Alwin Pedersen: Et Naturens Reservat. 12 Sider Tekst, talrige Illustrationer, et Kort (17X29 cm). Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag. København 1940. Pris: 8,75 Kr.

Gennem adskillige Aar har man drøftet Ønskeligheden af at oprette et Naturreservat i Østgrønland, og man har til Gunst for en saadan Tanke anført saavel fredningsmæssige som praktiske Grunde. De fredningsmæssige Argumenter paapeger Ønskeligheden af at skaane de store arktiske Pattedyr, navnlig Moskusoksen og de store Havdyr. Disses Antal pr. Arealenhed er nemlig relativt ringe, og Bestandens Fornyelse saa langsom, at en intensiv Anvendelse af moderne Jagtvaaben betyder den alvorligste Trusel for disse Arters fremtidige Bestaaen. Selv om man ikke regner med en fuldstændigUdryddelse ved selve Jagten, kan man befrygte, at en

svækket og t'aatallig Bestand under en ugunstig Situation, f. Eks. en Epidemi eller en Sulteperiode, fuldstændig kan udslettes. Fra et naturvidenskabeligt Synspunkt vilde det være beklageligt, om en saadan Skæbne skulde ramme f. Eks. Moskusokse eller Hvalros.

Fredningens økonomiske Betydning er først og fremmest begrundet i det Forhold, at der lever en efter Omstændighederne ret talrig og stærkt voksende indfødt Befolkning i Østgrønland. Dennes Ernæring maa nødvendigvis i første Række baseres paa Dyrefangst, og en væsentlig Reduktion af Bestanden vil rumme den største Risiko for Grønlænderne. Det vil vistnok blive nødvendigt for at sikre den indfødte Befolknings Ernæring at indrette et fredet Omraade, hvor Dyrenes Formering kan finde Sted, og hvorfra Bestanden kan suppleres, hvis Dyrenes Antal i de egentlige Jagtfelter skulde blive reduceret for stærkt. Det vil tillige være praktisk at regulere Fangsten af Pelsdyr, fordi man kun derved kan opnaa en passende Balance mellem Bestandens Forøgelse og Afgang.

En total Fredning af visse Omraader og en begrænset Fredning af visse Arter er da ogsaa i adskillige Aar blevet anset for hensigtsmæssig saavel i arktiske som i antarktiske Egne. I Antarktis har man med stort Held gennemført Bestemmelser af den Art, og ikke mindst er det bemærkelsesværdigt, at Norge har gennemført store Indskrænkninger i Jagten paa Spitzbergen og derved forhindret de større Jagtdyrs omtrentlige eller totale Udryddelse.

I Vestgrønland er der allerede sket Ulykker af den nævnte Art, og i Østgrønland har man hidtil ikke gennemført betryggende Fredningsbestemmelser. Det kan imidlertid ikke stærkt nok fremhæves, at den nu stedfindende Rovdrift af Østgrønlands Vildtbestand paa en eller anden Maade maa bringes til Afslutning, i modsat Fald vil Udviklingen uvægerlig ende med en Katastrofe, og tragisk nok, uden at nogen egentlig har haft nogen Glæde af det.

Efter de foreliggende Oplysninger er det af Alwin Pedersen foreslaaede
Reservat mellem 78° og 75° n. Br. vel egnet og formentlig
tilstrækkelig stort.

De mange Billeder i Alwin Pedersens nye Bog illustrerer levende og virkningsfuldt den nordøstgrønlandske Dyreverdens haarde Livskaar. Motivvalg og Fotografering er upaaklagelig, og Reproduktioneni sig selv god, selv om Anmelderen ogsaa til dette Formaalvilde fortrække Autotypi for Dybtryk. Den indledende Tekst indeholder en kort Redegørelse for det ovenfor skitserede Problem: Den østgrønlandske Dyreverdens fremtidige Bestaaen, men Udformningener desværre i rent formel Henseende ikke pletfri. Stilen er noget tung og usoigneret, og de 6 Sider Tekst er ikke blevet det

Krav om Handling, som ikke kan modstaaes, og det Udtryk for et Mandfolkesinds stærke Følelse af den Ret og Rimelighed, som bærer en Sag oppe over alle Vanskeligheder. Det maa imidlertid haabes, at Billedernes Skønhed og Kraft vil formaa at øge Interessenfor denne Sag, som maaske er fuldstændig afgørende for ØstgrønlandsBefolkning Fremtid, nemlig Oprettelsen af det Forraadskammer,hvorfra den østgrønlandske Dyrebestand ogsaa i Fremtidenkan tidenkanhente Fornyelse og Livskraft.