Dr. Jiirgen Sieberl: Der Spessart, eine landeskundliche Sludie. 17X24 cm, 163 S. 48 111. 4 Kort. Ferdinand Hirt, Breslau 1934.

Spessart, Landskabet Nord for Mainflodens Mellemløb, ligger afsides for de gængse Rejseruter og vil for mange maaske nærmest være kendt fra Hauffs Æventyr, hvor „der schreckliche Wald" er en romantisk Digters Baggrund for fantastiske Hændelser. Vil det heromtalte Værk derfor ikke faa Betydning som en fortræffelig geografisk Haandbog til Rejsebrug, saa er det dog i mange andre Henseender et Arbejde, hvis Resultater det er af stor Interesse at stifte Bekendtskab med.

Forf. inddeler Omraadet i tre, efter deres hele geografiske Fy
siognomi, typisk forskellige Dele: Maindalen, Vorspessart og Hin
terspessart.

Maindalen er baade hvad Natur- og Befolkningsforhold angaar,
en selvstændig Helhed, der ikke skal omtales nærmere her.

Vorspessart, den mindre, vestlige Del, er landskabelig karakteriseret med den krystalline Undergrund, hvis variskiske Foldekarakter ikke spores i Landskabsformerne, der helt er præget af Vandløbserosionen, som har naaet et vidt fremskredent Stade med udmodellerede „Härtlinge" af Kvartsit. Landskabeligt karakteriseres Omraadet som Parklandskab; — bebyggelsesmæssigt som gammelt Agerbrugsland paa god Forvitringsjord med spredte Rester af Fortidens Skovklædning.

Hinterspessart er derimod præget af Buntsandstein-Undergrunden og den deraf dannede ufrugtbare Sandjord. Geomorfologiske Hovedlinier udgøres af Erosionsskrænterne, betinget af de haarde Sandstenshorisonter. Overfladeformerne er de for et stærkt eroderet Plateauland karakteristiske. Bebyggelsen udgør kun Pletter i et helt sammenhængende Skovland, og det er Behandlingen af Bebyggelsesforholdene, der forekommer Anm. af størst almen Interesse, idet dette Naturomraades Inddragen under Kultur kun er faa Hundrede Aar gammel!

Den første bebyggelsesbetingende Faktor er Skovenes Jagtværdi,
der c. 1300 gør en fastboende Befolkning ønskelig for Jagtherrerne

og fører til Anlæg af adskillige Skovrydningsbyer. Det af Hensyn til Vildtet snævert begrænsede Opdyrkningsomraade i Forbindelse med den ringe Jordbundskvalitet er Aarsager til en Overbefolkning, der blandt andre uheldige sociale Tilstande afstedkommer et Fænomen som den spessartske Vandrearbejder, der indtil Arbejdsløsheden i vor Tid satte ind, var almindelig at træffe rundt om i Tyskland. Gamle Landsbyrettigheder — Tilladelse til Indsamling af Strøelse af Skovbundsmaterialet og Oldendrift f. Eks. — gør selv nu Skoven stor Skade uden i synderlig Grad at afhjælpe Nøden ved de uheldige Landbrugsforhold. Jagten betingede endvidere en rent lokal Befolkningsagglomeration omkring Jagtslottene.

En anden Fase i Spessarts Erhvervsliv er Tiden 14—1700, hvor
Glasmagerbyer og Jernværker opstaar betinget af Brændselsrigdommen,
en kortvarig industriel Opblomstringstid.

Ufornuftig Rovdrift — og for Jernværkernes Vedkommende tillige nyere Metoder til Jernets Afkulning — bevirkede en Hensygnen af disse Foretagender, hvorefter Beboerne atter var henvist til et med Skovbrug kombineret lidet produktivt Agerbrug.

Erhvervslivet i det egentlige Spessart er saaledes i Nutiden som i sin Begyndelse præget af Skoven, — af nyere Industriforetagender kan nævnes en Kunstsilkefabrik, der til Gengæld ogsaa beskæftiger 3000 Arbejdere!

Et fortræffeligt fotografisk Billedstof er typisk for den moderne tyske, geografiske Monografi — og nærværende Arbejde danner i denne Henseende ingen Undtagelse fra Reglen. De forskellige Landskabstyper og Sammenspillet mellem Natur- og Kulturlandskabet gengives i en Række Billeder. Man oplever Skovrydningsbyernes karakteristiske Agerfelter, Jagtslottene i de tætte Skove og Jernværksbygningerne, — disse Erhvervslivsrudimenter, der nu har fundet anden Anvendelse.

En Række Fotografier viser Spessarthuset, der med sin Sandstensunderbygning (Stald) og Bindingsværks- og Tømmerkonstruktion som Overbygning (Beboelse og Lade) under stort Fællestag i sit Materiale symbolsk afspejler Egnens eneste Naturværdier, Sandstenen og Træet.

Men ogsaa Erhvervslivet og dets Afhængighed af Skoven gengives i Billeder. Vi ser Svineflokken paa Olden, Indsamling af Græs paa Skovsletterne og møder baade Tømmertransporter og Bøndervogne med det fra Skovbunden indsamlede Strøelse. Et afsluttende Billede viser Vildtet, hvis Pleje i de store Stats- og Privatskove før baade betingede, men ogsaa begrænsede den agerbrugende Befolknings Levemuligheder.

Kortene viser dels Skovens Sammensætning og Ejendomsfordeling; dels har Fort", udarbejdet et interessant Folketæthedskort, samt indarbejdet sine Resultater over Bebyggelseshistorien kartografisk i et geomorfologisk Kort, der tillige giver Skovudbredelsen.

En Udredning som denne af en mellemtysk Bjergegns geografiske Faktorer er vel ikke umiddelbart det mest nærliggende Stof for den danske geografisk interesserede Læser, — men en almindelig Interesse faar de behandlede Forhold derigennem, at disse Lokaliteter aabenbart er egnet for friske lagttagelser over et tidligt Skovrydningsstadiums geografiske Forhold, da Hinterspessart — efter Anmeld. — kan betragtes som et agrar- og bebyggelseshistorisk Reliktomraade, idet en Udvikling, der andetsteds i Tyskland — og i Danmark — har staaet paa i et Aartusinde, her paa Grund af hæmmende Faktorer er startet sent og foreløbig bragt til Stagnering paa et tidligt Trin.

Den bebyggelsesgeografisk-interesserede, der studerer Temaet, bør dog stadig holde sig in mente, at vi her har det i en spessartsk variazione, betinget af en geologisk Faktor, hvortil ingen Analogi findes i hjemlige Jordbundsforhold. Axel Schou.