Selv inden for et og samme Lands Grænser findes der ofte flere Navneformer for een og samme Lokalitet. Det fremgaar bl. a. med Tydelighed af den Diskussion, der Tid til anden rejser sig om „Dansk Stednavneudvalg"s Arbejde. Men Navneformerne bliver ofte langt talrigere og Problemerne mere indviklede, naar det gælder for fremmede geografiske Navne. Paa dette Omraade der som bekendt i Dansk en næsten kaotisk Forvirring ₁) Ét Atlas bruger saaledes overvejende tyske Navne og tysk Transskription, et andet engelsk; til de større Blades Særpræg hører bl. a. ogsaa, at de staver fremmede geografiske Navne paa hver sin Maade. og hele Usikkerheden forøges ved, at ikke-latinske Alfabeter transskriberes paa 2, 3 eller flere forskellige Maader.²)

Til Belysning af dette Forhold og med Henblik paa en eventuel af geografiske Navnes Stavemaade skal i det følgende gøres Rede for nogle af de vigtigste Problemer, som knytter til Løsningen af dette Spørgsmaal.

1) Sverrig, Sverige, Svejts, Schweiz, Tjekkoslovakiet, Czechoslovakiet, Cechoslovakiet, Philippinerne, Algier, Algérie, Kiev, Kijef o. s. v., o. s. v.

2) Til Belysning heraf gives i nedenstaaende Tabel nogle Eksempler paa forskellige af russiske geografiske Navne. Eksempler paa forskellige Transkriptioner af russiske geografiske Navne. Vahl Vahl Sal_' Stielers Stieler fié Russisk Fælles for & (Hage- mon- Times Atlas (inter- UnIvCT. Transkr. H.. rups sen Atlas (tysk nation. gelje Atlas) (Atlas) Udg.) Udg.) KHEB kiev jev jev ev jew ? ev yKPAÉHA ukraine jna ina ine ine jna ine 4HEIIP dn- epr epr epr ieper jepr ? iepr ÆHECTP dn- estr estr estr iester jestr jistor iestr aiHTOMHP -tomir ? zji zi zhi shi ? ji ÆOHEI], don- ec ets ec ets ez ? etz Ky3HEII,K k-ne uz-ck uz-tsk uz-ck uz-tsk us-zk ? ouz-tsk APXAHrKTbCK ar-angelsk kh kh eh kh(ch) ch ch kh EHHCEft -eni-e j-ss-i j-s-j j-s-j- y-s-i j-ss-i -s-j -ss-i

*) Jeg vil gerne sige Rektor Erik Lund, Fredericia, Tak for Meningsudveksling vedrørende flere af de her behandlede Problemer.

Oversættelse af geografiske Navne eller Navneled.

Et Flertal geografiske Navne bestaar af to Led, der kan betegnes
resp. som Egennavn og Fællesnavn (f. Eks. Skernaa, Øresund, hvor
Skern og Øre er Egennavne, aa og sund derimod Fællesnavne).

Ved mange geografiske Navne udelades Fællesnavnet. Det gælder
saaledes de fleste Bynavne og desuden Navnene paa visse Lande og
kendte Bjerge og Floder. Nogle Eksempler skal nævnes:
Byer: Köln, Prag, London, Rom, New Orleans, San Francisco.
Lande: Belgien, Schweiz, Spanien, Italien, Eire (men: Danmark,

England, Sverige o, s. v.).

Bjerge: Alperne, Pyrenæerne, Penninerne, Appalacherne (men:

Himmelbjerget, Erzgebirge, Rocky Mountains o. s. v.).

Floder: Rhinen, Mississippi, Amazonas (men: Gudenaa, Dalå'Zu,

Yangtse/cm/tø, Hwang/iø/

Som nævnt mangler Fællesnavnet i de fleste Bynavne. Reglen er dog ikke saa almindelig, som man umiddelbart antager. Det vil belyses ved Analyse af følgende Navne: København, Norr köping, Stalingrad, Wiener Neustadt, Pittsburgh, Mexico City, Kansas City, Salt Lake City, K&pstaden (Capetown), Allahabad, Singapore, Chefoo, Fuchow, Tokyo:

Men til Trods for at Byernes Fællesnavn ofte gemmer sig under fremmedartede Navneled, er der dog ikke Tvivl om, at Tendensen til at udelade Fællesnavnet er stærkest for Bynavne. Svagest er den for Navne paa Have; selv de største og bedst kendte Have bevarer i Dansk Fællesnavnet, saaledes: Stillehavet, Atlanterhavet, Indiske Ocean, Nordsøen (Undtagelser: Atlanten, Biscayen). I Engelsk er der en stærkere Tendens til at slette Fællesnavnet: The Pacific, The Atlantic, The Baltic o. s. v.

