Opmaalingen i Island, der begyndte i 1902. er flere Gange tidligere omtalt i nærværende Tidsskrift, sidst i 19. Bind (1907^—08). Under Verdenskrigen kunde Generalstaben naturligvis ikke afse Personale til dette Arbejde, men efter dens Slutning sendtes i 1919 en mindre Triangulationsekspedition, bestaaende af Undertegnede, en Premierløjtnant og en Guide samt et Par Arbejdssoldater til Nordlandet for at fuldføre den i 1914 afbrudte Triangulation fra Hünafloi til Egnen om Eyjarfjöröur, hvor Tilknytning til den derværende Basis fandt Sted. Aaret efter (1920) sendtes dernæst en Maalerbrigade, bestaaende af Kaptajn Styrmer som Leder, 6 Guider og 16 Arbejdssoldater derop for at fortsætte Detailmaalingen. Man naaede herved frem til den østlige Del af Skagafjorden, hvor Arbejdet blev staaende, indtil det genoptoges i 1930. Grunden til denne Standsning var de vanskelige økonomiske Forhold, der i Begyndelsen af 20erne gjorde sig gældende i saa at sige alle Lande.

Imidlertid var i 1928 „Generalstabens topografiske Afdeling" slaaet sammen med „Den danske Gradmaaling" til en Institution: „Geodætisk Institut" med Professor N. E. Nørlund som Direktør. Under dennes initiativrige Ledelse kom der da atter i 1930 Gang i Arbejdet paa Islands Opmaaling, som man efter den lange Standsning maatte ønske tilendebragt saa hurtigt som muligt. I 1930 arbejdedes der med undertegnede som Leder af hele Opmaalingen: ved Triangulationen af mig, Kaptajn W. Ulrich og en Stabsofficiant, ved den fotogrammetriske Maaling, der dette Aar blev prøvet i Island, af Kaptajn L. Bruhn og ved den almindelige Detailmaaling af 3 ældre Maalere (Stabs- og Overofficianter) og 3 ny tilkomne Topografassistenter. Det sørgelige Uheld indtraf, at en af disse sidste under Arbejdet druknede i en Elv. Triangulationen naaede dette Aar mod Øst til Egnen om Jøkulså å fjøllum, mod Syd til og ind i OdåOahraun, Detailmaalingen (i 1:100000) over det høje og vanskelige

Parti mellem Skagefjorden og Øfjorden mod Øst til denne sidste, mod Syd til i Højde med Bunden af Øfjordsdalen. Behjælplig ved Opmaalingen og ved Indsamlingen af Navne var den unge, intelligente Magister Steinbor SigurÖsson, Lærer ved Latinskolen i Akureyri.

I 1931 foretog jeg kun sekundær Triangulation og tilsaa iøvrigt Detailmaalingen, der udførtes af 8 Maalere, hvoraf 4 ikke tidligere havde maalt i Island. Der laa ved Maalingens Begyndelse overmaade megen Sne navnlig i det høje Parti Nordøst for Øfjorden, hvor Overofficiant Bønnelycke havde store Vanskeligheder at overvinde. Ligeledes generede Manglen paa Græs i den første Tid af Maalingen (der arbejdedes fra sidste Halvdel af Maj til midt i September) en Del Hestenes Anvendelse, saaledes ved Hüsavik, hvor Stabsofficiant Nørving maalte, og længere Syd paa hos Overofficiant Eliman. Stabsofficiant H. P. Brædstrup-Holm skulde slutte Maalingen ved Siglufjord, men blev syg og maatte rejse hjem, hvorefter dette Arbejde udførtes af en yngre Maaler. Der naaedes ved denne Maaling, som blev udført i 1:100 000, til en Linie i Syd et godt Stykke Øst for Hüsavik og mod Syd til Egnen S. Ø. for Eyjafjaröardalur og Vest for Myvatn. Ved Siglufjord afsluttedes Maalingen Vest for Eyjarfjöröur. Endelig maaltes dette Aar af Topografassistent Jensen og Magister Sigurosson en Del af det Indre i l :200 000, nemlig Egnen om Vatnahjallavegur til omkring Jøkulså vestri og Hofsjøklens Nord- og Nordøstrand. Navneindsamlingen foretoges dette Aar af Adjunkt ved Latinskolen i Akureyri VernharÖur P>orsteinsson.

