Stanleys nyeste Opdagelser i Mellemafrika

Det er Guldalderens Tid for Opdagelser i Hjærtet af Afrika; Slag i Slag indløbe de interessanteste Efterretninger fra den store Verdensdels ukjendte indre, og neppe er Nilgaaden bleven løst, før den utrættelige Amerikaner Henry M. Stanley dukker op ved Atlanterhavets Bred efter at have udført en Gjerning, der endog sætter Camerons i Skygge, som dog ogsaa rejste Fastlandet igjennem fra Verdenshav til Verdenshav. Det er vistnok næsten utaknemmeligt at bruge et saadant Udtryk i Forbindelse med Camerons store Navn, uaar man husker, hvad han udrettede med de ringe Midler, som stode til hans Raadighed; men et Blik paa Kaartet vil overtyde Læseren om, at hvad Stanley nu har udrettet, er noget helt overordentligt. Han har nemlig fulgt Kongoflodens Løb fra Nyangvé til Atlanterhavet, og, saaledes som den Kaartskisse antyder, der ledsagede vor Artikel ..de nyeste Rejser i Mellemafrika" -i dette Tidskrift, er denne umaadelige Strækning aldrig før ble ven berejst saa tæt ved Ækvator. Nogle punkterede Linjer, der skulde antyde formodede Søer og Floder, var alt, hvad Kaartet fortalte om disse Egne; Kongos Løb var antydet snart paa den ene, snart paa den anden Maade; men nu har Stanley fulgt Floden paa den nævnte Strækning, og han har oplys t, at den slaar en lang Bugt mod Nord, lige indtil over to Grader nord for Ækvator, inden den gaar over til sit vestlige og sydvestlige Løb. Det andet brændende Afrikaspørgsmaal er derved blevet løst, Gisningernes Tid er nu forbi, og den vældige Flod, som fører en Vandmasse med sig, større end Mississippis, kan nu aflægges paa Kaartet; den Lualaba, der flyder forbi Nyangvé, er Kongo, og for Eftertiden har man ikke nødig at plage sig med de indfødtes talrige og forvirrende Navne for den store Flod. .

Under sine aarelange Rejser for at opdage Nilkilderne vankede Livingstone om i de vandrige Egne, der have vist sig at sende deres overskydende Vandmasse til Kongoflodsystemet, , og den store rejsendes Navn bliver derfor knyttet fast til denne Flod, saa meget mere soni han endte sit Liv ved Bangveolo Søens Bred. Livingstone besøgte Nyangvé, der ligger ved Lualaba; men længere naaede han ikke, og han kunde aldrig komme fra sin Yndlingstanke om at sætte denne Flod i Forbindelse med

Nilen. Flere store Geografer ineiite rigtignok, at Lualaba inaatte høre til Kongosystemet; Højdemaalinger og Sammenligninger mellem Nilens Vandmasse paa for sk j ellige Punkter og Lualabas ved Nyangvé viste, at de to Floder ikke stode i Forbindelse med hinanden, men derved var ikke godtgjort, at Lualaba var den samme Flod som Kongo. Dr. Bchm udtalte sig 1872 med stor Sikkerhed for, at Kongo og Lualaba ere én og samme Flod. „Saa sikkert som, at Solen staar over den sydlige Halvkugle, naar det er Vinter for os", skrev han, „og over den nordlige om Sommeren, og saa sikkert som, at Solen bringer Regn, naar den staar i Zenith for de af denne Regn svulmende Floder, kan det forudsiges, at Lualaba ikke hører til den nordlige Halvkugles Floder; den Del af Afrika, som ligger paa den sydlige Halvkugle har kun en eneste Flod, Kongo, der kan optage Lualabas mægtige Vandmasse".

