Indledning.

Hvis man ved et geografisk omraade forstaar et omraade, der danner en enhed, som adskiller sig fra de omliggende egne og er nogenlunde homogen m. h. t, en eller flere egenskaber, kan man inddele Danmark i geografiske omraader ud fra mange forskellige synspunkter. Man kan saaledes inddele ud fra fysisk-geografiske forhold, fra befolkningsmæssige fænomener, eller man kan inddele ud fra forhold inden for et eller andet erhverv. Man vil herved komme til en række forskellige resultater, der næppe lader sig sammenarbejde derfor er lidet tilfredsstillende set fra et alment geografisk synspunkt.

Den første, der inddelte Danmark uden om de administrative grænser, var M. Vahl (1942), hvis inddeling er baseret paa jordbundsforholdene. geografiske provins Østjylland er senere blevet underkastet en nærmere analyse af Viggo Hansen (1943) og modificeret noget, bl. a. derved, at Viggo Hansen gennem jordbundsgeografiske, og landbrugsgeografiske undersøgelser indfører en ny afgrænsning af Østjylland ved at dele M. Vahl s provins af dette navn i Østjylland og Midtjylland. Ved den i det følgende refererede undersøgelsesmetode er der udelukkende lagt landbrugsgeografiske faktorer, gældende for slutningen af 1930erne, grund for inddelingen.

Inddelingens grundlag.

Visse fælles karakteristika gør sig gældende for en lang række kort i landbrugsafdelingen inden for „Atlas over Danmark", og dette gælder ikke alene prikkortene over udbredelsen af husdyr og kulturplanter, men ogsaa relationskort (se Geografisk Tidsskrift 1942) f. eks. over arealmæssigt dominerende kornart og rodfrugt,

over kulturplanternes udbytte pr. arealenhed og over kvægracernes udbredelse. Denne lighed afspejler sikkert først og fremmest agrogeologiiskeforhold, en inddeling paa denne basis er desværreikke selvom der eksisterer et jordbundskort over Danmarkpaa grundlag (H. C. Bornebusch og Keld Miilthers 1936), idet der ikke er overensstemmelse mellem geologisk og landøkonomiskklassificering jordbundstyper.

For at samle saa mange som muligt af de nævnte landbrugsfaktorerpaa
par enkelte kort som kriterier for landbrugsgeografisk
deling af landet er 11 prikkort, der udviser meget store ligheder i

udbredelsen, tegnet oven i hinanden, nemlig arealerne af hvede, 2-radet byg, hvid/gul havre, runkelroer, lucerne, frøavl samt antalletaf svin, heste, ænder og gæs 1939 (fig. 3). Lidt rigtigere kunde kortet naturligvis blive, om man havde omregnet husdyrene til kreaturenheder og i stedet for arealerne havde kortlagtudbytterne afgrødeenheder, men en saadan ændring af prikstørrelsenpaa af kortene vilde ikke ændre billedet kendeligt, da den geografiske udbredelse ikke forrykkes derved. Paa et andet

kort er 6 prikkort, der viser en i store træk „modsat" fordeling inden for Danmark, ved adjunkt K. M. Eriksens fototekniske hjælp arbejdet sammen. Det drejer sig om arealerne af rug, blandsæd, graa/sort havre, turnips, kartofler og antallet af faar 1939 (fig. 4). I de omraader, hvor prikkerne paa de enkelte kort er anbragt spredt, er der langt ringere chancer for, at prikkerne skal. falde oven i hinanden paa det sammenarbejdede kort end i de egne, hvor prikkerne paa alle kortene ligger tæt; de mørke omraader skulde saaledes være endnu mørkere end de er i forhold til de lyse omraader.

Det skal indrømmes, at der til dette brug er udvalgt de 17 prikkort,der de to grupper viser de største ligheder, men selvom samtlige prikkort fra landbrugsafdelingen i „Atlas over Danmark"og af mig tidligere til andet brug fremstillede landbrugsprikkortvar indenfor disse to grupper, vilde det ikke

have fortegnet billedet, omend det vilde have faaet omraaderne til at fremtræde lidt mindre klart. Samtidig skal der gøres opmærksompaa, selvom de landbrugsgeografiske grænser i hovedtrækkenevilde de samme, om man havde valgt et andet tidspunkt for undersøgelsen, saa vil grænserne forløbe noget forskelligt, hvis man foretager undersøgelsen med nogle aars mellemrum.

