Den befolkningsgeografiske Udvikling i Danmark i de sidste to Menneskealdre domineres af to Faktorer, nemlig af den overordentlig Forøgelse af Hedeegnenes Befolkning og af en ikke mindre kraftig Forøgelse af Bybefolkningen, delvis paa Bekostning af visse Landdistrikter. Sidstnævnte viser sig dels ved en ny Vækst af de gamle Byer, dels ved Dannelsen af nye Bysamfund overalt i Landet. Nogle af disse nye Byer, især saadanne, der ligger ved et vigtigt trafikalt Knudepunkt, har kunnet opvise en særdeles hurtig Vækst og har naaet en anselig Størrelse.

Ingen af disse nydannede Bysamfund har været Genstand for en saa hurtig og vidtgaaende Udvikling som Esbjerg, hvis kun 75-aarige Tilværelse er aldeles uden Sidestykke i Danmarks Historie. næsten intet har denne By i Løbet af sin korte Tilværelse sig til det sjettestørste Bysamfund i Danmark og til Landets fjerdevigtigste Havneby.

Fra ældgammel Tid har Sejladsen paa Nordsøen fra de sydvestjyske været af fundamental Betydning for den danske Udenrigshandel. til større og mere dybtgaaende Skibstyper i 1800-Tallet første Halvdel gjorde Anlæget af en tidssvarende Havn paa Sydvestjyllands Kyst paakrævet, og efter Tabet af Sønderjylland hvorved Handelsvejene gennem denne Landsdel gik tabt, blev dette tvingende nødvendigt. Efter de nødvendige Undersøgelser Forhandlinger vedtoges Loven om Anlæg af en Havn ved Esbjerg, og den 24. April 1868 blev denne Lov underskrevet af Kongen.

Paa det Sted, hvor Havnen skulde anlægges, laa der kun nogle faa Gaarde, der ved Folketællingen i 1860 husede 30 Mennesker. Men med Loven ændredes dette Billede helt. Endnu flere Aar før Havnen var færdigbygget, var der opstaaet et Bysamfund, der var i hurtig Vækst. Efter Havnens Aabning skabtes der i dette BysamfundErhvervsmuligheder, inden for Handel, Skibsfart og Industri,som

dustri,sommaatte virke fuldstændig revolutionerende i de forholdsvisfattige, Egne. Folk strømmede til Byen i samme Tempo som dens Betydning voksede, og i de sidste Aartier af 1800- Tallet var Byen i rivende Vækst. Den største Befolkningsforøgelse, baade relativt og absolut, laa mellem 1890 og 1896, i hvilken PeriodeByens godt og vel tredobledes. Efter en Kriseperiodesidst 1890'erne kom Byen ind i en mere jævn Vækstperiode,der mindre Forstyrrelser, især ved den første Verdenskrig,er fortsat til den Dag i Dag (se Tabel 1).

Fra 1894 har Esbjerg været en selvstændig Kommune, og i 1900 fik den Købstadsrettigheder. Men allerede i 1900-Tallets allerførste Aar voksede det geografiske Byomraade ud over Kommunens Grænser, i Jerne Sogn, der mod Land helt omgav Esbjergs Købstadsomraade, der allerede i 1906 en Forstadsbebyggelse paa over 500 Mennesker. Dette Forstadsomraade forøgedes hurtigt, og siden 1935 regnes hele Jerne Sogn som Forstadsbebyggelse til Esbjerg. Fra samme Aar har man yderligere medregnet en mindre Forstadsbebyggelse i Guldager Sogn til Esbjergs geografiske Byomraade. den sidst afholdte Folketælling, i 1940, havde Esbjergs Forstæder 6.230 Indbyggere, hvoraf 5.790 i Jerne og 440 i Guldager Sogn.

De nyeste foreliggende Tal, pr. 1. Oktober 1944, viser et Folketal
for det geografiske Esbjerg paa ca. 44.000.

Da hele Esbjergs Udvikling falder indenfor en Periode, hvorfra
der foreligger et stort og paalideligt Materiale, har det været muligt

at følge Byudviklingens forskellige Sider nøje, og om disse Emner
foreligger en ikke ringe Litteratur.

Et Forhold, der umiddelbart maa tiltrække sig Opmærksomheden, hvorom der hidtil kun har foreligget ganske faa og summariske er Oprindelsen af denne nye Bys Befolkning. Med andre Ord: Hvor er de Mennesker kommet fra, der har agglomereret sig i Esbjerg? Kan vi finde frem til den esbjergensiske Befolknings Oprindelsessteder, maa vi ogsaa have Mulighed for at kunne kaste noget Lys over de Aarsager, der har faaet Mennesker fra netop disse Steder til at vandre til Esbjerg.

Fra statistisk Side foreligger for en Del Lande Oplysninger om en given Befolknings Fødested, men sædvanligvis er disse Oplysninger for summariske til at kunne danne Grundlag for en geografisk Man nøjes med at dele vedkommende Befolknings op i Stater, evt. i Byer og Landdistrikter.

Størst Interesse knytter sig naturligvis til Befolkningens Oprindelse Omraader, hvor der inden for de nærmeste foregaaende Decennier er sket en større Befolkningstilvækst eller i hvert Fald foregaaet tydelige Forskydninger inden for Befolkningen. Derfor er et udpræget Indvandringsomraade som U. S. A. i særlig Grad Genstand for Undersøgelser af denne Art, og nogle af disse er saa differentierede, at de giver en geografisk Redegørelse for Befolkningens Saaledes findes i de demografiske Publikationer, udsendes af Government office, Washington D.C., en detailleret Undersøgelse over Fødesteder for Staten Ohios Befolkning.