Som Helhed maa man sige, at Udeladelse af Fællesnavnet sker
ganske inkonsekvent, og uden at det er muligt at paavise bestemte
Retningslinier.

Geografiske Navne, der kun bestaar af et Egennavn, oversættes i Reglen ikke. Ved en Diskussion om Spørgsmaalet Oversættelse eller Ikke-Oversættelse af fremmede geografiske Navne kan vi derfor begrænse Undersøgelsen til de Tilfælde, hvor Navnet er sammensat af to Led: Egennavn + Fællesnavn.

Vi vil for det første undersøge, i hvilket Omfang Oversættelse rent faktisk finder Sted blandt almindelig kendte geografiske Navne, om Valget Oversættelse^—Ikke-Oversættelse sker efter konsekvente Retningslinier, og endelig, om man i benægtende Fald bør søge at fremme en saadan Konsekvens.

Idet vi betragter Egennavnet og Fællesnavnet som to ligestillede

Navneled, bliver der teoretisk 4, men i Praksis dog kun 3 Muligheder:1) af Leddene oversættes, 2) Begge Led oversættes og 3) Kun Fællesnavnet oversættes. (Der gives vist ingen Eksempler paa, at Egennavnet oversættes, medens Fællesnavnet bevarer den fremmede Form).

1) Det første Tilfælde, hvor hverken Egennavn eller Fællesnavn oversættes, er meget almindeligt: Schwarzivald, Mont Blanc, Rocky Moutains, Tienshan, Puget Sound, Hamilton Inlet, Loch Ness, Fraser River, Rio Negro o. s. v. Hvis man absolut vil være konsekvent, er det for saa vidt den simpleste Løsning. Men den vil dog medføre adskillige Former, som vil virke unødigt fremmede, som man næppe kan gøre sig Haab om at gennemtvinge dansk Sprogbrug og efter min Mening ej heller maatte ønske gennemført, saaledes: La France. Deutschland (eller Das Reich), United Kingdom, Great Britain, Chung-hwa³) eller Chunghwoh (i Midten-Land eller" Riget i Midten o: Kina), Massif central, Hwanghai (Gule Hav), Aralskoe More (Aralsøen), Tjornoe More (Sortehavet), Capetown.⁴) Dertil kommer, at en eentydig Løsning kun lader sig gennemføre i eensprogede Omraader. flersprogede Omraader maatte man knæsætte flere Former eller vælge blandt dem, f. Eks.: Pacific Ocean, Red Sea, Caribbean Sea, Ober-Schlesien, Kempen, Alpen.

2) Den anden Mulighed omfatter de Tilfælde, hvor kun Fællesnavnet Dette Forhold er yderst almindeligt, og her skal kun nævnes enkelte Eksempler: Atlanter/zcweif, Hudaonbugten, Michigansøen, Andeabjergene, Amazonfloden, Kap Breton Øen.

Denne Løsning vil uden alt for stor Vanskelighed kunne gennemføres og gennemgaaende kan man ikke hævde, at der derved fremkommer særlig stødende geografiske Fremmednavne ⁵) Paa den anden Side vil den dog medføre talrige nye Former, i visse Tilfælde endog fremmedartede Navne, f. Eks.: Rocky Bjergene, (Rocky Mountains), Morenatjergene

---

3) Officielt: Ta-chung-hwa-min-kuo.

4) Ved velkendte geografiske Navne og især Landes Navne har særlige danske Former i Tidens Løb vundet Hævd. Ingen Dansker vil finde paa at kalde Tyskland Deutschland eller Frankrig for La France, og Nederlandene kaldes i Reglen for Holland. Forskellen i Stavemaade er ofte kun ringe (Skotland for Scotland, Sverrig for Sverige) og i saa Tilfælde gaar Udviklingen i moderne Tid i Retning af Tilpasning til den helt „rigtige" Form.

