Aarsagerne til Københavns Stilling som vort Lands Industricentrum
og Nordens største Industri- og Handelsby er ofte omtalt og
velkendt.

Beliggenheden ved Indgangen til Østersøen rummer Muligheder, der maalt selv med international Maalestok er betydelige. Transporten af Raavarer ad Søvejen er billig og bekvem, Havnens Kapacitet en Storbys. Der er rigeligt Opbud af velkvalificeret Arbejdskraft, mandlig, saavel som kvindelig, og Byen selv er med ca. en Fjerdedel af Danmarks Befolkning, et værdifuldt Marked for Industriens Frembringelser. At Administrationen har sit Sæde her og Landets Pengevæsen sit Tyngdepunkt, vejer ligeledes for mange Virksomheder tungt i Valget af Beliggenhed.

Udstyret med denne Viden om de generelle Forudsætninger har det imidlertid sin store Interesse nærmere at analysere den københavnske Industri. Hvor ligger Industrien? Hvilke Lokaliseringsfaktorerak- træder tydeligt for Dagen? Er der en Differentiering i Fordelingen paa forskellige Bydele og da hvilken? Disse og en Række andre Spørgsmaal trænger sig paa.

Emnet har da ogsaa paa forskellig Maade været behandet. Det grundlæggende Materiale er Erhvervstællingerne fra 1925 og 1935. I de af Statistisk Departement paa denne Basis udarbejdede Tabelværker- ses umiddelbart Relationen mellem Hovedstaden (København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner) med dens Forstadskommuner og det øvrige Land.

Københavns statistiske Kontor har yderligere uddybet denne Behandling i Statistisk Maanedskrift 1988, Nr. 9-11: Haandværks-, Industri- og Handelsvirksomheder i. Hovedstaden og dens Forstadskommuner d. 28. Maj 1935.

Ud fra byplanmæssige Synspunkter er Industriens Beliggenhed
endvidere behandlet i en Række Publikationer. (Se Litteraturfortegnelsen).

Da Erhvervstællingens meget omfattende Materiale rummer Mulighed for yderligere Uddybning af disse Problemer, skal jeg imidlertid paa Grundlag af en Gennemgang af de ved sidste Erhvervstælling i 1935 indkomne Skemaer fra Industrivirksomhederne, suppleret med Henvendelse til en Række Industrier, i det følgende tage Spørgsmaalet om den Københavnske Industris Lokalisering op.

Erhvervstællingens Afsnit vedrørende Haandværk og Industri omfatter for Storkøbenhavn (d.v.s. København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner, samt 11 Forstadskommuner, se Tabel 1), ca. 22.300 Virksomheder med et samlet Personel paa 185.986, hvoraf 137.748 eller 74,1 % er egentlige Industriarbejdere. Disse udgjorde 1935 42,5 % af Danmarks Industriarbejdere.

Erhvervstællingen arbejder med følgende Størrelsesgrupper:

Den her foreliggende Undersøgelse omfatter samtlige Storkøbenhavns
Virksomheder med over 20 Arbejdere, \ alt ca. 1100 Virksomheder,
med 95.031 Arbejdere, d.v.s. 69,0 % af de egentlige Industriarbejdere

i Storkøbenhavn. Naar den nedre Grænse er sat ved 20 Arbejdere, skyldes det, at Gruppen 6—206_—20 Arbejdere for en stor Del har Karakter af Haandværk. En Medtagen af denne Gruppe vilde saaledes tilsløre Billedet for den egentlige Industri, jfr. Kortene over Storindustriens og Smaaindustriens Fordeling inden for Hovedstaden, Bilag 13 og 15.

Erhvervsiællingens Materiale er inddelt efter Politikredse. Saavel fra et geografisk, som fra et statistisk Synspunkt havde Københavns statistiske Kontors sædvanlige Inddeling overensstemmende med de hygiejniske Distrikter været at foretrække, hvorved en umiddelbar Jævnføring med Hovedstadens statistiske Data havde været mulig. De Gader, hvorefter Politikredsene afgrænses, svarer ganske vist stort set til Grænserne for de hygiejniske Distrikter, men mens disse afgrænses ved de Skillelinier Gaderne giver, regnes begge Sider af en Gade til samme Politikreds. Et Kort med nøjagtig Afgrænsning af Politikredsene kan derfor kun tegnes paa Grundlag af et Matrikulkort, et Arbejde, der ikke lønner sig og da heller ikke er gjort. Med Udgangspunkt i Erhvervstællingens Materiale og Statistik har det imidlertid i den foreliggende Undersøgelse været hensigtsmæssigt at følge Erhvervstællingens Inddeling efter Politikredse. Paa Grundkortet over København og Frederiksberg er Grænserne for disse med den ovennævnte Tilnærmelse angivet ved punkterede Linier (jfr. Bilag 2).

Industriens Lokalisering afhænger som bekendt generelt af en Række Faktorer, hvoraf de vigtigste er Raastoffer (eller Halvfabrikata) og Kraft, hvortil kan henregnes Transport, endvidere Arbejdskraft, samt Markedet, ligeledes med Tillæg af Transport.

Hertil kommer i en stærkt differentieret Storbyorganisme specielle bymæssige Lokaliseringsfaktorer, saasom byplanmæssige Love og Vedtægter, samt den som Følge af Agglomerationen stærkt uddifferentierede Grundværdi.

Paa et vist Stadium af den industrielle Udvikling vil endvidere, som stærkt fremhævet af Industrien, Tilstedeværelsen af egnede Bygninger indgaa som et i Praksis meget vigtigt Beliggenhedsmoment. Industrien virker saaledes i sig selv lokaliserende.

Endelig er jo Byens historiske Udvikling en i høj Grad medbestemmende Faktor, og jeg skal derfor give et, omend meget summarisk, Overblik over den Københavnske Byorganismes Udvikling i Industrialismens Tid med særligt Henblik paa Forhold, der berører Industrien.

København laa ved Midten af det 19' Aarhundrede omgivet af

Fæstningsvolde, der strakte sig fra Kastellet til Jarmers Plads, hvorfra Voldanlægget bøjede af i en omtrent ret Vinkel og fortsatte mod Sydøst til Kalvebod Strand. Christianshavn laa omgivet af et lignende Voldsystem.

Terrænet mellem Fæstningsværkerne og en Linie Jagtvej_—Falkonergaardsvej, omtrent fra Søndermarkens sydøstlige Hjørne bøjende mod Sydøst til Stranden, laa fra 1810 hen som Demarkationsterram. Paa Amagersiden laa Grænsen for dette i ca. 1 km's Afstand fra Christianshavns Vold.

Paa Demarkationsterrænet herskede meget vidtgaaende Byggeindskrænkninger. Det var udelukket at faa Laan fra offentlige Midler til Bygninger, der, som det var Tilfældet her, i Krigstid kunde nedrives eller afbrændes uden Erstatning. Som Følge heraf var Arealerne med Undtagelse af Omraader nær Byportene og paa den vestlige Side af Søerne praktisk tali*ubebyggede. (Se Kortet, Bilag 1).

Ca. 1780 omtaler Nicolaj Jonge i en Københavns Beskrivelse (Litt. 15) i et „Anhang om Kiøbenhavns Forstæder som ligge uden for Stadens fire Porte" følgende i disse beliggende Industri- og Haandværksvirksomheder:

Paa Vesterbro:

En lang Række Tømmerpladser ved Stranden
5 Reberbaner

1 Kattuntrykkeri ved Stranden

1 Sejldugsfabrik med Stampe- og Valkemølle ved Set. Jørgens Sø
1 Grynmølle

Paa Nørrebro:
Blegdammene

Det Kongelige Danske Dug-Manufactur paa Blaagaards Jorder
Blegdams Barkemølle

1 Kattunfabrik ved Ladegaarden
Paa Østerbro:

4 Kattun trykkerier, hvoraf 3 ved Blegdammene
2 Voxblegerier og Voxlysestøberier ved Blegdammene
1 Sejldugsfabrik ved Blegdammene

1 Manskesters Fabrik ved Blegdammene
1 Skibsbyggeri en Fierding-Mil N. f. Østerport
2 Kalkbrænderier ved den gamle Strand N. f. Kastellet

Paa Amager:

2 Oliemøller uden for Porten

1 Stentøj sfabrik ved Stranden i Kastrup
1 Kalkbrænderi ved Stranden i Kastrup
1 Limfabrik uden for Porten

1 Grubben- eller Perlegrynsmølle.

(Vore to ældste Industricentre er som fremhævet af C. Nyrop,
(Litt. 17), Mølleaadalen med Udnyttelse af Vandkraft og Amager
med Udnyttelse af Vindkraft).

Vandet, særlig Søerne, ses at have været en virksom Lokaliseringsfaktor. De nævnte Blegdamme var i 1672, hvor alle Huse mellem Søerne og Volden blev nedrevet, forlagt fra den østlige til den vestlige Side af Sortedamssøen. Trods Ødelæggelse af samtlige Bygninger paa Demarkationsterrænet under Krigs-begivenhederne i 1807 genopstod da ogsaa her et Industrikvarter, senere iblandet Beboelse. De hævdvundne Byggerettigheder og Traditioner ses saaledes at have gjort sig gærende her.

1852 ophævedes Demarkationstvangen for Terrænet mellem Søerne og Jagtvejslinjen; for Amager bortfalder Demarkationstvangen først 1909; dels traf Militæret ændrede Dispositioner, dels gav man efter for Befolkningspresset i den efterhaanden aldeles overbefolkede By inden for Voldene, dels meldte den begyndende Industri,

ikke mindst de med Gene for Omverdenen forbundne Virksomheder,
sig med Krav om Plads.

