Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Ceylon. Vort tabte Paradis. 209 sider, 18X25 cm. Talrige illustrationer. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København 1950. Kr. 22,75.

Vor kundskab om Ove Gjeddes forsøg på i året 1620 at erhverve en dansk besiddelse på Ceylon er ret beskeden, antagelig fordi hovedresultatet af hans togt blev et andet end det først tilsigtede, nemlig grundlæggelsen af Tranquebar på Forindiens kyst. Hans egen beretning om opholdet på Ceylon og om forhandlingerne med myndighederne er vanskelig at følge, bl. a. på grund af hans noget übehjælsomme gengivelse af stednavne. Dog ved man, at flåden lå ud for Trincomali, og at han med 17 ledsagere foretog en rejse ind i landet for at forhandle med kejseren.

Seedorff har påtaget sig den opgave at forsøge en rekonstruktion af denne rejse fra Trincomali til Bintenna, og det er tilsyneladende lykkedes ham at gennemføre en verifikation af færdens forløb, dels ved et omhyggeligt studium af de skriftlige overleveringer, og dels ved at han selv har gennemrejst ruten.

Men samtidig har forfatteren sat sig et andet mål, nemlig at give en skildring af visse hovedpunkter af Ceylons historiske og kulturelle udvikling fra de ældste overleveringers tid lige op til det højtidelige øjeblik, da øen af Hertugen af Gloucester blev erklæret for en selvstændig dominion i det britiske folkefællesskab.

Og endelig giver bogen en række skildringer af nutidens Ceylon,
det europæisk prægede byliv, bondens og plantagearbejderens kår
og det døende urfolk veddaherne.

Forfatteren har udnyttet sit kildemateriale godt, bl. a. ved at
sammenkæde de historiske overleveringer og myter med den modernearkæologis

dernearkæologisafsløringer af resterne af fordums herlighed og pragt. Denne i virkeligheden meget krævende opgave er løst med stor sikkerhed, ikke blot formelt, men tillige på en sådan måde, at man føler sig overbevist om forfatterens kulturhistoriske judicium.

Men desuden bærer bogen præg af at være skrevet af en fin iagttager, som er fortrolig med det, han ser. Når man fordyber sig lidt i enkelthederne, opdager man megen skønhed og mange reaktioner af et rigt og modtageligt digtersind, og man kan godt læse bogen om Ceylon mere end een gang.

De gode fotografier og Ib Andersens elegante tegninger føjer sig
organisk og rigtigt ind i den smukke helhed.