5) Dog burde man maaske kun oversætte Fællesnavnet, hvor det fungerer som saadant, altsaa f. Eks. kalde Bugten Bahia Bianca for Bianca Bugten, men bevare Formen Bahia Bianca, naar Talen var om Byen.

(Sierra Morena), Nevisbjerget (Ben Nevis), Hwang/Vocfen
(Hwang/ioj, Grande del Norte Floden, Tienbjergene (Tienshan),

Tsinbjergene (Tsinlingshan), Manchuland (Manchukiio), Singaby
Allahby (AUahabad), Cheby (Chefoo).

3) Den tredie og sidste Mulighed omfatter de geografiske Navne, hvor baade Egennavn og Fællesnavn oversættes. Det skal straks fremhæves, at det vil være umuligt at gennemføre en saadan Løsning konsekvent, alene fordi man i mange Tilfælde ikke er i Stand til at oversætte Egennavnet. Hvis man i det Omfang, hvor det er muligt, gennemfører disse Navneformer med Konsekvens, det geografiske Navnestof faa en meget prosaisk Karakter, og desuden vil det hurtigt vise sig, at de forskellige Navne gaar igen Verden over i et Omfang, som man ikke gør sig Forestilling om. Geografiske Navne taaler i Virkeligheden ikke at oversættes til eet Sprog. De mister derved deres karakteristiske Form, opfattes ganske vist hurtigere og lettere, men erindres vanskeligere end de „rigtige" Navne.

Oversættelse af saavel Egennavn som Fællesnavn finder dog Sted i et meget stort Antal Tilfælde, nævnes kan eksempelvis: Forenede Stater, Guldkysten, Det Sorte Hav, Det Røde Hav, Det Gule Hav, Klippebjergene, De Blaa Bjerge, Slangefloden, Saltsøstaden, Ildlandet Kap det gode Haab.

En Del geografiske Navne vilde helt miste Karakter ved Oversættelse, f. Eks. Northern Highlands, Southern Uplands, Anatolien (s: „Østen"). Hvad konsekvent Oversættelse iøvrigt vilde føre til, fremgaar alene af nedenstaaende Udvalg:

Sorte Bjerg(e) (Schwarzwald, Montenegro, Black Hills, Sierra Morena), Hvide Bjerg(e) (Mont Blanc, Bianca Peak, Mauna Kea (polynesisk)), Snebjergene (Sierra Nevada (Span., Calif.), Schneeberg, Snowy Mountains), Magnetiske Bjerg (Magnetogorsk), (Böhmerwald), Malmbjergene (Erzegebirge), (Riesengebirge), Guldhøjene eller Vinbjergene d'Or) og Snehjem (Himalaya).

Sølvfloden (La Plata), Guldfloden (Rio de Oro), Røde Flod (Rio Bermejo, Rio Colorado og Kizil Irmak), Sorte Flod (Black River, Rip Negro), Saltfloden (Rio Salado), Storfloden (Rio Grande), Vandenes Fader (Mississippi).

By (Medina), Gammel By (Civitavecchia), Ny By (Napoli), Hvide By (Beograd, Belgorod), Hvide Bugt (Bahia Bianca), Bugt (Bahia), Hvide Hus (Casablanca), Møllehusene (Miilhausen, Mulhouse),Havnen Paradisdalen (Valparaiso), Hersk i

Østen (Vladivostok), Behersk Kaukasus (Vladikavkaz), Krumme Horn (Krivoj Rog), Januarfloden (Rio de Janeiro), Strøm (Fiume), Østerled (Tungkwan), Englene (Los Angeles), Gode Luftninger (Buenos Aires), Blomsterkilde (Bloemfontain) og Nyborg (Newcastle).

Julekysten (Costa da Natal), Den rige Kyst (Costa Rica), Nyt Land (Novaja Zemlja), Nyopdaget Land (Newfoundland), Ny Dominion Nordlandet (Severnaja Zemlja), Lille Venezia (Venezuela), Langø (Long Island).

Den større Sø (Lago Maggiore), De fire Skovkantoners Sø (Vierwaldstätter
Sydhavet (Nanhai, South Sea), Østersøen (Tunghai).

