Balkan hører som Helhed til Europas skovrigeste Omraader. Betingelserne for Skovvækst er kun daarlige i de nordvestlige Steppeegne, i Basarabien og Dobrogea samt i de mediterrane Kystegne. Endvidere er det kun smaa Omraader i Balkanlandene, som er skovløse paa Grund af Højden. Halvøens højeste Toppe naar næppe 3000 m, og Skovgrænsen ligger i det sydlige Grækenland ved 2000 m (Abies apollines i Taygetosbjergene), i Makedonien og de transsilvanske Alper ved 1800 m og i det nordvestlige Jugoslavien (Velebitbjergene) og Bucovina ved 1500 m's Højde.

Nedenstaaende Tabel 1 giver en Oversigt over Skovens Areal i
de enkelte Lande paa Balkan.

Skovarealet i europæisk Tyrki er formodentlig noget mindre end i Albanien, men ialt vil Balkans Skovareal næppe være væsentlig mindre end 220,000 km eller 26,6 % af det samlede Landareal for de nævnte Lande.

Baade Finland og Sverige har saaledes større Skovarealer end
Balkan, men bortset fra Norden, der fuldstændig dominerer indenforEuropas
Skovbrug, er Balkan det skovrigeste Omraade i vor

Verdensdel. Balkanhalvøen har saaledes betydelig større Skovdækningend
de to andre sydeuropæiske Halvøer.

Det er dog ingenlunde alle Dele af Balkanhalvøen, der kan kaldes rige paa Skov. Bortset fra ovennævnte Steppeegne og Højfjeldsegne er endvidere de fleste udprægede Lavlandsomraader skovfattige. Et af Balkanlandene, Grækenland, er endog som Helhed ret fattigt paa Skov. Til Trods for at 67 % af Grækenlands Areal ligger under 200 Meter-Højdekurven, er kun 18,5 % af Landet dækket med Skov. Hertil kommer, at over Halvdelen af det græske Skovareal, 13,000 km² af et samlet Areal paa 24,000 km², bestaar af Lavskov og Krat (bl. a. Maki), som er af yderst ringe eller helt uden forstmæssig Betydning.

Jugoslavien har en Skovdækning paa 31 %, og det staar i den Henseende kun tilbage for fire europæiske Stater, Finland (74 %), Sverige (57%), Cechoslovakiet (33%) og Albanien (36%). Østerrig, der nu er indlemmet i Tyskland, har en Skovdækning paa 37 %.

Rumænien har næsten lige saa stort Skovareal som Jugoslavien, men paa den anden Side har Rumænien 20 % større Landareal end Jugoslavien, saaledes at Skovprocenten (24) bliver betydelig mindre end i Jugoslavien, ja, den staar endog tilbage for Bulgariens, der naar 29 %.

En Sammenligning mellem Træproduktionen i de fem Balkanlande,
vil i langt højere Grad end Skovarealet fremhæve Rumænien
og Jugoslavien som Balkans Skovlande.

Den samlede Produktion af Træ i Balkanlandene beløber sig altsaatil ca. 37 Mill. Kubikmeter, hvoraf ikke mindre end 89 % hidrørerfra Rumænien og Jugoslavien. At Træproduktionen i særlig Grad er knyttet til den nordlige Del af Omraadet, viser sig ogsaa i Udenrigshandelen. Grækenland maa importere Hovedparten af

Tømmerf'orbruget, og selv Bulgarien har Importoverskud. Kun
Rumænien og Jugoslavien kan eksportere betydelige Mængder af
Tømmer.

Det bør nævnes, at blandt Europas Lande har kun Tyskland,
Sverige og Finland en større Træproduktion end Balkanlandene.

Tager man specielt Hensyn til Produktionen af Tømmer, da viser Tabellen tydeligt, at Grækenland og Bulgarien indtager en Særstilling i endnu højere Grad, end naar hele Træproduktionen tages i Betragtning. Rundt regnet producerer Rumænien og Jugoslavien hver især ti Gange saa meget Nyttetræ som Bulgarien og hundrede Gange saa meget som Grækenland.

