Geodætisk Instituts Kort over Grønland. 1:250,000.

I Aarene 1936^—37 er udkommet et Antal Blade baade fra Vestog Østgrønland. Bladenes Udstrækning fra Syd til Nord er I°, og Bladene betegnes paa særdeles overskuelig Maade. Først angiver et Bogstav: V eller 0, om Bladet hører til Vest- eller Østgrønland, derefter angives den Breddekreds, som danner Bladets sydlige Begrænsning, og endelig følger et Tal, som angiver, om det paa Bladet fremstillede Areal ligger nærmest Havet eller længere inde ved Fjorden eller paa Indlandsisen med dens Nunataqer. Signaturerne er de samme som paa de først udkomne Blade (Anmeldelse i Geografisk Tidsskrift, 36. Bd. p. 139).

Til Opmaalingen er foruden Triangulation i vid Udstrækning anvendt fotogrametrisk Maaling fra Flyvemaskine. Vil man danne sig et Indtryk af, hvormeget Geodætisk Instituts Opmaalinger har forandret det grønlandske Kortbillede, kan man sammenligne med Kortet i Værket Greenland Bd. 111, som fremstiller, hvad man vidste

1929 om Kystlinjen og om Begrænsningen af nediset og isfrit Land. Kortene fra Vestgrønland omfatter Bladene 68, I—2;1^—2; 69, I—2; 70, I—21^—2 og 71, I—2.1^—2. Allerede paa det sydligste Bladpar er Fremskridtet iøjnefaldende endog paa det Blad, som er nærmest Kysten, men langt større er det paa det inderste Blad, hvor de forhen ganske ukendte, indre Forgreninger af Fjorden Arfersiorfik er blevet kortlagt. Paa det næste er navnlig Kortlægningen af Firnernes Udbredelse paa Disko, som forhen kun var kendt i store Træk, noget der straks falder i Øjnene. Det samme er Tilfældet paa Nugssuaq-Halvøen paa næste Bladpar, og det samme gælder Svartenhuk-Halvøen og flere mindre Halvøer mellem 71° og 72° n. Br. Overalt ser man nøjagtigere Angivelser af Kystlinjens Forløb og helt nye Oplysninger om Nunataqernes Beliggenhed og Omrids. Endelig er det ikke det mindste Fremskridt, at Bladene er forsynet med Højdekurver for hver 50 m, hvor man tidligere kun havde vage Signaturer for mere eller mindre ujævnt Land.

Er Fremskridtene i Kendskabet til Landets Omrids og Terræn meget store i Vestgrønland, saa er de ganske revolutionerende i Østgrønland. Allerede det sydligste Bladpar mellem 67° og 68° n. Br. er af stor Interesse. Det isfri Land, som det ældre Kort har paa begge Sider af Kruuses Fjord, er forsvundet. Overalt naar Indlandsisen helt ud til Kysten, hvor kun enkelte isfri Næs skyder sig ud, medens det indre er fuldt af Nunataqer. Længst inde kan man se, at Terrænet under Indlandsisen maa være stærkt kuperet. En Mængde Bjergtoppe rager op til en Højde af 2500^—3000 m. Enkelte af dem er isdækkede, men de fleste rager op gennem Isen. løvrigt er det af Interesse, at man umiddelbart ved Kysten ser Firner i en Højde af kun 400 m, hvorfra Landet sænker sig til alle Sider. Af Serien 68 foreligger 2—4.2^—4. Det ældre Kort har øst for Kangerdlugssuaq en stor isfri Landstrækning, som nu viser sig at være næsten helt nediset. Kun en Række stejle Bjergrykke rager op over de talrige Gletsjere. 70,1 byder paa mindre Overraskelser. Paa Bladene 72, I—31^—3 er det tidligere angivne store Firnomraade paa Trail Øen forsvundet. Størst Interesse har det inderste Blad med sin Mængde af nye Detailler, Dale, Gletsjere, Bjergtoppe paa 2000^—2500 m. 73, I—21^—2 indeholder som de andre Blade en Mængde nye Enkeltheder. 74, 2—42^—4 er af meget stor Interesse, og dette gælder særlig de indre Blade, der fremstiller Landstrækninger, som for 10 Aar siden var fuldstændig ukendte.

I det hele repræsenterer de udkomne Kortblade et imponerende
Værk. der gør Danmark og særlig det geodætiske Institut al Ære.
Man maa undre sig over, at Opmaalingen, Beregningen og Tegnin-

gen har kunnet fuldføres i saa faa Aar, og hele det store Opmaalingsarbejde er udført i et uvejsomt Polarland, hvor Naturen lægger de største Hindringer i Vejen for Arbejdet. Grønland er ogsaa det eneste Polarland i Verden, hvorfra der foreligger saa gode og detaillerede Kort. M. Vahl.