Weymann-Munck, Elisabeth: Fünen als Siedlungsraum. Siedlungsgeographie einer dänischen Landschaft. Berliner Geographische Arbeiten. H. 10. 118 S., 16X23 cm, 20 Fig. Stuttgart 1936.

Bogen er 1. bind af en „Kulturgeographie Fünens" og efter forf.s
udsagn et arbejde med det meget, næsten urørte bebyggelsesgeografiske
stof, som landet rummer.

Efter en indledning om øens almindelige geografi og landskaber deles dens bebyggelsesgeografi i 4 hovedsafsnit om gaardgrupper, enkeltgaarde, spredte huse og huskolonier. De 2 første er afgjort de ringeste, mens de sidste viser, at forf. forstaar som geograf at arbejde med moderne historisk og statistisk materiale.

Hun begynder med at ville finde den danske landsbys urform,
men desværre gennemfører hun sin analyse paa alle landsbyer underet,

deret,uanset om de f. eks. er -inge, -lev eller -torp byer. For hende er den primære bebyggelse altid fri og tilpasset landskabets natur,først ved den naturlige befolkningstilvækst og bøndernes „selbsttätige Regelung der Siedlungen" fremkommer planmæssige vej- eller rundbyer. Fremstillingen tager intet hensyn til byernes forskellige oprindelsestid og brugsland eller betydningen af vekslendedriftsformer, og den kender intet til den begyndende statsmagtsinteresse i landsbyen som maal for skat og ledingspligt. Forf. ser ligeledes bort fra, at gadebyens udseende snarere skyldes de dyrkede jordstykkers form (Henrik Larsen, 1918) og altsaa er et kulturprodukt end den fri tilpasning til naturen. Derfor bliver hendesresultat om „das ursprüngliche, ohne Plan gewordene Dorfbild"som „das lose Nebeneinander und Gegenüber der Höfe an einem Weg" uden positiv værdi for forstaaelsen af Danmarks ldstelandsbyformer.

Baseret paa matriklen af 1688 har forf. udarbejdet en samlet oversigt over gaardantal og -størrelser, som hun mener stort set maa gælde ogsaa for vore dage, desværre uden kendskab til Johs. Steenstrups paavisning af sammenhæng mellem stednavneendelser og markareal (1895). Og først nu kommer stednavnene i brug. Med egne kort foretager forf. en bredt anlagt beskrivelse af deres fordeling i øens landskaber („Streben nach dem Wasser"), men bringer ingen væsentlige nye synspunkter ind i den opdyrkningshistorie, som paa samme maade tidligere er udledt for de fleste gamle danske provinser, og intet forsøg er gjort paa at. se forbindelsen mellem bosættelsens og Danmarks almindelige historie.

Behandlingen af enkeltgaardene faar bedre sammenspillet mellem landskab og historie frem, vel fordi deres udvikling, især herregaardenes, er mindre indviklet og udførligere beskrevet end bondebyernes. Steenstrups og H. Larsens undersøgelser over aldersforholdet mellem enkeltgaard (ornum) og by er dog ikke nævnt, skønt de findes i litteraturlisten.

Man maa saaledes beklage, at forf. ikke fuldtud har udnyttet de
forhaandenværende muligheder til at naa sit maal: som geograf
„Licht in ein vorhistorisches Dunkel zu werfen".

Sidste halvdel af bogen handler mest om husmandsbrugene. Forf. skildrer med god forstaaelse af de historiske forhold, hvordan den spredte udmarksbebyggelse efter udskiftningslovene og huskoloniernepaa bedre jord efter 1899- og 1919-lovene fordeler sig i og præger landskaberne. Dernæst gør hun med prikkort rede for den samlede udbredelse af landbebyggelsens 3 hovedformer og giver en del indgaaende bedriftsanalyser af trafiknære og -fjerne byer

i Nordfyn paa grundlag af Odense og Assens Amters Vejviser 1931/33. Interessant er paavisningen af jernbaners og landevejes tendens til at forøge antallet af smaabrug, mens jernbanerne samtidigfremmer husmandsbrug med bierhverv. Vekselvirkningen mellem købstad og land bruges til at tegne et -virkningsfuldt billedeaf Fyns omsætningsstruktur. Ved oplysninger fra mejerier, slagterier og de fynske privatbaner samt statistik om gartnerier, bygareal (øl) og smaabrug med bierhverv trækkes grænser for købstædernesindflydelsesomraader. Til slut viser 3 sognevis skraveredekort folketætheden 1769, 1850 og 1930, og udfra dem peges paa hovedlinierne i øens moderne bebyggelseshistorie.

Bogen er skrevet noget bredt og filosofisk, men dog ikke særlig
tungt. Tiltalende er det, at danske betegnelser ofte anvendes uden
forsøg paa fortyskning.

Trods sine svagheder vil Weymann-Muncks bog dog uden tvivl faa betydning for fremtidigt bebyggelsesgeografisk arbejde i Danmark. Vi har en del at lære af tysk „Siedlungsgeographie" i dens forskellige udformninger, og derfor skulde dette rids af bogens indhold gerne vise, hvor den har sin værdi for os. Ved forf.s arbejde med ændringer og nydannelser i Fyns bebyggelse fra udskiftningslovene til o. 1930 er meget stof samlet og mange metoder anvendt, som vi her sikkert vilde have gavn af at sætte os ind i. Og med sit alsidige emnevalg og tydelige stræben efter de samlende synteser kan bogen ikke andet end virke inspirerende og opmuntrende til at tage flere og nye landomraader under behandling.