Ovenstaaende Tabel viser, hvor store Naaleskovarealerne er i de enkelte Balkanlande; endvidere er Sverige medtaget for at give Lejlighed til Sammenligning med et af de nordiske Skovlande. Som det vil ses, har hele Balkan et Naaleskovsareal paa 32,220 km², d.v.s. ikke en Fjerdedel af Sveriges. Rumænien ejer Halvdelen af Halvøens samlede Naaletræsareal.

I Forhold til Befolkningsmængden er Balkanlandenes Naaletræsareal kun ringe; navnlig, hvis man sammenligner med Norden. I Gennemsnit har hver Balkanbeboer kun 1/35 af det Naaleskovsareal, der tilkommer en Svensker.

Danmark er et skovfattigt Land, men i Gennemsnit ejer hver
Dansker dog lige saa meget Naaleskov som en Serber (0,055 ha pr.
Indbygger).

De enkelte Lande.

Den skovrigeste Provins i Jugoslavien er Vrbaska (det vestlige Bosnien), der har en Skovdækningsgrad paa 46 % (se Kortet Fig. I). Til Gengæld har Provinsen Dunavska (omtrent svarende til Landskabet Banat) kun 7 % Skov. I Lavlandene ved Donau og

Jugoslavien.

Tiza har Skoven altsaa endog ringere Udbredelse end i Danmark
(8 % Skov).

Nedenstaaende Tabel viser de vigtigste Skovtypers Andel i det
samlede Skovomraade.

Løvskoven dominerer fuldstændigt i Jugoslavien, idet den indtager % af det samlede Skovareal. Alene Bøgeskoven dækker næsten én Fjerdedel. Paa den sidste Fjerdedel vokser Naaletræer, men ofte i Blanding med løvfældende Træer, saaledes at rene Naaletræsbestande kun omfatter ca. 11 % af Landets skovdækkede Omraader.

Kun i Dravska (Slovenien) omfatter Naaleskoven ca. 1/3 af Provinsens Skovareal. Fattigst paa Naaletræer er de nordøstlige Provinser. I Dunavska og Moravska dækker Naaleskoven ikke 1 % af det samlede Skovareal.

Omkring 1000 Meters Højde gaar Bøgeskoven gradvis over i Naaleskoven, Overgangen formidles gennem en Zone af Blandingsskov. I denne dominerer Bøg (Fagus silvatica) og Sølvgran (Abies pectinata).

Blandt Naaleskovens almindelige Traner maa, foruden Sølvgran, nævnes Rødgran (Picea excelsa) og Pinus laricio. Den almindelige Skovfyr (Pinus silvestris) er sjældnere og har sin Nordgrænse i det sydlige Jugoslavien og det nordlige Grækenland. Aleppofyrren (Pinus halepensis) træffes i Kystegnene mod Sydvest (Fig. 4).

Egeskoven er særlig almindelig i Vardarska (Makedonien), hvor
den repræsenterer henimod Halvdelen (45%) af de skovklædte
Omraader. En tilsvarende Andel har Bøgeskoven i Moravska.

Løvblandingsskoven dominerer i Primorska (denne Provins omfatter det nordlige Dalmatien, Hercegovina og Dele af Bosnien) og indenfor Dunavskas beskedne Skovomraader. I begge Provinser dækker denne Skovtype mere end 2js af Skovens samlede Areal.

Af Jugoslavien hører kun en forholdsvis smal Kyststrækning langs Adriaterhavet til den egentlige mediterrane Zone, med udprægetVinterregn og dermed følgende ugunstige Betingelser for Højskov. Betragtes Landet som Helhed bliver Kratskovene derfor ikke særlig fremtrædende, de svarer næppe til Iji af hele Skovarealet.Men i Kystprovinserne Primorska og Zetska (Z. = sydlige Dalmatien, Montenegro og sydvestlige Serbien) er Makien og andre Kratskove selvfølgelig langt almindeligere og dækker henholdsvis

24 % og 25 % af Skovens Areal. I selve Kystregionen træffes Højskovi
Virkeligheden praktisk talt ikke.

Rumænien.