For Danmarks Vedkommende foreligger fra statistisk Side en hel Del Oplysninger om den danske Befolknings Fødesteder; i den nylig udkomne Folketælling 1940 findes saaledes Tabeller, der om hvert Amts Befolkning viser, hvor mange der er født i Landets forskellige Amter og i fremmede Lande. Men desuden findes fra Grænseegnene andre Undersøgelser, der især tilsigter at opgøre den nationale Oprindelse af Grænselandets Befolkning. Franz v. Jessenhar for 1900 og 1905 opdelt Befolkningen i Nord- og Mellemslesvig efter Fødested, T.O.Achelis har opgjort,Hjemsted for de Personer, der i Aarene mellem 1630 og 1863 aflagde Borgered i Haderslev, F. Gribsvad har gennemført en tilsvarende Undersøgelse for Aabenraa, og Claus Eskildsen for Tønder. En anden Undersøgelseover for Tønders Befolkning siden 1691, baseretbl. paa Kirkebøgernes Dødsregistre, skyldes J. Hvidtfeldt, der ligeledes interesserer sig for de enkelte Erhvervsgruppers AfstamningFælles alle de nævnte Undersøgelser er, at de i førsteLinie

steLinieer af national-historisk Karakter, mens det geografiske Element i Undersøgelserne stort set indskrænkes til at omfatte Konstateringen af Indvandrernes Nationalitet; kun for Indvandrere fra selve Sønderjylland er der i nogle Tilfælde særlige Oplysninger om Indvandrere fra samme Amt (Kreis) som det undersøgte Omraade.Claus har imidlertid desuden for nogle udvalgte sønderjyske Sogne — og for forskellige Tidsrum — paa Grundlag af Kirkebøgernes Vielsesfortegnelser undersøgt Befolkningens Oprindelsesstederfordelt de mindste administrative Enheder, Sognene,hvorved Arbejde, der i første Linie er historisk, desudenfaar udpræget geografisk Karakter.

Problemet kan ogsaa vendes om, saaledes at Undersøgelsen gaar ud paa at konstatere (og evt. forklare), hvor den fra et bestemt Omraade (Land, By ell. a.) stammende Befolkning bor. Disse Spørgsmaal er især belyst for Udvandrerne fra en Del europæiske Lande til Nordamerika, fremfor alle for svenske og tyske Udvandrere.

Det, der har været Opgaven for den her publicerede Undersøgelse, at komme frem til Oprindelsesstederne — i Praksis Fødestederne for de Mennesker, der udgjorde Esbjergs Befolkning i 1940. Og vel at mærke ikke til en grov Fordeling af Fødestederne paa Lande eller Landsdele, men til en saa nøjagtig geografisk Fastlæggelse hver enkelt Persons Fødested, som det foreliggende Materiale Kun en saa differentieret Fordeling vil give et virkeligt for en Udredning af de natur- og kulturgeografiske Aarsager, der ligger bag denne Befolkningsagglomerations Dynamik.

Undersøgelsen er blevet mødt med den største Imødekommenhed af det statistiske Departement, og jeg vil her gerne rette en Tak til Kontorchef, Dr. polit. M. Iversen og Fuldmægtig, cand. polit. Frk. I. Alsing for den Velvilje, Sagen har mødt der. Endvidere vil jeg takke stud. mag. Vagn Jensen, der har assisteret ved Materialets Bearbejdelse.

Undersøgelsen er baseret paa Statistikernes Primærmateriale, Folketællingsskemaerne fra Folketællingen 1940. Paa disse Skemaer for hver enkelt Person, der er født i det egentlige Danmark, i hvilket Sogn vedkommende er født. For Personer, der er født paa Færøerne, i Grønland eller i Udlandet, oplyses kun Landets Navn. En Del Personer, vel ialt. 30_—35 %, giver mere detaillerede Oplysninger om deres Fødested, end Folketællingsskemaet Skemaernes Oplysninger gælder alle de Personer, der den 5. November 1940 havde fast Bopæl i Esbjerg, uanset om de paa Folketællingsdagen opholdt sig i Byen eller ikke.

Da det behandlede Materiale kun omfatter en enkelt Tælling, kan det kun oplyse Oprindelsesstedet for de Mennesker, der selv paa et eller andet Tidspunkt af deres Liv er indvandret til Esbjerg, altsaa for 1. Generation af Indvandrerne. Derimod siger Materialet om 2. Generation, d.v.s. de Mennesker, der er født i Esbjerg af indvandrede Forældre. Imidlertid maa det i denne Sammenhæng pointeres, at godt 3/s af Esbjergs Indbyggere endnu er 1. Generation. Resultat fortæller altsaa ganske vist intet om, hvor de første Indvandrere er kommet fra, men derimod, hvor de fleste Indvandrere er kommet fra.

Et andet Forhold, der stærkt formindsker den Betydning, man kunde tillægge 2. Generation af Indvandrerne, er den betydelige Labilitet, der præger Esbjergs Befolkning. I Gennemsnit for Perioden ^—43 er aarligt 3.849 Personer fraflyttet Esbjerg Kommune, 4.258 er tilflyttet. Altsaa: Hvert Aar i den omtalte Periode er 11,6 % af Esbjergs Befolkning flyttet bort fra Byen og erstattet af nye Indvandrere, og det foreliggende Materiale tyder ikke paa, at Krigsforholdene har gjort denne Procent mindre end den var før Krigen. Selv om man vil tillægge 2. Generation noget større Stabilitet end 1. Generation, vil sikkert ogsaa en betydelig Del af de i Esbjerg fødte Personer være flyttet fra Byen.

