Geographie Universelle udgivet under Ledelse af P. Vidal de la Blache (f) og Lucien Gallois. Bind 3: Etats scandinaves, regions polaires boréales af Maurice Zimmermann. 20X29 cm, 328 S., l farvetrykt Kort, 28 Tavler, 66 Kort og Profiler i Teksten. Librairie Armand Colin. Paris 1933.

Det er altid af betydelig Interesse at læse en Fremstilling af ens eget Land fra en fremmed Videnskabsmands Haand, og i det nylig udkomne tredje Bind af den store franske geografiske Haandbog er der givet en Beskrivelse af Danmark paa 50 Sider, den skandinaviske Halvøs Natur (33 Sider), Norge (49 Sider), Sverige (75 Sider), Polarlandene (98 Sider), og blandt disse sidste er Island beskrevet paa 11 Sider, Grønland paa 14 Sider; i det hele findes næppe udenfor skandinavisk Litteratur nogen mere udtømmende Behandling af de nordiske Landes Geografi. De 28 Tavler indeholder 145 Billeder, der ligesom Kortene gennemgaaende er af fortrinlig Kvalitet. Sproget er elegant og let læseligt.

Hvad særlig Danmark angaar, lægger man hurtig Mærke til, at Befolknings- og Erhvervsforholdene er langt bedre behandlede end Naturforholdene. I de Afsnit, der handler om disse sidste, finder man en Del smaa Fejltagelser og Unøjagtigheder. Saaledes omtales Moleret som en Horizont, som følger efter det eocene og oligocene plastiske Ler, medens det i Virkeligheden er en eocen Lagunefacies. Lønstrup Klint og Rubjerg Knude gøres til Kridtklinter. Man undrer sig over, at Danmarks Underlag er fremstillet ved Ussings forældede Kort i Stedet for Ravns moderne Kort. Der kan indvendes en Del imod Beskrivelsen af vore Kyster og Havets Del i deres Udformning. Under Omtalen af Vegetationen nævnes Skovfyrren som et af vore Skovtræer, og under Omtalen af Fortidens Befolkning karakteriseres Ancylustidens Mennesker ved, at de jagede Urokse, Elg og Bæver uden at have faste Boliger. Man kender dog væsentlig denne Befolkning fra Fund af Bopladser af en relativ Stabilitet, selv om det er højst sandsynligt, at Jagten gav Anledning til længere Udflugter fra Bopladsen. Navnene er gennemgaaende rigtigt gengivne. Enkelte Smaafejl som Kolding Sund for Kolindsund, Himmelsbjerg, Lilla Vildmose og nogle andre kan virke komiske paa vore Øren. Mest besynderligt kan det lyde, naar Ø, Aa og lignende Betegnelser af og til er udladt og der skrives Man, Fan o. s. v. I de danske Bøger er det jo forøvrigt almindeligt at finde fremmede Navne maltrakterede paa lignende Maade, og det viser, hvor vanskeligt det er for Udlændinge at have tilstrækkelig Øre for Sprogets Finesser.

Efter Naturforholdene gives en Oversigt over de enkelte Landsdele og derpaa over Erhvervsforholdene. Der omtales Hededyrkningen og den stærke Vækst af Befolkningen i Vestjylland, men naar det siges, at der i Vestjylland er opstaaet store nye Landsbyer, er dette dog et Udtryk, som meget let vil kunne misforstaaes, i det den nye Bebyggelse for Agerbrugernes Vedkommende udelukkende har fundet Sted ved Oprettelse af spredte Gaarde og Huse, medens de nye Agglomerationer udelukkende har været nyopstaaede Handels og Industripladser.