Camerons Rejse bragte nu vistnok Oplysninger i i- Retning af, at Lualaba og Kongo vare den samme Flod, men han evnede ikke under sit Ophold i Nyangvé at skaffe sig Kanoer til at befare Floden, hvis Løb fremdeles et kort Stykke Vej fra Nyangvé var aldeles ukjendt; men saa kom Stanley. len kort Meddelelse, som vi gjengive ordret blandt Tidskriftets „mindre Meddelelser" og som var bestemt til at afsendes som Telegram fra den nærmeste Station, men som naaede England med Posten, melder han den 10de Avgust fra Kongeflodens Munding, at han har fulgt Floden paa hele Strækningen fra Nyangvé til Atlanterhavet. Da vi sidste Gang toge Afsked med Stanley, var han i Udschidschi ved Tanganjikas østlige Bred; siden Avgust 1876 havde man intet hørt fra ham, men hvor meget man saa end var berettiget til at vente af Livingstones „Opdager", „Ukereves og Tanganjikas Omsejler", har han dog ved sin Kongofart overtruffet de dristigste Forventninger, og Ejerne af „New York Herald" og „Daily Telegraph", der have stillet ham i Spidsen for den kostbare Expedition, som nu for tre Aar siden bi'ød op fra Sansibarkysten, kunne med Rette være stolte af deres Udsendings Opdagelser. Hvorrneget end Stanleys korte Meddelelse indeholder, maa man med Længsel oppebie hans Breve og ham selv for at faa noget nærmere at vide om den sidste, vigtige Del af hans Rejse.

I dette Øjeblik vide vi dog nok til i grove Træk at kunne skissere Kongos Hovedløb, efter at den under Navn af Lualaba flyder forbi Nyangvé, som i lige Linje ligger to hundrede danske Mile fra Flodens Udløb. Som man véd, henter Lualaba oprindelig sin Vandmasse, fra de sumpede, af Søer og Floder gjennemskaarne Egne syd og vest for Tanganjikå, Egne, der træffende ere blevrø

sammenlignede med en ümaadelig, mættet Svamp, og Tschambesefloden, der falder i den østlige Del -af 'den 3600 Fod over Havfladen liggende Sø, Bangveolo, er rimeligvis den fra Atlanterhavet længst bortfjærnede Kildeflod. Hvorvidt Tanganyika Søen staar i Forbindelse med Kongos Flodsystem, er endnu ikke opklaret; thi her stemme Cameron og Stanley ikke overens i deres Beretninger om Lukugafloden, som den ' første af disse rejsende nævner som Tanganjikas Afløb. Kommer Tanganyika med ind i Kongos Flodsystem, har denne Sø Tilløb Øster fra, og dens Kilder ligge kun en halvfjerdsindstyve Mile fra det indiske Hav. Efter at have løbet forbi Nyangvé synes Floden paa et meget kort Stykke Vej at flyde i vestlig Retning for derfra at løbe nord paa i en stor Bue, hvis øverste Punkt ligge endog over to Grader nord for Ækvator; thi her „drejer Floden af til Nordvest, derpaa til Vest og Sydvest" og, „den er", skriver Stanley, „fra to til ti engelske Mile bred og fuld af Øer". Maaske vil en Bredning i Floden vise sig at være den store Sø med de mange Øer, som gaar igjen ide indfødtes Udsagn, og i hvilken disse have fortalt, at Floden falder. Husker man, at Kongo allerede ved Nyangvé er flere Fod dyb i den tørre Aarstid, og at den optager „store Bifloder, især fra-den venstre Bred", samt, „at den imellem den 17de og 26de Længdegrad paa en Strækning af fjorten hundrede engelske Mile har et uafbrudt .Løb", har man vist Ret til at mene, at den paa denne lange Strækning er sejlbar for ret anselige Fartøjer, naar man undtager en kortere Strækning, hvor der efter Stanleys Udsagn findes „fem store Vandfald, der ligge under Ækvator og ikke ret langt fra hverandre". Hidtil har man kun kjendt Floden fra .dens Munding til omtrent tresindstyve Mile fra Atlanterhavet, hvortil Kaptajn Tuckey naaede i Aaret 1816. Tredive Mile fra Mundingen indsnævres Floden af Bjærge og Skibsfarten standses af Jellala Vandfaldene — „Jellala^ betyder i de indfødtes Sprog „Vandfald" — der ere ni hundrede Fod brede og tredive Fod høje; men da Tuckey havde passeret et omtrent tyve Mile bredt Bælte af Vandfald , havde han en tre Fjerdingvej bred og flere Favne dyb Flod for sig. Sygdom tvang ham til at vende om, og senere er det ikke lykkedes nogen at trænge højere op ad Floden. Hvorvel Tuckey kun naaede til 15^J/2 Gradens Længde, og Stanley melder, at Vandfaldsegnen i Bjærgene imellem Kysten og det indre naar den 17de Længdegrad, ville maaske de ventede nærmere Oplysninger bringe Overensstemmelse mellem disse noget forskjellige Opgivelser. Det lader sig jo ogsaa tænke, at Flodens Præg atter vilde være blevet ændret, dersom Tuckey var rejst nogle Mile videre. Neden for Jellala Vandfaldene.

