Ilse Schwidetzky: Grundziige der Volkerbiologie. 312 sider, 16X24,5 cm. Verlag Ferd. Enke, Stuttgatt 1950.

Forfatteren er elev af den kendte, åndrige, men måske noget fantasifuldetyske antropolog, friherre v. Eickstedt. Hun gør i denne bog forsøg på at skrive en naturvidenskabelig folkenes biologi. Hun er sig bevidst, at hun arbejder på et endnu lidet opdyrket og vanskeligtfelt, hvor man ustandseligt kommer ind på det usikre og übevidste. Om hun er sig denne usikkerhed tilstrækkelig klar, føler man sig dog ikke sikker på; noget så vanskeligt og så udflydende som begrebet menneskeracer er f. eks. af afgørende betydning i hendes fremstilling. Ved læsning af bogen får man mange steder det indtryk, at hun står udenfor nazismens snævre syn på racerne. Et afsnit som „Das Doppelgezicht der Führer" tyder absolut ikke på nogen tillid til de mennesker, der opnår stor „Erfolg". På den

anden side citerer hun uden blinken en mand som nazismens berygtedesocialantropolog
Hans Günther.

Bogens første store afsnit behandler folkenes bevægelser og indbyrdes fortrængen af hinanden fra mange forskellige synspunkter. I det andet hovedafsnit, socialbiologi, gennemgås klassedeling, folkeblanding, elitens uddøen og erstatning fra andre lag i samfundet, de sociale typer og spørgsmålet by og land. Bogens sidste afsnit, forplantningsbiologi, spænder fra spørgsmålet om valg af ægtefælle (her findes henvisning til bøger om emnet, dersom nogen skulle savne sådanne) til den statistiske behandling af befolkningsspørgsmålet og problemet om befolkningspresset i de store asiatiske stater. C. G. Feilberq.