Der kan næppe være Tvivl om, at denne Udvej maa forkastes som konsekvent Løsning. Grundene hertil er flere end ovenfor nævnt. 81. a. vil en saadan konsekvent Oversættelse ogsaa i høj Grad vanskeliggøre kulturelle Forbindelser mellem Danmark og Udlandet; selv Mennesker, som beherskede flere fremmede Sprog, vilde blive hæmmet i Brugen af de store Verdensatlas eller Læsningen af fremmed Deres Udbytte af udenlandske Radioudsendelser vilde ogsaa blive ringere.

Fordelene vil i Sammenligning hermed være smaa og vel navnlig af pædagogisk Art. Men det er vist et Spørgsmaal, om den rent forstaaelsesmæssige som Løsningen vilde medføre, og som især kunde faa Betydning i Barneskolen, ikke mere end opvejes af det Liv og den Virkelighed, hvormed de rigtige Navne giver Næring til Barnets Fantasi og dermed fremmer dets Interesse for fremmede Lande og Folk. Psykotekniske Undersøgelser vilde maaske endog vise, at Børn tilegner sig Navneformer som Black Hills eller Singapore end de tilsvarende danske, „De sorte Bjerge" og „Løvebyen".

Overvejelser af denne Art medfører, at man maaske bør foretrække fremmede Form for den „danske" (:>: oversatte) selv i de Tilfælde, hvor begge Former har Hævd i dansk Sprogbrug. Altsaa Rocky Mountains for Klippebjergene, Snake River for Slangefloden og Hwangho for den gule Flod o. s. v.

Dog skal der ikke hermed tages endelig Stilling til Spørgsmaalet, om man normalt skal vælge den fremmede Form, ogsaa naar det gælder Fællesnavnet. Der gør sig paa dette Omraade, som ovenfor antydet, en rent utrolig Inkonsekvens gældende.⁶) Fællesnavne,

---

6) løvrigt er der hyppigt Valgfrihed paa dette Omraade. Man kan efter Behag skrive (sige?) Hudsonbugt eller Hudsonbay, Yorkhalvøen eller York peninsula, Firth of Forth eller Forthf jorden o. s. v.

som forstaas af almindelige Mennesker, oversættes ofte, medens man bevarer det fremmede Fællesnavn, naar dets Betydning er ukendt, d. v. s. naar man ikke er klar over, at det er et Fællesnavn. (Derved fremkommer meget hyppigt Tautologier som Tienshanbjergene,Kizil o. s. v.).

Til Belysning heraf vil vi betragte Brugen i Dansk af nogle Fremmedformer Fællesnavnet Flod. Fluss oversættes næsten i alle Tilfælde, River hyppigt, Rio sjældnere og mere fremmede Ord som f. Eks. Kiang, Ro (kinesisk), Irmak (tyrkisk), Bahr (arabisk), praktisk taget aldrig. Tendensen gaar i Retning af, at nærbeslægtede Former oversættes, men herimod strider det dog, naar det svenske Älv akcepteres direkte i den dansk-norske Form Elv.

Paa ganske tilsvarende Maade med andre Fællesnavne. See oversættes
Reglen (dog ikke i Sammensætning: Wannsee), Lake ofte,
men mere fremmede Former sjældent (tyrkisk Göl, mongolsk Nor).

Gebirge oversættes næsten altid (dog Erzgebirge), Mountain ofte, men Peak, Mont, Sierra og Serra sjældent eller aldrig. Undertiden man i Atlas det russiske Chrebet oversat, men den sydslaviske Pianina benyttes direkte (Ural'skij Chrebet som Uralbjergene, men Stara Pianina (Balkan)).

I visse Tilfælde vil det være utænkeligt at oversætte Fællesnavnet,
f. Eks. i Long Island („Long 0").

Sandsynligvis maa konsekvent Oversættelse af Fællesnavne saaledes alt afvises som en uanvendelig Løsning. Lettere gennemførlig en Ordning, hvorved Fællesnavne, der indgaar som Bestanddel af et Ord, bevarer den fremmede Form (Singapore, Manchukuo), medens „fritstaaende" Fællesord oversættes (Morena Bjergene for Sierra Morena). Dog maatte man gøre sig klart, at Skellet ogsaa ved en saadan Fremgangsmaade blev ret tilfældigt. I nogle Sprog danner Egennavn og Fællesnavn ofte et enkelt Ord, i andre holdes de sædvanlig adskilte. Dertil kommer, at der kan være Valgbarhed indenfor det enkelte Sprog (Skernaa, Skern Aa).

