Geografisk Tidsskrift, Bind 43 (1940)

Hans Pellersson: Oceanografi. Vetenskapen om Havet. 274 S (12X19 cm), 100 Fig. Albert Bonnier, Stockholm 1939. Pris Kr. 7,25.

N. N.

Side 153

Man har længe savnet en almenfattelig Fremstilling paa et skandinaviskSprog
af Oceanografiens Resultater, Methoder og Problemermed

Side 154

mermedsærligt Henblik paa nyere Undersøgelser. Der findes vistnokikke selv paa Verdenssprogene i Øjeblikket nogen Redegørelse, som paa nogenlunde tilfredsstillende Vis løser denne Opgave, og Hans Petterssons nye Bog er derfor et højaktuelt Hjælpemiddel i Oplysningens og Undervisningens Tjeneste.

Den mest benyttede af de ældre Fremstillinger er vistnok Schott's Meereskunde, Sammlung Göschen, som adskillige Steder ligefrem er benyttet som Lærebog. Anmelderen vilde mene, at Hans Petterssons Bog bør kunne dække det skandinaviske Behov, selv om det sikkert vil blive nødvendigt at foretage en Supplering og Omlægning af visse Afsnit.

Forfatterens og hans Faders Medleven og Medvirken i Oceanografiens Udvikling fra denne Videnskabs Begyndelsesaar kommer klart til Udtryk i den Fortrolighed med Emnet og den Sikkerhed i Valget og Fordelingen af Stoffet, som betyder saa meget for Balancen i en Bog, men det bør erindres, at Bogen ikke er skrevet som Lærebog og heller ikke foregiver at være det.

Stofdispositionen afviger ikke synderligt fra den i større Haandbøger anvendte. Forfatteren har set det som sin Opgave at give en Oversigt over Havets fysiske, kemiske og dynamiske Forhold, og har kun i ringe Grad følt sig foranlediget til at gaa ind paa biologiske Spørgsmaal, idet disse i det væsentlige behandles i sidste Kapitel under Titlen „Havets produktion af nyttigheter".

Fremstillingen udmærker sig ved stor Klarhed og Overskuelighed, Illustrationsmaterialet er godt, og Anvendelsen af videnskabelige tekniske Betegnelser er saa stærkt indskrænket, at Bogen bør kunne læses af alle.

Blandt Bogens Afsnit bør man maaske nok særlig fremhæve det om Tidevandet samt Kapitlet „Havets Bølger" og „Lyset i Havet". Det er bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes Forfatteren at medtage visse vigtige Resultater af ganske nye Undersøgelser, som ellers kun findes behandlede i den spredte og ikke let tilgængelige Speciallitteratur. Saaledes er omtalt de nye kemiske Arbejder over Havvandet og Havorganismernes Indhold og Omsætning af de Grundstoffer, som forefindes i smaa Mængder, men hvis Tilstedeværelse og kvantitative Forhold ikke desto mindre er en væsentlig biologisk Faktor. Endvidere omtales f. Eks. Piggots Anordning til at drive et Rørbor ned i Havbunden selv paa store Dybder ved en Eksplosion i „Røret"s Hoved. Nævnes maa endvidere Referatet af de nye Undersøgelser over Atlanterhavets Dybdecirculation samt Forfatterens egne betydningsfulde Undersøgelser over Lysforhold i Havet.

Side 155

Martin Knudsens grundlæggende Arbejder over Havvandets fysiske og kemiske Relationer omtales ret udførligt, og ligeledes C. G. Johs. Petersens Undersøgelser over Bændeltang, medens Anmelderen forgæves har eftersøgt en Omtale af samme Forskers Arbejder over Havbundens biologiske Bonitering, der saavel i methodisk Henseende som m. H. t. praktiske og videnskabelige Resultater har haft afgørende Betydning for Udforskningen af Havbunden. Man vilde f. Eks. vente at finde en Omtale af Johs. Petersens

Der er saaledes Grund til at glæde sig over Fremkomsten af Hans Petterssons Oceangeografi, der er kommet til at staa som Redegørelsen overfor Offentligheden af en hel Tidsalders samlede, internationale Anstrengelser. Det kan næppe betvivles, at Aarene 1925—40 i Fremtiden vil staa som en yderst vigtig Periode i Havforskningens Historie, og naar de internationale Havundersøgelser en Gang ad Aare paa ny kan organiseres og udføres, vil Grundlaget være et andet og langt stærkere end det, som forelaa, da man efter Krigen 1914—18 knyttede de Traade, som dengang var sønderrevet.