Graham Hutton: Donau, Europas Skæbne. 233 S. 21X15 cm. Kbhvn. 1939. H. Hagerup. Pris: 5,75 Kr.

Den engelske Nationaløkonom Graham Huttons Bog, der nu foreligger i dansk Udgave ved Iver Gudme, og forsynet med Forord af Nie. Blædel, kom frem i Februar, altsaa før de voldsomme Forandringer i Europa satte ind. Begivenhedernes mægtige Udvikling har maaske ikke overalt fulgt de Baner, som Hutton anser for at være de sandsynligste, men Bogen har alligevel derfor ikke paa nogen Maade mistet sin Aktualitet. Den Klarlæggelse, som den bringer af de økonomiske og politiske Faktorer, der spiller den afgørende Rolle i de for Europa skæbnesvangre Tider, er af en saa betydelig Værdi, at den altid vil staa som et af de vigtigste Bidrag til Belysningen af den Udvikling, vi oplever i disse Tider.

Med videnskabelig Grundighed og Nøjagtighed oprulles her de mange Problemer, der er medvirkende til at bestemme denne Udvikling. I de tre Dele, Bogen omhandler — nemlig 1) det nye Donau, 2) den økonomiske Faktor og 3) Politik og Magter — analyseres de politiske, økonomiske og trafikale Forhold saaledes, at de klare Linier efterhaanden træder frem, og man øjner Sammenhængen

mellem de mange, tilsyneladende vidt forskelligartede Begivenheder,
der som et endeligt Maal gaar ud paa at sikre Tysklands Indflydelse
over Sydøsteuropas Korn- og Mineralrigdom.

Skabelsen af Rom-Berlin Aksen var et betydningsfuldt Led i disse Bestræbelser; den skabte en Barriere mellem Vest- og steuropa, og gjorde Donauomraadets Jernbanenet afhængigt af Tyskland. Af denne Grund var det ogsaa, at Tyskland i September 1938 satte sig meget kraftigt imod, at Ungarn fik Ruthenien og dermed fælles Grænse med Polen, saaledes at disse to Stater kunde danne en Blok omkring Tysklands Grænser i Øst og Sydøst.

Det første Fremstød mod Sydøst — Østrigs Tilslutning til Riget — gav Tyskland adskillige Gevinster m. H. t. Mineraler og Træ; blandt andet mærkedes dette med Mineralet Magnesit, der anvendes til Fremstilling af Magnium og lette Metaliegeringer og som derfor betyder meget i Flyvemaskinefabrikationen. Østrig, der er Hovedproducenten af dette Mineral, kunde her tilfredsstille hele Tysklands Forbrug. Yderligere kom de værdifulde østrigske Jernmalmlejer Tyskland til gode; disse producerede dog kun et Par Hundrede Tusinde Tons udover, hvad Østrig selv havde Brug for, og kunde saaledes ikke dække Tysklands Behov af udenlandsk Jernmalm, der i 1938 ansloges til 20 Mill. Tons. Ligeledes kunde Østrig levere godt en Trediedel af Tysklands Behov paa Træ, medens det m. H. t. Kornvarer og Tekstilstoffer kun forøgede Tysklands Mangler.

Anneksionen af Østrig berørte Italien paa en følelig Maade. Dette Land var en af Østrigs vigtigste Kunder og plejede f. Eks. at aftage 30^—50 % af Østrigs Tømmereksport, der imidlertid nu skulde gaa til at hjælpe Tyskland. „Italien er nu økonomisk mere afhængig af Tyskland end nogensinde før". Ogsaa for Trieste var Anneksionen af Betydning. 1937 kom 33 % af Triestes søværts Handel til Omverdenen fra Østrig, medens 20 % af den til denne By indkomne Handel var bestemt for dette Land. Efter Østrigs Anneksion blev Trieste mere afhængig af Tyskland, og Bremen og Hamburg søgte at faa den mellemeuropæiske Trafik bort fra Trieste ved at notere langt lavere Fragtsatser.

Anneksionen med Østrig og Czekoslovakiet forøgede i høj Grad Tysklands Indflydelse paa Hjælpekilderne i Sydøsteuropa, men gav det samtidig en Række økonomiske Problemer, og for at udnytte de vundne Fordele „maa Riget helt omfordele sin Import- og Eksporthandel". Men en saadan tysk økonomisk Ekspansion mod Sydøst og den meget kraftige Udnyttelse af disse Omraaders Hjælpekilder kan ikke tolereres af England og andre Stormagter og vil

før eller senere føre til Krig. En saadan Krig forudser Hutton naar som helst. „Den virkelige Fare for Europa — og det er en lige saa frygtelig Ting at sige — er ikke saa meget en øjeblikkelig europæisk Krig, som en Fortsættelse af en saadan Tilstand, som i disse sidste fem Aar er blevet kaldt Fred". Dog spaar han, at de indre konomiske Svagheder og Raastofmangelen vil bevirke, at Tyskland og Italien ikke vil kunne staa en Krig paa to Aar igennem.

Den indholdsrige og tankevækkende Bog vil finde en vid Læsekreds — og med Rette. Den kan maaske siges at være noget tung at arbejde sig igennem, men er det gjort, har man ogsaa faaet virkelig Besked om disse yderst aktuelle Problemer.