Fig. 3 og 4 viser, at bortset fra de landbrugsløse omraader (fig.
5) og det geografiske Storkøbenhavn (Aa. Aagesen 1942, her modificereteftersognegrænser),
der naturligvis maa ses fuldstændigbortfra

digbortfraved en landbrugsgeografisk inddeling, fremtræder ret tydeligt de sjællandske og fynske øgrupper, Lolland-Falster),¹) Bornholm, Samsø og det østlige Jylland øst for Mariagerfjord bortsetfradet og mellemste Dyrsland som eet landbrugsomraade,detvestlige som et andet, Vestjylland nord for den gamle grænse som et tredje, det vestlige Sønderjyllan

---

1) Med en anden delingsmetode vilde man have kunnet faa industrisukker - roeomraadet frem som et landbrugsgeografisk omraade, men med den anvendte metodik vilde sukkerroearealerne „drukne" i den almindelige priktæthed paa øerne.

land²) som et fjerde med et femte omraade indskudt mellem paa den ene side Vestjylland, paa den anden side dels det vestlige Sønderjylland,delsØstjylland, omfattende det østlige Himmerlandogdet og mellemste Dyrsland. Dertil kommer som et sjette omraade Vendsyssel, der viser ret stor priktæthed saavel paa fig. 3 som paa fig. 4; navnlig paa fig. 4 er der tydelig forskel paa priktætheden i Vendsyssel og Østhimmerland.

Men disse kort afgiver ikke materiale til eksakt grænsedragning.
Et materdiale, der i denne henseende er anvendeligt, er derimod

---

2) Marskomraadet kan ikke med denne metode udskilles som et selvstændigt landbrugsomraade.

fremkommet ved, at jeg har sammenarbejdet 7 nogenlunde kommensurablelandbrugsfaktorer, de sognevise gennemsnitsudbytterpr. for treaaret 1937^—39 af hvede, rug, byg, havre, blandsæd, runkelroer og kaalroer. Med visse fejlkilder kan man ad denne vej faa fremstillet en slags bonitetskort, i hvert fald et bonitetskort paa sognegennemsnit for de paagældende 7 afgrøder.Desværre det ikke lade sig gøre ganske simpelt at trykke disse kort oven i hinanden (de er forøvrigt heller ikke udarbejdet paa helt ensartet basis), og det blev derfor nødvendigt at sammenarbejdedem anden maade.

Den mest korrekte og en fra statistisk synspunkt fuldt forsvarlig metode til omregning af disse 7 faktorer til fuldt ud kommensurable til at bringe udbyttetallene paa et fælles niveau, vilde at finde et indextal for hver af de 7 afgrøder i hver af landets 1800 sogne, f. eks. ved at dividere sognets gennemsnitlige udbytte pr. Td. Ld. 1937^—39 ind i det gennemsnitlige udbytte pr. Td. Ld. for samme afgrøde i Danmark som helhed 1937^—39. Dette vilde imidlertid kræve ca. 13.000 divisioner, et uforholdsmæssigt stort arbejde. Jeg har derfoi\af tidshensyn bragt en grovere metode i anvendelse korrektion paa udbyttetallene, idet jeg kun har anvendt forskellige indextal og fundet frem til dem ved at dele hvert af de 7 afgrøders gennemsnitlige sogne- og udbyttetal i 5 lige store grupper efter størrelse og derefter har givet samtlige sogne, hvis udbyttetal faldt indenfor gruppen med de mindste tal, index 1, sogne i gruppen med de største tal index 5 og paa lignende maade fordelt de mellemliggende tal paa de mellemliggende grupper. Til slut har jeg adderet de 7 indextal fra hvert sogn for sig og derved faaet 1800 nye indextal fra 7 til 35 inclusive, som jeg saa igen har fordelt i 5 størrelsesgrupper og givet de numre, der er anvendt i signaturforklaringen paa fig. 6, som er fremstillet derefter. Grundlaget fig. 6 er saaledes et tredobbelt gennemsnit, nemlig gennemsnittet det arealmæssige udbytte indenfor hvert sogn for de paagældende 7 afgrøder for treaaret 1937^—39.

Jeg har saaledes kæmmet materialet for de smaa nuancer, men Statistisk Departements Landbrugsaf deling har (ved kontorchef, dr. rer. pol. M. Iversen og sekretær, cand polit. P. Kirstein) elskværdigstvist interesse for denne sag bl. a. ved at foranstalte en prøve paa, i hvor høj grad resultaterne af denne metode falder sammen med den teoretisk mere forsvarlige metode, som er skildret ovenfor. Gennem stikprøver ved udregninger efter den skildrede metode med finere indexberegning paa en række sogne har departementetkonstateret, resultaterne af den ene metode falder fuldstændigsammen

stændigsammenmed resultaterne af den af mig anvendte, mindre nuancerede metode i saa godt som alle tilfælde, og i de tilfælde, hvor metoderne giver forskelligt resultat, er afvigelserne saa ringe, at anvendelse af de finere nuancers metode ikke vilde ændre kortetkendeligt. begge tilfælde er den forskel, der fremkommer ved, at et enkelt sogn f. eks. har et stort rodfrugtareal og derfor mange afgrødeenheder pr. ha, elimineret.

