Johan Hansen. 14. November 1861—27. Juni 1943.

Generalkonsul Johan Hansen tilhørte en højt anset Skibsrederslægt, i hvis tredie Generation han var ældste Søn. Det var derfor ganske naturligt, at han efter en Række Uddannelses- og Rejseaar gled ind i Firm- ""t C. K. Hansen, og at han, da Tidens Fylde kom, overtog Ledelsexi af denne meget store Rederi- og Skibsmæglervirksomhed. Hans Periode som Firmaets Overhoved blev meget begivenhedsrig baade med Højkonjunkturer og med Kriser, men hans stærke og velbalancerede Personlighed kom uforandret og urokket gennem begge Dele.

I Danmarks offentlige Liv blev Johan Hansen en fremtrædende Skikkelse. Hans liberale Aandsform førte ham i Aarhundredets Begyndelse sammen med ledende Venstrepolitikere, og han fik en betydelig Indflydelse paa Styret af saavel Rigets som Staden Københavns Anliggender. Saaledes sporer man hans Virksomhed i Udviklingen af Københavns Havnevæsen, hvor han som Medlem af Havnebestyrelsen fik Opgaver, der lige til hans sidste Leveaar laa ham stærkt paa Sinde. Han var endvidere Danmarks første Handelsminister og lagde Grundlaget for denne siden da saa vigtige Side af Danmarks Centraladministration. Paa talrige andre Omraader inden for det danske og internationale Erhvervsliv blev Johan Hansen en højt betroet Mand med stor Indflydelse og med store Forpligtelser.

Trods denne omfattende og meget krævende Virksomhed i det praktiske Livs Tjeneste fik Johan Hansen Tid og Kraft til paa helt andre Felter at erhverve sig Indsigt og Kundskab i et Omfang, som kun faa naar det. Han var meget belæst, ikke blot i dansk, men tillige i engelsk og fransk Litteratur, og til sit sidste Leveaar fulgte

han med dyb Interesse Nyskabelserne inden for dansk Poesi og dansk Prosa. Han var en fin og forstaaende Kender af det talte Ords Kunst, af Musik og af Malerkunst. Johan Hansens vidtspændende og paa visse Felter dybtgaaende humanistiske Livsindstilling var stærkt nationalt præget. Mange Sider af dansk Aandsliv skylder ham stor Tak for klog, virksom og taktfuld Hjælp, en Hjælp der ofte blev ydet i det stille, men til Gengæld yderst virkningsfuldt, fordi hans Instinkt og Kundskab i de fleste Tilfælde førte ham til en rigtig Bedømmelse af Personer og Situationer.

Denne Indstilling og Offervilje kom i høj Grad til Udfoldelse over for dansk geografisk Forskning. Johan Hansen fik tidligt Interesse ogsaa for denne Side af dansk Kultur, og gennem en lille Menneskealder ydede han sin Medvirkning ved Løsningen af mange og betydningsfulde Opgaver. En Række videnskabelige Ekspeditioner fik Støtte af ham, og ikke mindst blev det Kongelige Danske Geografiske Selskab Genstand for hans Omsorg og Velvilje. Allerede i 1911 indtraadte Johan Hansen i Selskabets Raad, og fra 1921 til sin Død var han Selskabets 1. Vicepræsident. Paa denne Post gjorde Johan Hansen et stort og for Selskabet saare vigtigt Arbejde. Ikke blot repræsenterede han Selskabet smukt og stilfuldt ved Møder, Kongresser, Modtagelser af fremmede Videnskabsmænd og lign., men i al Stilhed paatog han sig personligt at udføre eller medvirke til Gennemførelsen af særlige eller vanskelige Opgaver og ofte med det Ønske, at kun en ganske lille Kreds inden for Selskabets Ledelse maatte vide det. Selskabets Position i Dag skyldes for en ikke ringe Del hans Indsigt og hans Arbejde.

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab vil dybt savne Generalkonsul Johan Hansen, men hans Navn vil komme til at staa som et Samlingstegn for en Periode af Selskabets Historie, og vort Selskab vil længe mindes hans Godhed og Ligevægt, hans Uselviskhed og Pligttroskab, hans Klogskab og hans rige humanistiske Sind.

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab vil ogsaa i Fremtiden
bevare Erindringen om Johan Hansen med Tak for god Gerning i
den geografiske Videnskabs og i vort Selskabs Tjeneste.