Geografisk Tidsskrift, Bind 41 (1938)

Aage Krarup Nielsen: Sol over Mexico. 198 S. med Illustrationer og Farvetryk, Gengivelser efter Farveklip af Aztekindianeren Rubalcaba. B°. København 1937.

J. Yde.

Side 116

Dr. Krarup Nielsen har i denne sin sidst udkomne Bog præsteret
en Rejseskildring, der næsten staar Maal med hans første og hidtil
uovertrufne Bog, Hvalfangerfærden. Forfatteren har som paa sine

Side 117

tidligere Rejser med Flid søgt uden for de banede Veje og forskaanet Læseren tor en Beskrivelse af de af europæiske og amerikanske Turister fladtraadte Rejseruter. Resultatet foreligger i en Bog, der giver et ganske udmærket Billede af den jævne Mexicaners Liv i Hverdag og af hans Forhold til de mange kirkelige Fester, der sætter et kærkomment Krydderi paa hans Tilværelse. Det er virkelig lykkedes Forfatteren at genskabe den særlige Atmosfære, der præger de mexicanske Byers Markedspladser, med alle deres usandsynlige Farvesammensætninger, det brogede Folkeliv og de højst ejendommelige Lyde og Lugte, man der kommer ud for. Bogens Stil er letflydende, og Fortællingen formløs, maaske med en noget overvældende Brug af Adjektiver, der kan være temmelig stereotype; bl. a. maa det være tilstrækkeligt at faa at vide een Gang, at den mexicanske Golf er „endeløs blaa" og Urskoven ved Kysten „endeløs grøn". Dette er dog mindre betydningsfuldt; værre maa det være for den ikke spanskkyndige Læser, at Forfatteren har søgt at sætte ekstra Kolorit paa Fremstillingen ved at anvende et Utal af indfødte og spanske Ord, som han i de færreste Tilfælde giver en Forklaring paa første Gang, de forekommer. Naar der paa S. 36 staar, at Indianeren paa Markedet knap kan tjene til de daglige tortillas, er man ilde faren, hvis man ikke er kyndig i Sproget, idet man først paa S. 127 faar at vide, at tortillas er noget spiseligt; indtil da kan det for den uindviede Læser lige saa godt være noget, der skal drikkes eller ryges. Endvidere burde Fremmedordene i det mindste være stavet rigtigt, men Accenterne, der dog udgør en vigtig Del af den spanske Ortografi, er drysset ud over dem uden smaalige Hensyn til, om de er kommen paa Plads eller ej.

Fremstillingen er forøvrigt udmærket disponeret. I Begyndelsen er indflettet en kort Beretning om Opdagelseshistorien, der listes smertefrit i Læseren uden Doceren. Derefter følger Beskrivelsen af Turen op til Mexico City, endelig af Hovedstaden selv, og til sidst Fortællingen om Rejsen til de afsides liggende Byer med deres brogede Marker og Fester. I det historiske Afsnit har der ganske vist indsneget sig en kedelig Fejl, idet Forfatteren fortæller, at Erobreren Gortés brændte sine Skibe for at afskære sine Folk fra et eventuelt Tilbagetog, „denne desperate Handling, der er blevet et bevinget Ord gennem Tiderne". Her er Forfatteren imidlertid kommet paa Vildspor; Udtrykket „at brænde sine Skibe" stammer ikke fra Cortés' Handling, idet alle de gamle spanske Historikere, først og fremmest Cortés selv, men ogsaa Las Casas, Oviedo, Gomara, for blot at nævne nogle enkelte, fortæller, at Cortés lod sine Skibe bore i Sænk.

Side 118

Det fylder en med Forbavselse, at mens en Del temmelig ligegyldige Personnavne er nævnte i Bogen, maa Forfatterens udmærkede Hjælpere ved Arrangementet af de forskellige Ekspeditioner nøjes med Benævnelsen „Venner i Mexico", ganske vist med Tilføjelsen, at de nærer en brændende Interesse for Indianernes gamle Skikke og Kultur, og at de har foretaget Indsamlinger til forskellige europæiske Museer. Det kunde dog interessere Danske, at denne Omtale gælder to charmerende og gæstfri danske Damer i Mexico City, to udmærkede Etnografer, der ved deres venlige Væsen i Forbindelse med en sjælden Takt har opnaaet at knytte Forbindelse med adskillige af de mest utilnærmelige Indianerstammer i Mexico, og bl. a. er Venner med de krigerske Yaquier og Duskammerater med de tilbageholdne og sky Huichol- og Otomiindianere. I Bogen støder man da ogsaa flere Gange paa Billeder, der skyldes Optagelser af den ene af Damerne, hvem ogsaa vort etnografiske Museum har at takke for en værdifuld Forøgelse af de mexicanske Samlinger i 1937.

Alt i alt maa det dog siges, at vor hjemlige, populære Rejselitteratur
har faaet en værdifuld Forøgelse i Dr. Krarup Nielsens nye
Bog. j. Yde.