Raymond B. Ladoo and W. M. Myers: Non metallic minerals. Mac Graw-Hill Book Company, New Yok — Toronto — London. Sec. edit. 1951. 605 sider.

Titlen er for såvidt noget misvisende, idet bogen ikke er nogen mineralogi i egentlig forstand, men kun indeholder de ikke metalliske mineraler, der udnyttes. Man vil derfor forgæves lede efter beskrivelse af flere i naturen ret almindelige mineraler som vivianit, staurolit, epidot og alle zeoliterne. Fællesbetegnelsen for to store mineralgrupper som amfiboler og pyroxener leder man forgæves efter, og af disse to gruppers mineraler beskrives kun enkelte som diopsid, nefrit, jade, wollastonit og spodumen, medens to så almindelige mineraler som augit og hornblende mangler.

Til gengæld indeholder bogen beskrivelse af en række bjergarter
som alunskifer, Fullers earth, bentonit, cement og cementproduk-

ter, kalksten, diatomejord, ler og lerprodukter, lithografisk sten,
obsidian, pimpsten, sand og grus.

De egentlige brændstoffer omtales ikke, men derimod en del andre organiske stoffer som asfalt, ozokerit og andre voks- og harpiksarter. Også en luftart som kuldioxyd får en omtale på et par sider.

Indenfor de enkelte stoffer er det særlig deres geografiske udbredelse, deres udnyttelse og udvindingsmetoderne samt de forskellige produkter, der fremstilles af disse råstoffer, produktionens størrelse og i nogle tilfælde verdensmarkedets pris, der gøres til genstand for en udførlig omtale, hvorimod der gås lettere hen over stoffernes fysiske og mineralogiske egenskaber.

Bogen er i virkeligheden en håndbog i de vigtigste mineralske råstoffer og deres anvendelse, og som sådan en i mange henseender udmærket bog. De enkelte stoffer er ordnet alfabetisk, og der er et udmærket register, der gør det let at finde, hvad man søger. Det er en meget nyttig bog for teknikere, lærere og andre, der søger fyldige oplysninger om de mineralske råstoffer udenfor malmenes og brændselsstoffernes grupper.