---

*) Cand. mag. Karl Blemsted-Sørensen, Universitetets geografiske Laboratorium, elskværdigt rentegnet fig. 6, 7 og 8 for mig.

Naar tallene lor det relative udbytte af de 7 afgrøder er sammenarbejdet stedet for at udvælge en enkelt afgrøde, skyldes det, at inddelingen ved denne forholdsregel kommer til at hvile paa et mere sikkert grundlag, idet sogne, der ligger i forskellig gruppe paa de enkelte afgrøder, enten fordi deres tal ligger lige over eller lige under grænsen for et signaturinterval eller paa grund af forhold, staar i forbindelse med tællingsmetodens subjektive karakter, des større sandsynlighed for at komme i den rigtige gruppe, jo flere relative udbytter, der tages hensyn til. Naar jeg ikke desto mindre har valgt kun at sammenarbejde statistikken til de 7 kort over det sognemæssige gennemsnitsudbytte pr. arealenhed 1937^—39 inclusive, skønt jeg til Atlas over Danmark har fremstillet kort over 9 danske kulturplanter, saa skyldes det, at de to resterende, sukkerroer til fabrik og kartofler, viser et ganske billede, sukkerroen væsentligst fordi den kun dyrkes paa meget begrænsede omraader i det sydlige Danmark, og den giver gennemgaaende størst udbytte i de sogne, der ligger fjernest fra fabrikken, vel nok bl. a. fordi det der kun betaler sig at dyrke den paa den bedste jord og med omhyggelig pasning. Da den væsentligst paa øerne, vilde det næppe have givet sig udslag, der havde ændret det mindste ved inddelingsgrundlaget, om sukkerroer til fabrik havde været regnet med, hvorimod det vilde have øget arbejdet væsentligt. Det kunde maaske have givet noget større tal for det vestlige Lolland, men det drejer sig her i forvejen om signaturerne og 5, mellem hvilke der ingen grænser er trukket (se senere). Kartofler dyrkes i hele landet fortrinsvis paa marker med let jord, fordi behandling og optagning der er lettere. Men dels bliver vel i almindelighed gjort mere ud af kartoffeldyrkningen i de egentlige kartoffelegne, og dels giver fabriks- og foderkartofler gennemgaaende større udbytte pr. arealenhed end spisekartofler, og foder- og industrisorter dyrkes netop fortrinsvis i Vestjylland og Himmerland, der viser de største relative gennemsnitsudbytter pr. sogn. Jeg har derfor anset det for berettiget at se bort fra disse afgrøder, der iøvrigt næppe vilde have ændret inddelingsgrundlaget sukkerroerne som nævnt slet ikke, og kartoflernes vilde kun tælle Vo respektive Vs af det endelige indextal.

Det helt solide inddelingsgrundlag for landbrugsjorden efter udbytteindexmetoden vilde man kunne faa, hvis det var muligt for hvert sogn at faa opgivet ha-udbyttet for samtlige afgrøder. Det er det imidlertid desværre ikke, men de øvrige afgrøders ha-udbyttervilde fordele sig geografisk anderleds end de 7 anvendte

afgrøder, bortset fra kartoflerne. Dette fremgaar, saa vidt det er muligt, af en amtstabel over antallet af afgrødeenheder pr. ha høstareal(arealet til korn, rodfrugter og høslet, men altsaa ikke grønfoder og græs til afgræsning, havesager, frugt, hør, sennep o. s. v.) i ,Stat. Medd. 4, 111, 1, 1940:

Disse tal er, i modsætning til de af mig anvendte udbytte-indextal, alene resultatet af amternes naturlige frugtbarhed, men ogsaa af den maade, hvorpaa høstarealet er fordelt over de forskellige indenfor amterne. Det maa nemlig her erindres, at den jord, der benyttes til rodfrugtdyrkningen, normalt giver næsten dobbelt saa stort udbytte i afgrødeenheder pr. ha som det til korndyrkning anvendte areal og 2—32_—3 gange saa stort udbytte som enge eller græsmarker til høslet, naar afgræsning (som her) ikke medregnes. Disse forhold er som nævnt elimineret i fig. 6.