Der havde, hovedsagelig i Løbet af det 19' Aarhundrede, udviklet sig en Række Bestemmelser vedrørende generende Næringsvirksomheder. Lov af 10. Marts 1852 bestemmer, at en Række Virksomheder for Fremtiden ikke maa drives inden for Staden Københavns Volde, samt et nærmere angivet godt y2y₂ km bredt Bælte udenfor disse. Det drejer sig om følgende Virksomheder: „Alt Slagteri, Udsmeltning af raa Talg, Garveri, Skindtilberedning, hvortil Tran bruges, Pergament-, Tarmstrenge- og Limfabrikation, Benkogeri, Benbrænderi, Trankogeri, Stivelsesfabrikation, kemiske Fabrikker for Tilvirkningen af mineralske Syrer, Salte og andre Præparater, Male-, Farve- og Gødningsstoffer og desl.".

Andre Virksomheder maa kun drives paa de af Sundhedspolitiet tilladte Steder: „Oplag af raasaltede Huder, Sæbesyderi, Fabrikation af Friktionssvovlstikker, Cichoriefabrikker og Tilberedning af Belysningsgas".

Ligeledes var de fra Kommunens udenbys Jorder omkring Aar 1800 frasolgte store Arealer behæftede med de saakaldt røde Servitutter, hvori fastslaas: „Til ethvert Byggeforetagende skal Magistratens Samtykke indhentes, og der maa ikke paa Grunden gøres noget Anlæg eller nogen Indretning, som enten for det almindelige eller for de tilstødende Beboere ikke kan tillades."

En Undersøgelse af Bebyggelsen paa de med røde Servitutter belagte Arealer viser dog, at disse Bestemmelser har været haandhævet med Lempe. Forskellige af de fra den indre By banlyste Virksomheder har fundet Tilflugt her.

Samtidig med Demarkationstvangens Ophævelse 1852 begyndte et hidsigt Spekulationsbyggeri, særlig paa Vesterbro og Nørrebro, der resulterede i en udstrakt Boligbebyggelse af meget lav Standard, i Dag Københavns tættest befolkede Arbejderkvarterer.

I Fortsættelse deraf har der baade paa Vesterbro, det nordlige og østlige Frederiksberg, det indre og ydre Nørrebro, samt i Bryggervangskvarteret udviklet sig store Kvarterer med Blanding af Industri og Boligbebyggelse, en Udvikling, der ligeledes karakteriserer den inderste Del af Sundbyerne.

I 1872 blev selve Voldterrænet mellem den gamle By og Søerne
givet fri; her udlagdes en Række Parker, samt "skabtes en Række
efter Tidens Krav velregulerede Boligkvarterer.

Ved de store Indlemmelser 1901—02 af Brønshøj, (1980 ha),
Valby, (770 ha) og Sundby, (1375 ha), i Københavns Kommune,

fik denne stort set sine nuværende Grænser med et Areal paa ca.
73 km2.

Meget store Arealer af de indlemmede Distrikter fik imidlertid
allerede ved Udstykningen paalagt Servitutter (væsentlig aaben og
lav Bebyggelse), som praktisk talt betød Udelukkelse af egentlig

"Industri. I det store Brønshøj Distrikt findes kun Industriomraader
i de ældre Kvarterer paa Grænsen til Nørrebro i Kvarteret omkring
Ørnevej og omkring Rentemestervej.

Med Henblik paa Industriens Placering i indeværende Aarhundrede har endvidere følgende Lovbestemmelser været af Betydning: Lov af 16. Maj, 193 b, hvorved eksisterende Ekspropriationsbestemmelser udvidedes; Byggeloven af 31. Marts 1939, § 12, der giver Beføjelse til at fastlægge Omraader for henholdsvis Boligbebyggelse, Forretningsbebyggelse eller Industribebyggelse; endeliig Byplanloven af 29. April, 1938, der hjemler Ret til Fastlæggelse af særlige Byggeomraader.

I Tilknytning til førstnævnte Lov blev i 1934 følgende 4 allerede
eksisterende Industriomraader i de indlemmede Distrikter fastlagt:

Københavns større sammenhængende Industriarealer beløber sig
saaledes i alt til ca. 490 ha, hvoraf i 1940 kun ca. 20 % endnu var
ledige.

Paa Baggrund af den her kort skitserede Udvikling maa Industriens nuværende Placering ses. De nævnte Industriarealer træder tydeligt frem paa de vedføjede Kort over Industrien; ligeledes de store Kvarterer med Blanding af Industri og Boligbebyggelse.

Kortene over Industrigrupperne, Bilag 2- 12, viser Virksomhedernes Fordeling indenfor Byomraadet, samt deres relative Størrelse udtrykt ved Antal beskæftigede Arbejdere. Det benyttede Grundkort omfatter København med Frederiksberg, samt den sydlige Del af Gentofte Kommune (Industriomraadet ved Tuborg Havn). Den samlede Industris Fordeling paa Byomraader fremgaar af Oversigtskortene, Bilag 13 og 15, samt af Tabel 4. Industriens Fordeling paa det samlede Storkøbenhavn ses af Oversigtskortet herover, Bilag 14. (Arbejdertallene er paa Bilag 2—122^—12 udtrykt ved Girklernes, paa Bilag 13^—15 ved Stavenes Arealer).

I. Nærings- og Nydelsesmiddelindustrien i Storkøbenhavn beskæftigede i 1935 34,9 % af Landets Industriarbejdere inden for denne Gruppe, nemlig 17.344 = 12,5 % af Storkøbenhavns Arbejdere. (Tabel 2 og 3). Den foreliggende Undersøgelse omfatter 12.051, altsaa 69,5 % af Nærings- og Nydelsesindustriens Arbejdere i Storkøbenhavn. (Jfr. Tabel 4).

En særlig Koncentration gør sig her gældende for følgende Industrier

Oversigtskortet, Bilag 2, giver et Billede af Virksomhedernes Placering.
De to store Virksomheder i den indre By er Tobaksindustrier,

begge gamle Virksomheder, oprindelig lokaliserede her paa Grund af brugelige Bygninger med en central Beliggenhed. — P. Wulffs Virksomhed paa Toldbodvej er under Krigen flyttet til en af Virksomhedens Filialer, beliggende paa Nordre Fasanvej, hvor en derværende Tobaksfabrik med Mulighed for senere Udvidelse købtes 1916. Beliggenheden af en Filial i Polensgade skyldes ligeledes Tilstedeværelsen af en egnet Fabriksbygning. De to store Virksomheder i Prinsessegade paa Christianshavn er gamle Tobaksindustrier, placeret her af Hensyn til en central Beliggenhed. nsket om relativ Nærhed til Markedet af Distributionshensyn har i det hele været ret tungtvejende for Tobaksindustrien, og 8 Virksomheder inden for denne er derfor i indeværende Aarhundrede placeret paa Amager, deraf 3 i Islands Brygge Kvarteret, hvor ledige Grunde har været at faa.

Den store Virksomhed i Havnen nær Langebro er Sukkerraffinaderiet Phønix, oprindelig beliggende ved Knippelsbro, anlagt som Raffinaderi for Kolonisukker fra Vestindien og andre Tropeomraader.

Ligeledes raastoforientcret ligger i Sydhavnen Otto Mønsteds
Margarinefabrik med den store Olieimport.

Et tydeligt Lokaliseringsfænomen ses i Agglomerationen af Virksomheder i Kødbyen, beliggende ved Godsbaneterrænet med Jernbanespor. En historisk Tradition gør sig, jævnsides med Transportorienteringen gældende her. Længe inden den før nævnte Lov mod generende Virksomheder var alt Slagteri henlagt uden for Byen, hovedsagelig uden for Vesterport. Trommesalen var Byens Kvægtorv gennem mere end 200 Aar, afløst af det umiddelbart Syd herfor placerede Kvægtorv, endelig afløst af den ved dette beliggende, af Københavns Kommune i 1910 oprettede Kødby.

De af Carlsberg Bryggeriernes Grundla^gger, fra Tyskland indførte ny Metoder til Brygning af bajersk 01 stillede Krav, der ikke kunde honoreres i den gamle By. Brygger I. C. Jacobsen angiver selv som Aarsager til at flytte udenfor Byen: Pladskrav; Nødvendigheden af dybe Kældre med lav Temperatur til Gæringsprocesserne; den rene Luft uden for Byen. Efter Køb af store, højtbeliggende Grunde paa Valby Bakke, nær Jernbanen København^—Roskilde, der da var under Opførelse, grundlagdes Carlsberg Bryggeriet paa sin nuværende Plads 1847.

De øvrige Bryggerier er da efterhaanden ogsaa alle rykket ud mod Periferien. Tuborg, grundlagt 1876, oprindelig som en af de fire „Tuborg Fabrikker", omfattende bl. a. det nuværende Hellerup Gasværk, er lokaliseret i Relation til den allerede dengang eksisterende

Tuborg Havn, fra Grundlæggelsen med Eksport af bajersk
01 for Øje.

De til tre af de større Bryggerier knyttede Virksomheder er Mineralvandsfabrikker.

Nær Københavns Sukkerraffinaderi, beliggende i det for største
Delen i indeværende Aarhundrede udviklede Industriomraade i
Valby, ses lokaliserede to Dropsfabrikker.

