Herbert Louis: Das natürliche Pflanzenkleid Anatoliens. Geographische Abhandlungen, begründet von Albrecht Penck. Reihe 111, Heft 12. 132 S. (12X19 cm), Kort, Profiler, talrige Illustrationer. J. Engelhorns Nachf. Adolf Speemann, Stuttgart 1939.

Forfatteren er Professor ved Universitetet i Ankara og har saaledeshaft Lejlighed til ved Selvsyn at studere Vegetationsforholdenei Lilleasien. Efter en kort Indledning gives en Oversigt over Landets Naturforhold, og Forskellen, der findes som Følge af disse mellem Steppevegetation, subtropisk og tempereret Skovvegetation.Herefter følger et Afsnit om Steppeegnene og deres Grænse mod Skovene. Stepperne findes i Landets temmelig tørre Indre, hvor den aarlige Nedbør gaar ned til 30^—40 cm eller stedvis endnu mindre. Paa lavere liggende Steder med meget hed Sommer kan

Klimaet ogsaa med en Aarsnedbør paa 50 cm være ugunstig for Skovvækst. Nedbøren er rigeligst om Vinteren, Foraaret og Forsommeren,men da Nattefrost endnu er hyppig i April, maa Vegetationenkunne nøjes med en kort Vegetationstid. Kun hvor Grundvandetlangs Floder og Bække naar helt op til Overfladen, findes Træer og Buske, navnlig Elæagnus hortensis, Poppel, Pil, Platan og Tamarisk med Undervegetation af Siv og Star. Steppernes Vegetationbestaar væsentlig af Græsser og andre Urter, hvoriblandt mange enaarige Planter, Løg- og Knoldplanter og paa de edafisk og klimatisk tørreste Steder mange Dværgbuske og Halvbuske, navnlig tornede Ærteblomstrede, Læbeblomster og Kurveblomster.

Da Nedbøren i Bjergene er større end paa Højsletterne har de højere Bjerge Mulighed for Skovvækst, og der findes derfor i Landets Indre en nedre Skovgrænse. Bestemmelsen af denne er imidlertid vanskelig, da Agerbrug og Kvægavl mangfoldige Steder har medført Rydning af Skoven, hvor Klimaet muliggør dens Eksistens. Forfatteren har undersøgt adskillige Skovpletter i Ankaras Omegn og har der fundet, at de ikke er Skovenes Forposter paa særlige gunstige Lokaliteter, men at de er Relikter af et tidligere videre udbredt Skovomraade, som er indskrænket ved Kulturen.

Ved kritisk Undersøgelse af et stort Antal Skovrester er det dog lykkedes omtrentlig at bestemme Skovvækstens nedre Grænse. I Omegnen af Ankara maa den saaledes anslaas til ca. 1200 m. I den vestlige Del af Indlandet træffes vilde Frugttræer og Enebær som Vidnesbyrd om tidligere Skovvækst allerede ved 600 m, medens Skovvækstens nedre Grænse ved Kayseri først findes i en Højde af 1400 m, og endnu længere mod Øst ved 1700 m, ved Eufrats Kilder endog ved 1900—2000 m. Ogsaa i det Indre af det europæiske Tyrki er Steppe herskende, men her synes Mulighed for Skovvækst allerede at indtræde ca. 100 m over Havfladen.

Skovvækstens øvre Grænse ligger indenfor Nord- og Vestkysten ved ca. 2000 m, men stiger i Eufrats Kildeomraade til 2800 m. Over Skovgrænsen findes dels Urter af den sædvanlige alpine Type, men dernæst ogsaa Steppeplanter som tornede Polstre af Astragalus og Acantholimon. Det er naturligt, at Skovenes øvre Grænse ligger lavere i Kystegnene end i Indlandet, da Sommervarmen er størst i Landets Indre.

Medens det første Afsnit af Bogen behandler Steppeomraaderne i Tyrkiets Indre og Skovomraadernes nedre og øvre Grænser, beskriverden sidste Del af Bogen Skovomraaderne. De deles i vinterhaarde(tempereret Klima), moderat »vinterhaarde (Overgangsklima)og kuldefølsomme (subtropisk Klima). Alle tre Grupper

underafdeles i xerofile og mesofile Skove. Krat regnes med til Skovene.Paa Bjergene i den sydøstlige Del af Tyrkiet træffer man Stepper paa Sletterne ved øvre Tigris, men hvor Bjergenes Højde overstiger ca. 800 m er der endnu bevaret Pletter af træagtigEnebær (Juniperus excelsa), sommergrønne Ege og andre indblandede Løvtræer. Skovene er meget aabne, og ved Hugst ofte forvandlede til Krat. De regnes til de vinterhaarde Tørskove. Ogsaa længere mod Syd i det nordlige Iraq kan paa Bjergene, der naar højere end 900 m, træffes Skove af samme Type, som kun forandrersig lidet indtil den øvre Skovgrænse. Skove af Enebær, løvfældendeEge og Fyr (Pinus nigra) er ligeledes hyppige i det indre Anatolien, hvor Bjergene er høje nok til Skovvækst. Paa Bjergene ved Plateauets sydlige Rand indenfor Sydkysten afløses Egeskoven i nogen Højde af Naaleskov, væsentlig dannet af Enebær (Juniperus excelsa og J.foetidistima). Cypres (Cupressus horizontalis), Geder (Cedrus Libani) og Ædelgran (Abies cilicicaj. Mod Nord findes i Reglen et Bælte af Egeskov mellem Steppen og Naaleskoven, men paa Sydskraaningen naar Naaleskoven helt ned til den mediterane Makiregion med dens Krat af Trælyng og de sædvanlige Makibuske: Myrte, Oliven, stedsegrønne Ege, Cistus o. s. v. Indenfor Vestkysten trænger Makivegetationen ind i flere af de Dalsystemer, som fører ud til Vestkysten. Paa Bjergene og i Indlandet afløses de af Egeskovene.Paa de højere Bjerge er Klimaet mere regnrigt end i Landets sydlige Del, og Skovene her er derfor ikke længere prægedeaf Sommertørken. Man finder her Bøg (Fagus orientalis) og Ædelgran (Abies Bornmülleriana) i Stedet for Tørskovens Træarter.Mange Steder dannes Mor i Skovbunden. Den mediterane Makivegetation er ogsaa herskende paa Trakiens Sydkyst og LilleasiensNordkyst, men da dens øvre Grænse allerede ligger i en Højde af ca. 100 m (længst mod Øst lidt højere), er dens Omraade reduceret til et yderst smalt Bælte langs Kysten. For oven afløses Makierne af løvfældende Skove, som paa Grund af Nordkystens store Nedbør har en særlig yppig Karakter. I Løvskovenes nedre Del er endnu indblandet en Del stedsegrønne Buske og Smaatræer, som dog næsten alle forsvinder i ringe Højde. Blandt de sommergrønneTræer kan nævnes Eg, Bøg, Kastanje, Avnbøg, Gran (Abies Bornmülleriana og A. Nordmanniana), Fyr (Pinus silvestris)og mange andre Træarter. Bag Hovedkæden afløses Mesofytskovenaf

Bogen afsluttes med et godt Sagregister og 3 Kort (1:1,000,000)
over Højdeforhold, nedre Skovgrænse, Vegetationsregioner og
endelig et Blad med en Del Profiler. I Teksten findes et Kort over

den øvre Skovgrænses Højde samt 11 Tavler, hver med 4 fortrinlige
og oplysende Vegetationsbilleder, for en væsentlig Del reproducerede
duceredeefter Forfatterens egne Fotografier.