Ligesom det kartografiske grundlag for en provinsopdeling bliver solidere ved at anvende et stort antal afgrøder, forbedres det ogsaa ved at tage et gennemsnit for flere aar, 'idet høstudbytte-tallene for et enkelt aar er stærkt paavirkelige af varierende nedbørs- og temperaturforhold for vækstperioden de forskellige steder i landet, i det store og hele er udlignet gennem treaarsgennemsnit en aarrække, der for kornets vedkommende tilsammen givet en gennemsnitshøst for landet som helhed. For runkelroer kaalroer ligger gennemsnittet dog meget for højt, idet der ikke blandt de tre aar var noget daarligt rodfrugtaar, men da det gennemsnitlige merudbytte har været nogenlunde jævnt fordelt paa hele landet, spiller dette forhold ingen rolle i denne forbindelse.

For ikke at faa alt for store „huller" i kortet har jeg ogsaa medtaget gennemsnittet for sogne, hvor en eller flere af afgrøderne kun dyrkedes et eller to af de tre aar. De usædvanlig lave tal for rodfrugter i Maribo amt og i Sønderjylland kompenseres af det høje udbyttetal for korn.

For at gøre inddelingen saa solid som mulig har jeg udarbejdet endnu et kort, som skulde tjene som grundlag, nemlig et kort over hvede- + bygarealet i procent af det samlede omdriftsareal i hvert af Danmarks sogne i 1939. Ved at dele procenttallene for de enkelte sogne i fem grupper efter størrelse paa samme maade som foran beskrevet, er følgende gruppegrænser fremkommet:

*)<;9, 2)10—19%, 3)20—27%, 4)28—33% og 5)^34% (Fig. 7). Naar jeg har valgt 1939, skyldes det, at arbejdet med dette kort paabegyndtes i dette aar; desuden er alle de øvrige soim inddelingsgrundlag kort (fig. 3—6) fra 1939 eller 1937^—39.

Ved at sammenholde disse to kort kan man nu indtegne grænsernefor landbrugsgeografiske regioner omkring aaret 1939, idet de viser sig at fremtræde i store træk ens. Paa fig. 6 har kun to sogne paa de danske øer signatur 1, paa fig 7 kun 3, paa fig. 6 er der kun 84 sogne i Jylland, der har signatur 5. paa fig. 7 kun 38, og de findes alle i de østlige egne af landsdelen eller omkring

den vestlige del af Limfjorden. Grænserne er derefter trukket efter
følgende retningslinier:

Østdanmark bestaar af de danske øer¹) + Østjylland, der omfatter næsten sammenhængende strækning fra den tyske grænse langs Jyllands Østkyst til Mariagerfjord, idet det nordlige og midterste er undtaget saaledes, at denne provins overalt er afgrænset af sogne, der paa et af kortene har signatur nr. 5, 4 eller 3, idet der dog overalt er taget mest hensyn til fig. 6, og grænserne ganske enkelte steder er simplificeret en übetydelig smule for ikke at faa et altfor snoet forløb. For at faa sammenhængende omraader har det ved hele inddelingen undertiden været nødvendigt at medregne hvis index- eller procenttal ligger noget over eller under for omraadet iøvrigt vedtagne. Kun meget faa sogne med signaturerne 1 og 2 er beliggende i det østjyske omraade, paa fig. 6 ialt 5 med signaturer 1, 43 med nr. 2. for fig. 7 er de tilsvarende tal henholdsvis 3 og 28. Dertil kommer for Øernes vedkommende paa fig. 6: 2 og 32, fig. 7: 3 og 27.

Grænsen mellem det omraade, der omfatter Midt- og Sydvestjylland Østhimmerland og det nordlige og mellemste Dyrsland) paa den ene side og Vestjylland-Vesthimmerand og det vestlige Sønderjylland (se senere) paa den anden side fastsættes som overgangen signatur 1 og signatur nr. 2 eller 3 paa fig. 6. Tegnes denne grænse ind paa fig. 7, viser det sig, at den ogsaa her i store træk følger signaturgrænserne, enten mellem 1 og 2 eller mellem 2 og 3.

Vestjylland og Vesthimmerland omfatter næsten udelukkende
omraader, der har signatur 1 paa begge kort, skønt der er spredte
sogne, der har signatur 2 eller endog 3.

Vendsyssel + Hanherrederne er et blandet omraade udelukkende Slignaturerne 1 og 2 paa fig. 7, men med spredte sogne ogsaa med signatur 3 og 4 paa fig. 6. Paa fig. 6 slutter det sig saaledes signaturmæssigt til Midtjylland, men paä fig. 7 til Vesthimmerland, ligesom fig. 4 som nævnt støtter berettigelsen af at holde dette omraade for sig. Berettigelsen fremgaar endvidere af kortene over tætheden af malkekøer og svin i Atlas over Danmark.

