J. H. Schultze: Grossbritannien und Irland. I serien Kleine Länderkunden, udgivet af W. Evers. Franckh'schen Verlagshandlung, Stuttgart 1950. 14X20 cm, 274 S., 31 fotografier, 33 kort og diagrammer, tabeller. Dm. 10,80.

En systematisk „Landerkunde", hvis første halvdel er opdelt i traditionelle afsnit. Das Land — Das Volk — Die Wirtschaft. Hervedopnås en overskuelig håndbogsmæssig karakter. Afsnittene om naturfolkene er velafbalancerede. Kortet over klimaområderne (fig. 6) baseret på Koppens metode forekommer for specielt i en bog som denne. Skotland opdeles her i fire klimaområder, medens næstenhele

stenheleden beboede, landbrugsmæssigt anvendelige del af De BritiskeØer ligger i Cfb klimaet, hvis karakteristika (altid fugtigt, varmeste md. mellem +10° og 20° C., mindst 4 mdr. over +10°, koldeste md. over -^3° C.) ikke fremhæver de regionale forskelle. Forfatteren må derfor yderligere foretage en beskrivende inddeling i fire regioner, der i virkeligheden er identisk med den, der er anvendt i Stamp og Beaver: "The British Isles", og som er baseret på isotermerne for jan. 40° F. (ca. 4° C.) og juli 60° F. (ca. 15y₂ ⁰ C). Afsnittet om racerne er sobert; man noterer med glæde følgende fodnote (pg. 47) : „Man sollte auch einen Begriff wie den der „germanischenGrundrasse" vermeiden". I afsnittene: Volkskarakter og kulturelle Eigenart samt flere andre steder søges en karakteristikaf befolkningsgrupperne under hensyntagen til race, historie og geografiske forudsætninger. Undersøgelser af denne art fører senere til simplificerede konklusioner, der i et værk som dette let kan blive betragtet som almengyldige, særligt når forf. som her, trods en utvivlsom god vilje, kommer med forfejlede og følelsesbetonedebetragtninger. F. eks. — at sidestille de engelske public schools med de tyske højere skoler fra trediverne beror på en mistydningaf visse ligheder i den ydre form. En karakteristik af skotterne,der slutter således: „Aber grosse Tiichtigkeit und ein wärmeresHerz, das den Schotten dem Deutschen näherkommen lässt"

— virker afskrøkkende. Afsnittene om erhvervsforholdene er interessante, bl. a. fordi der gøres en del ud af den stadige ændring i befolkningsgrupperingen, først fra land til by (ca. 80 % af Englands befolkning lever i byer), dernæst den senere tids forskydning mod S., der skyldes industriens løsning fra kullene og tendensen til at søge mod alsidige industriområder. Sidste halvdel er helliget en gennemgang af 18 enkeltlandskaber, en opdeling, der kan virke lidt stiv, men med en god geografisk behandling.

Der er mange gode oversigtskort, men desværre er der flere signaturfejl. Kortudsnit og skitser har fået tildelt rigelig plads, man savner undertiden landskabsgeografiske elementer — „landskabsgrænser" bør ikke kun optræde som stiplede linier. På fig. 32, hvor der er ofret en helside på en skitse af Shannon kraftværket i Irland, savnes terrænsignatur, højdeangivelser og omridset af den opdæmmede sø ved Killaloe.

Et fyldigt statistisk afsnit på 60 tabeller, bearbejdet af W. Evers, er sammen med ca. 40 tabeller og skemaer i teksten en af bogens vigtigste aktiver. Med ovennævnte forbehold en overskuelig og nyttig bog.