Resultatet bliver, at det vil være ganske overordentligt vanskeligt gennemføre en nogenlunde konsekvent Løsning, og hvis man gennemtvinger en saadan, vil man faa talrige Navneformer, som ligger fjert fra dem, der nu kendes og benyttes almindeligt i Danmark.

Ganske samme Konklusion naar man til ved at betragte de mange geografiske Navne, der er sammensat af 1) et Egennavn eller et Fællesnavn + 2) en Tids-, Størrelses- eller Stedsbetegnelse (ny, gammel — stor, lille — Nord, Syd, Øvre, Nedre, Mellem, Middel).

Ofte oversættes intet af de to Led: New Zealand, Nova Scotia,

North Dakota, Lake Superior, Rio Grande del Norte, Sikiang (Vestfloden),Polynesien
mange Øer), Mikronesien (De smaa Øer).

Undertiden oversættes begge Led: Middelhavet, Mellemtyskland,
Sydhavet, Øvre Sø.

Endelig er det meget almindeligt — ofte fordi Egennavnet er uoversætteligt — at kun Tids-, Størrelses- eller Stedsbetegnelsen oversættes: Ny Guinea, Ny Mexico, Ny England, Vesteuropa, Øvre Nil.

Det vil fremgaa af de her valgte Eksempler, at Tids-, Størrelseseller ofte kan oversættes eller bevares efter Behag, saaledes at begge Former anvendes almindeligt (New — Ny Zealand, — Nord Dakota).⁷).

Dobbeltformer.

Under Begrebet Dobbeltnavne kommer de Tilfælde, hvor der findes Stavemaader for samme Navneform. Dem vil vi betegne som uægte Dobbeltnavne. Men i adskillige Tilfælde findes der etymologisk Navne for een og samme Lokalitet eller Region; især gælder det internationale Omraader som Have og Banker, men desuden omstridte Lande og Byer, Grænsefloder og Grænsepas.B) Nogle Eksempler skal nævnes: Det store Hav = Stillehavet. Polarhavet Ishavet = det arktiske Hav. Nordhavet = Grønlandshavet = Det norske Hav. Nordsøen = Vesterhavet. Kanalen = La Manche. Ostindien = Insulinde (omtrent_<= Indonesien). Holland = Nederlandene. = Karafuto (russ. jap.), Formosa = Taiwan (port., jap.). Grækenland = Hellas, Persien = Iran, Abessinien = tiopien Ityopya. Korea = Chosen = Työsen (europæiseret kinesisk Form, to japanske Transskriptioner). Men ogsaa i tve- eller flersprogede træffer man ofte flere Navne paa samme Lokalitet. Vi tager nogle Eksempler fra Brasilien og Europa:

Brasilien: Recife9) (portugisisk) = Pernambuco (indiansk), bety-

der resp. „Rev" og „Flod munder i Havarm".

---

7) I Former som Newfoundland, North(h)umberland o.s.v. bør Oversættelse i alle Fald ikke finde Sted.

8) Her ses rent bort fra Fællesnavnenes Dobbeltformer, f. Eks. Ocean — Hav („Sø" — holl. zee, eng sea), Flod — Elv, Mt. — Peak o. s.v.

9) Eller Cidade do Recife.

10) Fulde Navn: Santa Maria de Belém do Grao Parå.

11) Sao Salvador = Bahia, begge portugisiske Former afledt af Byens fulde Navn: Cidade de Sao Salvador da Bahia de Todos os Santos (Frelserens By ved Allehelgens Bugt). NB. Kun Byen har Dobbeltnavn, den tilsvarende Stat hedder Bahia (Estado da Bahia; jvf. Estado de Pernambuco, Estado do Parå 0.5.v.).

