Geografisk Tidsskrift, Bind 41 (1938)

Lin Yutang: Mit Land og mit Folk. 330 S. (16X25 cm). Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København 1938. Pris 6,75.

Jan Degenkolw.

Side 210

Enhver Europæer, der ønsker at løfte det Hemmelighedens Slør, der hviler over Kina, anbefales denne Bog varmt. Forfatteren, som har f'aaet en europæisk Opdragelse og har opholdt sig baade i Amerika og Europa, gør de Erfaringer, han her har vundet med Hensyn til europæisk Skrivemaade og Livssyn, frugtbare i denne Bog om Kina. Man føler hans dybe Kærlighed til sit Land og Folk straale ud af hver Side, dog har denne Kærlighed ikke gjort ham blind for Kinas Fejl og Mangler. Kun en Mand, der som han har et Ben i hver Lejr, er i Stand til at give en sanddru og vederhæftig Beskrivelse af de talrige Fænomener, som omtales i Bogen.

Mange lærde Skildringer af Kina foreligger, men næsten alle af Europæere, der er ude af Stand til at føle som en Kineser, og som Følge deraf ude af Stand til at give os en virkelig Baggrund for Kineserens Gøren og Laden. Man faar et dybtgaaende Indblik i Kineserens Karakter belyst Side for Side og ser, at Ladhed og Mangelpaa Samfundsfølelse let lader sig forklare ud fra den tusindaarigekinesiske Familie- og Klanfølelse. Forfatteren kender ogsaavort eget Samfund og finder Anledning til at snerte os for vore egne Fejl og Mangler. Ofte har man undret sig over, at et saa gammeltSamfund som Kina kun i saa ringe Grad har ydet Bidrag til Videnskaben, ja, paa mange Omraader slet intet har ydet. Dette maa sættes i Relation til Kineserens hele Livsindstilling. Den Nysgerrighedog drengeagtige Trang til at vide, hvorledes Verden er indrettet i stort og i smaat, som har drevet Europæeren ud til de fjerneste Afkroge af Verden, kender Kineseren ikke. Hans Virketranggiver sig Udslag i et lille Digt, mest til Glæde for ham selv. De store aandelige Rørelser kender Kina heller ikke. Afsnittet om Religion viser med overbevisende Klarhed, at han her holder sig til den gyldne Middelvej. Poesien og Natur kærligheden indtager paa en Maade Religionens Plads, idet den giver ham den Fred og Opløftelsei Sjælen, der skal ti! for at holde Dagliglivets Ensformighed ud. Skrifter om Religion og Moralfilosofi var gennem Aarhundrederdet eneste Emne for Studium, og dette har medført en indholdsløsVenden og Drejen af de samme Problemer. Kvindens Stillingi Samfundet belyses paa en saa indgaaende Maade, at man faar

Side 211

et Indtryk af, hvad den moderne Emancipation betyder og vil kommetil
at betyde som Samfundsfaktor.

Digtning, baade Prosa og Poesi, er paa en for os næsten uforstaaelig Maade knyttet sammen til en højere Enhed. Afsnittet herom er maaske det mest fængslende; det slaar Dørene op til en helt ny Betragtning af sirlige Tegninger og Billeder, som er saa velkendte. Her spores ogsaa Forfatterens nære Tilknytning til en Kultus, hvor Europæeren maa nøjes med at være Tilskuer, og kun meget vanskeligt formaar at trænge ind til Sagens Kerne. De sidste Afsnit om Livets Formaal og Kinas Stilling i Verden i Fremtiden giver Stof til megen Eftertanke. Her taler en Mand, som kender baade Europas og Kinas Kultur og som klart vejer pro et contra. Hans Hjerte er hos Kina, men hans Kløgt siger ham, at Kina maa tage tilbørligt Hensyn til den Verden, der er uden om, dersom det vil bestaa som selvstændig Kulturstat i Fremtiden. Hvad Kina har Brug for, er ikke just mere Moral, men flere Fængsler til Politikere.