Flemming Dahl, Kn. Krelschmer og P. Skadhauge: Sønderjylland. Hovedkort 1:160000; 90X78 cm, 6 Bikort. Nyt nordisk Forlag.

Historieundervisningen stiller andre Krav til Vægkortet end Geografiundervisningen. Dette maa vistnok for en Del forklares ved det Forhold, at medens alle Elever ved Geografiundervisningen benytter et Atlas med Navne, er Brugen af Atlas til Historieundervisningen ikke saa almindeligt udbredt. Vægkortet maa derfor tage nogle af de Opgaver op, der i Geografiundervisningen løses ved Hjælp af Atlasset. Det kræves saaledes, at Vægkortet rummer et større Navnestof. Endvidere skal det historiske Kort give Besked om en Mængde Forhold, som enten ikke har Interesse for Geografiundervisningen, eller dér klares ved Brug af Atlasset.

Sprogforhold, administrative Forhold gennem Tiderne, Kulturforhold,
herunder „Sindelag", er Æmner, der skal tages op.

Men sidst, og ikke mindst, skal Kortet give det geografiske Grundlag, der er nødvendigt, om Eleverne skal naa til en virkelig Forstaaelse af Landets eller Landsdelens historiske Udvikling. Adskillige for Undervisningen væsentlige Træk skal kunne ses paa Afstand, og det kan derfor være nødvendigt at anvende adskillige farvede Bikort med Fladesignaturer. Men Størstedelen af de mange Enkeltheder maa være bestemt til Aflæsning tæt ved Kortet med paafølgende Demonstration for Klassen.

Det her anmeldte Kort kan ikke i teknisk Udførelse maale sig
med det andetsteds omtalte Kort over Sønderjylland fra „Geodætisk
Institut"; selv om Udførelsen maa betegnes som pæn.

At det er anlagt som historisk Kort, viser sig bl. a. ved Begrænsningen.
Hovedkortet, hvis Maalestok er 1:160000, indrammer Omraadet
fra Kolding Fjord mod Nord til Ejderen mod Syd.

Dette Hovedkort skal foruden et stort Navnestof give det Grundlag
i Sønderjyllands Geografi, som man anser for formaalstjenligt

ved Historieundervisningen. Havet er ensfarvet blaat, og Dybdeforhold ses saaledes ikke. Kystomridset var nok blevet noget mere tydeligt, hvis den blaa Farve i Havet havde været lidt kraftigere eller Kystlinien lidt tykkere. Gengivelsen af Vadehavet stemmer i store Træk overens med Thade-Petersens Angivelser.

Landsdelens Hydrografi træder kun i ringe Grad frem; derimod er Plantevæksten fremstillet med Farver, der har Landets gule Bundfarve til Baggrund. Der er meget detailleret gjort Rede for Skovenes Udbredelse, men den grønne Farve er ret bleg, saa den vanskeligt ses paa Afstand. Heden vest for Toftlund er, ligesom Heden ved Vodder, tegnet alt for stor —. Den lilla Farve er forholdsvis bleg. Af Enge og Moser er kun faa tegnet ind, naar lige undtages Marskengene. Den grønne Farve er lidet fremtrædende, men kan dog nok ses paa Afstand. Man undrer sig over, at Engene langs Gelsaa og Hvirlaa og adskillige af Engene langs Skelbæk ikke er tegnet ind. Ogsaa Frøslev Mose mangler, og Kongsmose i Løgumkloster Landsogn fremtræder som Hede. Man skulde synes, at netop Engdragene langs Aaerne maatte være af Interesse paa et historisk-geografisk Kort. Engene har engang været Moser og har sikkert, her som andetsteds, haft Betydning som Landskabsgrænser og Hindringer for Samfærdselen.

Højdetegningen indskrænker sig til Afmærkninger af visse Højdepunkter. Det er vist ikke nogen almindelig Anke mod et historisk Kort, at det ikke lægger Vægt paa Højdeangivelsen. Maaske vilde mange Historielærere finde saadant overflødigt, og Højdefarver vilde muligvis forringe Kortets Salgbarhed. Før eller senere vil det dog nok gaa op for Historielærerne, hvilken Værdi et ordentligt Højdekort vilde have ogsaa for deres Fag.