Rumæniens Skovareal blev efter Verdenskrigen mere end fordoblet. 1929 androg Skovarealet for de gamle rumænske Provinser 25,170 km², eller kun 38 %af Landets nuværende Skovomraader. Siebenbürgen har større Arealer skovdækket end Førkrigstidens Rumænien. løvrigt giver nedenstaaende Tabel en Oversigt over Skovens Fordeling paa Landskaber og Provinser i Rumænien 1929 (efter Sburlan):

De skovrigeste Landskaber er Siebenbürgen og Bucovina, medens Dobrogea og navnlig Basarabien maa betegnes som skovfattige. Men i de enkelte Landskaber er Skovdækningen selvsagt meget varierende fra Egn til Egn. Bucovina har saaledes i Middel 43,1 % Skov; men Provinsen Cernauti har dog kun 15 % Skov, medens Cåmpulung har 82 % Skovareal.

I Oltenia og Muntenia har de nordlige Provinser 30^—50 % Skov, medens Egnene ved Donau er meget fattige paa Skov. Provinserne Ilfov og lalomita i det sydøstlige Muntenia har saaledes mindre end 3 % Skov. I disse Provinser er den naturlige Vegetation Græssteppe, og her ligger bl. a. de store, tyndt befolkede Baraganstepper.

Til Rumæniens skovfattigste Omraader hører endvidere det sydøstlige
Moldova og de mellemste Dele af Dobrogea. Provinserne
Covurlui — begrænset af Donau og det nedere Løb af Floderne
Siret og Prut — og Constanta har kun et Par Procent af Arealet

)

skovdækket.

De skovfattigste Provinser i Rumænien er dog Provinserne Cetatea-Albä
(Akkerman) og Ismail i Basarabien; de har begge mindre
end 1 % Skov.

I Siebenbürgens Bjergegne har mange Provinser 40^—50 % Skovareal; Trei-Scaune omkring Oltuls øvre Løb endog 56 %. Lavlandet i Banatet er lige saa skovfattigt som i Jugoslavien, og Provinsen Timis-Torontal (omkring Byen Timisoara) har kun 7 % Skov. Men paa den anden Side er Bjergprovinserne Caras og Severin rige paa Skov, saaledes at Banat i Gennemsnit faar en Skovprocent paa 27,7.

>

Ligesom i Jugoslavien er ogsaa i Rumænien Løvskoven langt almindeligere end Naaleskoven og i Lavlandet næsten eneraadende. % af Skovlandet er bevokset med Løvtræer, hvoraf Halvdelen Bøgetræer og 1/3 forskellige Egearter, især Vintereg (Quercus sessilifloraj og Stilkeg (Q robur); men desuden Quercus conferta og Q. cerris. løvrigt er Avnbøg, Lind, Birk, Poppel, Ask, Elm og El almindelige Skovtræer i Løvblandingsskoven. Robinie (Robinia pseudacacia) er plantet paa betydelige Arealer (384 km²), især i Oltenia.

Blandt Naaletræerne er Rødgranen (Picea excels a) langt det vigtigsteog
indtager tre Gange saa store Arealer som Ædelgranen

---

*) Heri ikke medregnet Heder, Enge og Moser i Skovene.

(Abies pectinata). Fyr (Pinus silvestris) og Lærk (Larix europæaj
har kun ringe Betydning. De dækker resp. 0,2 og 0,1 % af Landets
samlede Skovareal.

Naaleskoven findes især i Højlandet, enten i rene Bestande eller
i Blanding med Løvtræer. Paa Sydsiden af de transsilvanske Alper

optræder Naaleskoven fra 800 m's Højde, paa Nordsiden naar den
ca. 200 m lavere, og i Bucovina finder man Naaleskov allerede under
400 m's Højde.

Af det samlede Skovareal er 43,870 km² eller 2/32_/3 Højskov. Derunder falder hele Naaleskovsarealet og over Halvdelen af Løvskovens Areal. Højskoven har i Rumænien relativt større Areal end i noget andet Balkanland, og de rumænske Højskovsomraader er af samme Størrelse som de jugoslaviske.

Bulgarien.

