfjorden sidst maatte paavirkes af det indtrængende salte Vand; thi dels ere de fremfor andre Vige skilte fra Hovedstrømmen i Fjorden, og dels udmunder der her et større Tal af vandrige Aaløb. Dette gjælder især om Hjarbæk thi medens der i Skive-Fjord kun udmunder et, men rigtignok stort Aaløb, nemlig Karup-Skive Aa, har alene den først nævnte mindre Fjord i alt 4 større Aaløb, nemlig Strandet-Aa, Fiskbæk-Aa, Skals-Aa og Laastrup-Aa. Desuden er Hjarbæk-Fjorden skilt fra den øvrige Limfjord ved det smalle Virk-Sund. Til nærmere Oplysning om Forholdene tilføjer jeg, at der paa Barren uden for Skive er 2}. Fod Vand, og at (ler inderst i Hjarbæk-Fjord, hen imod Udløbet af Skals-Aa, er 4 til 9 Fod Vand; desuden kan det bemærkes, at Strømmen i Hvalp-Sund, saa vel som i Virk-Sund kan løbe l til 2 Miles Fart, og med stormende Vejr, især af NV. løber den endnu stærkere.*)

Man har med Rette sagt, at Limfjorden indtil 1825 udgjorde en Række af Færskvandssøer. Siden det nævnte Aar fyldtes disse efterhaanden med Saltvand, og et andet Plante- og Dyreliv blev en naturlig Følge deraf; men Indvandringen skete ikke hurtig. Det siges saaledes almindelig, at Østers først iagttoges 1851, nemlig i Harrevig ved Salling-Sund, og det havde altsaa taget omtrent 25 Aar for Østersen at naa fra Vesterhavet til dette Sted. Det er tillige rimeligt, at der ligger adskillige Slægtled imellem disse Østers og de efter 1825 gjennem Agger indvandrede Dyr. Tyve Aar efter det første Fund af Østers fandt man en Østersbanke ved Rotteholmen i Risgaards Bredning, tæt Nord for Hvalpsund, altsaa lige foran den Del af Limfjorden, som her særlig omtales.

For at faa noget at vide om Dyrelivet for 50 Aar siden i Skive- og Hjarbæk-Fjorden maa man næsten udelukkende holde sig til gamle Folks Meddelelser og sammenholde dem med, hvad forskjellige topografiske Beskrivelser fra Tiden før 1825 indeholde om Fiskearterne. Det er nemlig af let fattelige Grunde Fiskene, man maa holde sig til.

Hjarbæk-Fjorden indeholdt altsaa indtil 1825, og det samme har vistnok ogsaa været Tilfældet med Skive-Fjord, især følgende Fiskearter: Aborre. Hork, Gedde. Ørred, Hælt, Brasen, Rudskalle, Skalle og Aal; desuden kan nævnes den lille og den store Hundestejl og en enkelt Stør.

---

*) Den danske Lods.

Som man ser, er det en fuldstændig Færskvaudsfavna, og paa Støren nær,, er;det de samme Fiskearter, der ere særkj endelige for de store Søer, som i et Bælte strække sig fra Hald op over Viborg og ad Hobro til.

Jeg har ikke kunnet faa at vide, naar man iagttog de første Tegn paa Saltvandsfavnaens Indvandring, men det er en Kjendsgjerning, at de første Torsk fangedes for omtrent 16_—20-Aar siden. Derefter indvandrede Hesterejen (Crangon vulgaris), og efter den kom den virkelige Reje (Palæmon squilla). De vigtigste Fiske i Hjart>æk-Fjorden ere for Tiden: Aal, Torsk, Skrubbe, Ørred og Hælt. Derefter kan nævnes Ulk, Aalekvabbe, Hvidling, Hornfisk, Stør, Stenbider, Snavegedde og et Par Kutlinger. Sjældnere 'ere Alose, Fjæsing, Multe, Pighvarre, Tobis, Bars, Panserulk og Pighaj. Som man vil se, er Silden helt ladt ude af Betragtning.

Af Færskvandsfiskene er imidlertid kun Brasen aldeles svunden bort, men paa de to Arter af Hundestejl og Hælten nær ere de andre Arter blevne meget sjældnere, Gedden endog yderst sjælden, og de holde sig' nu alene lige foran Aamundingerne, inderst i Fjorden.

Af de andre Fiske, der ellers findes i Limfjorden, men som endnu fattes i Hjarbæk-Fjorden, kan nævnes Rødspætte og Brisling; desuden fattes Østers. Fordum har dog stersen ogsaa været almindelig omkring denne Vig, eftersom der langs dens Bredder ikke alene kjendes en halv Snes „Køkkenmøddinger" med talrige Østersskaller, men ogsaa Bunden af de Engdrag, der udmunde i den, er opfyldt af dette Dyrs Skaller. — Det følger for Resten af sig selv, at en saadan Ændring i et udstrakt Vands Dyreverden, som her er omtalt, er yderlig sjælden og meget mærkelig med Hensyn til Dyrenes Geografi. Det vilde kun være ønskeligt, om man kunde fremkomme med nøjere og i det enkelte gaaende Paavisninger; men derom maa man vistnok opgive ethvert Haab.