Ibero-Amerikanisches Archiv. Jahrgang XVII. April-Juli 1943. Heft 1.-2. Herausgeber: Ibero-Amerikanisches Institut Berlin. Ferd Dümmlers' Verlag. (18X25 cm). 74 Sider.

Martin Behaims Globus fra 1492.

Denne meget berømte og ofte beskrevne Globus findes, som bekendt,
i Nürnberg som Germanisches Museums fornemste Stykke.
I Anledning af 450 Aars Jubilæerne for de store Opdagelser er der

udgivet et Værk med 92 fotografiske Gengivelser af Overfladens forskellige Del. Dette vanskelige og højst fortjenstfulde Arbejde er udført af Søfartshistorikeren Heinrich Winter, og det er første Gang, at en fotografisk Optagelse i systematisk Opdeling af Overfladen er givet, saaledes at Forstrækning af Billederne paa Kugleoverfladen betydelig formindskes. Meningen havde oprindelig været at opdele hele Overfladen i 12 lige store vertikale Spalter, saaledes at Globens Nulmeridian vilde staa som en lige Linie nøjagtig gennem Midten, naar alle 12 Dele lagdes sammen, ligeledes Æquator som en lige Linie paa tværs gennem midterste Zone. Imidlertid er Arbejdet blevet forstyrret af forskellige Grunde, hvorfor der maatte optages 13 vertikale Billeder og kun 7 Optagelser af Polarzonerne. Alligevel fremtræder Helheden ualmindelig tydeligt og forstaaeligt, og Værket vil utvivlsomt blive til stor Nytte for Studiet af geografiske Problemer fra den Tid.

Den behaimske Globus Betydning ligger deri, at den, bortset fra en lille Metalglobus fundet i Byen Leon, er den eneste i sin Art bevaret til vor Tid. Den giver en Idé om den dannede Verdens Forstaaelse af Jordens Geografi, umiddelbart inden Columbus opdagede Vestindien, og Vasco da Gama fandt Vejen til Indien. Amerika findes altsaa slet ikke; Atlanterhavet og dets vestlige Kyster er ganske utvivlsomt fremstillet efter Toscanellis meget omtalte, men desværre tabte Kort, som Columbus efter Sigende benyttede paa sin første Rejse over Atlanterhavet.

Paa Globen findes et Utal af Billeder og Tekster, saakaldte „Legender", men desværre giver den ledsagende Tekst, forfattet af Professor Oswald Muris, ikke nogen Oversættelse deraf eller Forklaring. Her synes nemlig Globens Værdi som historisk Dokument at ligge mere end i selve Landenes Beliggenhed.

Hvem var Martin Behaim? Saavidt man af de foreliggende Resultater kan se, er hans Betydning for de store Opdagelser betydeligt overdreven. Han siges at have været en berømt Navigatør, men efter hans Globus at dømme kan dette ikke være rigtigt, hertil er de af ham selv berejste Landes Beliggenhed alt for svævende. Han siges at have lært Astronomi af sin Landsmand, den berømte Regiomontanus, men det eneste Bevis herfor er, at han levede paa samme Tid. Han siges at have indført Regiomontanus Ephemerider og den af ham beskrevne Jacobsstav (Instrument af Træ til at maale astronomiske Vinkler) i den portugisiske Søfart, men heller ikke denne Paastand synes holdbar, idet det maa anses for givet, at Grundlaget for Portugisernes Navigation paa Opdagelsestiden var Joseph Vincinco's Oversættelse af den spansk-jødiske Astronom

Rabi Abraham Zakuto's astronomiske Tabeller, ligesom Jacobsstaven, der allerede dengang var kendt (beskrevet af Ben Gerzon 1420) ikke menes at have haft nogen Betydning, idet Astrolaben almindeligvis brugtes. Imidlertid vides det, at Behaim var Medlem af den berømte „Jonta dos Mathematicos", en af Kong Jao II i 1484 nedsat Kommission af Sagkyndige til Undersøgelse af alle Spørgsmaal vedrørende Opdagelser af fremmede Lande. Maaske har Behaim haft Betydning som berejst Købmand, men sikkert ikke som Astronom eller Navigatør.

Een Ting er i alt Fald givet, nemlig at det er Martin Behaim,
der har fremstillet Globus'en i Nürnberg, og det maa Eftertiden
være ham taknemlig for. Carl V. Sølver.