Geografisk Tidsskrift, Bind 50 (1950)

Frilz Machatschek: Geomorphologie. 164 sider, 15X23 cm, 70 fig. 3. udg. Leipzig 1949.

Axel Schou.

Side 172

Iblandt det væld af håndbøger i landskabslære, der er publiceret de sidste år, ikke mindst i U.S.A., gør M.'s bog sig gældende på ejendommelig måde. Det skyldes ikke det bogtekniske udstyr, som er fordringsløst, men virker tiltalende ved nøgternt nyttepræg. Nej, den beskedent udseende lille bog udmærker sig ved stor stoffylde i koncentreret fremstilling og ved den oversigt, der skyldes gennemført systematisk disposition.

Bogen er tænkt og formet som lærebog. Den repræsenterer altså løsningen af en bunden opgave. En løsning, der må betegnes som forbilledlig. I de enkelte afsnit beskrives de virkende kræfter først, dernæst kommer oversigten over landskabsformerne, og der sluttes med en gennemgang af hypoteser angående udviklingsforløbet. Beskrivelsensigter ikke efter at være populær i folkelig forstand, men den fagligt interesserede læser vil drage nytte af den overskuelige fremstilling af et mægtigt stof. Og især vil den fortrinlige sammenstillingaf teorier og afvejningen af disses sandsynlighed som forklaringsmådevirke fængslende. Det er f. eks. nyttigt at sammenstilleDavis' cyklusteori med hensyn til det fluviatile erosionsrelief og W. Pencks „morphologische Analyse", der indfører det „differentielle"synspunkt, d. v. s. betragter overfladeudformningen undernormalerosionen som resultat af sammenspillet mellem niveauforandringeraf vekslende hastighed og erosionsforløb af forskellig intensitet. Davis' betydning undervurderes ikke på nogen vis, fremstillingenillustreres bl. a. med hans blokdiagrammer, men der indføresvelovervejede korrektiver på et felt, hvor en teoris enorme udbredelse i håndbogslitteraturen har kunnet fremkalde indtryk af

Side 173

ufejlbarlighed. Af andre problemer f. eks. alpedalenes tvær- og
længdeprofiler, gives ligeledes interessante udredninger af de foreliggendeforklaringsmuligheder.

Andre formkomplekser, som f. eks. fladkysternes, refereres mere traditionelt og ukritisk. Er det symptomatisk for forfatterens hele kontinentale tilhørighed og indstilling? Davis' teori om fladkysternes formudvikling må vist siges at være så forenklet, at den ikke dækker naturens mangfoldighed. Nyere teorier om materialvandring og kystudligning har ikke kunnet nå med i denne udgave, der ellers iøvrigt er præget af aktualisering.

De enkelte afsnit har udførlige litteraturlister, og bogen afsluttes
med ordforklaringer og fagregister. En velskreven og helstøbt bog!