Fra geografisk Side vil man kunne rette den Indvending mod Undersøgelsens Omfang, at den ikke beskæftiger sig med hele det økonomisk-geografiske Bysamfund Esbjerg, men kun med Esbjerg Købstadskommune. Denne Indskrænkning har været nødvendig for at begrænse Undersøgelsen, men da det under denne ikke har været at konstatere nogen som helst nævneværdig Forskel paa Befolkningens Oprindelsessteder i de enkelte Dele af Byen, er der heller ingen Grund til at vente, at saadanne Forskelle skulde findes de Dele af Bysamfundet, der ligger i Jerne Kommune. De foreliggende Resultater vil altsaa med Rimelighed kunne udvides til ogsaa at omfatte Befolkningen i Jerne.

Et karakteristisk Forhold ved Esbjergs Befolkning er, at Ungdommen i højere Grad end de fleste andre Steder i Landet, om det ikke mere er saa udpræget som i 1900-Tallets Begyndelse. er hovedsageligt unge Mennesker, ofte med Børn, og dette sætter sit Præg paa Byen. Som det vil fremgaa af Tabel 2, er især de yngste Aldersklasser betydeligt stærkere repræsenteret Esbjerg end i Hovedstaden, og noget stærkere end i Landet om Helhed. Til Gengæld er de ældre Aldersklasser af forholdsvis Betydning i Esbjerg — netop den Aldersfordeling, der er karakteristisk for et udpræget Indvandringsomraade.

Behandlingen af Materialet er i første Række gaaet ud paa at konstatere Fødesognet for hver enkelt Indbygger i Esbjerg. Selv om — som omtalt — mange Mennesker har angivet meget nøje, hvor de er født, har det i de fleste Tilfælde ikke været muligt at tage Hensyn hertil, fordi Folketællingsskemaet kun forlanger Fødesognet Naar f. Eks. 8 Personer opgiver at være født paa Øen Langli i Ho Sogn, medens 25 kun opgiver at være født i Ho Sogn (hvilken Oplysning altsaa fuldt ud dækker Skemaets Fordring), er det umuligt at sige med Sikkerhed, hvor mange Mennesker Esbjerg, der er født paa Langli, vi ved blot, at Tallet ligger 8 og 33. Derimod ligger Tallet for hele Ho Sogn fast, nemlig 33.

Ved den foretagne Behandling er der konstateret nogle Fejlkilder. det første har nogle Personer, ialt 67, intet oplyst om deres Fødested. Men ogsaa blandt de andre Besvarelser er der nogle, der ikke med fuld Sikkerhed tillader at henføre Personen til et bestemt Hertil maa dels henregnes saadanne, der som deres Fødested kun opgiver et Navn, der dækker adskillige Lokaliteter her i Landet, f. Eks. „Østergaard" eller „Villa Strandly", dels saadanne, gaar til den anden Yderlighed og blot opgiver Navnet paa et Amt, en Landsdel eller i ekstreme Tilfælde blot Danmark. Endvidere kan den anvendte Ortografi i ganske enkelte Tilfælde give Anledning til Usikkerhed om Fødestedets Beliggenhed, og endelig en Sognegrænses Flytning i sjældne Tilfælde være Aarsag til Tvivl.

lalt drejer det sig om 59 Personer, der kun har kunnet henføres
til Danmark, men ikke til et bestemt Amt, og om yderligere 122,
der har kunnet henføres til Amt, men ikke til Sogn.

Tabel 3 giver i store Træk en Oversigt over Esbjergs Befolkning i 1940, fordelt efter Fødested. Det vil fremgaa heraf, at omtrent 2/5 af Befolkningen er født i selve Esbjerg, altsaa udgør 2. og senere Generationer af Indvandrerne; 1. Generation udgør de resterende

3/5. Det ses endvidere, at Vs af Befolkningen eller V3 af Indvandrerneer fra Ribe Amt, altsaa fra forholdsvis nærliggende Steder. lait er næsten 9/io af Befolkningen Jyder, mens ca. Vl2 er Øboer. 1415 Indbyggere eller 4,3 % af Befolkningen er Sønderjyderfra Nord for Grænsen, 923 eller 2,8 % er fra Fyn eller det sydfynske Øhav, mens 1692 eller 5,1 % er kommet fra Sjælland — ganske vist over Halvdelen fra København.

Det vil ligeledes fremgaa af Tabel 3, at godt 2/s af hele Befolkningen, 2/3 af Indvandrerne, kommer fra Landdistrikter. Men i dette Forhold er der en betydelig Forskel mellem Landsdelene. Fra hele Vestjylland, fra Thisted Amt til Sydgrænsen, kommer langt den overvejende Del (77^—89 %) af Indvandrerne til Esbjerg fra Landdistrikterne. I den øvrige Del af Landet, Østjylland og Øerne, er Forholdet mellem Købstæderne og Landdistrikter mere lige.