En Agglomeration af beslægtede Virksomheder ses ligeledes ved Lyngbyvejen med Galle og Jessens, Henrik Jessens, Anton Bergs og Reichardts Chokoladefabrikker. Ældst af disse er Galle og Jessens Chokoladefabrik, grundlagt 1872, 1881 flyttet til Vibenshus, tiltrukket af de derværende store, velbeliggende, byggemodne Grunde. 1888 oprettedes ved Siden heraf Heinrich Jessens Fabrik til Fremstilling af Glykose, et vigtigt Produkt for Chokoladeindustrien. 1884 kom Anton Bergs Fabrik til. En medvirkende Lokaliseringsfaktor var for de yngre Virksomheder den tilstedeværende Arbejdskraft, ikke mindst de fra Tyskland indkaldte Mestre. Med Hensyn til Transportorienteringen er ikke Raastoftilførslen, men Udkørslen af de færdige Varer afgørende. Galle og Jessen har alene ca. 2000 Detailhandlere til at forhandle deres Varer i København.

Nær Frederiksberg Station er med direkte Jernbanespor lokaliseret to af Hovedstadens tre Mælkeforsyninger, med det nær beliggende Krystalisværk. Hovedstadens 3' store Mælkeforsyning ligger umiddelbart ved Slangerupbanen.

Nærings- og Nydelsesmiddelindustriens Fordeling paa de forskellige
Bydele vil i Tilknytning til Oversigtskortene herover blive behandlede
under eet for det samlede København.

11. Tekstilindustrien i Storkøbenhavn beskæftigede i 1935 40,8 % af Landets Industriarbejdere inden for Branchen, nemlig 6550 = 4,8 % af Hovedstadens Arbejdere. Den foreliggende Undersøgelse omfatter 4914, d. v. s 87,2 % af disse. (Jfr. Tabel 4). Ingen af de under denne Gruppe hørende Industrier er repræsenterede med over 50 % i København. Ca. Halvdelen af de undersøgte Virksomheder er Trikotage- og Strømpefabrikker, og paa Kortet over Tekstilindustrien (Bilag 3), ses da ogsaa en mindre Koncentration paa Nørrebro i Tilknytning til den derværende kvindelige Arbejdskraft.

Vor største Tekstilvirksomhed, De danske Bomuldsspinderier, er grundlagt i Valby 1908; Valget af denne Beliggenhed skyldtes derværende billige Grunde. Valby Strømpefabriks Placering skyldes Overtagelsen af et falleret Strikkeri.

Væverierne ligger fortrinsvis paa Østerbro og i Bryggervangskvarteret.

3 Virksomheder fra henholdsvis 1846, 1855 og 1888 er placeret her med Lokaliseringsaarsag i billige, frit beliggende Grunde med god Forbindelse ad den gamle Strandvej. Tekstilvirksomhedernes Tyngdepunkt fra gammel Tid ved Sortedamssøen har aabenbart medvirket til at placere Væverierne i denne Bydel.

Henriques og Løvengreens Trikotagefabrik paa Mari en-da Is vej er
lokaliseret her paa Grund af Adgangen til Overfladevand i Ladegaardsaaen.

De store Virksomheder i City er 2 Trikotagefabrikker fra før Aarhundredskiftet,
placeret her af Hensyn til Kundekredsen, ikke
mindst fra Provinsen, samt en Gardinfabrik.

Under Tekstilgruppen er i Erhvervstællingen medtaget Jacob Holm og Sønners Virksomhed i Rebcrbanegade, med stort Fremsyn grundlagt 1812 paa sin nuværende Plads. Lokaliseringen i Nærheden af Havnen er tydelig betinget af Importen af Raastoffer, Hamp, Hør etc., men ogsåa Afsætningsmarkedet for Virksomhedens Produktion af Skibstovværk o. 1. lokaliserer den her. (I nyere Tid er tillige skabt en stor Produktion af Høstbindegarn).

I Hovedstadens Forstadskommuner findes, som tidligere nævnt, i Lyngby et gammelt Industricentrum, oprindelig lokaliseret ved Mølleaaen paa Grund af Vandkraften. (Se Oversigtskortet Bilag 14). Den ældste Tekstilvirksomhed her er J. W. Modeweg og Søns Klædefabrik, grundlagt 1810 i København, 1831 flyttet til Brede, nu en aif vore største Tekstilvirksomheder. Saa sent som i 1930erne er anlagt A/S Schous Trikotagefabrik og Ravnholm Strømpefabrik, lokaliseret her paa Grund af eksisterende Fabriksbygninger (grundlagt af Papirfabrikkerne ved Aarhundredskiftet), samt billige Arealer med Udvidelsesmuligheder.

111. Beklædningsindustrien i Storkøbenhavn omfattede i 1935 66,6 % af Industrigruppens egentlige Arbejdere her i Landet, nemlig 23.171 = 16,8 % af Storkøbenhavns samlede Arbejdere. Den foreliggende Undersøgelse omfatter 16.143 = 69,7 % af disse. (Se Tabel 4).

En særlig Koncentration gør sig i Hovedstaden gældende for følgende
Industrier:

Beklædningsindustrien (Fig. 1 og Bilag 4) viser sammen med den grafiske Industri det mest markante Billede af en enkelt Lokaliseringsfaktors alt overvejende Indflydelse: det City-orienterende Marked, med dets for dette Felt karakteristiske, hastigt skiftende Moder. Af de i det foreliggende undersøgte ca. 200 Virksomheder ligger 126 i den indre By Syd for Gothersgade, for en stor Del ved „Strøget", beskæftigende ca. 10.400 Arbejdere. I alt beskægtiges i denne Bydel ca. 13.000 Arbejdere inden for Branchen.

Naar dette Forhold er muligt, skyldes det naturligvis Konfektionsindustriens de store Systuers — ringe Krav med Hensyn til Plads, endvidere det Forhold, at man med de ringe maskinelle Krav, denne Industri stiller, kan bruge en Del Lokaler, til Dels i a'ldre Bygninger, der trods Citybcliggenheden ikke er for kostbare. Denne Koncentration synes dog at være naaet det maximalt mulige paa dette Sted, og en Udflytning for en Del store Virksomheder til en fælles „Konfektionsby", med fælles Service paa en Række Omraader, er af denne Industris ledende Mænd planlagt til ledige frit beliggende Arealer i umiddelbar Nærhed af et Kvarter med megen kvindelig Arbejdskraft. Foruden Krav om forøget Plads ligger i høj Grad sociale Hensyn bag dette interessante Eksperiment, der paa mange Felter vil imødekomme Tidens Krav om sundere og bedre tilrettelagte Forhold for Arbejderne. Teoretisk er der intet, der taler mod at adskille den egentlige Masse- og Standardfabrikation fra det mere modebetonede Citymarked. Et parallelt Fænomen, omend med Rod i andre Aarager, har gennem de sidste Aartier fundet Sted i Sverige, hvor Konfektionsindustrien i Stockholm er i relativ Tilbagegang jævnført med en stærk Stigning i det øvrige Land, særlig Borås Lokaliteten. (Litt. 28).

En Koncentration ud ad Vesterbrogade, om end i langt mindre Maalestok, peger sammen med andre Faktorer paa en Citydannelse paa dette Sted. Virksomhederne i St. Kongensgade_—Bredgadekvartcret maa opfattes som en Udløber af Citykvarteret mod Nord, ligesom Virksomhederne paa den inderste Del af Nørrebrogade er en Udløber af City mod Vest. Paa Nørrebro findes dog ogsaa en Del Virksomheder lokaliserede i Relation til den herværende kvindelige Arbejdskraft.

De to store Virksomheder i Islands-Brygge-Kvarteret er „Fællesforeningen

tor Danmarks Brugsforeningers Konfektionsfabrikker"
og saaledes ligesom F.D.B.s samme Sted beliggende Trikotagefabrik
(Bilag 3) og Skotøjsfabrik (Bilag 6) et Agglomerationsfænomen.

Virksomheden i Frihavnen er Nordisk Fjerfabrik.

I Hovedstadens Forstadskominuner findes af større Virksomheder en Skjortefabrik i Søllerød, (Systue for en Cityvirksomhed), og Dansk Hattefabrik i Skodsborg, oprindelig en Del af Modewegs Klædefabrik i Brede. I Lyngby-Taarbæk Kommune findes tre Virksomheder inden for de undersøgte Størrelsesgrupper, deraf en Krøluldsfabrik i Brede.

IV. Jordarbejde og Bygningsindustri. Et Kort over Jordarbejde og Bygningsindustri er uden Betydning for den foreliggende Undersøgelse over Industriens Lokalisering. Det vilde for langt den overvejende Del af Virksomheder være et Kort over Oplagspladser og Administrationskontorer, ikke Arbejdssteder for Industrien; følgelig er det udeladt. Gruppens Arbejdertal er dog vist paa Oversigtskortene, Bilag 13, 14 og 15.

Beskæftigelsesmæssigt betyder denne Gruppe imidlertid overordentlig meget. Storkøbenhavns Andel i hele Landets Jordarbejde og Bygningsindustri udgør med Hensyn til egentlige Arbejdere 35,0 %. Der beskæftiges i Storkøbenhavn 19.869 = 14,4 % af dennes Arbejdere. Foreliggende Undersøgelse omfatter 12.048 = 60,9 % af disse. (Se Tabel 4). Oversigtstabellens høje Tal for den indre Bys sydlige Del skyldes de store Entreprenørfirmaer, hvis Hovedkontorer er beliggende her.

V. Trævareindustrien i Storkøbenhavn, (Bilag 5), beskæftiger 27,4 % af denne Industrigruppes Arbejdere her i Landet, nemlig 5.385 eller 3,9 % af Storkøbenhavns Arbejdere. Den foreliggende Undersøgelse omfatter 1.527 = 28,5 % af disse. (Se Tabel 4). Ingen af de til denne Gruppe henregnede Industrier er repræsenterede med over 50 % i København.

Den store Virksomhed paa Vesterbro er Brinch og Spehrs Korkvarefabrik og Bryggeriagentur, hvis Beliggenhed i denne Bydel er bestemt af Carlsberg Bryggeriernes, Kongens Bryghus, samt Bryggeriet Stjernens, nær beslægtede Virksomheder. En egnet Bygning paa Vesterbrogade er af Virksomheden købt til Formaalet.