Indenfor det vestlige Limfjordsomraade findes signaturerne 2—52—5
paa fig. 6, og de afgrænses overalt udadtil af signatur nr. 1 med

---

3) Bortset fra Færøerne, Danmarks nordligste amt, som det i hvert fald i landbrugsgeografisk henseende er berettiget at behandle særskilt; de udgør en landbrugsgeografisk provins for sig, om hvilken der skal henvises til et tidligere (Geografisk Tidsskrift 1938).

undtagelse af 2 steder, hvor signatur 3 eller 4 afgrænses fra signatur2
sogne, der paa fig. 7 har signatur 1.

Endelig er der den del af Sønderjylland, der ligger vest for det egentlige Østjylland og syd for det gamle grænseomraade. Det slutter paa fig. 6 nærmest til Vestjylland og Vesthimmerland, men fig. 7 viser, at hvede-byg-procenten gennemgaaende er noget større end i Vestjylland.

Efter den anvendte inddelingsmetode falder Danmark saaledes i
øjeblikket naturligt i 6 landbrugsgeografiske regioner (hvoraf 111

dog falder i 3 afdelinger (fig. 8), som der her skal gøres et forsøg
paa at karakterisere:

I. Det landbrugsgeografiske Vestjylland og Vesthimmerland:
smaa hektarudbytter, med rug, blandsæd og kartofler som de mest
typiske afgrøder.

11. Det landbrugsgeografiske omraade „det vestlige Sønderjylland" ringe hektarudbytter og med græs, havre, rug og studehold landbrugsgeografiske karakteristika. Rodfrugter indtager her et relativt meget lille areal.

111. Det mellemste og nordlige Dyrsland, Østhimmerland, Midtog med mellemstore hektarudbytter og med byg, rug og blandsæd som typiske afgrøder. Som ovenfor nævnt falder dette omraade i tre dele, nemlig a) det mellemste og nordlige Dyrsland, Østhimmerland og Midtjylland og c) Sydvestjylland. Det maa dog bemærkes, at især Østhimmerland er noget heterogent.

IV. Det landbrugsgeografiske omraade Vendsyssel med Hanherrederne,
omraade med mellemstore hektarudbytter og havre, rug
og blandsæd som karakterafgrøder.

V. Det landbrugsgeografiske Nordvestjylland (det vestlige Limfjordsomraade)
store hektarudbytter og med hvede, byg og
havre samt studehold som landbrugsgeografiske karakteristika.

VI. Det landbrugsgeografiske Østdanmark med store hektarudbytter
med hvede, byg og runkelroer som typiske kulturplanter.

Som før antydet vilde det med et andet inddelingsgrundlag være
muligt at differentiere indenfor øerne.

Man vil maaske indvende, at det er tilfældige grænser, der er valgt ved at dele i 5 grupper, og at de geografiske omraaders grænser vilde ligge anderledes, om man havde valgt andre intervalgrænser flere grupper. Men stikprøver med en række andre intervaller viser, at grænserne er saa skarpe, at der skal en meget stærk omlægning af intervalgrænser til for at ændre billedet væsentligt.

Naar jeg har valgt paa fig. 7 at arbejde med hvede og toradet byg, skyldes det de store fordringer, disse to kornarter stiller til jordbunden. Dette inddelingsgrundlag synes, som allerede paavist af Anna Kristofferson (1931) at være meget følsomt, idet de relative dels adskiller sig væsentligt fra hinanden i de forskellige omraader, dels er ret homogene indenfor hvert enkelt omraade.

Den ringe hvedeavl i Maribo amt opvejes rigeligt af bygarealernesstørrelse. uoverensstemmelse, der i visse sogne er mellem fig. 6 og 7 (f. eks. Nordvestdyrsland), kan antages at skyldes bl. a., at landmændene i de paagældende sogne har ladet sig „smitte" af

nabosognenes landmænd til at dyrke store arealer med byg og
hvede, skønt det ikke er noget udpræget hvede-byg-omraade.

Det vilde næppe have givet nogen forskel, om man i stedet havde valgt hvede + byg i % af kornarealet; de to afgrøders relative udbredelse er afbildet hver for sig i Atlas over Danmark, herredsvis; Viser i store træk samme billede som fig. 7.

