Per Collinder. Från Noaks Duva lill Gyroskopkompassen. Forlaget och Kultur, Stockholm 1943. 184 Sider, mange 111.

Det foreliggende Værk omfatter en populær Fremstilling af NavigationskunstensHistorie Odtiden og til Nutiden. At skrive populært er som bekendt en meget vanskelig Kunst, navnlig om et Emne som Navigation, men det maa siges, at Forfatteren har naaet Maalet til Fuldkommenhed, selv om Fremstillingen derfor dog ikke kan siges at være videnskabelig uangribelig. Men Meningen er hellerikke, det skal være et Standardværk om Navigation, men blot

en let læselig Bog, bl. a. om hvorledes vore Forfædre fandt Vej over Havet og om den saakaldte „Styrmandskunst"s Udvikling, ført op til vore Dage. Forfatteren er ikke Sømand, men Dr. phil., men som Medarbejder ved Sjökarteverket i Stockholm har han paa Opmaalingstogter faaet Anledning til at sætte sig ind i disse ogsaa for ikke-Sømænd højst interessante Ting. Det, der navniig gør Bogenlæselig, de mangfoldige Anekdoter, dels Selvoplevelser og dels fra andre Værker, der illustrerer Problemerne. Bogen er helt igennem hyggelig og jævn, og alt er forklaret paa en meget forstaaeligMaade.

Forfatteren spørger bl. a., om nogen nulevende Søfarende kender den ældgamle Maade at finde en 0 paa lang Afstand paa det aabne Hav ved den Taagebanke, der altid ligger over Øen. Jeg kan svare ja, — det er som Regel det eneste, man ser, f. Eks. af Madeira, naar man sejler sydefter i Passaten.

Navigationens Historie kan selvsagt ikke indgaaende behandles paa saa faa Sider, men den belyses saa at sige i hastige Glimt paa en forfriskende og navnlig let fattelig Maade. Saaledes forklarer han Grunden til alle de mærkelige Navne paa Øer og Skær, der findes i Søkortet. Han fortæller, at disse Navne staar i Forbindelse med Øernes Udseende, f. Eks. „Smøræsken", „Rødø", „Fladskær" 0.5.V., og at de fremkom for at lette Lodsernes Hukommelse, navnlig Skærgaarden. Da Russerne overtog Aalandsøerne, kom de ud over Vanskeligheden at kende de talrige Skær i Aalandshavet fra hinanden ved at male Navne paa dem ligesom paa Gader.

Der findes et Par beklagelige Fejl i Bogen, f. Eks. er en „Søring" et ganske andet Instrument end en „Astrolab", ligesom Nocturnalens er misforstaaet. Den yderst interessante Sejladsbeskrivelse Ribe til det hellige Land i Biskop Adam af Bremens Kirkehistorie ikke fra ca. 1000 f. G., men er et Indskud fra en langt senere Periode, og Ribe ligger ikke i Flandern, men derimod i Jylland. afsluttes med et „Leksikon" over maritime Udtryk, men dette er ganske forfejlet. Sømandssprog er nu engang ikke helt let at gengive.

Bogen er læselig som en god Roman; dens største Betydning er, at den skaber Interesse for Navigation i videre Kredse. Man maa være Forfatteren taknemmelig for at have givet sig i Lag med et saa vanskeligt Arbejde.