Et Agglomerationsfænomen til Carlsberg Bryggerierne er disses
Snedkerværksted paa Vesterfælledvej.

Den store Virksomhed i Bryggervangskvarteret er Blindes Arbejdes
Børstenbinderi i Benediktiner-Søstrenes Kloster paa Jagtvejen,
hvor ligeledes findes Blindes Arbejdes Kurvemageri.

Et Par af Virksomhederne i den indre By er tydeligt markedsorienterede, det gælder C. B. Hansens Hof møbel fabrik i St. Kongensgade, (grundlagt 1830), og Lysberg og Hansens Møbeletablissement i Bredgade. I den indre By findes endvidere en Virksomhed til Fremstilling af Radiokabinetter, en Børstefabrik, samt en Barnevognsfabrik.

Beliggenhedsmæssig interessant er Børstefabrikken Ira, Dorotheavej, et Datterselskab af C. Schous Fabrikker, et Led i en Agglomeration af Virksomheder om disses Hovedfabrik paa Rentemestervej, (se nærmere under IX). Det samme gælder den ligeledes paa Dorotheavej beliggende Dansk Børstetræf ab rik.

De øvrige Virksomheder inden for Trævareindustrien i dette
Kvarter, et Snedkeri, en Møbelfabrik oe en Børstefabrik er alle

"o

yngre Virksomheder, der har placeret sig paa de billige Grunde
i det efter Indlemmelserne i herva^rende Aarhundrede opstaaede
Industrikvarter.

VI. Læder- og Lædervareindustri. wStorkøbenhavn har 61,9 % af Landets Arbejdere indenfor Læderindustrien, hvilket er Udtryk for en meget betydelig Koncentration. Her beskæftiges 6.156 = 4,5 % af Storkøbenhavns samlede Arbejdere. Den foreliggende Undersøgelse omfatter 4.293 = 69,9 % af disse. (Jfr. Tabel 4). Stærkest gør Koncentrationen sig gældende for

Hvad Lokaliseringen angaar, jfr. Bilag 6, er de store Garverier
placeret i Yderdistrikterne paa Grund af den Gene, de navnlig tidligere
foraarsagede Omverdenen ved Stanken fra Virksomhederne.

Det ældste, Hertz Garveri, grundlagt 1821, flyttede i 1875 ud til Jagtvejen, hvilket paa daværende Tidspunkt var langt uden for Byen. De tidligere nævnte røde Servitutter var saaledes ikke til Hinder for Placeringen her. Det omtrent ligesaa gamle Ballins Garveri, grundlagt 1828, fandt 1897 sin endelige Plads i Valby, hvor det som Følge af Bryggeriernes Sammenslutning nedlagte Trekronergade Bryggeri, med store omliggende Grunde, blev købt af Garveriet. Her er senere anlagt 2 Skotøjsfabrikker inden for samme Koncern.

Skotøjsfabrikkerne er iøvrigt for langt den overvejende Del koncentreret
paa Nørrebro af Hensyn til Arbejdskraften, i Særdeleshed

den kvindelige. En lignende, om end mindre Koncentration af Virksomheder
findes af samme Grund paa Vesterbro.

En nylig gennemført Undersøgelse fra Valby Industrikvarter (Xi't. 2.1), påaviser, at de kvindelige Arbejdere af Hensyn til Hjemmets Pligter gennemsnitlig bor nærmere deres Arbejdsplads end de mandlige. Mens kun 31 % al Mamdene i Valby Industrikvarteret har mindre end en halv Times Gang til Arbejdsstedet, bor 46 % af Kvinderne inden for denne Afstand.

I Gullfossgade paa Islands Brygge ses F.D.B.s allerede tidligere
nævnte Skotøjsfabrik.

To gamle Virksomheder med over 100 Arbejdere ligger i den indre By, en Handskefabrik i Olfert Fischersgade, grundlagt 1868, og en Skotøjsfabrik i Nørregade fra 1886. Den indre Bys Virksomheder Syd for Gothersgade er tydeligt markedsorienterede; her ligger 4 Handskefabrikker, (jfr. Beklædningsindustrien), samt Neyes Lædervarefabrik.

I Hovedstadens Forstadskommuner fandtes i 1935 ingen Virksomheder
med over 20 Arbejdere indenfor Læderindustrien.

VII. Sten-, Ler- og Glasindustrien. Indenfor Sten-, Ler- og Glasindustrien, jfr. Bilag 7, har Storkøbenhavn 16,8 % af Branchens Industriarbejdere. Her beskæftiges 3.081 Arbejdere eller ca. 2,2 % af Storkøbenhavns Arbejdere. Foreliggende Undersøgelse omfatter 2.358 Arbejdere =-- 76,6 % af disse. (Se Tabel 4). Som det var at vente, betyder denne i det store og hele raastoforienterede Industri beskæftigelsesma>ssigt kun lidt for København. Den eneste vigtige Industrigren inden for Gruppen er i Hovedstaden Porcelænsindustrien med 87,8 % af Landets Arbejdere indenfor denne Gruppe.

Ældst er den kongelige Porcelænsfabrik, grundlagt 1775 i Købmagergade, 1882 købt af den paa Christianshavn beliggende Fajancefabrik Aluminia. Paa Grund af Pladsmangel mageskiftedes Aluminias Ejendom i Prinsessegade mod en Naboen tilhørende Ejendom paa 10 Tdr. Land i Smallegade paa Frederiksberg, hvorefter fra 1869 Aluminia og fra 1887 Den kgl. Porcelænsfabrik forlagde Virksomhederne til den nuværende Beliggenhed her.

Bing og Grøndals Porcelænsfabrik grundlagdes 1853 paa sin nuværende Plads paa Vesterbrogade; fritbeliggende, billige Grunde med en nogenlunde god Forbindelse med Byen var de afgørende Faktorer. 1916 oprettedes Datterselskabet Norden, hvortil man fandt en velegnet Grund i Valby.

De to store Virksomheder, Kastrup Glasværk, oprettet 1847, samt
Hellerup Glasværk, oprettet 1875, senere købt af Kastrup Glasværk,

ligger transportorienterede ved henholdsvis Kastrup og Tuborg
Havn.

To gamle Glas- og Spejlvirksomheder ligger stadig i den in
dre By.

Det 1873 oprettede Stenhuggeri paa Nørrebro er beliggende nær
Assistens Kirkegaard, ligesom der ved samtlige Byens Kirkegaarde
er placeret Stenhuggerier.

I Hovedstadens Forstadskommuner ligger foruden ovennævnte Kastrup Glasværk, en Kalksandstensfabrik fra Aarhundredskiftet i Kastrup, lokaliseret ved Havnen, samt i Glostrup en Cementvarefabrik. Endvidere ligger uden for Forstadskommunerne, (åltsaa ikke medregnet i denne Undersøgelses Tællinger), i kortere eller la>ngere Afstand fra Hovedstaden en Koncentration af Teglværker med Hovedstaden som Afsætningsmarked.

VIII. Metalindustrien. Storkøbenhavn har 48,9 i% af Arbejderne inden for Danmarks Metalindustri, heri inkluderet elektrisk Industri. Den beskæftiger 34.284 = 24,9 % af Storkøbenhavns samlede Arbejdere og er saaledes den Industri, der beskæftigelsesmæssigt betyder mest for København. Foreliggende Undersøgelse omfatter 28.338 = 74,9 % af disse. (Jfr. Tabel 4). Stærkest er Koncentrationen her inden for følgende Grupper:

Som det fremgaar af ovennævnte Tabel er i Hovedstaden koncentreret,
dels sværere Metalindustri, tiltrukket af Hovedstadens Arbejdskraft,
nærmere bestemt Arbejdskraftreserve, dels Specialindustri,
tiltrukket af en velkvalificeret, faguddannet Arbejdskraft (jfr.
Litt. 27), sidstnævnte Industri med Hovedstaden som et meget væsentligt
Afsætningsmarked. Den danske Krigsindustri ses stadig
i Modsætning til en Række Landes — i bemærkelsesværdig Grad
at være knyttet til Hovedstaden.

To Lokaliscringsaarsager træder tydeligt frem, jfr. Bilag 8, begge en Raavare- og Transportorientering: Havnen og Jernbanen, den sidste Faktor særlig iøjnefaldende i Kvarteret omkring den gamle Godsbanegaard ved Hillerødgade paa det ydre Nørrebro og det tilstødende Frederiksberg. Tendensen til at placere sig i Yderdistrikternes industrikvarterer er ligeledes tydelig. Industrikvartererne paa Amagerbro, i Valby og omkring Rentemestervej træder frem paa Kortet over Metalindustrien.

Af de undersøgte Virksomheder er kun ca. 20 % anlagt før 1900,
hvilket viser den enorme Udvikling Jernindustrien, samt den elektriske
Industri, har haft i indeværende Aarhundrede.

De store Virksomheder paa Christianshavn er som bekendt Burmeister og Wains Maskin- og Skibsbyggeri paa Refshaleøen og Dieselmotorfabrik i Strandgade, endvidere Orlogsvænftet, Hærens Laboratorium, samt D.F.D.S.s Jernskibsbyggeri, alle grundlagt før 1900 (Hærens Laboratorium 1676 og Orlogsværftet 1693).

I Sydhavnen ligger en Del yngre Virksomheder, Burmeister og
Wains Jern-, Staal- og Metalstøberi, Fords og Citroens Samlefabrikker,
endvidere Hollesens Radiatorfabrik.

De store Virksomheder paa Hovedbanegaardens Terræn er Statsbanernes
Reparationsværksteder. Paa Vesterbro ligger ligeledes
Sporvejenes Fabrik for Sporvogne etc.

