Ivar Strömman: Schleswig-Holstein. En överblick av landskapets naturliga regioner. Golhia Xr. 3. Göteborg 1934.

Denne regionale Oversigt er i det væsentlige bygget paa nyere
tyske Arbejder, som Forfatteren synes at kende ganske godt.

Derimod savner man Benyttelsen af en Række danske Kilder, som det havde været rimeligt at tage Hensyn til, men disse er aabenbart undgaaet Forfatterens Opmærksomhed, f. Eks. er Trap: Danmark Bd. IX ikke citeret, og saa vidt det ses, ikke benyttet, og netop denne Afdeling af Værket er som bekendt et Førstehaandsarbejde af stor Værdi ved Studiet af Nordslesvig. Ligeledes savner man: Danmarks Klima udgivet af Meteorologisk Institut, der indeholder vel nok den fuldstændigste kartografiske Fremstilling af Klimaforhold i Nordslesvig. Redegørelsen for Overfladeformerne vilde have vundet ved en Jævnførelse med Nørrejyllands, hvor en Del af de i Arbejdet omtalte Fænomener er behandlet ret udførligt og paa en saadan Maade, at de her vundne Resultater har været grundlæggende for Forstaaelsen af adskellige Landskabsformer, f. Eks. de subglaciale Tunneldale, Sørækkerne, Hede- (Sandr)sletterne m. m., ikke alene i Nørrejylland, men ogsaa Syd paa og overalt, hvor saadanne Glacialfænomener findes.

Det maa paatales, at Forfatteren til Trods for at han i sin Litteraturliste anfører Generalstabens Kort i 1:20,000 og 1:40,000 alligevel bruger en Skrivemaade for visse Stednavne, som afviger stærkt fra den dersteds anvendte. Saaledes skriver han: Tordern, Wiedau, Bredau, Pattburg, Haderslever Fjord og Rom.

Forfatterens Betragtninger over den dansk-tyske Statsgrænse er noget uklare og derfor uheldige. Det er selvfølgelig rigtigt, at det er ugørligt at finde skarpe natur-geografiske 0-V gaaende Grænser indenfor det behandlede Landomraade. Under alle Omstændigheder er den af Forfatteren anførte Grænse fuldstændig tilfældig valgt og adskiller sig ikke fra saa mange andre, baade Nord og Syd derfor forekommende Grænselinjer mellem den ældre glaciale Bakkeø og de sen- og post-glaciale Hedesletter + Marskenge. Vil man endelig trække en saadan geografisk Grænselinje, maatte den vel enten lægges ved Linjen Kolding_—Varde eller langt Syd for Rigsgrænsen. Forfatteren skriver: „staden Tondern, markslandene omkring Wiedau och Bredau samt den nordschleswigska sandrslätten höra afgjort sammen med de soder om statsgränsen belägna naturlandskapen". Man spørger, hvorfor ikke Ribe-Marsken og Marsken ved Ho Bugt.

Ogsaa følgende Passus: „Den s. k. Tiedjelinjen ansluter sig nogot

närmere til landskapets geografi, men fremstår snarest som en plebiscitgräns",burde kommenteres lidt nærmere. Tiedjelinjen er hverkennogen Sprog- eller Sindelagsgrænse. Den blev af Johannes Tiedjeforeslaaet som Grænsen mellem Afstemningszone l og 2. Dette til Klaring af Udtrykket: „framstår snarest som en plebiscitgräns".