Det kan i denne Forbindelse være af Interesse at sammenligne Tabel 3 med en Opgørelse fra 1885, hvor Esbjergs Befolkning, ialt ca. 2.000 Mennesker, fordelte sig med 30 % født i Esbjerg, 30 % i Ribe Amt iøvrigt og 40 % i det øvrige Land. Det vigtigste Forskel i disse to Opgørelser er i Virkeligheden den, at Indvandrerne Ribe Amt i 1885 udgjorde 30 %, i 1940 knap 20 % af Befolkningen. Dette viser nemlig, at Indvandringen fra de forholdsvis Egne har været relativt større i den første Tid, Byen eksisterede, end den er nu. — Der er med andre Ord en Tendens at Indvandrerne kommer længere borte fra nu end før.

lalt 597 Mennesker eller 1,8 % af Esbjergs Befolkning er indvandret Udlandet. Denne Procent er væsentlig mindre end for Landet som Helhed. Ved Folketællingen i 1940 var for hele Landet 3,2 % — og for Købstadskommunerne under eet 2,9 % — af Befolkningen uden for Landets Grænser. Det maa saaledes pointeres, Esbjerg i ganske udpræget Grad er en ren dansk By. Dette er særlig bemærkelsesværdigt, fordi Byen staar i en langt mere intim med Udlandet end danske Byer i Almindelighed. Esbjerg jo netop først og sidst Havneby, hvorfra især Danmarks store Eksport af Landbrugsprodukter udgaar, og som af denne Grund staar i direkte Skibsforbindelse med adskillige vigtige fremmede

Tabel 4 viser Fødestederne for den Del af Esbjergs Befolkning, der er født i Udlandet. Over Halvdelen heraf, ialt 306, oplyser at være født i Tyskland. Heraf skriver 6, at de er fra Østerrig, og 55 angiver sydslesvigske Lokaliteter som deres Fødested (50 skriver Flensborg). Da Folketællingsskemaet som omtalt kun kræver Oplysningom

lysningomLandets Navn, er sandsynligvis en Del af dem, der kun skriver Tyskland, født i Sydslesvig (muligvis endog nogle i Nordslesvigunder tyske Tid). I hvert Fald er der næppe Tvivl om, at Sydslesvig er den Del af det tyske Rige, der har leveret flest Udvandrere til Esbjerg. Sverige og Norge samt U.S.A. viser ogsaa ret store Indvandringstal; for U.S.A. (og Canada) drejer det sig næsten udelukkende om en Tilbagevandring af tidligere udvandrededanske deres Efterkommere. Det ringe Antal Personer, der er indvandret fra Storbritannien, er særlig paafaldende, fordi Esbjerg under normale Forhold er i daglig, direkte Forbindelse med dette Land. Antagelig har Krigsforholdene nogen Indflydelse paa det lave Tal.

Det er interessant at konstatere, at de fleste Indvandrede til Esbjerg Udlandet er Kvinder. Forholdet var i 1940 det, at af Esbjergs fremmedfødte Befolkning var 244 Mænd og 353 Kvinder. Særlig stort Overskud har Kvinderne blandt Indvandrerne fra Polen Mænd og 11 Kvinder), Storbritannien (7 og 13) og Tyskland (118 og 188).

Et langt mere detailleret Billede af Befokningens Oprindelsesstederfaar

stederfaarman ved at betragte Fig. 1. Ker er der i hvert dansk Sogn, hvor der er født Mennesker, der i 1940 havde fast Bopæl i Esbjerg, anbragt en Cirkel, der med sit Areal angiver disse UdvandreresAntal. store hvide Cirkel dækker den i det geografiskeEsbjerg Befolkning (13.130 i Esbjerg og 992 i Jerne). Den mindste Cirkelstørrelse repræsenterer fra 1 til 4 Personer.

Som man kunde vente, ligger de fleste store Cirkler i Nærheden af Esbjerg og repræsenterer den Omegnsbefolkning, der er vandret ind til den nye Havneby. Særlig mange Mennesker er kommet fra Fanø (ialt 620), fra det gamle Fiskerleje Hjerting og fra de nærliggende, Købstæder Varde og Ribe. Bemærkelsesværdig er den Zone med stærk Udvandring til Esbjerg, der strækker sig fra Esbjergegnen langs Jernbanen til Kolding, og hvor specielt Stationsbyerne stor Andel i Udvandringen. Et andet Omraade, hvorfra der er foregaaet en ret stærk Udvandring til Esbjerg, strækker sig med en Bredde af ca. 40 km langs den jyske Vestkyst nordpaa indtil Limfjorden. Karakteristisk for dette Omraade er, at en Del Sogne, dels Købstæder og andre større Bysamfund, dels udprægede Kystsogne, har leveret et meget stort Antal Udvandrere til Esbjerg, mens de mellemliggende Sognes Betydning i denne Henseende forholdsvis meget mindre. En lignende Zone findes langs den sønderjyske Vestkyst, dog uden slet saa udprægede Udvandringssogne længere nordpaa. Fra Manø er 14 og fra Rømø 37 Mennesker flyttet til Esbjerg.

I det øvrige Jylland er Antallet af Udvandrere særlig stort fra de fleste Købstæder, desuden fra nogle Sogne med større Stationsbyer 28, Hammel 19, Brande 36, Jelling 16), samt fra en Del Kystsogne, hvor der er Fiskerlejer eller lignende. Til den sidste maa bl. a. henregnes i Thy: Vestervig (27 Udvandrere), (48), Hansted med Hanstholm (25); i Vendsyssel: Furreby med Løkken (30), Elling med Strandby (30); paa Djursland: Gammelsogn (18) og Aalsø (15).

De mange Smaaprikker, der karakteriserer Egnen mellem Vejle og Randers^—Aarhus, skal forklares ved, at Sognene i dette Omraade mange og smaa sammenlignet med det øvrige Jylland. Det samme gælder i mere modificeret Form Egnen mellem Randers og Viborg samt Salling, Mors og det østlige Thy.

De jyske Omraader, der har betydet forholdsvis mindst som Oprindelsessteder Esbjergs Befolkning, er de gamle midtjyske Hededistrikter Vest for den Ussingske Isrand, endvidere det sydøstlige og Himmerland. Midtjylland og Himmerland har i den Periode, hvori Esbjerg er vokset op, selv været vigtige Koloniseringsomraader, hvortil der er sket en betydelig Indvandring, disse Egnes Ungdom har ikke været nødt til at tage til Esbjerg for at finde tilfredsstillende Erhvervsmuligheder.