Det samlede Skovareal androg 1933 29,700 km² eller 28,8 % af hele Landets Areal. Den skovrigeste Provins er Plovdiv. Baade Sredna Gora i den nordlige Del af Provinsen og Zapadni Rodopi (vestl. R.) og Centralni Rodopi imod Syd har, bortset fra Højder

over 2000 m, en næsten sluttet Skovvækst, og som Helhed faar Plovdiv derfor en Skovdækning paa 49 %. Men i det hele taget liggerBulgariens skovrigeste Egn mod Syd. Burgas og Sofija Provinsernehar resp. 35 og 34 % Skov, og den skovfattigste Provins Syd for Balkan (Stara Zagora) har 29 % Skov, medens den skovrigeste Provins nord for Balkan (Sumen — syd for Dobrogea) kun har 26 % Skov. Selv de nordvestlige Provinser i Bulgarien, Pieven og

Vratca, kan med henholdsvis 22 og 18 % Skovdækning ingenlunde
siges at være fattige paa Skov.

Nord for Balkan er der dog en meget betydelig Forskel paa Skovens Tæthed i den nordlige og den sydlige Del af Provinserne. Ved Balkankæden (Stara Planina) er ofte Halvdelen af Arealet skovdækket, og i Egnene ved Donau falder Skovdækningen til nogle faa Procent.

Mere end 6/7 af Bulgariens Skove omfatter saaledes Løvskov, og Naaleskov dækker kun 11 % af det samlede Skovareal, altsaa endnu mindre end i Rumænien og Jugoslavien. De almindelige Skovtræer er de samme som i Rumænien, og Egeblandingsskoven er fremherskende i Lavlandet, men afløses paa noget højere Terræn af Bøgeskov. Først i Bjergegne er Naaleskov almindelig.

Næsten 2/3 af Bulgariens Skovomraader omfatter som Tabel 9 viser Krat og Kratskov, og af den egentlige Højskov er kun Ijz Naaleskov. Heri ligger Forklaringen paa, at Bulgarien med en Skovdækningpaa 29 % ikke kan eksportere Tømmer. Betydelige Dele af Kratskoven — Sibljak paa Deli Orman og andre Steder — har ingensomhelst forstmæssig Værdi. Naar Talen er om Skovens Højde

---

*) Heri ikke medregnet Skovenge, Skovheder o. lign., som indgaar i Skovarealerne i Tabel 1.

og Kvalitet maa Bulgarien blandt Balkanlandene nærmest sammenlignesmed Grækenland. I begge Lande er Krat en fremherskendeSkovtype paa Grund af Nedbørens ringe Størrelse i Sommermaanederne.

Grækenland.

Det samlede Skovareal andrager 24,065 km2. Heraf er Hovedparten,
i Modsætning til, hvad der er Tilfældet i de tre foran behandlede
Balkanlande, Statens Ejendom.

De største Skovarealer findes i Macedonien, idet denne Region
har lidt over en Trediedel af hele det græske Skovareal.

Skovdækningsgraden i Macedonien er 24,5 % og altsaa betydelig
større end for Grækenland som Helhed (18,5 %). Kun Trakien
har lidt højere Skovprocent (26%) end Macedonien.

I Epeirus og paa Peloponnes svarer Skovdækningsgraden omtrent
til Middelværdien for hele Landet. Men i Thessalien og Mellemgrækenland
er den noget større: 20—21 %.

De græske Øer er Bankans skovfattigste Omraader. Paa de gæiske er 6 % af Arealet skovdækket, paa de joniske Øer og Krete kun 2 %. Kykladerne har tilsammen 12 km² Kratskov paa et Areal, der er næsten lige saa stort som Fyn. Den ringe Nedbør, der næsten udelukkende falder i Vintermaanederne bevirker saaledes, at Skovdækningen falder til 0,5 %.

Alt i alt kan kun 15 % af Grækenlands Skov betegnes som ren
Naaleskov. Det maa dog fremhæves, at langt den største Del heraf
er Højskov og af stor forstmæssig Værdi.

Grækenlands almindeligste Naaletræ er den græske Gran Abies cephalonica, som navnlig dominerer i Bjergskovene. Dernæst maa nævnes Pinus laricio, P. leucodermis og P. montana samt Aleppofyrren Pinus halepensis. Den sidstnævnte dækker i rene Bestande næppe 1 % af det græske Skovareal, men i Løvblandingsskoven er den ret almindelig, og denne Skovtype indtager i Grækenland næsten lige saa store Arealer som rene Naaleskove. Pinien (Pinus pinea) træffes her og dér i Kystegnene.