Man skulde tro, at det vilde være formaalstjenligt at kunne vise Eleverne Grunden til, at Dybbøl Bjærg blev Stedet for det danske Forsvar, at kunne vise Broager Lands Højde, at kunne vise Oksevejens Afhængighed af Terrænet og saaledes begrunde dens Forløb, i Stedet for at nøjes med at pege paa den og sige, at dér gaar den. Terrænforholdene forklarer Slagmarkernes Beliggenhed i Landets østlige Halvdel, og det lave Land mellem Haddeby Nor og Trene giver Forudsætningen for Beliggenheden af Byen Hedeby og af Dannevirke.

Kan det mon have saa forfærdelig stor Værdi for Historieundervisningen, at man kan vise Skovpletterne mod Øst og Hederne og Plantagerne mod Vest? Man faar dog aldrig noget Indtryk af Plantevækstens Udbredelsesforhold for blot 200 Aar siden. Derimod har Terrænet været det samme i hele den historiske Tid. Men for at

kunne fremstille Plantevæksten tydeligt med Farver har man altsaa
her paa Kortet ofret Terrænfremstillingen.

Hvorfor kan et saadant historisk-geografisk Kort over Sønderjylland ikke lige saa godt være anlagt som et Højdekort, som et virkeligt geografisk Kort, der blot ved Beskrivelsen og Enkeltsignaturerne adskilte sig fra et almindeligt fysisk-geografisk Kort?

Landegrænser og Amtsgrænser fremtræder som tydelige røde Linier, der ses paa lang Afstand. Det samme gælder Beskrivelsen af Navne paa Amter, skønt Typerne er vel tynde. Jærnbanerne er indtegnet med smal, sort Liniesignatur, og baade Amter og Jærnbanerne er udeladt, saafremt de i den seneste Tid er blevet nedlagt. Af Landeveje vises kun de historisk kendte. Oksevejen er indtegnet som en sort Linie. Naar Amtsnavne og enkelte andre Navne undtages, er Beskrivelsen foretaget diskret, saaledes at Kortet vil kunne bruges til Demonstration og Klasseoverhøring. Beskrivelsen skæmmer ikke Kortbilledet.

Der er alligevel saa mange Navne paa Kortet, at det næsten vil kunne virke som et Slags Stednavneleksikon for Læreren. Stednavneudvalgets Stavemaade er fulgt. Men hvorfor staves Egebjærg paa Als Igebjærg? Trap, der ogsaa følger Stednavneudvalget, skriver Egebjærg.

I Hjørnerne af Hovedkortet findes Kort over Egnen ved Isted og
Dybbølstillingen, men uden Terrænfarver.

Paa Hovedkortets Bagside er anbragt fire Bikort, der med særdeles tydelige Farver gør Rede for forskellige specielle Forhold. Ingen af disse Kort har Angivelse af Maalestok, hvilket er en Fejl. Et Kort i l :ca. 500000 viser den indviklede politiske Inddeling af Slesvig og Holsten i det 16.^—17. Aarhundrede, Man faar Respekt for en Historieundervisning, der virkelig kan give Skolebørn Forstaaelse af disse brogede Forhold. Et andet Kort i Maalestok l: ca. 260000 giver et klart Billede af Sprogforholdene. Sindelaget i 1867 og i 1920j anskueliggøres ved to Kort i Maalestok l :ca. 300000. Landegrænsen er paa de to sidstnævnte Kort trukket vel flot, navnlig mod Vest. Og det maa vel betegnes som en Anakronisme, naar Kielerkanalen er indtegnet paa Afstemningskortet for 1867?

En stor Mængde historiske og statistiske Oplysninger kan iøvrigt aflæses af Hovedkort og Bikort: Sysselgrænser, Stiftsgrænser, Grønser for Valgkredse, Procenttal ved Afstemningerne, de forskellige „Linier", der har haft politisk Betydning, samt Sognegrænser. Der er Signaturer for danske Frimenigheder, Forsamlingshuse, Skoler o. s. v., og for tilsvarende tyske, nord for Grænsen.

Dette er ikke Stedet, hvor en Vurdering af alle disse Oplysninger

skal foretages. Her skal det blot fastslaas, at Kortet, trods sit store Indhold af Fakta, er et pædagogisk forsvarligt Skolekort. At det ogsaa kan tjene til Støtte for de mange uden for Skolen, der specielt har Interesse for Sønderjyllands Historie, forringer ikke dets Værdi.