Udvandringen til Esbjerg fra Øerne er i særlig Grad foregaaet fra Byerne, saaledes fra Hovedstadskommunerne 877, Odense 170, Svendborg 79, Helsingør 57 og Nyborg 55. Det ses endvidere af Kortet, der fra Fyn er kommet forholdsvis flere Mennesker til Esbjerg fra Øerne øst for Storebælt. Særlig ringe har Tilflytningen paa Lolland-Falster og Bornholm.

Endnu et karakteristisk Forhold maa klarlægges i denne Forbindelse.Manvil at en Del Øer, Halvøer og andre Egne, hvorfra de trafikale Forbindelser er daarlige, har en forholdsvis stor Udvandring til Esbjerg. F. Eks. er 18 Esbjergensere født paa Jegindø ud for Thyholm, 13 paa Fur, 18 paa Læsø og 3 paa Anholt, — i Forhold til Øernes Befolkningsmængde meget store Tal.. Vadehavsøernekanogsaa som Eksempler, og ligeledes HalvøerneVestfor Bugt og Syd for Kolding Fjord. Ved Vadehavet og i det sydfynske Øhav er en afsides Beliggenhed for Nutidens Trafikruter kombineret med det Forhold, at Søfarten i SejlskibenesTidhar et overordentligt vigtigt Erhverv i disse Egne. Sejlskibenes pludseligt og stærkt aftagende Betydning har ramt disse Egnens Befolkning overmaade haardt, og Resultatet har væretenUdvandring et saadant Omfang, at den mange Steder har Karakter af en Affolkning. I Perioden 1900/01^—35 er saaledes BefolkningenpaaRømø

folkningenpaaRømøaftaget med 27,8 %, paa Manø med 23,5 % og paa Fanø Nordby Sogn 20,7 %, S*ønderho Sogn endog 38,6 %. I det sydfynske Øhav er Forholdene ganske lignende, f. Eks. er Strynøs Befolkning i nævnte Periode aftaget 24,0 % og Marstals 58,9 %. Denne udvandrede Befolkning er søgt til Steder, hvor Erhvervsmulighedernevarbedre

hvervsmulighedernevarbedreend paa deres Hjemegn, og dette
var netop i udpræget Grad Tilfældet i Esbjerg.

Fig. 1 udtrykker Antallet af Udvandrere til Esbjerg fra de enkelte i Danmark, men om Udvandringens Betydning for de paagældende Steder kan man intet slutte heraf. At store Bysamfund leveret et større Antal Udvandrere end smaa, udpræget rurale Sogne med lille Befolkning, kan jo ikke overraske. Med andre For at kunne bedømme, hvor meget eller lidt Udvandringen Esbjerg faktisk har betydet i et Sogn, er det nødvendigt at finde et Udtryk for Udvandringens Størrelse, der borteliminerer Sognets Areal og Befolkningstal. Et saadant Udtryk kan faas i Forholdet Udvandrerne til Esbjerg fra et Sogn og Sognets bosiddende Man maa jo imidlertid gøre sig klart, at Udvandringen foregaaet over en længere Aarrække, og at den bosiddende derfor ogsaa burde betragtes gennem en længere Dette støder dog paa forskellige Vanskeligheder, idet Udvandringen til Esbjerg ikke er foregaaet i samme Tidsrum fra forskellige Egne (se Side 99), og idet 1940-Tællingen, der er lagt til Grund for Arbejdet, er den første danske Folketælling, der angiver den bosiddende Befolkning paa Grundlag af Folkeregistrene. Folketællinger mellem 1860 og 1935 har oplyst den paa Tællingsdagen tilstedeværende Befolkning, og den Difference, der kan fremkomme mellem de to Tællingsmaader, er under visse Forhold betydelig. I Sogne, hvor der ligger Uddannelsesanstalter, Hospitaler o. 1. vil den tilstedeværende Befolkning være større end den bosiddende, mens det modsatte f. Eks. vil gælde Sogne med stor Søfartsbefolkning. I Esbjergs Nærhed findes et typisk Eksempel Malt Sogn, hvori Askov Højskole ligger; i 1935 var den tilstedeværende her 2.112 Indb., men den bosiddende kun 1.545.

For at komme over disse Vanskeligheder har jeg valgt for hvert Sogn at udtrykke Forholdet mellem Antallet af tilflyttede Esbjergensere,der født i vedkommende Sogn, og Sognets bosiddendeBefolkning 1940. Herved opstaar en Fejlkilde, idet dette Forhold bliver for lille for Sogne, der har haft voksende Folketal, og for stort for Sogne, hvor Folketallet er aftaget i den Periode, hvori de nulevende Indvandrere er flyttet til Esbjerg. I de midtjyskeHedeegne den overordentlig stærke Befolkningstilvækst, der har præget disse Omraader i den sidste Halvdel af 1800-Tallet og Begyndelsen af 1900-Tallet, for Landdistrikternes Vedkommende aftaget betydeligt siden 1920'erne, ja er over store Arealer blevet fulgt af en Tilbagegang i Befolkningstallet. For Byernes Vedkommendestiller

mendestillerSagen sig noget forskelligt, men adskillige er endnu i stærk Vækst. Som Helhed vil Fejlen for disse Omraader dog ikke blive stor. Værre forholder det sig med den aftagende Befolkning paa Vadehavsøerne og langs Vadehavskysten, men med de valgte Signaturgrænser vil Fejlene heller ikke her blive betydelige.