Løvskoven, der navnlig er udbredt under 1500 Meter Højdekurven, dækker over 70 % af Landets samlede Skovareal. Alene Egen, der er det almindeligste Skovtræ, repræsenterer mere end en Fjerdedel af de græske Skovomraader.

I rene eller næsten rene Bestande har ægte Kastanie og Oliventræet
ikke stor Udbredelse. Kastanien findes dog ret ofte i Løvblandingsskoven,
som er yderlig almindelig i Grækenland.

Ved en første Betragtning maa det undre, at Grækenland med et saa betydelig Skovareal som 24 000 km² maa importere Hovedparten af Tømmerforbruget. Forklaringen ligger i, at kun en Fjerdedel af Skoven er egentlig Højskov, og store Dele af denne ligger endog i vanskeligt tilgængelige Bjergegne, hvor en rentabel Udnyttelse endnu er umulig.

Over Halvdelen af det „officielle Skovareal" er fra et forstmæssigt Synspunkt kun mere eller mindre værdifulde Krat. Heri ligger ogsaa Forklaringen paa de fra hinanden stærkt afvigende Opgivelser over Grækenlands Skovareal (og Skovdækningsgrad).

Stedsegrønne Krat er næsten eneraadende i Højder indtil 700 m. De karakteristiske Arter er Pistachia lentiscus, Quercus coccifera og Arbutus Unedo. Men i den mediterrane Zone træffes ogsaa almindeligt P. halepensis, Cupressus sempervirens og Robinia pseudacacia samt Laurus nobilis.

Albanien.

Albaniens Skovareal kendes ikke med Sikkerhed, men opgives i Folkeforbundets Skovstatistik til ca. 9910 km² (1934), hvilket svarer til 36 % af Landets Areal. Albanien skulde saaledes være det skovrigeste af Balkanlandene (størst Skovprocent).

Næsten Halvdelen af Albaniens Skovareal omfatter Egeskove og en Fjerdedel Bøgeskove. Ren Naaleskov er navnlig almindelig i det nordlige Albanien. I de nordalbanske Alper træffes værdifulde Fyrreskove (bl. a. Pinus omorica), som dog ligger i vanskeligt tilgængelige Egne, hvorfor de kun i ringe Grad kan udnyttes.

Kun paa 4000 km2 af det albanske Skovareal vokser Højskov.
Lavskov og Krat har ligesom i Grækenland især Udbredelse i Kystegnene.

Ej endomsforholdene.

Ligesom det er Tilfældet i andre Lande, ejer private en betydelig
Del af Sko i^omraaderne i Balkanlandene. Der er dog ingen Balkanstat,hvor
private Institutioner har saa stor Andel i Skovarealet

som i de skandinaviske Lande. I Danmark ejer private saaledes
72 % af Skoven (1931), i Sverige 76 % (1928) og i Norge endog
81 % (1932).

Kun i et af Balkanlandene er mere end en Trediedel af Skovens
Areal i privat Besiddelse. I Rumænien udnyttes nemlig lidt over
Halvdelen af Skoven (51 %) af privat Kapital.

Derimod har Kommuner og andre offentlige Institutioner som Kirker og Klostre langt større Indflydelse paa Skovbruget end i Nordeuropa. Det er navnlig karakteristisk i Bulgarien, hvor 59 % af Skovens Areal hører under Ejere af ovennævnte Kategori. Naar man ser bort fra Schweiz, hvor Kommuner og andre offentlige Institutioner ejer 68 % af Skovdistrikterne (1935), er der iøvrigt ingen europæiske Lande, der i den Henseende taaler Sammenligning med Bulgarien.

Lidt over en Trediedel af Balkans samlede Skovareal er Statsejendom. Staten har størst Andel i Skoven i Albanien og Grækenland, hvor henholdsvis 92 % og 69 % af Arealet staar direkte under Regeringernes Forstvæsen. I Bulgarien ejer Staten kun en lille Fjerdedel af Landets Skove. Men en omfattende Lovgivning regulerer dog til en vis Grad ogsaa Drift og Økonomi i de Skove, der tilhører Kommune og Kirke eller er i privat Besiddelse. Det er dog ikke i Bulgarien — lige saa lidt som i det øvrige Balkan — lykkedes at standse de Skader, som gennem Aarhundreder er forvoldt ved, at Hjorde af Faar og Geder „græsser" i Skovene og derved hindrer Genvæksten.

