Aurada, Fritz: Steinernes Wunderland. Die Formenwelt der Alpen. (Kleine Länderkunde, unser Wissen von der Erde). Stuttgart 1951. 150 sider, incl. litteraturliste.

Alpernes uendelige rigdom på former er emnet for denne lille bog, hvori Fritz Aurada gør et forsøg på at analysere de forskellige formelementer, sådan som de er fremkommet som følge af erosion og sedimentation.

Bogens første afsnit behandler de formende kræfter, såsom vejrsmuldring og forvitring samt vandløbs og gletsjeres mekanik, og det kan læses med godt udbytte af selv ikke-alpinister. På fortrinlig måde behandles her de forskellige vejrsmuldrings- og forvitringsprocesser i sedimeter henh. eruptiver. I afsnittet om gletsjerne er forfatteren tydeligt på hjemlig grund og yder her på grundlag af nye undersøgelser fortræffelige bidrag til forståelsen af gletsjernes bevægelse.

I bogens andet afsnit, de alpine former, overfører forfatteren de i første afsnit vundne erfaringer på alpeformerne, der behandles systematisk fra alpetinde til alpedalbund, og beretter heri om samspillet mellem de forskellige processer og disses resulterende indvirkning på grundsubstansen, alperne. Et særligt kapitel behandlerher, noget vidtløftigt, dannelsen af firnen og inddelingen af denne efter formen. Fortræffeligt er det følgende afsnit, hvor forfatteren gennemgår dalprofilet i alle dets aldersfaser og viser, hvorledes det influeres af vekslende lagstilling, bjergartsbeskaffenhed og niveauændringer af tektonisk art.

Derimod kommer forfatteren slet ikke ind på selve foldningsprocessernesbetydning
for alpebilledet, og det må betragtes som en

svaghed i fremstillingen, at de tektoniske dale ikke omtales, fordi
rnan derved let får det indtryk, at de exogene processer alene har
skabt alpeformerne.

Fremstillingen er ledsaget af talrige tekstfigurer, der utvivlsomt støtter lægmanden i hans læsning, men som for en geograf eller geolog nok i adskillige tilfælde kan virke noget pedantiske og overflødige. Langt niere oplysende er en samling fotografier, der i både teknisk og i pædagogisk henseende er særdeles velvalgte, og det kan næppe bebrejdes forfatteren, at eksemplerne er hentet fra de østrigske alper alene.