Geodætisk Institut: Hjemstavnskort over København. Købenbenhavn- 1932.

Ved et Samarbejde mellem Geodætisk Institut og Kommunelærer Alfred Jeppesen, Skoleinspektør Jørgen J. Jørgensen, Museumsinspektør Poul Müller samt Viceskoleinspektør Th. Nørlyng er der nu fremkommet en Kortbog over Storkøbenhavn til Brug ved Hjemstavnsundervisningen i Folkeskolens ældste Klasser. Kortet indeholder 4 Tidskort (1200, 1658, 1850 og 1932), et Oversigtskort over København og Omegn medtagende hele Amager, Glostrup, Ballerup, Furesøen og Strandmøllen samt et særligt Kort over Dyrehaven. Hovedmassen af Kortene, ialt 11, fremstiller Byens forskellige Kvarterer.

Udførelsen er smuk, Beskrivelsen let læselig og vel afvejet. Kun burde Jernbanerne paa Kvarter-Kortene have staaet i sort. De fremtræder ret svagt til Trods for, at de jo dog er et meget iøjnefaldende Led af Bybilledet.

Det er en Sag af ikke ringe Betydning at faa et Hjemstavnskort frem i en saadan Skikkelse, at det virkelig kan opfylde sin Bestemmelse, og derfor kunde en Drøftelse af, hvad man vil opnaa og Vejene hertil maaske have sin Interesse.

Helhedsindtrykket af dette Hjemstavnskort er, at det er et Bykort
over København opskaaret i smaa Blade, suppleret med et Kort
over Omegnen og de omtalte tre ældre Kort.

Men kunde der ikke komme mere ud af det? Er der ikke andre
Veje, man kan slaa ind paa?

Som konkret Eksempel paa Idéer, der kunde bringes til Udførelse, kan nævnes kortmæssige Oversigter over Københavns Bebyggelsesforhold, Trafikforhold, Befolkningstæthed, „Fabrikstæthed", Forsyning med Levnedsmidler.

Eksempelvis: Hvor i Byen er der Højbebyggelse, Villabebyggelse, Rækkehuse, Kolonihaver? Hvor mange Mennesker bor der i de forskellige Kvarterer, hvor mange Værelser er der til hvert Individ, aftager Befolkningen eller tiltager den i de forskellige Bydele?

Et andet Eksempel: Københavns Trafikforhold. Hvormange Sporvogne gaar daglig paa de forskellige Kørestrækninger? Lufthavnens Transport i forskellig Retning, Sø-Transporten, Jernbanetransporten, Automobiltrafikken og Cycletrafikken i Københavns Hovedgader.

Og hvorfor ikke ledsage et saadant Atlas med Billeder?

Kort udtrykt: Kunde der ikke laves et Hjemstavnskort, hvoraf man kunde læse visse Træk af Københavns Liv i Dag og vinde en Forstaaelse af, hvilke Veje Udviklingen er gaaet, og hvordan København er blevet til det, den er?

Det skal indrømmes, at Materialet til en saadan Fremstilling ikke foreligger i en Tilstand, som tillader en umiddelbar Overførelse, og det er et ikke ringe Arbejde at faa det bragt i en saadan Skikkelse, at det kan anvendes; men det er en Opgave, som maa tages op, og som har Interesse for vide Kredse af vort Folk.

Først naar det er naaet, har vi et virkeligt Hjemstavnskort over
København. Niels Nielsen.