Handel.

Af Balkanlandene har kun Rumænien og Jugoslavien Eksportoverskud
af Tømmer.

Rumæniens Træudførsel har i Aarene efter Krisen (1935^—37) været næsten halvanden Gange saa stor som Jugoslaviens; men begge Lande regnes blandt Verdens vigtige Træudførselslande. 1935 leverede Rumænien og Jugoslavien resp. 5,2 % og 3,0 % af Verdenseksporten af Naaletræ.

I Europa staar Rumæniens Tømmereksport i Virkeligheden kun tilbage for Finlands og Sveriges. Men i Modsætning til disse nordiske Lande er det karakteristisk for Balkanlandene, at en væsentlig Del af Træeksporten, omend ikke Halvdelen, udgøres af Løvtræsprodukter. Som Eksportører af Løvtræ staar Rumænien og Jugoslavien forrest i Verdenshandelen.

Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over Jugoslaviens Eksport
af Tømmer 1937:

Heraf fremgaar for det første, at Hovedparten af Udførselen — 1937 66 % (1936: 69 %) — bestaar af savet Træ. Endvidere ses det tydeligt, at Naaletræ har væsentlig større Andel i Udførselen end Løvtræ. 1937 udgjorde Naaletræsprodukter saaledes 65 % af den samlede Tømmerudførsel (1936: 58 %).

Næsten 80 % af det savede Tømmer og saa godt som alt Kassetræ og tilhugget Tømmer er af Naaletræ. Omvendt forarbejdes alt Bøttetræ og Størstedelen af Rundholteksporten af Løvtræ; ligesom Eksporten af Brænde kun omfatter Løvtræ.

Til Sammenligning følger nu i Tabel 15 en Specifikation af Rumæniens
Udførsel af Træprodukter 1937:

Rumæniens Eksport er, som det vil ses, væsentlig større end
Jugoslaviens, og Forskellen var endog relativt større i 1936 og 1935.

Savet Træ udgør 1937 69 Volumenprocent af Rumæniens samlede
Træeksport (1936: 71 % )og dominerer altsaa Eksporten i lignende
Grad som i Jugoslavien.

Men naar man undersøger Træudførselens Fordeling paa Naaletræ og Løvtræ, viser der sig en tydelig Forskel mellem de to Lande, idet Løvtræ har betydelig større Andel i Jugoslaviens Udførsel end i Rumæniens. 1937 var 75 % af Rumæniens samlede Træudførsel

fra Naaleskovene, 1936 ikke mindre end 78 %. Svarende hertil bestaar Rumæniens Udførsel af savet Træ i endnu højere Grad end Jugoslaviens af Naaletømmer, 1937 resp. 87 % og Id % af de to Landes Udførsel af savet Træ. Endvidere har Naaletræsprodukter som tilhugget Træ, Kassetræ, Grubetømmer og Papirtræ større Betydning for Rumæniens Udførsel end for Jugoslaviens, og omvendt udgør Rumæniens Eksport af Løvtræssveller og Bøttetræ kun en Trediedel af Jugoslaviens.

Halvdelen af Rumæniens Eksport omfatter i Virkeligheden Træ
til Brænde; altsaa en Vare, der kun har ringe Værdi pr. Rumenhed.

Vi vil nu undersøge, hvorledes Jugoslaviens og Rumæniens Tømmereksport
fordeles paa Verdensmarkedet.

Fig. 6 og Fig. 7 viser de forskellige Importlandes Andel i Jugoslaviens og Rumæniens Eksport af savet Naaletræstømmer — saavel efter Volumen, som navnlig efter Værdi den vigtigste Kategori indenfor Tømmereksporten.