Ved Behandlingen af Danmarks Erhvervsforhold maa man glæde sig over det Kendskab til vore Forhold og den uforbeholdne Anerkendelse af vort Landbrugs og vor Industris høje Standpunkt, som Fremstillingen vidner om. Ved vort Landbrug fremhæves Befolkningens høje Oplysning og de frie kooperative Virksomheder som Basis for de Resultater, der er naaet, og ved vor Industri omtales, hvorledes vi mangler baade Kraft og Raastoffer, men dog paa flere Omraader har kunnet frembringe Varer, som ved deres høje Kvalitet

har kunnet konkurrere med Udlandets og er Genstand for Eksport.

Efter det danske Hovedland faar Færøerne en kortfattet men god Beskrivelse. Man kan beklage, at der i Litteraturlisten ikke er nævnet Botany of the Faroes, hvor dog afdøde Professor Ostenfeld i Indledningen har givet den bedste nu eksisterende Beskrivelse af Færøernes Naturforhold paa et ogsaa for Udlændinge tilgængeligt Sprog. Ved Island er den tilsvarende Botany of Iceland citeret.

Efter Afsnittet om Danmark følger Norge og Sverige i et Omfang, som svarer til disse Landes Størrelse og mere varierende Forhold baade hvad Naturen og Erhvervet angaar, og derpaa Bindets tredje Hovedafsnit, Polarlandene, og herunder omtales baade Island og Grønland. At Island behandles under Polarlandene berettiges ved Beliggenheden i Grænseomraadet mellem den polare og den tempererede Klimazone, saaledes at Østkysten og Nordkysten har Polarklima ligesom store Dele af det højtliggende Indre af Landet. Som Grænse for Polarzonen har Forfatteren antaget Nordenskiölds Forslag, en Kurve, der tildeler Vintertemperaturerne en Tiendedels Værdi i Sammenligning med Sommertemperaturerne, og som svarer bedre til Skovgrænsen end den ellers antagne Grænse for Polarzonen, 10 Isothermen for Juli. Kun maa man beklage, at disse Kurver som paa de fleste andre Kort over disse Forhold er trukken tværs igennem Island uden at gøre de Bøjninger langs Øst- og Nordkysten, som Sommerisothermerne virkelig gør, og som forklarer Forekomsten af Birkekrat i visse Dale paa Nordlandet.

Den almindelige Beskrivelse af Polarzonen omhandler dens geologiske Udvikling, Polarhavets Hydrografi og Isforhold, Indlandsis, Klima, Plante- og Dyreliv, Polarfolkene og herunder særlig Eskimoerne. Ved Diskussionen om Eskimokulturens Oprindelse og Eskimoernes Indvandring i Grønland savner man Benyttelsen af Professor Halt's Arbejde om Kystkultur og Indlandskultur, og det er beklageligt, at kun foreløbige Beretninger om femte Thuleekspedition har naaet at komme med, idet Arbejdet synes at være blevet afsluttet inden Fremkomsten af Birket-Smith's og Mathiassen's Afsnit af Ekspeditionens videnskabelige Publikationer.

Island faar en saa god og udtømmende Beskrivelse, som der kan præsteres paa de faa Sider, der er indrømmet Øen. Ligesom ved Danmark har Forfatteren bestræbt sig for en rigtig Gengivelse af Stednavnene, men det er kun til Dels lykkedes. Bortset fra Trykfejl finder man Betegnelser som Vatna og Tungnafells uden tilføjet Jökull. Accenterne, som er saa nødvendige for Udtalen af islandske Ord, findes undertiden^ men de er ofte glemt.

Den samme gode og overskuelige Fremstilling finder man for Grønlands Vedkommende, og det danske Kolonisationsprincip at lægge den største Vægt paa det, der kan tjene Grønlændernes Tarv, faar al den Anerkendelse, som det fortjener. Det er dog lidt kedeligt, at de foreløbige, usandsynlige Beretninger fra Wegeners Ekspedition om Indlandsisens Tykkelse er kommen med, men ikke Korrektionen, som ganske forandrer Resultatet.

Litteraturlisten indeholder alt væsentlig.