Geografisk Tidsskrift, Bind 41 (1938)

Jens Daugaard-Jensen. 1871-1938.

Allerede fra 1894 var Jens Daugaard-Jensen knyttet til den grønlandske Administration, og i mere end 25 Aar, fra 1912 til sin Død, var han Direktør for Grønlands Styrelse. I denne lange Virketid prægede hans stærke Personlighed paa mange Maader saavel Udviklingen i Grønland som Forholdet GrønlandOmverdenen, specielt Moderlandets Forhold til Grønland.

Det blev Daugaard-Jensens Opgave at holde Linjen i den danske Administration i Grønland ved roligt og maalbevidst at bane Vejen for det, som skal komme, uden at ødelægge det Læ mod udefra kommende voldsomme Omvæltninger, der maa anses for en Nødvendighed, hvis det grønlandske Folk skal naa en saadan Udvikling og Modenhed, at det kan vinde fornøden Styrke til fri Forbindelse med den øvrige Verden.

Ingensinde i Grønlands Historie har Presset udefra været saa stærkt og saa forskelligartet som i vore Dage. Erhvervsgeografiske, kulturelle, økonomiske og politiske Faktorer forlanger at blive indarbejdede i det bestaaende System og truer undertiden med at sprænge dette. Man behøver kun at nævne enkelte Led i Udviklingen i Grønland under Daugaard-Jensens Direktørtid for at forstaa Omfanget af de Opgaver, som han kom til at staa overfor. Hele Grønland er nu underlagt Grønlands Styrelse, Befolkningstallet er i sund og jævn Vækst, Administration og Retsvæsen i selve Grønland er omordnet og centraliseret, Oplysnings- og Sundhedsvæsen er tilrettelagt efter nye Systemer under Anvendelse af helt nye Hjælpemidler, den gamle Erhvervskultur er overalt blevet stærkt ændret, og i visse Egne har det været nødvendigt, og lykkeligvis ogsaa muligt, at finde helt nye Veje for Befolkningens Arbejde og Ernæring, og sidst men ikke mindst bør det nævnes, at det er lykkedes at føre Grønland uskadt og übeskaaret gennem Krigens og Efterkrigstidens urolige Aar.

Under disse Vilkaar gjorde Daugaard-Jensen sin Gerning, og alle, som mødte ham, hvad enten de var enige med ham eller ikke, maatte erkende, at han af al sin Styrke og Vilje kæmpede for det, som han ansaa for rigtigt.

Side 119

DIVL1662