Jugoslaviens vigtigste Marked for savet Naaletræstømmer er

Italien, og saaledes har det været siden Verdenskrigen. 1936 var Jugoslaviens totale Eksport af savet Naaletræstømmer kun 424 Tus. Kubikmeter, altsaa ikke halvt saa stor som i 1937 (888 Tus. Kubikmeter). En saa stærk Stigning er abnorm. Det lave Eksporttal for 1936 skyldes, at det italienske Marked var lukket paa Grund af Folkeforbundssanktioner. Men selv 1937 var Italiens Import af jugoslavisk Tømmer ikke tilnærmelsesvis saa stor som i Aarene inden Sanktionerne. Italien dominerer normalt Jugoslaviens Naaletræeksport i endnu højere Grad, end det fremgaar af Fig. 6.

Vigtige Afsætningsmarkeder har Jugoslavien dernæst i Storbritannien,Tyskland

tannien,Tysklandog Sydamerika. Ogsaa Nordafrika, Grækenland
og Ungarn henter store Mængder af Naaletræ fra Jugoslavien.

Rumænien har sine bedste Markeder i Storbritannien og Ungarn; dernæst følger Tyskland og Ægypten. Men Rumæniens Udførsel af savet Naaletræ til Vestasien og Nordamerika overgaar ogsaa langt Jugoslaviens Udførsel til disse Omraader.

Der er saaledes — bortset fra en ret ligelig Eksport til Storbritannien, Tyskland og Grækenland — en vis Tendens til Deling af Markedet, idet Jugoslavien især eksporterer til Italien, det vestlige Middelhavsomraade og Sydamerika; Rumænien derimod til Ungarn, det østlige Middelhavsomraade og Nordamerika.

For de øvrige Træprodukter skal Eksportens Fordeling paa Lande
kun kortelig omtales.

Af savet Løvtræ udfører baade Jugoslavien og Rumænien især Bøg; men desuden .Eg (for begge Landene omtrent i Volumenforholdet 5:2). Størstedelen af Jugoslaviens Eksport gaar til England og Italien, hvorimod Rumænien overvejende sælger i Ungarn og de østlige Middelhavslande. Ungarn er desuden Rumæniens vigtigste Marked for Grubetømmer og Rundholt.

Endnu kan det nævnes, at Rumænien leverer Kassetræ til Palæstinas Frugteksport, Jugoslavien til Italiens. Men i begge Tilfælde selvfølgelig kun en mindre Del af disse Landes Forbrug af Frugtemballage, der navnlig importeres fra nordiske Skovlande.

Albanien og Bulgarien er de Lande i Europa, som har mindst
Handel med Træ og Træprodukter.

Begge disse Lande har en saa betydelig Skovdækning, at man umiddelbart vilde vente at finde dem blandt de tømmereksporterende Lande. Naar baade Albanien og Bulgarien dog har et ganske vist ringe Importoverskud af Tømmer, saa skyldes det, som tidligere nævnt, for en væsentlig Del, at de økonomisk værdifulde Skovdistrikter ofte har en ret afsides Beliggenhed — f. Eks. i de nordalbanske Alper og i Rhodopi — men ogsaa svigtende Initiativ og Organisationsevne, som blandt andet kommer til Udtryk i Samfærdselsmidlernes mangelfulde Udvikling.

Grækenland er det eneste af Balkanlandene, der har Betydning
som Importland for Tømmer.

Importen omfatter ganske overvejende Naaletræ, men til Trods for at Grækenland maa importere Hovedparten af Forbruget af denne Vare, er det dog kun et af de mindre vigtige europæiske Markeder.

Tabel 16 viser Importens Sammensætning 1937:

Kortet Fig. 8 viser, fra hvilke Lande Grækenland henter Importen af savet Naaletræ. De vigtigste Leverandører er ganske naturligt de tre nærmeste Tømmereksportlande, Rumænien, Jugoslavien og Østerrig. Normalt har de Betydning i den her nævnte Rækkefølge, men i Aaret 1937 forøgede Grækenland Importen fra Østerrig paa Bekostning af Importen fra Rumænien. I Fremtiden vil Østerrigs Tømmereksport til Sydeuropa dog sikkert gaa stærkt ned. Efter Indlemmelsen i Tyskland (19.3.1938) vil Østerrigs Eksport antagelig i langt højere Grad end tidligere gaa til Dækning af Versaillestysklands Import. I Aarene 1935 og 1936 svarede Østerrigs Eksport af Naaletræ tilnærmelsesvis til Halvdelen af Tysklands Import (men kun en Trediedel af Østerrigs Eksport var rettet mod Tyskland!). Stortysklands Importoverskud af Naaletræstømmer skulde derefter ikke blive væsentlig større end Danmarks.

