Fridlev Thøgersen: Danmarks Moser. Beretning om Hedeselskabets systematiske Eng- og Moseundersøgelser. 170 Sider. 25 X 17 cm. Talrige Kort. Viborg 1942.

Bogen er Resultatet af en Række indgaaende Undersøgelser af vore Moser væsentlig med Henblik paa Fremstillingen af Brændtørv. Foranledningen til disse Undersøgelser var de mange Tørv af daarlig Kvalitet, der kom paa Markedet under Verdenskrigen 1914_—18. Der havde allerede flere Gange tidligere været Planer fremme om en detailleret Undersøgelse af de danske Moser, men først efter at Moserne var blevet henlagt under Det danske Hedeselskab, kom der Resultater ud heraf. I 1918 stillede Professor Dr. phil. A. Mentz Forslag om en landsomfattende Undersøgelse af Moserne. Denne Undersøgelse skulde bl. a. kaste Lys over, hvilke

af vore Moser der ikke maatte benyttes til Fremstilling af Brændtørv, fordi Tørvens Kvalitet var for ringe, og hvilke der ikke burde afgraves, fordi de allerede var omdannet til rationelt dyrkede Enge og Agre. Resultatet blev Dannelsen af Selskabets „Rekognosceringer af Mosearealer over 25 ha", hvis Arbejde udførtes i Aarene 1919^—21. „Rekognosceringerne" blev senere efterfulgt af Hedeselskabets Eng- og Moseundersøgelser, efter hvis nye Principper man nu medtog alle Mosearealer over 5 ha, idet man ved et Moseareal forstod en Strækning med mindst 30 cm Tørvemasse. Denne Definition afviger fra den tidligere anvendte botaniske, efter hvilken man kun tog Hensyn til Vegetationen. De nye Undersøgelser paabegyndtes i 1921, og ved Hjælp af talrige Boringer fik man et udmærket Billede af Moserne. Det store Arbejde blev først færdigt efter Krigsudbruddet i 1939.

Med Henblik paa den fremtidige Udnyttelse har man inddelt
Moserne i 4 Klasser efter følgende Definition:

I. Moser, der paa Grund af for stort Askeindhold eller af andre
Aarsager ikke kan eller bør bruges til Fremstilling af Brændtørv.

11. Moser, der vel indeholder brugelig Brændtørv, men hvor Dybden er saa ringe, eller Moserne allerede afdrevet saa stærkt, at de nu kun har Interesse for Fremstilling af Tørv til den paagældende Egns Beboere.

111. Moser, der kan benyttes til Tørvefremstilling i større Stil.

IV. Moser, hvor Tørvemassen er af saa let Kvalitet, at den ikke
med Fordel med de hidtil kendte Metoder kan udnyttes til
Fremstilling af Brændtørv.

Efterhaanden som Undersøgelserne, der foretoges amtsvis, forelaa færdige, publiceredes de i Form af en tabellarisk Oversigt ledsaget af Kort og en lille Beskrivelse. Tabellerne giver Oplysninger om Mosens Navn, dens Størrelse, Beliggenhed, om det er en Lav-, Overgangs- eller Højmose, den gennemsnitlige Tørvedybde, Askeindholdet i % og Aaret for Undersøgelserne. For Klasse Ill's Vedkommende er endvidere angivet Afstanden fra Station, det beregnede Indhold af Raatørv i Tons, Antal Tørv pr. Ton, Tørvens Brændværdi og Undergrundens Beskaffenhed. Hver Beskrivelse er ledsaget af Kort, hvorpaa Moserne er indtegnet og forsynet med Nummer, hvorefter enhver interesseret kan slaa op i Tabellerne og der finde alle de Oplysninger, der er nødvendige forinden en rationel Udnyttelse af Mosen. Disse detaillerede Undersøgelser er

delvis Grunden til, at vi saa hurtigt har været i Stand til at forøge
vor Tørveproduktion i den Grad, som det er sket.

Under normale Forhold, det vil sige i Fredstider, hvor Tilførselérne af udenlandsk Brændsel er tilstrækkelige og til rimelige Priser, ligger Tørveproduktionen paa ca. V 2 Mill, t, men allerede i 1940 oversteg Produktionen 1918's Produktion (Verdenskrigens højesie) og naaede 2,5 Mill, t, og i 1941 steg den yderligere til 4.7 Mill. t. Da alt taler for, at Produktionen er steget endnu mere i 1942, er det interessant at se, hvor lang Tid vore Beholdninger vil kunne slaa til. Derfor har man foretaget en Sandsynlighedsberegning over vore Forraad af brugelige Tørv (d.v.s. Kl. II + III+IV). Efter denne Beregning kan man sætte hele Danmarks Forraad til 145,3 Mill. t. Heraf findes alene de 117,1 Mill, t i Jylland og 28,2 Mill, t paa Øerne. Bedst forsynet blandt alle vore Amter er Aalborg med 45,2 Mill, t, derefter følger Hjørring og Randers Amter med henholdsvis 11,9 og 11,1 Mill. t. Af de jyske Amter er Thisted Amt med kun 0,8 Mill, t daarligst forsynet. Det, der præger de jyske Moser, er de store Højmoser i Midt- og Nordjylland, hvis Tørv næsten alle kommer i Klasse 111 (den bedste). Højmoserne er ikke saa fremtrædende paa Øerne, og Øernes Beholdning af gode Tørv er derfor heller ikke saa store. Bedst stillet er Holbæk Amt med 5.8 Mill, t, hvoraf alene de 2,9 falder paa Aamosen. Yderligere 0,9 Mill, t ligger i den Del af Mosen, der hører til Sorø Amt. Efter Holbæk følger Præstø Amt med 5,2 Mill, t (Holmegaards Mose 1,5). Øernes øvrige Amter har mellem 3 og 4 Mill, t med Undtagelse af Københavns Amt (1,0 Mill, t) og Bornholms Amt (kun 0,2 Mill. t).

De største jyske Moser er LI. Vildmose med 4,2 Mill, t i Klasse 111, St. Vildmose (2,5 Mill, t), Lundergaards Mose ved Kaas (2,5 Mill, t), Maästrup Mose ved Tolne (2,0 Mill, t), Svoldrup Mose Vest for Aars (1,2 Mill, t), Skalsaadalen i Viborg Amt (1,1 Mill, t), Fuglsø Mose i Djursland (1 Mill, t), Blaahøj Mose i Vejle Amt (1,7 Mill, t) og Kliplev Mose i Sønderjylland (0,9 Mill. t).

Tørvemoserne er ikke jævnt fordelt over Landet. Som Helhed fremgaar det af Kortene, at Midtjylland og især Nordjylland med Undtagelse af Thisted Amt er overordentlig vel forsynet. De store Smeltevandsdale fra den jyske Højderyg og Vest paa har store Forraad af Tørv, og det samme gælder de marine Flader fra Senog Postglacialtiden i Nordjylland. Daarligst forsynet med Moser er det østlige og vestlige Sjælland, det vestlige Lolland, Bornholm, det østlige og nordlige Fyn, Haderslev Amt og Egnene Syd for Horsens og Vejle. De noget mindre Øer som Læsø, Samsø, Taasinge, Fanø og Rømø har slet ingen Moser over 5 ha.