O. A. Rygaard: Mellem Tyrker og Kurder. En dansk Ingeniørs Oplevelser i Lilleasien. Gyldendal, København 1935.

Forfatteren er en af de danske Ingeniører, der har arbejdet ved de Jærnbaneanlæg i Tyrkiet, som „Nohab", et svensk Selskab og to danske Ingeniørfirmaer, har ledet for den tyrkiske Regering. Bogen skildrer kun et begrænset Tidsrum af Forfatterens årelange Ophold i Orienten. Men det Kendskab til Landets Forhold, som det langvarige Arbejde på Stedet medfører, giver Bogens Fremstilling et solidere Fundament end mange andre Rejseskildringer.

Bogen begynder med nogle af Forfatterens Oplevelser i Stambul, indflettet i mere almindelige Skildringer af Forholdene i Tyrkiet. Så følger vi ham med Jærnbane gennem Anatolien til Stationen Fevzi Pasha NV. for Aleppo. Her finder han sin trofaste Tjener Tyrk-Araberen Ramazan, og herfra går Turen mod Nordøst ind i Kurdistan langs den kommende Jærnbanelinie. Forfatteren arbejder blandt andet ved Eufrat i Egnen Nordøst for Malatia og gør Strejftog ind i det berygtede Dersim. Til sidst følger vi ham i Begyndelsen af 1929 på et Ridt over høje, sneklædte Passer ud til Sortehavet. De almindelige Skildringer er måske Bogens mindst

værdifulde Del. Jo mere Forfatteren kommer ind på, hvad han selv har hørt og set, med jo større Interesse læser man ham. Bogen har ingen litterære Prætentioner, men Forfatteren er en god Fortæller og formår at sætte Småtræk i Relief.

Den, der ønsker at vide noget om, hvorledes de skandinaviske Ingeniørers Liv former sig i disse afsides Egne, vil finde gode Oplysninger derom i denne Bog. Men tillige synes det, som den danske Ingeniør — måske skyldes det det jævne Væsen hos Folk fra „Lighedens Land" — har gode Betingelser for at komme på Talefod med den indfødte Befolkning. Forfatteren skriver et Sted: „den, der har levet alene mellem de anatolske Bønder, talt med dem om deres Forhold, søgt at hjælpe og forstå dem og nydt deres fattige Gæstfrihed, vil aldrig glemme Samværet med denne nøjsomme, trofaste og selvbevidste Befolkning, hvis usammensatte Tilværelse, rolige Livsførelse og værdige Optræden står i skærende Modsætning til det hæsblæsende, rastløse Kapløb i Vestlandene " Man kan gennem Forfatterens Skildringer få et godt Indblik i, hvordan det Menneskemateriale er, som Kemal Pasha — eller som han nu hedder Atatyrk — og andre af Orientens Reformatorer arbejder med.

Bogens talrige Gengivelser af udmærkede Fotografier er anbragt
på indskudte dekriderede Blade, der fuldt ud lader Billederne
komme til deres Ret.