Rumænien: I Landskabet Transilvanien eller Ardeal (rumænsk), Erdély (magyarisk) eller Siebenbürgen( tysk) lever saavel Rumænere Magyarer og Tyskere i stort Tal. Her findes derfor ofte tre Navneformer almindelig anvendt:

rumænsk magyarisk tysk
Brasov Brasso Kronstadt
Sibiu Nagyszeben Hermannstadt
Oradea Nagy-Vårad Grosswardein

Andre europæiske Eksempler er: Reval = Tallinn, Daugava = Zapadnaja Dvina, Balaton — Platten See, Fünfkirchen = Pecs, Balkan = Stara Planina, Apsos = Semani, Akkermann = Cetatea Alba.

Endnu hyppigere end saadanne ægte Dobbeltformer (eller Polyformer) man de uægte Dobbeltnavne, hvor der blot er Tale om to eller flere forskellige Stavemaader for samme Ord. Det er et overordentligt almindeligt Forhold, især i tosprogede eller flersprogede Det gælder mange Landes Navne, især Koloninavne,

Kongo — Congo (tysk, engelsk = fransk = belgisk).
Kamerun — Gameroon — Caméroun (tysk, engelsk, fransk).

Ogsaa Grænsefloder, Grænsebjerge og Grænsepas har i Følge Sagens
i Reglen to eller flere Navneformer:

Rhein = Rhin = Rijn, Donau = Dunarea = Duna (magyarisk) — Dunav (jugoslavisk og bulgarsk) = Dunaj (russisk), (engelsk: Danube), Douro = Duero, Tejo = Tajo, Riesengebirge = Krkonose, = Sumava, Wasgenwald = Les Vosges, Brenner Brennero.

Store Floder, som f. Eks. Yangtse, har endog et særligt Navn for hvert enkelt Afsnit af Flodløbet (kun det nedre Yangtse bærer egentligste Forstand dette Navn, ovenfor kommer Chang(kiang), og Kinsha(kiang), Amazonas øvre Løb hedder o. s. v.

For at belyse de uægte Dobbeltnavne vil vi iøvrigt tage nogle
Eksempler blandt Navne i Belgien, Schweiz og Italien.

Belgien ((tysk), flamsk, vallonsk): Gent, Gand. Antwerpen, Anvers
(engelsk: Antwerp), Lüttich, Luik, Liege. Brüssel, Brüssel, Bruxelles.

Schweiz (tysk, fransk): Genf, Geneve, Neuenburg, Neuchåtel, Biel,
Bienne.

Italien: Napoli, Neapel (græsk: Neapolis, Ny By).
Roma, Rom.

Firenze (af fiorentia, blomstrende), Florens (tysk: Florenz).
Genova, Genua.

Milano, Mailand.

Puglie, Apulien (græsk: Apulia) ikke: Apm/lien)
Tevere, Tiber,

Der er iøvrigt Grund til at fremhæve, at geografiske Navne ingenlunde med Hensyn til Form og Stavemaade følger Sproggrænsernes Forløb. Historiske Forhold kan spille stærkt ind. Eksempelvis træffes spanske Navne og spansk Udtale langt inde i U. S. A.'s Omraade. I de gamle mexicanske Provinser, Californien, Arizona, New Mexico og Texas findes saaledes: San Francisco, Sacramento, San Joaquin, Monterey, Los Angeles, San Diego, Santa Fe, Las Vegas, Llano estacado (den indhegnede Slette), Colorado, San Antonio o. s. v. I vore Dages U. S. A. mærkes der endog en tydelig Tendens til at bevare spanske Navne¹²) og foretrække spansk Udtale for engelsk (Puerto Rico for Porto Rico, Colorado udtales Kolorado o. s. v.).

Til alle de Vanskeligheder, som skyldes flersprogede Omraader, kommer yderligere det Forhold, at der undertiden selv indenfor et enkelt Sprogomraade — ganske som i Danmark — kan træffes to Staveformer for een og samme Lokalitet og begge almindelig anvendt Ty, Djursland, Dyrsland, Gefle, Gavle, Alais, Alés, Yper, leper).¹³)

Endelser.