Af Virksomheder med over 100 Arbejdere findes i den indre By
kun 2: Telefonfabrikken Automatic i Amaliegade, (grundlagt 1872)
og Kemp og Lauritzen (1852), begge udpræget markedsorienterede.

Virksomhederne i den indre By Syd for Gothersgade er med ganske enkelte Undtagelser, mindre Virksomheder, for 50 %s Vedkommende grundlagt før 1900. Industrien har her for en stor Del Karakter af Hjælpeindustri. Der findes Kleinsmedeværksteder, mekaniske Værksteder, Singers Reparationsværksted for Symaskiner,

(jfr. Beklædningsindustriens Lokalisering her), endvidere Fabrikation svirksomheder for Kasseapparater, Skrivemaskiner og Kontormaskiner, samt Sølvvarefabrikker o. 1., saaledes en typisk Citypræget Industri.

Et interessant Fænomen, der bør nævnes i denne Sanimenhauig, er Saneringskvarterets ganske vist først i 1944 færdigbyggede Værkstedshus paa Hjørnet af Gothersgade og Borgergade. Værkstedshusets Ide er at samle en Del af de til Gity hørende, mindre Industrier i faa, store Karréer, hvorved opnaas gode Forhold for disse Virkomheder, velegnede Lokaler, etc., samtidig med at Beboelseshusene befries for de ofte med disse Industrier forbundne Ulemper. Af Værkstedshusets Industri- og Haandværksvirksomheder sorterede 1945 ca, 42 % under Metalindustrien. Det drejer sig om et Par Guld- og Sølvsmedevirksomheder, et Par Radiofabrikationsvirksomhcder, mekaniske og elektromekaniske Værksteder, Fabrikation og Reparation af Hospitalsinstrumenter og Maskiner, Service for Kontormaskiner, Laase- og Automatfabrikker, et Par Blikkenslager- og Kleinsmedievirksomheder, hvilket saaledes bekræfter vort Billede af Metalindustrien i den indre By.

Vender vi tilbage til 1935 Tællingen og betragter Kvarteret Nord for Gothersgade, svækkes Karakteren af Hjælpeindustri for City noget. En Del Virksomheder er her typisk markedsorienterede: 3 Guld- og Sølvvarefabrikker, en Kunst og Kleinsmedie, et Par Installationsvirksomheder. Endvidere ligger her Hihdsbergs Piano- og Flygelifabrik, beliggende i Blaagaardsgade indtil Aarhundredskiftet, da man fandt en egnet Fabriksbygning i Bredgade, nær to andre Pianofabrikker. En Blanding af Tradition og Markedsorientering gør sig saaledes gældende her.

De store Virksomheder paa det ydre Nørrebro er med 2 Undtagelser, General Motors Automobilsamlefabrik (fra 1923) og Georg Jensens Sølv- og Guldvarefabrik (fra 1904), anlagt i Perioden 1880^— 1900, hvor store Arealer her var at faa, som før nævnt nær den gamle Godsbanegaard. De mindre Virksomheder er med 3 Undtagelser anlagt efter 1900; Beliggenhedsvalget skyldes for de ældre Virksomheder hovedsagelig egnede Grunde, for de yngre Tilstedeværelsen af egnede Bygninger i et Industri- og Boligkvarter.

Den store Virksomhed i Renteincstervejkvarteret er Glud og Marstrands Fabrik (1895). De øvrige paa dette Kort afbillede Virksomheder i Industrikvarteret her er mindre Fabrikker, bl. a. en Pianofabrik, en Cykelfabrik, et Par Maskinfabrikker og Metalvarefabrikker.

Virksomhederne i det nordlige Frederiksberg gaar i eet med Koneentrationen

af Metalindustrier paa Nørrebro og stammer som disse
for en stor Del fra Perioden før Aarhnndredskiftet, hvor ligeledes
store Ejendomme her blev stykket ud.

Den største Virksomhed paa Frederiksberg inden for Metalindustrien er Nordisk Kabels Kabelværk Afdeling, 1893 flyttet fra Ryesgade til den nuværende Beliggenhed paa Fabrikvej, hvor der fandtes fritbeliggende Grunde med Tilslutning til Jernbanespor og betydelige Arealer til Udvidelse.

For adskillige af de nyere Virksomheder har Lokaliseringsaarsagen ogsaa her været egnede Bygninger, en Faktor, Industrien, som allerede fremhævet, tillægger meget stor Betydning. I den førnævnte Undersøgelse af Industrikvarteret i Valby (Litt. 25), hedder det heroin: „At saa mange Virksomheder anførte Tilstedeværelsen af en ældre Fabriksbygning som et Hovedhensyn, siger naturligvis intet om Valbykvarteret i Særdeleshed, men saa meget mere om Industriens vanskelige Lokaleforhold i Almindelighed. Da en Fabriksbygning normalt kun vil repræsentere en ringe Værdi, hvis det skulde blive nødvendigt for Ejeren at afhænde den (modsat en Beboelsesejendom), er Kreditinstitutionerne yderst tilbageholdende med at give Laan i Industribygninger. Og da det bl. a. som Følge heraf er baade risikabelt og kapitalknmende at opføre Fabrikker, tvinges man netop ofte ind paa en lidet rationel Anvendelse af ældre Bygninger, som er opført til andre Formaal. Undersøgelsen viste dog, at de gamle Fabrikbygninger i Reglen er blevet overtaget (formentlig med Maskiner etc) af Virksomheder i samme Branche, men man møder dog ogsaa et Bryggeri indrettet som Garveri, en Karosserifabrik, der finder sig til Rette i en ældre Papfabrik, en „Møllestens- og Maskinfabrik", der via Biscuitfabrik m. v. er avanceret til Medicinalvarefabrik o. s. v."

Den store Fabrik i Valby er F. L. Schmidt og Co.s Maskinfabrik og Jernstøberi, grundlagt 1899, paa et stort, fritbeliggende Areal ved Køge Landevej, med nem Adgang til Anlæg af Jernbanespor. (Ca. 30 Tdr. Land oprindelig købt i 1880erne i den Hensigt at anlægge et Teglværk. Litt. 25). I Industrikvarteret her ligger endvidere 6 Maskinfabrikker, samt Nordisk Elektricitets Selskabs Fabrik. Ønsket om Beliggenhed i Industrikvarter, lave Grundpriser og eksisterende Fabrikbygninger har været afgørende Faktorer.

Metalindustrien paa Amager -— uden for Christianshavn —er
gennemgaaende yngre end Industrien paa Nørrebro og Frederiksberg.
Ældst er Gruberts Sønners Metalvarefabrik, grundlagt 1863.

Glud og Marstrand overtog 1932 Carl Lunds Fabrik i Uplandsgade
(egnede Bygninger). Nordisk Kabels Afdeling, Valseværket, forlagdes

1908 fra Frederiksværk til Hovedstaden. Valget af Beliggenheden ved Øresunds Sidevej skyldtes store Arealer med Adgang til direkte Jernbanespor nær et Industrikvarter. Umiddelbart i Nærheden heraf er ligeledes Vølund beliggende. Den store Virksomhed paa Amager Boulevard er Hærens Vaabenfabrik, beliggende her paa Staten tilhørende Grunde fra 1932.

De mellemstore og mindre Virksomheder fordeler sig jævnt paa
Metalindustriens Grene.

Hovedstadens Forstadskommuner har 11 Virksomheder indenfor denne Industrigruppe, heraf 1 Virksomhed med over 100 Arbejdere, nemlig Kastrup Maskinfabrik. 2 Virksomheder ligger i det gamle Industricentrum i Mølleaadalen, nemlig den 1758 grundlagte Raadvad Knivfabrik, med Lokaliseringsaarsag i Vandkraften, samt Københavns Emaljeværk flyttet hertil i 1934 med Lokaliseringsaarsag i eksisterende Fabriksbjgninger med Udvidelsesmuligheder.

IX. Kemisk Industri o. 1. Storkøbenhavn havde 1935 46,2 % af den kemiske Industris Arbejdere her i Landet. Den beskæftigede 7.961 = 5,8 % af Københavns Arbejdere. Foreliggende Undersøgelse omfatter 6.228 = 78,3 % af disse. (Se Tabel 4). Til Gruppen, der er meget inhomogen, henregnes foruden egentlig kemisk Industri Gas-, Elektricitets- og Vandværker m. m.

Størst Koncentration findes i København indenfor følgende under
den kemiske Industri henregnede Industrier:

De store Industrivirksomheder er med Undtagelse af Sojakagefabrikken
alle fra forrige Aarhundrede. Men Hensyn til Lokalisering
ses Virksomhederne ved Islands Brygge raastoforienterende ved

Havnen. Her ligger Sojakagefabrikken, Gosehs Tændstikfabrik, dennes
Datterselskab, Blyantfabrikken Viking, samt en Sæbefabrik.

Virksomhederne i Sydhavnen er H. C. Ørstedsværket samt en
Asfaltfabrik.

En Raastoforientering i Tilknytning til Havnen var ligeledes afgørende for Placeringen af Øresunds komiske Fabrikker (Kryolit), paa Strandbouievarden 18f)9, ved den daværende Kalkbrænderihavn. (De senere store Udfyldninger omkring Frihavnen fandt Sted i 90erne). Paa Redmolen i Frihavnen ligger en Virksomhed for Smøreolier og Brændselsolier.

En Række af de kemiske Virksomheder var, som tidligere nævnt, ifølge Lov mod generende Virksomheder, forbudt i den indre By. Her findes da heller ingen egentlig kemisk Industri. De paa Kortet afsatte Virksomheder er Gothersgades Elektricitetsværk, samt Københavns Vandforsyning ved St. Jørgens Sø og Axeltorv.