bliver Floden bredere og bredere, og man faar den bedste Forestilling om den vældige Vandmasse, som den fører med sig, naar man husker, at Vandet næsten er aldeles fersk over to danske Mile til Søs, at det er brak ti Mile til Søs, at man i fem og halvfjerdsindstyve Miles Afstand fra Kysten har fundet farvede Pletter i Verdenshavet, og at Strømmen, der frembringes ved Flodvandet, endnu er saa stærk her, at Skibene maa tage Hensyn til Forsætningen. I Flodmundingen har man paa sine Steder fundet en Dybde af indtil to hundrede Favne; Floden fører en stor Mængde Plantedele langt til Søs, og Strømmen løber med fire til otte Miles Fart.

Er Resultatet af Rejsen stort, har den ogsaa kostet baade Menneskeliv og Penge, og Stanley melder, at hans Expedition kom til - Kongos' Munding i en „forfærdelig Tilstand". Under Flodsejladsen har han udholdt mange Kampe; og han blev engang angrebet af endog over halvtredsindstyve Kanoer; han har maattet slæbe sine Kanoer gjennem tykke Skove, „hvor man ofte maatte lægge Øxen til Side for at bruge Riflen" ; de i Nyangvé lejede et hundrede og fyrgetyve Mand gjorde Mytteri; flere af hans Folk bleve dræbte af de vikles forgiftede Pile: den sidste af lians fire Ledsagere, Englænderen Francis Pocock, druknede i et Vandfald; selv "havde'.lian nær lidt den samme Skæbne, og hans trofaste Ledsager, Negeren Kalulu, d. v. s. „Antilopekiddet", som en Araber for sex Aar siden gav ham i Unjamjembe, og som fulgte ham til England og atter var med paa hans sidste Rejse, er ogsaa blandt de døde.

Naar Stanley har besørget de tiloversblevne. af Expeditionen sendte tilbage ved Skibslejlighed til Sansibar, rejser han selv til England, og hans Ophold dér vil faa en særlig Interesse, da han og Cameron, de to eneste hvide Mænd, der have besøgt det Sted, hvor Lukugafloden og Tanjanjika skulle staa i Forbindelse med hinanden, ville faa Lejlighed til at forsvare hver sit Standpunkt om den nævnte Flods Løb. Det kan heller ikke fejle, at jo Stanley vil blive udspurgt om den voldsomme Adfærd, som han ved forskjellige Lejligheder, 'det siges endog under engelsk Flag, har vist lige over for de indfødte; men Stanley har klaret langt vanskeligere Skær i sit Liv. England vil ikke glemme, hvem der „ fandt-' Livingstone og bragte ham Hjælp, og Kongos Besejler kan være sikker paa at blive Dagens Helt.