Fig. 2 udtrykker Forholdet mellem den i hvert Sogn fødte Befolkning, er vandret til Esbjerg, og Sognets bosiddende Befolkning De Steder, hvor dette Forhold faar en Størrelse paa mere end 10 %, benævner jeg Udvandringsomraader til Esbjerg af 1. Orden. Hvor Forholdet ligger mellem 5 og 10 %, bruges Betegnelsen af 2. Orden, og hvor Forholdet er mellem 1 og 5 %, har vi Udvandringsomraader af 3. Orden.

Udvandringsomraader til Esbjerg af 1. Orden bliver med denne Definition Sognene lige omkring Esbjerg, endvidere Ho Sogn, hele Fanø, Holmslands Klit og Nysogn Vest for Ringkøbing. Udvandringsomraader 2. Orden bliver Sognene i en større Omkreds omkring Esbjerg, Vadehavsøerne Manø og Rømø samt en Del Omraader langs den jyske Vestkyst fra Blaavands Huk til Nord for Nissum Fjord. Udvandringsomraaderne af 3. Orden ligger som en Zone langs hele den jyske Vestkyst fra Sydgrænsen til Limfjorden, en tydelig Tendens til at blive smallere med større Afstand Esbjerg. Endvidere omfatter 3. Ordens-Omraaderne et Bælte fra Ribe-Vardeegnen tværs over Jylland til Omraaderne ved Kolding Fjord. Hertil kommer spredte Omraader langs Vestkysten i Thy, ved Kysterne i Limfjordens vestlige Del, nogle spredte Sogne i Egnen mellem Holstebro og Randers samt et Par iKystomraader ved Frederikshavn og Grenaa. Uden for Jylland maa hertil kun regnes Øen Anholt, Østrup Sogn ved Odense Fjord samt Marstal By. Paa Øerne er det værd at lægge Mærke til, al mens langt de fleste Sogne paa Fyn har haft Udvandring til Esbjerg, gælder dette i langt ringere Grad for Sjælland, og paa Lolland har over Halvdelen Sognene ikke afgivet Udvandrere til Esbjerg.

Udvandringsomraaderne viser dels en koncentrisk Ordning om Esbjerg By, dels nogle meget langtrækkende Udløbere og en Del spredtliggende Omraader. Det mest karakteristiske er disse UdløberesForm Retning. Den store Udvandring fra de vestjyske Kystsogne er særdeles slaaende og omfatter for en meget stor Del en Fiskerbefolkning, der fra disse Egne er søgt til Esbjerg, hvor Havneforhold, Afsætningsforhold og andet er bedre end under de mere primitive Vilkaar, der raader langs Kysten. Bemærkelsesværdigter ogsaa, at Kystomraaderne i det vestlige Thy samt ved Frederikshavn og Grenaa, der alle er Steder, hvor netop Fiskeriet

er et vigtigt Erhverv, har haft en relativ stærk Udvandring til
Esbjerg.

Den store Udvandring er imidlertid ikke blot foregaaet fra Kystsognene, i stor Stil fra de indenfor liggende Egne, endvidere Bæltet til Kolding Fjord og fra det vestlige Sønderjylland. har der ikke været nogen større Vandring til Esbjerg fra Midtjylland, selv ikke fra Grindstedegnen, der dog ligger forholdsvis Esbjerg og har gode Kommunikationsforbindelser hertil.

Det foreliggende Materiale er for mangelfuldt, til at man paa Grundlag heraf kan foretage en fuldstændig Udredning af de Forhold, bevirker, at Folk fra visse Egne i stort Omfang søger til Esbjerg og fra andre Egne næsten ikke. Sandsynligvis er Befolkningsforholdene de paagældende Egne en Faktor, man i denne Forbindelse vil kunne tillægge en ikke ringe Betydning. Hvis en Egn er mættet med Befolkning, maa et eventuelt Fødselsoverskud søge bort fra Egnen. Er der derimod skabt erhvervsmæssige Muligheder at forøge en Egns Befolkning (f. Eks. ved Nyopdyrkning, industriel Udvikling), vil Egnen selv kunne finde Anvendelse for sit Fødselsoverskud og vil eventuelt drage andre Egnes Fødselsoverskud til sig.

I Vestjylland og i Omraadet mellem Esbjerg og Kolding har der fra gammel Tid siddet en tættere Befolkning end i de midtjyske Ved Anlæget af Banen fra Kolding til Esbjerg og herfra videre mod Nord over Varde og Ringkøbing til Holstebro, begyndte i de relativt tætbefolkede Egne langs Banen en rig Erhvervsudvikling, medførte Dannelsen af en Række store Stationsbyer, Udvikling nu stort set synes at være bragt til Afslutning. tyder paa, at disse Egne nu er befolkningsmættede, og at deres Fødselsoverskud følgelig maa søge andre Steder hen. Grindstedegnens Baner er derimod først byggede i Aarene mellem 1914 og 1920, hvorfor den tilsvarende Udvikling for Grindstedegnen endnu ikke er tilendebragt, og denne Egn har saaledes selv Beskæftigelsesmuligheder sit Fødselsoverskud. Dette er muligvis en meget vigtig Aarsag til, at Udvandringen til Esbjerg fra Grindstedegnen været ringe. Denne Antagelse kan finde Støtte deri, at i et andet udpræget Koloniserjngsomraade, nemlig Himmerland, har adskillige Sogne overhovedet ikke leveret Befolkning til Esbjerg.