Farverierne og Renserierne er, som ligeledes nævnt, tidligt lagt uden for den indre By, adskillige paa Blegdammen (jfr. den nærliggende Biegdamsvej), hvor der var Vand og Plads. Moderne Vandforsyning har medvirket til at borteliminere Vand som Lokaliseringsfaktor. (Undtag dog Hannibal Sanders Farveri med tilhørende Vaskeri, i 1898 flyttet til den nuværende Beliggenhed ved Emdrup Sø). Farverierne ligger nu spredt i Yderdistrikterne, hovedsagelig paa det ydre Nørrebro og i Brønshøj Distriktet.

Med Hensyn Li 1 Overfladevand som Lokaiiseringsiaktor er fra Vandforsyningsdirektoratet elskværdigst oplyst, at i Københavns og Frederiksbergs Kommuner betjente i 1935 kun 3 Fabrikker sig heraf: 1 Papirfabrik, 1 Klædefabrik og 1 Trikotagefabrik; endvidere ovennævnte Farveri, samt 2 Vaskerier. Indenfor Forstadskommunerne spiller Overfladevandet en Rolle for Klædefabrikationen i Mølleaadalen og Hørsholm.

Hvad i øvrigt de stærkt vandforbrugende Industrier i København angaar, ligger Forholdene, som følger: I Henhold til Lov af 1926 om Vandforsyning kræves af Industrierne opgivet, hvor store Mængder Vand, der pumpes op. Da de oppumpede Vandmængder overstiger Grundvandstilførslen, sker der en stadig, om end ringe Sa>nkning af Grundvandsspejlet. Ny tilkommende Industrier faar derfor ikke Tilladelse til Oppumpning, men maa baseres paa den offentlige Vandforsyning, der faar Vand i'ra el Omraade paa ea. 700 km², d. v. s. Nordøst Sjælland ti] Arresø og Dele af Midtsjælland. Undersøgelser af Valby Industrikvarter (Litt. 25), i Aarene 1930-35 viste en Sænkning af Grundvandsspejlet i dette Kvarter paa 3 m, hvilket dog ogsaa var den største Sænkning i København, hvorefter det tilladte Vandforbrug nedsattes betydeligt. Del i Nærheden værende Saltvand kunde kun 3 af de undersøgte 38 Virksomheder bruge.

De egentlige kemiske Fabrikkers Placering i Yderdistrikterne,
specielt disses Industrikvarterer, er tydelig.

En Virksomhed som Blaakilde Mølles Fabrikker for Benmel og lignende Præparater, grundlagt paa Dortheavej 1899, paa det Tidspunkt langt uden for Byen, er nu indhentet af dennes Udvikling og har maattet ofre store Summer paa at neutralisere de med denne Virksomhed forbundne Gener af Hensyn til det nærliggende Boligkvarter.

Den store Virksomhed paa Østerbro er Østre Gasværk; nær Jagtvejen
ligger Schleisners Farveri.

De store Virksomheder paa det ydre Nørrebro er Schiønning og Arves Luftringefabrik (1896), samt Hellesen og Ludvigsens Tørelementfabrik (1887), begge grundlagt i dette Industrikvarlers Tilblivelsesperiode. Her ligger endvidere Bardings Farveri.

Et interessant FaMiomen, som det er naturligt at behandle paa dette Sted er Agglomerationen af Virksomheder omkring C. Schous Fabrik for Saeber, Parfumeri, Kosmetik etc. paa Rentemestervej, (flyttet fra Nørre Sundby til København i 1888). Den valgte Beliggenhed her skyldtes en egnet Bygning i et Kvarter med oprindelig billige Grunde og gode Udvidelsesmuligheder. Her fandtes i 1935 i de nærliggende Gader Dortheavej og Peter Ipsens Allé, foruden Hovedfabrikken, 5 Fabrikker hørende til Koncernen: Inventarfabrik Hema, Dortheavej, samt Dansk Børstetræfabrik (se Bilag 5); Børstevarefabrikken Ira for pressede Varer, Kamme, Bijouteri, Galanteri og Gummivarer, Dortheavej (Bilag 9); C. Schous Fabrik for Soda, Vaskepulver, Sværte, samt Svampeblegere, Peter Ipsens Allé (Bilag 9); endelig en Kartonnagefabrik, Peter Ipsens Allé (Bilag 10). (Efter 1935 er yderligere udvidet med Tono Grammofonpladefabrik) .

De store Virksomheder i Frederiksberg og Valby er de respektive
Gasværker.

I Industrikvarteret paa Amager ligger Sadolin og Holmblads
Farve- og Lakfabrik, fra ca. 1900 beliggende i Holmbladsgadc. Paa
Prags Boulevard Det danske Medicinal- og Kemikalie Kompagni.

Hovedstadens Forstadskommuner har 9 Virksomheder indenfor de undersøgte Størrelsesgrupper, heraf en Fabrik for Tagpap og Vejmaterialer i Taarnby, samt en tilsvarende Fabrik i Kastrup. Dansk Farveri og Merceriseringsanstalt, Lyngby, er et Agglomerationsfænomen til den herværende Gardin- og Textilfabrik.

X. Papirindustrien. Storkøbenhavn beskæftigede i 1935 49,5 % af den danske Papirindustris Arbejdere, nemlig 2.279 = 1,6 % af Byens samlede Arbejdere. Foreliggende Undersøgelse omfatter 1.657 = 72,6 % af disse (se Tabel 4). Deter saaledes den Gruppe, der

beskæftigelsesmæssigt betyder mindst. Vi importerede da ogsaa før
Krigen ca. 60 % al' vort Papir. Derimod dækkede Papirvarefremstillingen
vort Forbrug.

Den stærkeste Koncentration i Storkøbenhavn inden for Indu
strigruppen falder paa

Med Hensyn til Papirindustriens Lokalisering i Hovedstaden, jfr. Kortet, Bilag 10, kan følgende bemærkes: De to store egentlige Papirfabrikker (begge tilhørende De forenede Papirfabrikker), ligger raavareorienterede ved henholdsvis Frederiksberg og Nørrebro Station. Fabrikken paa Frederiksberg er grundlagt 1881 og er saaledes et Led i Udbygningen af det nordlige Frederiksbergs Industri i denne Periode. Fabrikken ved Nørrebro Station er fra 1930, beliggende umiddelbart ved Baneterrænnet med Jernbanespor, endvidere med Adgang til Overfladevand Ira den overdækkede Lygteaa, (der kommunicerer med Sortedamssøen og Peblingesøen), som direkte Lokaliseringsf aktor.

Papirvarefabrikkerne ses hovedsagelig at ligge markedsorienterede, dels i den indre By, dels i det nærliggede Industri- og Boligkvarter paa Nørrebro; endvidere paa Amager, hvor 4 af de 6 Virksomheder er yngre Virksomheder, hørende til Mellemkrigsperioden. Udkørslen af færdige Varer i smaa Partier trækker Virksomhederne mod City. De store Virksomheder i den indre By er en Konvolutfabrik; de to store Virksomheder paa Nørrebro henholdsvis en Papirposefabrik og en Papæskefabrik.

I Yderkvartererne findes kun faa Virksomheder indenfor denne Gruppe. Den ene af de to Virksomheder i Valby er Carl Allers Etablissements Papirfabrik, saaledes et Agglomerationsfænomen til Carl Allers Trykkeri (jfr. Bilag 11). Et andet Agglomerationsfænomen er, som nævnt under Behandlingen af forrige Industrigruppe, C. Schous Kartonnagefabrik i Peter Ipsens Allé.

Hovedstadens Forstadskommuner har inden for de undersøgte
Størrelsesgrupper en Papirposefabrik i Kongens Lyngby.

XI. Grafisk Industri. Storkøbenhavn beskæftigede i 1935 61,7 % af den grafiske Industris Arbejdere, nemlig 6.574 = 4,8 % af Byens samlede Arbejdere. Den foreliggende Undersøgelse omfatter 3.857 = 58,6 % af disse (Tabel 4). Koncentrationen er i Hovedstaden størst for følgende Grupper:

Den grafiske Industri er, som Kortet (Bilag 11) viser, i endnu
bøj ere Grad end det var Tilfældet med Beklædningsindustrien, koncentreret
i den indre By. (Jfr. ligeledes Tabel 4).

Den grafiske Industri bører saa at sige til en Storbys Centralnervesystem og placerer sig i City, hvor Traadene samles, og hvorfra Impulserne gaar ud. Her ligger de store Dagblades og Forlags Trykkerier, Reproduktionsanstalter, Klicheanstalter, Bogbinderier etc.

Mens Beklædningsindustrien, som tidligere nævnt, afhængig af Salgsmarked og Modesvingninger, følger Forretningsgaderne, Strøget, Købmagergade, til Dels Nørregade (se Fig. 1), placerer den grafiske Industri sig, som det fremgaar af City-Kortet, Fig. 2, i de billige Sidegader i den nordvestlige Del af den indre By. En gammel Tradition i Universitetskvarteret har bidraget til at lokalisere den her.

Mens Konfektionsindustriens Kort S. 0. for Strøget, omkring Regerings og Bankkvarteret og endvidere ned mod Havnen, viser et udpræget dødt Parti, ses her et Par af den grafiske Industris Virksomheder, idet den ene dog er Nationalbankens Seddeltrykkeri i Nationalbankens Bygning, Holmens Kanal. Bemærkelsesværdig er Schultz Bogtrykkeri, fra 1871 beliggende i Niels Juelsgade. Dette Københavns ældste Forlag, grundlagt 1783, blev ved Midten af forrige Aarhundrede Regeringens og Rigsdagens Trykkeri, hvad der formentlig har medvirket til at lokalisere Virksomheden i denne Bydel.

