Alfred Kellner: Vergleichende Länderkunde. Bind 4. 347 S., 16X24 cm. 190 111. Teubner, Leipzig-Berlin 1935.

En indgaaende Karakteristik af de foregaaende 3 Bind og af hele Værkets Plan er givet i en Anmeldelse i G. T. Bind 37, S. 313, til hvilken der kan henvises. Nærværende Anmeldelse indskrænkes derfor til en Karakteristik af 4. Binds Indhold og dette Binds særlige

Indholdet rubriceres i de fire Kapitler: „Die Pflanzenwelt",
„Die Tierwelt", „Die Menschheit" og „Die Erdräume".

Med Støtte i Klassikeren Humboldts Udtalelser om Planteverdenensdominerende Betydning som landskabsdannende Faktor følgerden omfattende, særdeles læseværdige Fremstilling af Plantegeografien,der udgør den væsentlige Del — over 40 % — af dette Bind. Et langt Forskerlivs Erfaringer og Tanker har Forf. nedfældeti denne Fremstilling, der foruden at give en Oversigt over de videnskabelige Fakta, indeholder Diskussion af Hypotheser, Beskrivelseaf

skrivelseafForskningsmetodik og — i store Træk — Disciplinens
Historik.

Emnet er med Grundighed inddelt i mange Afsnit; som Eksempel paa Findelingen kan anføres, at et lille Kapitel løseligt berører Planternes Kemi fra geografisk Synspunkt (Vinenes store Sukkerindhold i varme Klimater, Rigdommen paa Aromastoffer (Bouquet) nær Vinavlens polare Grænser f. Eks.). Under Fremstillingen af Planternes Livsbetingelser synes en geografisk Faktor som Daglængdens specielle Betydning derimod ikke at være kommet med.

Afsnittet om Dyregeografien er kun halvt saa omfattende som det forangaaende, — hvilket forekommer særdeles rimeligt, naar den mindre omfattende Viden paa dette Felt og Dyreverdenens Betydning som geografisk Faktor tages i Betragtning.

Naar alle antropogeograliske Discipliner derimod skal rummes paa ca. Vs af Bindets Sider, er det dog givet, at der her maa lægges en anden Skrivemaade til Grund for Fremstillingen. Enkelte af Kapitlerne, „Trafik" f. Eks., er da ogsaa saa oversigtsmæssig kortfattede, at der her nærmest er Tale om det formelle Inddelingsskema, i hvis Rubrikker Stoffet skulde fyldes. Den koncentrerede Form til Trods er dog ogsaa disse Dele rige paa fængslende Betragtninger og Synspunkter; Forfatterens omfattende Viden og elegante Problembehandling griber og fascinerer stadig paa ny.

Det sidste Kapitel, „Die Erdräume", er „vergleichende Länderkunde" i Ordets alleregentligste Betydning. Hettner vejer her de mange Inddelingsmaader — paa topografisk, tektonisk, klimatisk, antropogeografisk og andet Grundlag — op mod hinanden, og de gennem Tiderne skiftende Synspunkter repeteres og diskuteres.

Denne logiske Ordning af et stort Erfaringsmateriale, bl. a. gennem Dannelse af veldefinerede Begreber, er enhver Forsker — con amore eller tvunget af Nødvendighed — nødsaget til at bidrage til. Af tysk geografisk Videnskab har denne terminologiske Formalistik dog altid — con spirito — været drevet ud i sine yderste Konsekvenser. Et metodisk Redskab er blevet en Disciplin med selvstændig Værdi. Ikke mindst fra dette Synspunkt er det særdeles læseværdige Slutkapitel interessant som typisk Karakteristikum for en geografisk Skole.

Billedstoffet er det en Fornøjelse at beskæftige sig med; det fremtræder i dette Bind med en vis selvstændig Værdi, da det ikke er Forf.'s Teknik at opbygge en Skildring paa Billedindhold — ja, Billederne er endog ikke i synderlig Grad samarbejdet med Teksten! Men man møder her en Række ny Fotografier, hvoraf Størstedelen

er fremragende geografiske Typebilleder, der gør alene Billedgennemgangentil
en Berigelse.

For Lærere i Geografi paa højere Undervisningstrin er der her
en Mulighed for at høste meget læreligt Undervisningsmateriale til
Brug i den daglige Undervisning.