Hvad specielt berettigelsen af at dele Himmerland i et vestligt og et østligt omraade angaar, saa fremgaar denne ikke alene af kortene over udbytte pr. arealenhed, men desuden af kortene over rug-, byg- og graa/sort havre^arealerne, græsarealerne udenfor omdriften, antal kirsebærtræer, gaarde over 12 Tdr. Htk., grundværdi (Stat. Tab. V, E, 18, 1941), byg- og havrearealerne % af rodfrugtarealet 1939.

Redegørelse for den administrative afgrænsning af omraaderne.¹)

I.

Ringkøbing amt:

Hammerum, Ulfborg, Hind, Bølling og Nørre Home herreder.
Ginding herred undtagen Ejsing, Sal og Ryde.

Af Hjerm herred: Holstebro, Mejrup, Asp, Navr, Bur, Vem og
Gørding.

Skodborg herred: Nees, Flynder og Møborg.

Ribe amt:

Slavgs, Vester og Øster herreder.

Af Skads herred: Øse, Næsbjerg, Alslev, Hostrup, Guldager, Faa
borg og Vester Starup.

Af Anst herred: Bække, Verst, Vamdrup, Anst og Gesten.
Malt herred: Læborg, Lindknud og Holsted.
Af Gørding herred: Aastrup, Vejrup og Bramminge.

Viborg amt:

Fjends og Rinds herreder.

Nørlyng herred undtagen Asmild, Tapdrup, Bigum og Lindum

Af Middelsom herred: Sønder Rind og Vindum.
Af Lysgaard herred: Almind, Havrdal og Karup.

Af Hids herred: Funder, Kragelund og Engesvang.

Aalborg amt:

Slet herred.

Gislum herred undtagen Rørbæk, Grynderup og Stenild
Aars herred undtagen Ravnkilde

Af Hornum herred: Nibe, Bislev, Veggerby, Vokslev og Øster Hornum.

---

1) Med samme ortografi, som anvendes af Statistisk Departement (Stat. Medd. 4, 86, 1, 1931).

Randers amt:

Onsild herred: Hvornum og Snæbum.

Skanderborg amt:

Af Vrads herred: Ejstrup, Klovborg, Nørre Snede og Vrads.

Vejle amt:

Af Nørvang herred: Givskud, Give, Ringgive, Sønder Omme, Blaa-

høj, Filskov, Brande, Tyregod, Vester og Øster Nykirke.
Af Tørrud herred: Randbøl.

11.

Tønder amt undtagen af Huidding herred: Spandet
Aabenraa amt:

Sønder Rangstrup herred.
Rise herred undtagen Løjt

Af Landtofte herred: Uge, Kliplev, Holbøl og Bov.

Haderslev amt:

Nørre Rangstrup herred.
Af Frøs herred: Gram.

Gram herred undtagen Sommersted, Oksevad og Jels.

111.

Tønder amt:

Huidding herred: Spandet.

Haderslev amt:

Frøs herred undtagen Gram.

Af Tyrstrup herred: Stepping og Frørup.
Af Gram herred: Sommersted, Oksevad og Jels.

Ribe amt:

Ribe herred.

Af Anst herred: Jordrup, Lejrskov, Skanderup og Hjarup.
Gørding herred undtagen Aastrup, Vejrup og Bramminge.
Malt herred'undtagen Læborg, Lindknud og Holsted.
Af Skads herred: Esbjerg, Vester Nebel, Bryndum, Nordby, Søn

derho, Jerne, Skads, Tjæreborg, Sneum, Vester Nykirke, Grim
strup og Aarre.

Viborg amt:

Hids herred undtagen Funder, Kragelund og Engesvang.
Lysgaard herred undtagen Almind, Havrdal og Karup.
Af Hovlbjerg herred: Sahl, Gulev, Gerning, Hvorslev og Vejerslev
Af Middelsom herred: Torup, Sønder Vinge, Vester Vinge, Skern

Le, Hjorthede, Hjermind, Bjerringbro, Bjerring, Mammen og
Vinkel.

Sønderlyng herred undtagen Øster Bjerregrav, Taanum og Hornbæk.

Af Nørlyng herred: Asmlild, Tapdrup, Bigum og Lindum.

Aalborg ami:

Hindsted, Helium og Fleskum herreder.

Af Hornum herred: Suldrup, Sønderup, Aarestrup, Gravlev, Buderup,
Svenstrup, Sønderholm, Nørholm, Frejlev og
Hasseris.

Aars herred: Ravnkilde.

Randers amt:

Rougsø herred.

Af Øster Lisbjerg herred: Torsager og Skarresø.

Af Sønder herred: Fuglslev, Tirstrup, Feldballe, Nødager, Ebdrup,
Kolind og Albøge.