Af de 11 Virksomheder med over 100 Arbejdere er 9 Trykkerier;
2 af Trykkerierne ligger uden for den indre By.

Af Virksomhederne i Yderdistrikterne ses Carl Allers 2 Virksomheder
i Valby, et Trykkeri og en Reproduktionsanstalt (jfr. den paa
Kortet, Bilag 10, viste førnævnte Papirfabrik).

Den enligt beliggende Virksomhed paa det ydre Nørrebro er et filmteknisk Laboratorium. Den ligeledes enligt beliggende Virksomhed i Frihavnen er Nordisk Film, lokaliseret her paa et Tidspunkt hvor de danske Stumfilm var en betydelig Eksportvare.

XII. Soigneringsindustrien. (Denne omfatter ifølge Erhvervstællingen:
Vaskerier, Rulleforretninger, Barber- og Frisørforretninger,
Badeanstalter, Rengøringskompagnier o. 1., altsaa ikke egentlig Industri).

Den danske Soigneringsindustri beskæftigede i 1935 10.286 Arbejdere, heraf 5.094 i Storkøbenhavn = 3,7 % af dennes Arbejdere. Foreliggende Undersøgelse omfatter 1.617 = 31,8 % af disse (jfr. Tabel 4).

Af de paa Kortet, Bilag 12, afbildede 31 Virksomheder er 15 Vaskerier, 10 Frisørsaloner. De større Virksomheder i den indre By Syd for Gothersgade, er et Par Bengøringskompagnier, samt Badeanstalten København. Den store Virksomhed Nord for Gothersgade er et Vaskeri (efter 1935 dog flyttet til Forstæderne) med tilhørende Kitteldepot.

I Yderdistrikterne ligger et Par større Vaskerier.

Af de paa dette Kort viste Frisørsaloner er de 9 „Figaro tilhørende Dansk Soignerings-, Toilet- og Sanitetsarbejderforbund. Med Undtagelse af Valby, Brønshøj og det ydre Nørrebro har hvert Bydistrikt sin Figarosalon.

Oversigtskortet, Bilag 13, over den københavnske Industris Fordeling,
jfr. ligeledes Tabel 4, resumerer det foran sagte.

City Industrierne træder stærkt frem, langt overvejende Konfektionsindustrien (III), samt den grafiske Industri (XI), endvidere de store Entreprenørkontorer (IV). Den City-betonede finere Metalindustri (VIII), til Dels Hjælpeindustri, træder ligeledes frem. Nærings- og Nydelsesmiddelindustriens Arbejdertal (I) i City skyldes for en Del de store Citybagerier og Konditorier.

Metalindustrien (VIII) ses, som anført, i udstrakt Grad at være knyttet til Havnen (de store Skibsværfter), hvad ogsaa gælder visse af de under den kemikse Industri (IX) medregnede Industrier, samt den raastoforienterede Nærings- og Nydelsesmiddelkidustri (I). Endvidere dominerer Metalindustrien (VIII) det ydre Nørrebro og Dele af Frederiksberg (Industrikvartererne nær det gamle Godsbaneterræn, ligeledes Omraadet nær Frederiksberg Station), samt karakteriserer sammen med den kemiske Indutsri Industrikvartererne i Yderzonerne.

I den tæt befolkede Zone uden om City findes en Udvikling af en Bække Industrier, der er afhængige af denne Zones Arbejdskraft, specielt den kvindelige Arbejdskraft (Textil- (II) og Skotøjsindustri (VI)).

Et Oversigtskort over Storkøbenhavns Industri, Bilag 14, belyser Industriens Fremtrængen i Forstadskommunerne. København og Frederiksberg er her behandlet under eet, som udgørende et uadskilleligt Erhvervsomraade; med Hensyn til det af Villabebyggelse

prægede Gentofte maa bemærkes, at kun Omraadet ved Tuborg
Havn betegner et Industriomraade.

Industriens Fordeling paa de 11 Forstadskommuner, jfr. Tabel 4, ses af Industrifigurcrne, hvoraf fremgaar, at i 1935 havde 7 af Kommunerne, nemlig: Hvidovre, Rødovre, Brøndbyerne, Herlev, Solierød, Hørsholm og Birkerod praktisk talt ingen Industri. (Søllerød som tidligere nævnt dog en Skjortefabrik, Hørsholm en gammel Klædefabrik). I Lyngby-Taarbæk Kommune træder Mølleaadalen tydeligt frem, i Taarnby den for en Del til Kastrup Havn knyttede Industri. Industriomraaderne i Gladsaxe og Glostrup er af nyere Dato.

Af Industrifigurerne fremgaar Fordelingen paa de forskellige Industrigrene,
idet Industrien i Forstadskommunerne iøvrigt er omtalt
i Tilknytning til de forudgaaende Industrikort.

Hvad angaar den fremtidige Udvikling af Forstadskommunernes Industri (herom se iøvrigt Litt. 23), maa det forventes, at næste Erhvervstælling vil vise en betydelig Tilvækst i adskillige af Kommunerne, særlig Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Glostrup og det tilstødende Brøndbyvester, hvor grundet paa manglende Industriarealer nærmere Byen, nye Industriomraader er under Oparbejdelse, og hvor adskillige af de større Industrier, der søger til Periferien, har erhvervet betydelige Arealer. Placeringen her er transportmæssig for en stor Del baseret paa Lastbiler, der ikke mindst paa Grund af den under Krigen paa dette Felt skabte Udvikling, er naact op paa en meget stor Kapacitet.

Et Oversigtskort over Virksomheder med o—2o0—20 Arbejdere, altsaa
Smaaindustri og Haandværk, ses Bilag 15.

Udgangspunktet for dette Kort er Statistisk Maanedsskrifts førnævnte Undersøgelse over Industri- og Haandværk i Hovedstaden (Litt. 23), hvori findes en Oversigt over Industri- og Haandværksarbejderes deres Fordeling paa de forskellige Bydele. Ved Subtraktion af den foreliggende Undersøgelses Arbejdertal, omfattende Virksomheder med over 20 Arbejdere, fra nævnte Tabels Tal faas Antal Arbejdere i Virksomheder med under 20 Arbejdere. (Jfr. Tabel 4).

Dette Kort viser, som det var at vente, en jævnere Fordeling paa de forskellige Industrigrene end Kortet over Storindustrien. Smaa Virksomheder placerer sig af lokale Hensyn ikke efter generelle Love.

Paa Cityfiguren dominerer dog de udprægede Cityindustrier, hvilket
øjensynlig skyldes, at Gruppen fra o—2o0—20 Arbejdere omfatter en
Del egentlig Industri foruden Haandværksvirksomhederne. De smaa

Vaskerier (Kitler o. 1. til Forretningsbrug (XII)) og Snedkerier (V)
træder ligeledes frem.

For den tæt befolkede Zone uden om City: Broerne og Dele af Frederiksberg og Amager, træder, som det ligeledes var at vente, de til Boligkvartererne knyttede Virksomheder stärkere frem end paa Storindustriens Kort. Det gælder Nærings- og Nydelsesmiddelinduslrien (I), til Dels endvidere Beklædningsindustrien (111, smaa Systuer), Trævareindustrien (V, Snedkerier etc.), samt Vaskerierne (XII), svarende til Befolkningens Behov af Føde, Klæder, Møbler og Renlighed.

Smaaindustrien i Brønshøj domineres af Bygningsindustrien (IV)
samt Nærings- og Nydelsesmiddelindustrien (I), svarende til det
omliggende udprægede Boligkvarter.

Valby har baade absolut og relativt den svageste Udvikling af Smaaindustri og Haandvivrk i Hovedstaden, et Forhold, der skyldes, at Storindustrien tidligt har sat sig fast paa de store, transportmæssig velbeliggende Arealer (direkte Jernbanespor) i dette derfor tyndt befolkede Kvarter.

Figuren for Amager viser en ret jævn Fordeling af de for Zonen
uden om City karakteristiske Virksomheder.

De i Indledningen omtalte Beliggenhedsfaktorers Betydning for Industriens Placering indenfor Byorganismen kan herefter i Overensstemmelse med det i det foreliggende gennemgaaede Materiale i Korthed resumeres som følger:

Raastof. og Transportorientering. Havn og Jernbanespor er stadig vigtige Lokaliseringsfaktorer, om end Jernbanens Betydning er i relativ Aftagen paa Grund af Lastbilernes tiltagende Kapacitet og større Smidighed som Transportmiddel.

Markedsorienteringen er dominerende for en Del Industrier, dels en Markedsorientering i Relation til Hovedstaden som saadan, dels en Markedsorientering indenfor Hovedstaden i Relation til City. F.n Rationalisering paa det sidstnawnte Omraade gør sig paa Grund af Pladsmangel i City galden de her.

Arbejdskraftorientering. Hovedstadens betydelige Arbejdskraftreserver trækker konjunkturfølsomme Industrier til denne; (Eksempel: Metalindustrien) (jfr. Litt. 28); højt specialiseret Arbejdskraft virker i samme Retning. Paa Industriens Fordeling indenfor Byorganismen virker i Nutiden navnlig den kvindelige Arbejdskraft med den større Afhængighed af Hjemmet lokaliserende.

Grundværdistigningen i de centrale Bydele understøtter en centrifugal
Tendens.

Byens historiske Udvikling er en Faktor af væsentlig Betydning
for Fordelingen af Boligkvarterer og Industri.

De ifølge byplanmæssige Dispositioner skabte Industrikvarterer bevirker en ganske overordentlig Stabilisering af Industriens Fordeling indenfor Bylegemet, samtidig med at Manglen paa Industriarealer dog tvinger nye Industrier og Industrier, der staar for større Udvidelser, ud i Forstadskommunerne.

