J. Goldschmid_t: Das Klima von Sachsen. Abhandlungen des Meteorologischen Dienstes der Deutschen Demokratischen Republik. Nr. 3. (29,5X21 cm), 35 sider. Akademie-Verlag, Berlin 1950.

Klimatiske redegørelser for mindre områder er ikke særlig almindelige, alene derfor læser man denne afhandling med interesse. Den var da heller ikke oprindelig planlagt som selvstændig publikation, men som led i et større arbejde om Sachsen. Fremstillingen er lagt meget systematisk an, således at man efter nogle indledende bemærkninger om klima samt om de af beliggenhed og terrain specielt skabte forudsætninger får en gennemgang af de forskellige meteorologiske elementer. Først gives en detailleret gennemgang af lufttemperaturens årlige svingninger beregnet på et 25-årigt materiale (1917—1941) fra observatoriet Wahnsdorf, 11 km NV. f. Dresden. Vinteren sætter ind i begyndelsen af december og når sit temperaturminimum den 21. december, et andet minimum optræder gerne i begyndelsen af februar, men i slutningen af samme måned er vinteren ovre. Karakteristisk for denne er de stadige svingninger mellem streng frost og mildt tøvejr, modsvarende Sachsens beliggenhed i overgangszoneii mellem maritimt og kontinentalt klima. Til begyndelsen af juni har klimaet nærmest kontinentalt præg med hurtigt stigende temperaturer afbrudt af tilbagefald på grund af indtrængende kolde luftmasser. De maritime luftmassers dominerende indflydelse viser sig især i sommermånederne (monsunen) fra den 2. juni til den 18. september, derefter bliver den kontinentale indflydelse fuldstændig dominerende igen med efter årstiden varmt og stadigt vejr.

De stedlige udsving fra dette billede beskrevet på grundlag af målinger nær Dresden gives derefter, dels i et farvelagt isotermekort og dels ved en gennemgang af de særegne problemer, der opstår i de forskellige terraintyper. Som vigtigste klimafaktorer viser de i den sydlige del af Sachsen liggende bjergkæder sig, først og fremmest Erzgebirge, samt de mere eller mindre dybt nedskårne floddale. Under omtalen af nedbørsforholdene findes et farvelagt kort visende nedbøren omregnet fra den Schreiberske regnmåler (grundflade 500 cm²), der hidtil er blevet anvendt i Sachsen, og til deri Hellmanske (grundflade 200 cm²), der nu anvendes overalt i den tyske vejrtjeneste. Sidstnævnte type har ved 6 års sammenlignende forsøg vist sig at registrere ca. 10 % lavere værdier. Hvilken af de to typer, der er den rigtige, er ikke let at sige, men sammenligninger med andre tyske egne er herefter mulig. Afhandlingen slutter med en beskrivelse af de ændringer, de meteorologiske elementer under-

går i en storby eller tæt bebygget, industrialiseret egn, og dermed af
dennes særlige klima.

De fleste af de omtalte forhold er velkendte, men det er morsomt at se sammenstillingen og den betydning og udvikling, de enkelte elementer har for det for en årrække beregnede gennemsnitskompleks, der kaldes Sachsens klima.