Tabel 17 viser for de fem Balkanlande, hvor stor Betydning Handelen
med Skovprodukter har i Forhold til den samlede Udenrigsomsætnings

I Jugoslavien er Træ den vigtigste Eksportvare, idet den i Reglen

indbringer større Værdier end Eksporten af levende Dyr og Eksportenaf

For Rumænien har Træeksporten en lignende Betydning som Majseksporten, men begge staar langt tilbage for Olie og Olieprodukter, som udgør henimod Halvdelen af Rumæniens samlede Eksportværdi (1936: 45 %).

For Bulgarien og Albanien maa Handelen med Tømmer ifølge det

foregaaende have forholdsvis ringe Betydning. Der indføres dog
som nævnt noget Bygningstømmer. Eksporten omfatter især
Brænde og Trækul.

Grækenlands Eksport af Skovbrugsprodukter omfatter blandt
andet Terpentinekstrakt (fra Aleppofyrren), Mastiks (af Pistacia
lentiscus, næsten udelukkende fra Chios) og Kolofonium.

Til Slut vil det være naturligt at undersøge, hvad Skovbrugseksporten
betyder for Balkan som Helhed. Det viser sig da, at den i
Gennemsnit for Aarene 1934—36 havde en aarlig Værdi af ca. 150

Mill, danske Kr., svarende til 9,0 % af Balkanomraadets samlede
Eksportværdi i Middel for de paagældende Aar.

Af den samlede Eksportværdi for Skovbrugsprodukter tilfaldt 48 % Jugoslavien og 45 % Rumænien. Efter Værdi dominerer disse to Lande altsaa Balkans Skovbrugseksport i endnu højere Grad end efter Rumfang.

SUMMARY FORESTRY AND FOREST TRÅDE IN THE BALKAN STATES.

More than one fourth of the Balkan area is covered with forest. In Albania is 36 per cent of the total area covered with forest, in Yugoslavia 31 per cent, in Bulgaria 28 per cent, in Roumania 24 per cent and in Greece 18 per cent. Yet two-thirds of the forest area in Bulgaria and Greece are coppies and are of only little value in forestry.

Thus, as Albania as regards economtics is a nondevelopped state only Yugoslavia and Roumania have an important timberexport. In spite of three-fourth of the forest area in these two countries being covered with wood of fooliiferous, especially beech and oak, more than 60 per cent of export volume consist of conifer. Thus 52 per cent of timber-export from Yugoslavia and 60 per cent of timberexport from Roumania consist of

sawed and planed fir-timber (1937). The most important import contries of Yugoslavian timber are Italy and United Kingdom, while Eoumania sells more in Hungaria and Egypt. During the League of Nations sanctionsagainst Italy (1935^—36) Yugoslavia could not sell much timber in this country ,and thus the total export of timber decreased violently.

Greece is the only important timberimporting country of the Balkans. Almost all import consists of sawed and planed firtimber and the mainpart originates from Yugoslavia and Roumartia. In the last years Austria has supplied a good part too, but after the incorporation in Germany probably the greater part of Austrian iimberexport will be directed towards Versailles-Germany, and Greece will be in the necessity of importing from the Balkan and the Scandinavian countries.

KILDER.

Statistik:

Royaume de Yougoslavie: Annuaire Statistique 1934—35. Beograd 1937.

Annuaire international de Statistique forestiére 1933—35. Volurae I.
Europe et U. R. S. S. Rome 1936.

Annuaire Statistique de la Société des Nations: 1936—37. Genéve 1937.

European Timber Eksports (Comité International du Bois). Vienna 1938.

Litteratur:

Streyffert, Thorsten: Världens Barrskogstillgånger. Stockholm 1931.

Zon, Raphael and Sparhawk, William N.: Forest Resources of the World.
New York 1923.

Sburlan, D. A.: Holzproduktion, Holzindustrie und Holzhandel von Rumänien.
Hermannstadt (Sibiu) 1933.

Opran, C. et Anastacesco, D.: Les Forets de la Roumanie. Actes du Fer
Gongrés de Sylviculture. Rome 1926.