Hugo Matthiessen: Limfjorden. 15x23 cm, 246 S. 12 Billeder paa inds. Plancher. 6 Tekstkort og et udfoldeligt Bilags-Kort. Gyldendal 1936.

Denne Bog om Limfjordsomraadet er en kulturhistorisk-erhvervsgeografisk Skildring, der i hele sin Plan og Udformning slutter sig nøje til Forf.s tidligere Publikationer, „Middelalderlige Byer", „Hærvejen" og „Viborg Veje". Et overvældende Materiale, fremdraget ved Biblioteks- og Arkivstudier er den ene Del af Grundlaget for Arbejdet; den anden Del udgøres af systematiske Studier i Marken og de dermed følgende friske Naturindtryk. Det er en særlig Hugo Matthiessensk Evne, der muliggør en Association af saa forskelligartet Materiale til en homogen Fremstilling!

Medens videnskabelige Afhandlinger almindeligvis med Hensyn til Sprogets Udformning nøjes med det Stilpræg, nøgtern Saglighed i sig selv medfører, stiller Sagen sig helt anderledes for H. M.'s Vedkommende. Hos ham forenes faglig Viden og videnskabelig Sikkerhed med digterisk Fantasi og billedskabende Evne. Naar der f. Eks. skrives: „Gravhøjene stævner sammen oppe paa Højdedragene, Køkkenmøddingernes vældige Ophobning af Østersskaller gemmer sig mangen Gang i anselig Afstand fra vore Dages Kystrand langt inde bag Lavlandet, hvor forgnavede Fjordbrinker rejser sig brat, og ældgamle hævede Havstokke bærer Vidne om Bølgernes Grænse" — saa er der i de 42 Ord præsteret en „beschreibende Erkläring", der ikke alene giver de vigtigste morfologiske Terrainelementer og morfo-genetiske Oplysninger, men tillige i samme Nøddeskal rummer betydningsfulde bebyggelshistoriske Fakta. Og Eksemplet har symptomatisk Værdi, — det kunde suppleres med utallige andre. Den tætte Sammenpakning af faktiske Oplysninger viser Forf.s videnskabelige „embarras de richesse"; Udformningen — trods Koncentrationen — til letlæseligt og smukt Sprog er Vidne om kunstnerisk Gave.

Bogen bærer som Undertitel Betegnelsen „Fortoninger og Strejflys", et Udslag af Forf.'s store Beskedenhed. Der gives i de 5 Kapitler i Virkeligheden baade klar Oversigt og fuld Oplysning om mange Emner.

Vi følger i Kapitlet „Fjorden rundt" Forfatterens Færd gennem de forskellige Limfjordslandskaber og faar tillige en med talrige Citater og Bevissteder dokumenteret, detailleret Gennemgang af Skovrydningens Historie i disse Landsdele, idet Korrelationer til historiske Forhold stadig understreges og Aarsagssammenhænge konstateres.

I Afsnittet „Gennem Tusinde Aar" er samlet Oplysninger om historiske Begivenheder knyttet til det behandlede Omraade og særligt udførlig og levende redegøres der for Klostervæsnets Udvikling og særlige Forhold i Limfjordsegnene. Et Kapitel for sig er helliget Behandlingen af Færdselsforholdene; Færgestedernes trafikgeografiske Forudsætninger udredes, og man oplever i livfulde Billeder Færgefarterne som de baade æventyrlige og farefulde — i alle Tilfælde omstændelige — Foretagender, de var, før moderne Teknik ogsaa her bortskaffede Vanskeligheder, som det rejsende Nutidsmenneske næppe formaiar at forestille sig. Fiskeriet er Hovedtemaet i „Fjordens Rigdom"; vi erfarer om Limfjordsfiskeriets særprægede Metoder, og om de Forandringer i Fiskebestand og -teknik, der foraarsagedes ved Aggertangens Gennembrud 1825; vi hører om Fiskeprodukterne, deres Anvendelse, Forsendelsesmaader og -veje, om Konkurrencen mellem de priviligerede Købstæder og Skudehandelen, og sent glemmer man Skildringen af de i Vintertaagen vildfarne Fiskere, der paa den lumske Fjord-Is pejler Land efter Kirkeklokkernes Kimen!

I „Fjord og Folk" er det Folkloristen, der har Ordet. Landsdelenes
særprægende Indflydelse paa Befolkningens Sind og Lune illustreres
ved citerede Ordspil og Mundheld.

Den paa aktuelle Forhold indstillede Læser, der ved Bogens Begyndelse muligvis studser lidt ved Begrebet Limfjordsomraadet som en kultur- og erhvervsgeografisk Enhed, vil efter Læsningen være overbevist om dette antropogeografiske Begrebs Eksistens gennem de behandlede historiske Tidsafsnit.

Forfatteren fører sin Fremstilling op til Perioden før Industrikulturens Fremtrængen og slutter af med et enkelt Blik ind i den kommende Epoke, da Dampskibe, Jernbaner og Biler, Broer og Dæmninger ganske omkalfatrer Limfjordsomraadets „næsten fossile økonomiske Struktur". En Skildring af denne ny Tid og dens Virkninger i det behandlede Omraade paatager Forf. sig ikke at give i nærværende Værk; det vilde ogsaa ganske sprænge Rammerne for denne Fremstilling, ikke mindst ved at kræve Anvendelsen af andre Forskningsmetoder, — erhvervsgeografiske og statistiske —, ved Siden af den historiske Metode, som Forfatteren saa fuldkomment mestrer. Det er lykkedes Hugo Matthiessen i dette Værk at skrive en formfuldent kulturhistorisk Monografi af et geografisk Omraade, der før var, men ikke mere er, en veldefineret erhvervsgeografisk Enhed.

Et udfoldeligt Kort over Limfjordsomraadet (1:500000) er til
største Nytte ved Læsning af en Bog som denne, der er spækket med

topografisk Stof, som ikke kan være enhver Læser præsent. Ligesaa nyttige er de i Teksten indsatte Oversigtskort over Færgestederne og Klostrenes Beliggenhed. De øvrige Tekstkort gengiver — efter Vidensk. Selskabs Kort — forskellige Lokaliteter (Gjøl, Øland, Han-Herred-Vejlerne og Aggertangen), hvis geografiske Forhold nu er væsentlig anderledes, end da Kortene udarbejdedes i 1790-erne.

Illustrationerne er dels Reproduktioner efter ældre Træsnit og Litografier, dels Gengivelser af Rørbyes Dagbogsskitser samt Tegninger af Dalsgaard og Hans Smidth, et historisk Billedmateriale, der i højeste Grad passer til Teksten og intet Øjeblik bryder den Homogenitet, der præger Bogen.