Marstrand, Vilhelm-. Aabenraa c. 1028-1523. 1933. 140 Sider. 111.

Vilhelm Marstrands Styrke som historisk Forsker er hans specielle Indsigt som Tekniker, der ogsaa kommer ham til Gode, naar han behandler Æmner af Danmarks ældre Historie, hvor skriftlige Kilder flyder saa sparsomt. Hvor Marstrands tekniske Kundskab og Træning slippes løs paa Stoffet, kan han ofte sige og ramme noget aabenbart rigtigt. Hvor han ræsonnerer alene historisk, føler man sig ikke altid tryg. Men det skal billigvis indrømmes, at hvor han — som i Bogen om Aabenraa i det første Afsnit vil give Danmarks Historie igennem de ældste Tider — kræves en Viden fuldt saa stor som hans egen, som Forudsætning for at kunne fremsætte en saglig Kritik; her maa en hel Række Specialister træde til. Jeg vil derfor alene gøre opmærksom paa det, der er Kærnen i hans Bog — og altid bør være Kærnen i enhver Byundersøgelse — det, der er udtrykt i Undertittel: Egnsplan — og byplanhistorisk Undersøgelse.

Thi det værdifulde i Aabenraabogen ligger i den rigtige Opfattelse, at en By er en Organisme, hvis Historie rettelig kun kan paavises ved Studium af Bebyggelsens Udvikling og skiftende Form i nøje Forbindelse med Egnens almindelige topografiske Forhold, dens Vejforbindelser og Erhvervsmuligheder.

Broget nok tegner Byens Tilblivelse og første Udvikling sig, indtil den vokser sammen af forskellige Elementer til det middelalderlige Aabenraa, der først er nogenlunde færdig udformet i Midten af 13. Aarhundrede med efterfølgende Forandringer i Begyndelsen af 14. Aarhundrede.

Marstrand har tydeliggjort sin Paavisning af Byens ældre Udvikling ved en Række instruktive Kortarbejder. Atter her er han inde paa et rigtigt Princip for denne Art af Undersøgelser, hvis Resultater alene kan gives paa virkelig anskuelig Maade ved Hjælp af et systematisk udarbejdet Kortmateriale.