Der er imidlertid mange andre Forhold, der maa antages at indvirkepaaUdvandringen
Esbjerg. Der er jo mange andre StederiLandet
Esbjerg, der har stor Indvandring, og om Fødselsoverskuddetfraet

overskuddetfraetOmraade overvejende vil søge det ene eller det andet Sted hen, vil afhænge af mange Ting, for Ungdommens Vedkommendebl.a. af Afstanden mellem det Sted, de udvandrer fra og hvor de har deres Hjem, og det Sted, de indvandrer til. Vel i og for sig ikke selve km-Afstanden, men snarere Tidsafstanden, idet denne er afgørende for Muligheden af Besøg i Hjemegnen. Der maa tillægges Transportmidlerne, specielt Jernbanerne, nogen Betydning,ogdet

tydning,ogdetkan i denne Sammenhæng oplyses, at det behandledeMaterialetyder
at Stationsbyernes Andel i Udvandringen
til Esbjerg er ret anselig.

Det bør endelig bemærkes, at Claus Eskildsen ved sine Undersøgelser den sønderjyske Befolknings Slægtsforbindelser mener have stadfæstet den almindelige Antagelse, at det vestlige Jylland er Danmarks mest ekspansive Omraade, et folkeligt Kraftcentrum, man vil, hvorfra der er foregaaet og stadig foregaar en stærk Bortvandring.

Esbjerg er Danmarks vigtigste Fiskerihavn, og som nævnt er Fiskere vandret til denne By fra visse Kystegne, især langs den jyske Vestkyst. Ved den her publicerede Undersøgelse er specielt opgjort Fødesognene for de i 1940 i Esbjerg bosatte Fiskere og forhenværende Fiskere. Ifølge Fiskeriberetningen for 1940 var der i Esbjerg 1.394 Erhvervsfiskere, og efter Oplysninger fra Esbjerg Erhvervskontor kan Antallet af forhenværende Fiskere sættes til mellem 60 og 70.

I 1940 var 812 i Esbjerg boende Fiskere og fhv. Fiskere født andre De vigtigste Fødesogne ses af Tabel 6. Det viser sig, at den største Del af de tilflyttede Fiskere er kommet fra den jyske Vestkyst Nord for Esbjerg, og desuden en Del fra de vigtige, østjyske Frederikshavn, Skagen og Grenaa. Af 220 Tilflyttere Holmslands Klit er der 100 Fiskere og og fhv. Fiskere, og for Harboøre er de tilsvarende Tal 116 og 51. Fra disse Sogne har saaledes henholdsvis 45 % og 44 % af Udvandrerne til Esbjerg været Fiskere. Ogsaa i mange andre Vestkystsogne er Fiskerne meget i den til Esbjerg vandrede Befolkning, fra Furreby udgør de saaledes 40 % af Udvandrerne til Esbjerg, fra Hansted (Hanstholm) endda 52 %, og fra Nysogn ved Ringkøbing %. Selv fra Grenaa paa Jyllands Østkyst er en betydelig Del (28 %) af Udvandrerne Fiskere.

Fra Øerne er der kun kommet faa Fiskere til Esbjerg, fra hele Sjælland saaledes 26 (deraf 8 fra København) og fra Fyn 11. Fra Færøerne er der 8 Fiskere i Esbjerg, og fra Udlandet ialt 10, nemlig født i Tyskland, 3 i U.S.A. og 1 i Island. Bemærkelsesværdigt er det, at adskillige af Esbjergs Fiskere kommer fra Sogne, der ligger fra Kysten; i særlig Grad gælder dette Vestjylland.

Det er i det foregaaende konstateret, at de Omraader, hvorfra Udvandringen til Esbjerg har været forholdsvis størst, dels ligger i Byens Omegn, men desuden i Bælter, der fra Esbjergegnen strækkersig Nord til Limfjorden, mod Vest til Kolding og mod Syd til Tønderegnen. Det viser sig, at dette stort set er de samme Omraader,som

raader,somover Esbjerg forsynes med Kul, Foderstoffer og Gødningsstofferm. Esbjergs Baglandsomraade for saadanne Varer kommer saaledes til at strække sig langt ind i Egne, der ligger i Nærheden af andre Havne. Det er ikke usandsynligt, at der er en vis Sammenhæng mellem Udvandringen til Esbjerg og Handelen med Esbjerg. Ved Befolkningens Vandringer knyttes ofte Handelsforbindelser;hvis Eks. en Handelsmand har lært i et Firma i Holstebro, men senere er flyttet til Esbjerg og har oparbejdet et Foretagende der, vil han i mange Tilfælde bevare Forbindelsen med sit gamle Firma. En Sammenhæng som den her antydede vil ogsaa kunne give en Forklaring paa, hvorfor Varetransporterne fra Esbjergtil midtjyske Hedeegne, f. Eks. Grindstedegnen trods direkteJernbaneforbindelser ganske ringe.

For de fleste danske Byers Vedkommende vil Befolkningens Fordeling Fødested sandsynligvis givet et langt mindre kompliceret end for Esbjerg. De særlige Erhvervsforhold i Esbjerg, afvigende fra det almindelige i danske Byer, og de komplicerede Befolkningsforhold i Esbjergs Omegn, hvor visse Omraader har en voksende og andre en stærkt aftagende Befolkning, er rimeligvis de væsentligste Aarsager til den ejendommelige geografiske Fordeling Fødested, som Esbjergs Befolkning opviser.

SUMMARY: The Origin of the Population of Esbjerg.

Esbjerg is situated on the western coast of Jutland and is the only port of any size on that coast. It has rapidly grown up into one of the largest twons in Jutland, with about M,OOO inhabitants. For bacon Esbjerg was before the second Great War by far the most important exporting harbour in the world, and one of the principal, if not the principal one, for butter and eggs.