Af Nørre herred: Anholt, Kastbjerg, Rimsø, Hemmed, Giesborg,
Fjellerup, Ørum, Ginnerup, Tøstrup og Nimtofte.

Af Sønderhald herred: Vejlby, Vivild, Nørager, Gesing, Koed, Marie
Magdalene, Vester Alling, Øster Alling og Avning.

Af Nørhald herred: Gassum, Asfærg, Faarup, Vester Tørslev og
Glenstrup.

Af Gerlev herred. Gerlev, Sødring, Udbyneder og Vindblæs.
Onsild herred undtagen Hvornum og Snæbum

Skanderborg amt:

Vrads herred: Tern.

Tyrsting herred undtagen Tønning, Træden, Ring og Føvling.
Gern herred undtagen Søby, Hammel, Voldby, Sporup, Røgen og

Dallerup.

Vejle amt:

Af Brusk herred: Vester Nebel og Harte.
Af Nørre Tyrs trup herred: Ødis.

Jerlev herred: Egtved.

x\f Tørrild herred: Nørup, Lindeballe og Gadbjerg.

IV.

Hjørring amt.
Aalborg amt:
Kær herred.

Thisted amt:

Vester Han herred undtagen Tømmerby, Øsløs, Vesløs og Arup.

V.

Thisted amt: undtagen Vester Han herred, hvoraf dog Tømmerby,
Øsløs, Vesløs og Arup hører til V.

Viborg amt:

Harre, Nørre, Rødding og Hindborg herreder

Ringkøbing amt:
Vandfuld herred.

Ginding herred: Ejsing, Sal og Ryde.

Skodborg herred undtagen Nees, Flynder og Møborg.

Hjerm herred undtagen Holstebro, Borbjerg, Asp, Navr, Bur, Vem

og Gørding.

VI.

Aarhus amt:

Vejle amt:

Elbo, Holmans, Hatting og Bjerre herreder.
Brusk herred undtagen Vester Nebel og Harte.
Nørre Tyrstrup herred undtagen Ødis.

Jerlev herred undtagen Egtved.

Tørrild herred undtagen Nørup, Lindeballe, Randbøl og Gadbjerg.
Af Nørvang herred: Vejle, Hornstrup, Grejs, Sindbjerg, Vindelev,

Hvejsel, Langskov, Uldum og Øster Snede.

Skanderborg amt:

Hjelmslev, Nim og Voer herreder.

Af Tyrsting herred: Tønning, Træden Ring og Føvling.
Af Vrads herred: Aale, Tørring, Linncrup og Hammer.

Af Gern herred: Søby, Hammel, Voldby, Sporup, Røgen og Dalle
rup.

Randers amt:

Mols, Galten og Støvring herreder.

Øster Lisbjerg herred undtagen Tor sager og Skarresø.

Af Sønder herred: Hyllested, Rosmos, Lyngby, Vejlby, Homaa, Hoed
og Aalsø.

Af Nørre herred: Grenaa, Gammelsogn, Enslev, Hammelev, Voldby,
Karlby, Veggerslev, Villersø og Gerrild.

Af Sønderhald herred: Hvilsager, Lime, Favsing, Virring, Essenbæk,
Nørre Aarslev, Hørning, Mygind, Skørring, Krogsbæk,
og Skader.

Af Nørhald herred: Tvede, Linde, Hald, Spentrup og Kovsted.

Af Gerleu herred: Gerlev, Enslev, Øster Tørslev, Dalbyover, Dalbyneder,
og Kastbjerg.

Viborg amt:

Af Sønderlyng herred: Øster Bjerregrav, Taanum og Hornbæk.
Af Middelsom herred: Grensten, Helstrup, Øster Veiling og Langaa.
Af Hovlbjerg herred: Vellev, Hovlbjerg, Granslev, Skød, Havrum,

Sall, Torsø Ajdt.

Ribe amt:

Anst herred: Seest.

Haderslev amt:

Af Tyrstrup herred: Tyrstrup og Stepping.
Haderslev herred.

Aabenraa amt:

Rise herred: Løjt

Af Lundtofte herred: Ensted, Felsted, Varnæs, Adsbøl og Rinkenæs.

Sønderborg amt:

Øernes amter undtagen Storkøbenhavn: Københavns amt: Sokkelund herred: Staden København, Frederiksberg, Kastrup, Hvidovre, Rødovre, Søborggaard, Hellerup, Gentofte, Skovshoved, Ordrup, Lyngby, Taarbæk og Søllerød, Smørum herred: Glostrup og Brøndbyøster, Frederiksborg amt: Lynge—Kronborg herred: Hørsholm.