I 1932 fortsatte jeg Triangulationen ud til Østkysten og til FlotsdalshéraO, idet jeg — som i 1930 — søgte saa langt ind mod det Indre, som Forholdene med Rimelighed tillod. De vanskelige Tider, der gjorde sig gældende paa Island som alle andre Steder i Verden, foraarsagede, at der kun kunde maales med 4 Detailmaalere, der imidlertid maalte et meget stort Stykke Terrain, saaledes at der mod Øst naaedes en Linie i Nord-Syd gennem den østlige Del af Melrakkaslétta og ned til GrimstaÖir samt Egnen ved og om Myvatn. Maalingen udførtes af Stabsofficiant Nørving, Overofficianterne Ellman og Bønnelycke og i Maalestokken 1:100000. Dog maalte navnlig sidstnævnte det øde Terrain Syd for Kelduhverfi til ned mod Myvatn i 1:200000 (ReykjaheiÖi, Gæsadalsfjøll, Egnen om Jøkulså å fjøllum). I det Indre og i Fortsættelse af forrige Aars Maalinger i østlig og sydlig Retning arbejdede Magister SigurÖsson og Topografassistent Jensen udelukkende i l :200 000. De naaede at faa maalt Sprengisandur helt ned til Tüngnafells

N

jøkull og Odåoahraun ned til Vatnajøkuls Nordrand med Kistufell
og lidt af Kverkfjøll; mod Øst til Dels til Jøkulså å fjøllum.
Navneindsamlingen besørgedes af Adjunkt Porsteinsson.

I 1933 triangulerede jeg fra FljotsdalshéraO ud til Østkysten og Syd paa til 'AlftafjørOur. Forbindelsen til HornafjørOur til Nettet af 1902 naaedes saaledes ikke, væsentlig paa Grund af det taagede og regnfulde Vejr, der ofte hersker paa Østlandet og da navnlig i Egnen Djupivogur^—HornafjørOur. Detailmaalerstyrken var den samme som forrige Aar. De tre foran nævnte Maalere arbejdede i Kystomraadet og i 1:100.000. De øde Strækninger ved Haugsøræfi, HågangaheiOi og Nord herfor maaltes dog i l :200 000. Der naaedes i Kystomraadet ned til Vopnafjord med Forbindelse mod Vest til det forrige Aar maalte. I det Indre samt omkring GrimstaOir og MøOrudalur arbejdede det samme Personale som forrige Aar og i Maalestokken l :200 000. Egnene Øst for Myvatn, omkring GrimstaOir og Møorudalur maaltes og videre i sydvestlig Retning ned til Vatnajøkul ved Kverkfjøll og Øst paa til henimod Snæfell. I sidstnævnte Egne fulgte et Par islandske Naturforskere og en Kunstmaler under Ledelse af Rektor Pålmi Hannesson fra Latinskolen i Reykjavik med Maalerne til gensidig Gavn og Hjælp.

Ordningen af de siden 1930 udsendte Ekspeditioners Forhold under Maalingen i Island har i det væsentlige været den samme som i tidligere Aar. Dog er mange Forhold lettede betydeligt for os ved den islandske Stats store Imødekommenhed og Hjælpsomhed. Navnlig har dennes Repræsentant med Hensyn til Opmaalingen, Vej direktør cand. polyt. Geir G. Zoéga, været utrættelig for at imødekomme vore Ønsker og lette os Opholdet og Arbejdet deroppe. De til Arbejdet nødvendige Hefte stilles til Raadighed af Staten. Hver Maaler faar 3 Heste, en til sig selv og en til hver af hans 2 Hjælpere (Arbejdssoldater). Ved Triangulationen bruges 5 Rideheste og 10^—12 Pakheste. En Maaler raader over to Telte, et til ham selv og et til hans to Folk. Ved Triangulationen har jeg ligeledes to Telte, men heraf er det ene et større, da det skal huse to Soldater og to Følgemænd.

