Johs. Humlum: Kulturgeografisk Atlas. 2. Udg. Gyldendal 1947. 124 S. 110 Kort og Bikort. 56 Tekstillustrationer.

Erhvervsgeografien er en ung Disciplin i rivende Udvikling. I Geografiundervisningen har dette Omraade af Kulturgeografien i den sidste Snes Aar erobret sig en sikker Stilling inden for en Række forskellige Skoleformer, en Landvinding, der er stabiliseret ved maalbevidst Forskningsarbejde og pædagogisk Tilrettelægning gennem en Række Lærebøger. Tidligere Tiders spredte Notitser om et Lands Næringsveje er i moderne Lærebøger

afløst af forklarende Beskrivelser, i hvilke erhvervsgeografiske Udbredelsesforhold paa en lang Række Felter sættes i Relation til natur- og kulturgeografiske Faktorer. Et stort Kortmateriale over Udbredelsesmønstre muliggør nu sammenlignende kartografiske Metoder som Undersøgelsesform. Erhvervsgeografien er saavel fagligt som pædagogisk velfunderet, — og den er vel nok af de geografiske Discipliner den mest populære, et Stof med direkte Tilknytning til Dagens Problemer, centralt placeret i den geografiske Emnekreds med naturlige Relationer til saavel Naturgeografien som til den politiske Geografi.

Humlums Atlas har for den erhvervsgeografiske Undervisning været en af de faste Støtter, og den ny og stærkt udvidede Udgave af dette Atlas er i en Række Henseender glædeligt overraskende. Udviklingen fra det første tynde erhvervsgeografiske Atlas til det digre foreliggende er karakteristisk: et Atlas med kortfattet Tekst under Metamorfose til en gennemillustreret Lærebog med Hovedvægt paa Kortmaterialet.

De erhvervsgeografiske Verdenskort med Signaturer for Produktion og Handel baseret paa Stater som statistisk Enhed udgør stadig Hovedstammen. De giver saa letoverskuelig en Fremstilling af de globale Produktions- og Konsumptionsmønstre, at ingen tabellarisk Opstilling kan kappes dermed. I en Række Tilfælde kan disse Kort ogsaa tjene som Grundlag for geografisk Resonnement vedrørende Aarsagssammenhæng, f. Eks. Gummiproduktionens Lokalisering, idet Regnskovsgrænsen er indtegnet. Den geografiske Udbredelse inden for store Statsomraader som U.S.A. og S.S.S.R. kan den Fremstillingsform selvfølgelig ikke magte at demonstrere. Det er derfor fra et kulturgeografisk Synspunkt en særdeles paaskønnelsesværdig Udvidelse, der er sket ved at medtage en Række Specialkort i større Maalestok, f. Eks. Kaffe- og Cacaodyrkning i S. Amerika, Bomuldsomraader i Sovjetunionen, Vandkraft i Canada m. m.

Billedstoffet er udvidet med mange gode Fotografier, — for en stor Del Forfatterens Optagelser fra verdensomspændende Rejser. Ogsaa tabellariske Opstillinger er nyttige. De optagne Kort over vigtige Varers maritime Transportveje er ogsaa en Gevinst, der udvider Atlassets didaktiske Muligheder. Overskuelig Indholdsfortegnelse, Register og udførlig Litteraturoversigt forøger Haandbogsværdien. En Opsats om geografiske Navne og deres Skrivemaade er tankevækkende i en Tid, hvor et vist Kaos er ved at gøre sig gældende paa dette Felt.

Som statistisk Grundlag er Førkrigstællingerne stadig benyttet, — utvivlsomt med Rette. De sidste Aars Statistik er meget ufuldstændig og viser Produktions- og Omsætningssvingninger, der vidner om en Efterkrigstids søgende Famlen mod ny Stabilisering, mod fremtidige stationære Tilstande, hvis Karakter endnu næppe kan skimtes. En kortmæssig Fremstilling vilde, om den var realisabel, ikke give noget Indtryk af Sammenspillet mellem Klodens forskellige Dele og Menneskehedens Udnyttelse af Naturresoureerne, men kun om kaotiske Tilstande under Genopbygning af en Verdensøkonomi i en Tid præget af Tillidskriser og international Mistænksomhed.

For Undervisningen i Kulturgeografi paa en Række Undervisningstrin er Humlums røde Atlas en Slags Katekismus. I den sidste Udgave er Mulighederne for at udfylde denne vigtige Plads i dansk geografisk Lærebogslitteratur forøget betydeligt.