Slutning.

Om grundlaget for inddelingen skal her bemærkes, at sine steder er selv sognet for stort som administrativt inddelingsgrundlag, f. eks. paa det sydlige Dyrsland, hvor bl. a. det østlige af Agri og det vestlige af Draaby sogne utvilsomt burde henregnes til 111 a, medens resten af sognene umiskendelig slutter sig til VI. Naar det drejer sig om den nøjagtige afgrænsning af de enkelte omraader, slaar sogneinddelingen altsaa ikke til. Et virkeligt bonitetskort paa mindre enheder end sognet (paa grundlag af matrikulskort) kan kun fremstilles ved indgaaende jordbundsundersøgelser udenom den administrative inddeling i forbindelse med forsøg over hektarudbytter, et andet problem er, hvor stor værdi det vilde have, og hvor mange slægtled det vilde tage at fremstille det, og endelig hvor meget de faktiske forhold er ændret til den tid. Med hensyn til de konstruerede grænser for landbrugsomraaderne I^—VI vil de kunne ventes fortsat at undergaa visse ændringer i aartiernes løb.

Til slut skal det fremhæves, at denne metode naturligvis ikke
gør krav paa at være den eneste rigtige løsning af problemet, men
kun et eksempel paa en løsning.

Men hvilken metode man end anvender, vil man sikkert komme til en tidsmæssigt begrænset løsning, der vil vise, at de landbrugsgeografiske i øjeblikket kun højst ufuldstændigt følger de naturgeografiske hovedlinier og saaledes alene af den grund ikke kan anvendes som almen-geografisk inddeling af Danmark. Der maa altsaa være andre kræfter end de naturgeografiske, der spiller ind overfor forskydningerne i de landbrugsgeografiske linier, men disse kræfters natur ligger det udenfor denne undersøgelses at klarlægge.

SUMMARY: A Division of Denmark into Agricullural Districts for the Year 1939.

Denmark has been divided into six agricultural districts based on a series of agricultural maps in „Atlas over Danmark", which is soon to appear. In fig. 3 are shown 11 agricultural factors printed in one map. These are wheat, barley, white oats, mangel, lucern and seed areas together with the number of dairy cows, pigs, horses, ducks and geese in 1939. In fig. 4 are shown six factors, caracteristic of less fertile areas;

rye, meslin, grey oats, turnip and potatoe areas and the number of sheep
1939.

The boundaries, however, are worked out after a map showing yield
indices (fig. 6), and a map of wheat and barley as percentage of the
arable land 1939.

The yield indices represent the average yield of rye, barley, oats, meslin, mangel, and kohl-rabi in each parish in the three years 1937-_—39. In the first place the yield figures of the crops were made commensurable, they were summed up and the resulting index numbers divided into five groups according to size. At last these were mapped down with five different signatures in fig. 6. Then it was possible to draw the boundaries of the agricultural areas. The principles will appear through a detailed study of the maps.

In making this division into agricultural districts the non-arable areas are of course not taken into account. These areas are roughly drawn on figures 6—B6_—8 according to fig. 5 where they are drawn in detail for the year 1939. Copenhagen and its suburbs (Aagesen 1942) are not included.

LITTERATUR:

Aagesen, Aage: Om Københavns geografiske Afgrænsning. Geogr. Tidsskr.
1942.

Atlas over Danmark. Under Trykning.

Bornebusch, C. H., & Milthers, K.: Jordbundskort over Danmark. D.G.U.
111, 24, 1936.

Hansen, Viggo: Østjylland — en geografisk Provins. Geogr. Tidsskr. 1943.

Kampp, Aa. H.: Oversigt over statistisk-kartografiske fremstillingsformer
og deres geografiske og pædagogiske værdi. Geogr. Tidsskr. 1942.

Kristofferson, Anna: Regionalgeografiska Studier i mellersta Jylland.
Medd. från Lunds Univ. Geogr. Inst., C, 70 (Sv. Geogr. Årsb.) 1931.

Statistiske Meddelelser, 4, 86, 1. Danmarks administrative Inddeling,
Kbhvn. 1931.

Statistiske Meddelelser, 4, 111, 1, Landbrugsstatistisk 1939. Kbhvn. 1940.

Statistisk Tabelværk, V, E, 18, Vurderingen til Ejendomsskyld og Grundskyld
1. Oktober 1936. Kbhvn. 1941

Vahl, M.: De geografiske Provinser i Danmark og nogle geografiske Forhold
disses Rammer. Svensk geografisk Årsbok 1942.