Kosten er baseret paa Konserves, der ved Opmaalingerne i Island stedse er leveret af „A/S De Danske Vin- og Konservesfabriker". Det fortjener at fremhæves, at der ingensinde har været den mindste Udsættelse at gøre paa dette førende Firmas Produkter, som vi nu har benyttet i mere end en Menneskealder. Arbejder man i beboet Terrain, kan der iøvrigt altid paa Gaardene købes Smør og Mælk og ofte den fortrinlige islandske Mælkeret „Skyr". Ligeledes haves — i Modsætning til ældre Tider — de fleste Steder

Kartofler. Ved Kystbyerne kan man faa Fisk og flere Steder inde i Landet den delikate Forel (isl. Selung). Det Personale, der arbejder i det Indre, har naturligvis ikke disse Muligheder, men maa alene holde sig til Konserves, Brød og andre Retter, der let kan medbringes og let tilberedes.

Af det foregaaende fremgaar det, at der i de beboede Kystegne
er maalt i 1:100000, medens der i det Indre er maalt i 1:200000.
Her er Jordbunden nemlig af meget ringe Værdi, næsten helt øde,

ganske übeboet og übeboelig og kun af almen Interesse omkring de faa Veje, der fører gennem Landet, samt omkring de sparsomme smaa Græsarealer, der findes hist og her. For at fremme Maalehastigheden navnlig i saadant vanskeligt Terrain er der af Geodætisk Institut siden 1930 saavel ved Maalingen i l :200 000 som ogsaa almindeligvis i 1:100000 anvendt en særlig Fremgangsmaade („Basismetoden"), hvorved en Detailmaalers Arbejdspræstation pr. Arbejdsdag omtrent er blevet fordoblet i Forhold til, hvad der tidligere er opnaaet. Der er saaledes pr. Maaler pr. Arbejdsdag i Gennemsnit maalt i 1:100000 ca. 15 km², i 1:200000 ca. 45 km². Arbejdets Standpunkt ses af hosstaaende Skitse. Alt hvad der ligger udenfor den stiplede Linie er detailmaalt.

SUMMARY

The article contains an account of the surveying of Iceland as carried out since 191k. During the Great War the work was entirely suspended, but in 1919 the triangulation wa& completed as far as Eyjafjorfiur, and in 1920 the minute survey reached the easterly part of SkagafjarQur, whereupon extraneous circumstances put a stop to the work until 1930. In that year the survey was resumed by the „Geodetic Institute" which, with Professor N. E. Nørlund as its Director, had been established in 1928 by merging The Danish Geodetic Survey with the Topographic Department of the General Staff. Since then and up to the present year triangulation has been continued as far as Alftafjordur in the least of the island and the minute survey to VopnafjorQur. In contrast to the practice in former times the survey has now been carried deep into the country, so that Sprengisandur and Odddahraun for instance have been surveyed right down to the north edge of VatnajokuL

Equipment, provisioning (tinned foods supplied by De idanske Vinog Konservesfabrikker, L D. Beauvais) and working methods have mostly been the same as before; the minute survey, however, has been made by a special method, the „base method", which has ensured rapid progress, viz. with the \scale of 1:100000 about 15 sq. kilometres and 1:100000 about 45 sq. kilometres per surveyor for each working day.

The Government of Iceland has been of the very greatest assistance
and support to the surveying staff, its representative Mr. Geir G. Zoéga,
Director of Roads, having been untiring in his efforts in this respect.