I det langt overvejende Antal Tilfælde, hvor et geografisk Navn ogsaa paa Dansk bevarer sin oprindelige eller „rigtige" Form, er Spørgsmaalet om Endelsen ganske simpelt, det bevarer samme Endelse hos det Folk, der bebor vedkommende Lokalitet. Men i visse Tilfælde sker der, uden at man kan tale om nogen Oversættelse, en Fordanskning af fremmede geografiske Navnes Endelser. herpaa er Rhinen, Californien, Pennsylvanien, Nilen, Libien, Normandief, Mongolief.¹⁴)

Ofte medtages et Fællesnavn som sidste Led i et geografisk Navn.
Undertiden udgør det da en uadskillelig Del af Navnet (Eng/and,
Frankrig^, men i andre Tilfælde kan det uden Gene udelades

---

12) Philippinerne staves dog stadig paa engelsk (sp. Islas de Filipinas).

13) I Reglen som Følge af, at en officiel Reform af Stavemaaden kun langsomt delvis trænger igennem.

14) Herhen hører ogsaa svenske Former som Algeriet, Tunesien, Antarktien.

(Nyasa, Nyasaland, Somali-land, Thai-land o. s. v.). Ved Congo kan det ikke medtages i den übestemte Form (Gongoland), men nok i den bestemte (Congolandet, Congolandene). Ved Madagascar, Angolao. bruges det overhovedet ikke („Madagascarland", „Angolaland"),Suffixet vil knyttet til et Flodnavn ofte betegnedennes (Nillandet, Eufrat-Tigris-landet, Posletten), men kan ogsaa angive et politisk Omraade: La Plata Landene, Rhinlandet o. s. v.).

Hvor Fællesnavnet „Land" har en mere fremmed Form, kan det under ingen Omstændigheder udelades (Turkmenistan, Afghani - stan). Det samme gælder som nævnt for en Række velkendte Landes men en Undtagelse kan da gøres ved nye Navneformer (Irland, men Eire). I det hele taget er der, som det vil ses, heller ikke paa dette Omraade Tale om nogen dyberegaaende Konsekvens, ikke engang indenfor det enkelte Sprogs Navneformer, endsige naar flere Sprog tages i Betragtning.

Sammenfattende kan man vist sige, at det vil være forbundet med overordentlige Vanskeligheder, for ikke at sige næsten umuligt, gennemføre konsekvente Navneformer og Stavemaader for fremmede geografiske Navne. Paa den anden Side hersker der indenfor Skole, Presse og Litteratur en saadan Forvirring m. H. t. geografiske Navnes Form, at en Standardisering er overordentlig paakrævet.

Hvis man derfor — i Lighed med „Dansk Stednavneudvalg" ¦— nedsætter et „Geografisk Navneudvalg" med det Formaal at redigere geografisk Navneliste egnet til Autorisation, vilde dets Opgave vist naturligt blive at søge en vis Konsekvens gennemført, man vilde næppe komme uden om en mere „individuel" Behandling af en Række kendte geografiske Navne saaledes, at man først derudover kunde lægge helt faste Retningslinier.

Sluttelig skal det fremhæves, at der med dette lille Indlæg i Diskussionen er taget Hensyn til fremmede, geografiske Navnes skrevne Form. Deres Udtale i Dansk er et andet vigtigt Problem, som kræver sin Løsning og nu i Radioens Tidsalder mere end nogensinde. først maa Spørgsmaalet om Skrivemaaden klarlægges. Sammenhæng dermed og derefter kan man saa fastlægge Regler for Udtalen.

Et Udvalg af Litteratur, som behandler herhenhørende og/eller
beslægtede Emner:

Årstal: Geografiske fremmednavn. Forslag til skrivemåte og uttale etc.
Kristiania 1932.

Wilh. Bonacker: Karten-Wörterbuch. Eine Verdeutschung fremdsprachiger
Berlin-Friedenau 1941.

J. J. Egli: Etymologisch-geographisches Lexikon. Leipzig 1880.
Rudolf Kleinpaul: Lander- und Volkernamen. Leipzig 1910.

Rudolf Kleinpaul: Die Ortsnamen im Deutschen, ihre Entwicklung und
ihre Herkunft. Berlin u. Leipzig 1912.

Erik Lund: Talrige Artikler i Salmonsens Leksikon Tidsskrift. Eksempelvis

Betydningen af nogle geografiske Navnes Sammensætningsled, Hefte
6, 1943, og Omdøbningen af vestpolske Lokaliteter, Hefte 2, 1945.

J. W. Nagl: Geographische Namenkunde. Metodische Anwendung der
namenkundlichen Grundsätze auf das allgemeiner zugängliche topographische
Leipzig und Wien 1903.