Since early times navigation in the North Sea from the southwestern coast of Jutland has been very important to the commerce between Dennark foreign countries. The increasing size of ships during the nineteenth century meant that old, primitive ports had to be replaced by a new and modern one, and therefore in 1868 the Danish Parliament resolved to build a port at Esbjerg, where at that time the only inhabitants were about thirty people living on a few farms. Around this new port the town grew up so fast (see Table 1) that it is quite exceptional the history of Denmark.

Much has been written during the past few years concerning the economic geography of Esbjerg. The object of the present article is to found out from what places the population which has agglomerated in Esbjerg has come. The sources of the investigation are the census papers for the year 1940, which show the name of the parish where the various individuals were born. However, this method has some defects: insufficient particulars, the moving of parish boundaries, etc. The investigation merely shows the origins of the immigrants themselves, whereas persons born in Esbjerg of immigrated parents are put down as born in Esbjerg. The latter group contains 39.6 per cent, of the population of Esbjerg in 1940 (see Table 3). 89.1 per cent, of the population were born in Jutland (4.3 per cent, in the Danish part of Sleswig), 8.6 per cent, came from the Danish islands, and oniy 1.8 per cent, from other countries. 3.2 per cent, of the total population of Denmark born abroad, and therefore it is clear that Esbjerg is distinctly a purely Danish town. Of the foreign-born people most came from Germany, the German part of Sleswig, and some from Sweden, Norway and the United States.

Fig. 1 shows a circle in every Danish parish from which people have emigrated to Esbjerg, and the area of this circle represents the number of emigrants. The large white circle corresponds to the people born in "geographic" Esbjerg (14,122 people). It appears from the map that, as one would expect, emigration was very considerable from the rural areas in the neighbouring of the town, and from the neighbouring towns of Varde and Ribe. Further, many people emigrated from a zone inside the western coast of Jutland from the Limfjord to the German frontier, and a zone from the neighbourhood of Esbjerg eastward to the eastern coast of Jutland at Kolding Fjord. Many emigrants also came from the Danish part of the North Frisian Islands. Outside of these areas the emigration was less, except from the big towns and some coastal parishes in northern and western Jutland.

Fig. 1 expresses the numbers of emigrants to Esbjerg from every parish in Denmark. Fig. 2 expresses the relative importance of the emigration from the different regions, that is the relation between the number of emigrants to Esbjerg and the permanent population of the place. When this relation is more than 10 per cent, we have an emigration to Esbjerg of first order; when it is between 5 and 10 per cent, it is an emigration district of second order, and between 1 and 5 per cent, one of third order.

The emigration regions to Esbjerg naturally have a concentric situation round Esbjerg, but there are some spurs extending in length and some scattered areas. There has been a relatively high emigration to Esbjerg from the west coastal areas as far as up to Thy, and on the east coast from Frederikshavn and Grenaa.

Esbjerg is the most important fishing port in Denmark. Fig. 3 shows the birthplaces of the fishermen and ex-fishermen in Esbjerg 1940. The map shows that a very considerable part of the emigrants from the coastal parishes in Jutland are fishermen, whereas from the Danish islands only few fishermen have migrated to Esbjerg.

It is not possible fully to explain the reasons for this distribution of

the birthplaces of the emigrants to Esbjerg. It is very probable that conditions of population in the emigration areas have an important bearing on it. If a parish has an excess of births but no means of subsistence to support it, emigration must take place. Such conditions are to be found on the Danish part of the North Frisian Islands and in the western Danish part of Sleswig, partly also in West Jutland and the zone eastwards to Kolding Fjord. On the other hand, the old heath areas in the middle of Jutland do not seem to be quite saturated with population, and the emigration from there is correspondingly less. The course of the lines of communication will also have a certain influence.

Finally, there is conformity between the areas from which the emigrants to Esbjerg came and the areas that are supplied with coal and foodstuffs, etc. via Esbjerg. It is possible that the explanation of this conformity is that the wanderings of a population may set up commercial connections. If this explanation is correct, it will provide the reason why the old heath areas in the middle of Jutland are not supplied with goods from Esbjerg, although there are direct railway communications to these areas from Esbjerg.

Aage Aagesen.

LITTERATUR:

Aagesen, Aage: Esbjergs erhvervsgeografiske Betydning. I „Esbjerg 1868—
1943". Esbjerg 1943.

— Esbjergs Bagland for Importvarer. „Esbjerg by- og erhvervsøkonomiske
4. Aarg. Nr. 2. Esbjerg 1944.

Achelis, T. O.: Bürgerbuch der Stadt Hadersleben bis zum Jahre 1864. I.
Flensburg 1940.

Befolkningsudviklingen i Esbjerg. „Esbjerg by- og erhvervsøkonomiske
Oversigter" 4. Aarg. Nr. 3, Esbjerg 1944.

Eskildsen, Claus: Den sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser. Kbh.
1942.

Gribsvad, Frode: Aabenraa 1864—1870. Festskrift til H. P. Hanssen 1932.

Hvidtfeldt, Johan: Tønders Befolkning gennem Tiderne. „Tønder gennem
Tiderne" 11, Tønder 1944.

Jessen, Franz v.: Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie 1900—
1937. København 1938.

Nielsen, Hans: Esbjerg Bys Økonomi og Forvaltning. I „Esbjerg 1868
1943". Esbj. 1943.

Statistisk Aarbog.

Statistisk Departement: Folketællingerne

Utrykte Kilder:

Esbjerg Erhvervskontor, Oplysninger fra

Statistisk Departement: Folketællingsskemaerne 1940.
Statistisk Departement, Materiale i.

Universitetets Geografiske Laboratorium, Materiale i.