Ved Siden af den nævnte. Stabilisering indenfor Industrikvartererne niaa stærkt understreges, at ogsaa udenfor disse indebærer den een Gang anlagte Industri i sig selv et meget betydeligt konserverende Moment, hvilket skyldes en Blanding af Tradition, Byggerettigheder og først og fremmest økonomiske Interesser; Industriens Bygninger er, som stadig fremhævet, i sig selv en vigtig Lokaliseringsfaktor med Virkning paa længere Sigt.

Med Undtagelse af Tilfælde, hvor særlige Omstændigheder gør sig gældende, vil formentlig derfor det her skitserede Billede af den Københavnske Industris Beliggenhed indenfor Bylegemet have Gyldighed en Aarrækkc frcrn i Tiden, suppleret i Yderzonerne med den Tilvækst, der niaa forventes at finde Sted i Forstadskommunerne.

SUMMARY

The Lokalizalion of the Industries of Copenhagen.

Industry in Greater Copenhagen (i. e. the capital with suburbs), according
to the latest statistical returns (Census of Trades and Industries
1935) emplaned 'i2.5 per ecu! of the Danish industrial l<d)our.

The ma]>s «exhibits 2 lo 12) of the different branches of industri) show the situation of the industries of Copenhagen as well as their relative size, lite circles being proportional to the number of industrial workers. (Only concerns with, more I ban 20 workers are included).

Tcrfile 2 shows the distribution of industries and handicraft on Greater Copenhagen and the rest of the country, table 3 the share per cent of the various groups of industries in the industry and handicraft of Greater Copenhagen, both on the basis of the number of workers employed.

The survey maps (exhibits 13 and 15) together with table 4 show the distribution of the 12 groups of industries on the different parts of Copenhagen, map exhibit 13 comprising the industries proper (concerns with more than 20 workers), and the map exhibit 15 showing minor industry and handicraft (0 to 20 workers).

The map exhibit lb provides a survey of the relation between industry
in Copenhagen and in its suburbs.

On the survey map of industries i>roper (exhibit 13) the City-industries will be seen to be very prominent, far predominantly the Clothing Industry (III) and the Graphic Industry (XI). (The city-maps, figures 1 and 2, of these industries show the clothing industry to be situated to a great extent along the mainstreets, whereas the Graphic Industry is situated on the cheaper side-streets).

On the survey-map furthermore the great contractors' offices (IV) will be noted in the City, as well as the City-accentuated Metal Industry (VIII), in part an auxiliary industry. The great number of workers in the City of the Food and Beverage industries (I) is partly due to the large City bakeries and confectioners' shops.

The Metal Industries (VIII) will be found to a great extent to be con

nected with the harbour (the large ship yards), which also applies to certain of the industries included under Chemical Industries (IX) and to the Food and Beverage Industries (I) attracted by raw materials. Furthermore the Metal Industries (VIII) predominate, in the extreme Nørrebro*) and parts of Frederiksberg (the industrial districts near the former goods railway yard), and together with the Chemical Industries put their stamp on the extreme outer districts.

In the densely populated zone around the City can be noticed a development of a number of industries which are dependent on the labour, especially the female labour of the densely populated areas (Textile (II) and Fool-wear (VI) Industries).

The survey map of the minor industries and handicrafts (exhibit 15) shows, as might be expected, a more uniform distribution of the branches of industry than the map of the major industries. Small units chose their location according to local considerations not according to general laws.

However, in the City the typical city-industries will be seen to predominate, which evidently is due to the fact that the group employing 0 to 20 workers comprises a number of industrial concerns proper besides the handicraft shops. The small laundries (worksmocks etc. for business use (XII) and joiners' shops (V) are likewise in evidence.

In the densely populated zone round the City the businesses dependent on the dwelling districts are — as might likewise be expected — more prominent than on the map of major industries. This applies to the Food and Beverage Industries (I), in part to the Clothing Industry (111, small garment work shops), the Wood-working Industry (V, joiners' shops etc.), and the laundries (XII) corresponding to the requirements of the, population for food, clothing, furniture and cleanliness.

The analysis undertaken in this investigation of the influence of the location factors on the. placing of industry within the territory of Copenhagen may be briefly summarized as follows; with reference furthermore to similar investigations in Stockholm (cfr. Litt. 1, 27 and 2H) and Oslo

tLitt. 24):—
|W MATERIALS AND TRANSPORT DEPENDENCE. The harbour
and the railway tracks are still important location factors, although the
importance of the railway is relatively decreasing due to the increasing
carrying capacity of motor lorries and their greater flexibility as a means
of transport.

CONSUMERS DEPENDENCE is the dominant one for a number of industries, partly in relation to the capital as such, partly in relation to the City. A rationalization in the latter field is taking place in the City owing to the congestion there.

LABOUR DEPENDENCE. The considerable reserves of labour in lie capital attract industries which are susceptible to market fluctuations; (cfr. Litt. 27), highly specialized labour has the same effect. On the distribution of industry within the body of the town especially female labour with its greater dependence on the home exerts a localizing influence in our day.

---

*) The different districts of the town are shown on the map exhibit 2.

THE RISE OF LAND VALCES in the central parts of the town supports
a centrifugal tendency.

THE HISTORICAL DEVELOPMENT OF THE TOWN is a factor of
great influence on the distribution or residential districts and industries.

THE INDUSTRIAL AREAS ESTABLISHED BY TOWN PLANNING AUTHORITIES HAVE A CONSIDERABLE STABILIZING EFFECT ON THE DISTRIBUTION OF INDUSTRY WITHIN THE TOWN BODY, at the same time as the lack of industrial sites nevertheless forces new industries as well as such as are facing major expansions out into the suburban boroughs.

Apart from the said stabilization within industrial areas it must be emphasized that also outside these areas, INDUSTRY ONCE ESTABLISHED, EMBODIES A VERY CONSIDERABLE CONSERVATIVE ELEMENT, which is due to a: combination of tradition, building rights and, first of all, economic interests, since the credit institution, as a consequence of the uncertainty inherent herein, show great reluctance in granting loans on industrial buildings. The buildings of the industries thus in themselves become an important location factor on the long view.

KORTBILAG

1. Københavns Kort ea. 1850.
2. Hovedstadensl) Nærings- og
Nydelsesmiddel industri.
3. Textilindustri.
4. Beklædningsindustri.
5. — Trævareindustri.
(i. Læder- og Lædervareindustri, j virksomheder
7. Sten-, Ler- og Glasindustri. 20 Arbejdere
8. —- Metalindustri.
9. — Kemisk Industri.
10. - - Papirindustri.
11. (Irafiske Industri.
12. Soigneringsindustri.
13. Oversigtskort over Hovedstadens Industri, Virksomheder >20 Arbejdere.
14. Oversigtskort over Storkøbenhavns Industri, Virksomheder 20 Arbejdere.

ir>. Oversigtskort over Hovedstadens Smaaindustri og Haandværk, Yirksomheder
med o—2o Arbejdere.

LITTERATUR

1. Ahlniann, 11. W:son, Eksledt, 1., Jonsson, G., William Olsson, W.:
Stockholms inre differentiering. Stockholm 1934.

2. Alkjwr Ejler: Erhvervslivets Beliggenhedsproblemer. Københ. 1945.

3. Bestemmelser vedrorende Københavns Kommune. Udgivet af Kobenhavns
Kommune.

4. Byggeloven af 31. Marts 1939.

7. Danmarks Statistik 1887. Bd. 11, Industrien

8. Erhvervstællingen 1935. Statistisk Departement. København 1935.

10. Halb erg, Henrik: Industriens Plads i Københavns Byplan. Bygge
Forum 1939, Nr. 4.

11. Holberg, Henrik: Om Nødvendigheden af Industrikvarterer. Dansk
Byplanlaboratoriums Aarsberetning 1934—36.

12. Hirsch, Julius: Abriss der Standortslehre. Leipzig 1927.
13. Hiimlum, Johannes: Danmarks Industri. København 1943.

14. Industri och Hantverk i Stockholm. Utredning verkställd inom Stockholms
Stads Fastighetskontor 1937. Stadskollegiets Utlaatanden och
Memorial 1938.

15. Nicolai Jonge: Københavns Beskrivelse Den hidtil utrykte Part. Køben-havn
1945.

10. Jubilæumsskrifter fra Københavns større Industrivirksomheder.

18. København. De indlemmede Distrikter. Byplanmæssig Udvikling
1901 41. Stadsingeniørens Direktorat 1942.

19. Københavns Kommunalkalender. København 1934.

20. København som Industriby. Stadsingeniørens Direktorats Aarsberetning
1940—41.

21. Skade, H. N.: Danske industrielle Virksomheders Beliggenhed. Na
tionaløkonomisk Tidsskrift 3 Rk. 1927.

22. Statistisk Aarbog for København, Frederiksberg og Gjentofle Kom
muner 1936—37 og 1941.

23. Statistisk Maanedsskrift 1938, Nr. 9 11: Haandværks-, Industri- og
Handelsvirksomheder i Hovedstaden og dens Forstadskommuner den
28. Maj 1935.

24. Sund, Tore och Isachsen, Fridjov: Bosteder och arbeidssteder i Oslo.
Oslo 1942.

25. Udkast til byplanmæssig Redegørelse vedrørende Industrikvarteret
i Valby, udsendt af Sammenslutningen af Virksomheder i Industrikvarter
I. København 1945.

26. Weber, Alfred: Über den Standort der Industrien, Tübingen 1922.

27. William Olsson, W.: Huvuddragen av Stockholms geografiska utveckling
1850-4930. Stockholm 1937.

28 William-Olsson, W.: Stockholms framtida Utveckling. Stockholm 1941.