Permanent Committee on Geographical Names for British Official Use:
First General List of European Names, 1921, revid. 1928.
Second General List of European Names, 1923, revid. 1929.
First General List of Asiatic Names, 1921, revid. 1925 o. s. v. (Publiceret
Royal Geographical Society, London).
Edward Gleichen and John H. Reynolds: Alphabets of Foreign Languages
into English. Royal Geographical Society, London
2. ed. 1933.

U.S. Geographic Board: First Report on Foreign Geographic Names.
Washington, 1932.

SUMMARY The spelling of geographical names.

The article deals with the problems connected with the Danish spelling of foreign geographical names. (English, German or French transcriptions, various transcriptions of non-Latin alphabets so on). Besides polyforms and endings etc. it is especially discussed to what extent a translation actually lakes place of common geographical names, next whether the choice of translation — non-translation tak)es place according to fixed principles and finally if in the negative it ought to be attempted to encourage such a principle.

A majority of geographical names consists of 2 syllables, proper names and common names (f. inst. Skern a a, Øre sund). Very often the common name is left out (Køln, Prag, Eire, Alperne, Rhinen; but on the other hand Lenin grad, Singa pore, Eng land, Himmel bjerget, Hwang ho and so on); besides there are in theory 4, in actual practice 3 possibilities:

1) Neither proper name nor common name is translated: Mont Blanc, Loch Ness, Rio Negro and so on. If we aim at consequence, it is the most simple solution but it involves several strange forms not needed: La France, Deutschland, Chungkuo (Kina), Aralskoe More (Aralsoen) etc. The difference in spelling is often but slight (Skotland for Scotland, for Sverige) and if so the development of modern times trends to adaptation of the quite correct form.

2) Only the common name is translated: Atlanter havet, Andes bjergen Amazon floden etc. May be done consequently but thus many new and offensive forms of names will appear f. inst. Rocky Bjergene, Morenabj. (Sierra MJ, Tienbj. (shan), Hwang f loden (-ho), Manchu (-kuo) and Singa b y (pore). Great inconsistency is prevailing. Common names, which are commonly understood, are not translated (f. inst. Fluss, River, See, Lake, Gebirge, but Rio, Irmak, Bahr, Kiang, Ho, Gøl, Nor, Peak, Mont, Sierra, Serra are seldom or never translated. Sometimes in the same atlas you will find the Russian Chrebet translated (Ural b j.) but the South-Slavonic form is used direct (Stara Planina).

3) Both proper name and common name are translated: Forenede Stater, Det røde Hav, De blaa Bjerge, Saltsøstaden etc. This solution cannot consequently be effected as sometimes the proper name cannot be translated. If these forms of names are consistently effected to the greatest possible extent, the geographical names will get a very prosaic character and besides it will soon appear that the various names recur all over the world to an extent which cannot be imagined: Sorte Bjerge (Montenegro, Black Hills, Sierra Morena), Hvide Bjerge (Mont Blanc, Bianca Peak, Mauna Kea), Snebj. (Sierra Nevada, Schneeberg, Snowy Mountains), Røde Flod (Rio Colorado, Rio Bermejo, Kisil Irmak), Sorte Flod (Black River, Rio Negro), By (Medina), Gl. By (Civita vecchia), By (Napoli), Hvide By (Beograd, Belgorod), Hvide Bugt (Bahia Bianca), Hvide Hus (Casablanca), Møllehusene (Mulhouse), Havnen Krumme Horn (Krivoj Rog), Strøm (Fiume), Julekysten (Costa da Natal), Langø (Long Island) etc. etc.

Such a translation — as far as possible consequent, will render the
cultural connection between Denmark and foreign countries difficult
(atlas, literature, radio).

Quite the same result is obtained by considering the many geographical names, composed by 1) a proper name or a common name 2) an indication of time, size and place (Ny, Gammel -_— Stor, Lille — Nord, Syd, Øvre, Nedre, Mellem, Middel).

In short it may be said that it will be connected with extraordinary difficulties, not to say that it will be nearly impossible to carry through concequent forms of names and modes of spelling of foreign geographical On the other hand in the educational system, press and literature (among other things in dictionaries) such a confusion as to the form of geographical names prevails that a standardization is extremely needed.