Axel Sømme: Skogen i Norge. Det norske Arbejderpartis Forlag. Oslo 1932. 124 S. B°.

Dette Arbejde, der fremkommer som første Led i en Serie „NorskeErhvervs - og Kriseproblemer", omhandler Skovbruget og Trævareindustrieni Norge, en økonomisk Analyse af deres Stilling underden nuværende Krise og en Række Forslag til Afhjælpning a'f den store Arbejdsløshed, som Krisen har medført i Skovbygderne. Ved Form og Indhold henvender Rogen sig til en bred Offentlighed,om end i første Række til socialistiske Kredse. Geografiske Synspunkter gør sig kun lidet gældende, skønt Forfatteren, som han selv fremhæver, af Uddannelse er Erhvervsgeograf. Den, der her venter at finde en geografisk Redegørelse for Skovenes Udbredelseog Vækstbetingelser i forskellige Dele af Norges vidtstrakte Land, bliver skuffet. Dog indeholder Rogen mange Oplysninger, tildelshidrørende fra Forfatterens Førstehaandsiagttagelser i Østerdalen,som ikke alene er af nationaløkonomisk og sociologisk, men ogsaa af erhvervsgeografisk Værdi. Et Hovedresultat af ForfatterensUndersøgelser er Paavisningen af, at den store Arbejdsløshed i Norges Skovbygder ikke alene skyldes den nuværende Verdenskrise,men tillige Rationaliseringen og Overafvirkningen. I Storelvdaler saaledes 300 Arbejdere blevet arbejdsløse alene ved Rationaliseringenog ved Formindskelsen af Skovenes Træforraad. Selv om Norges Skove som Helhed muligvis har et ringe Tilvækstoverskud,hugges der i nogle af de vigtigste Skovbygder mere, end der dannes ved Vækst. Reskæftigelsesspørgsmaalet i Skovbygderne maa, efter Forfatterens Mening, delvis løses derved, at en større Del af Befolkningen faar Jordbrug som Hovederhverv. Endvidere peger han paa Nødvendigheden af Kulturarbejder, særlig Udgrøftningaf

ningafsumpet Terræn, hvorved Trævæksten kan fremmes, og slaar i det hele til Lyd for, at Norges private Skove, der udgør */s af NorgesSkovareal, i højere Grad bringes under forstmæssig Drift. Hervedskulde opnaas en tiltrængt Forøgelse af Træproduktionen. Dersomde norske Trævarefabrikkers Kapacitet udnyttedes fuldt ud, vilde den norske Skov i sin nuværende Tilstand ikke kunne levere tilstrækkeligt Raamateriale uden for stærk Hugst. Indenfor Trævareindustriener det Træmasse- og Papirtilvirkningen, der har størst Betydning, medens den gamle Trælastindustri længe har væreti Tilbagegang, fortrængt fra Eksportmarkederne af de svenske, finske og russiske Konkurenter. Det lønner sig i Norge bedre at sætte Skovene paa kort Omløbstid og producere Raamateriale til Træmasse-, Cellulose- og Papirfabrikkerne end at producere groft Tømmer, der kræver længere Omløbstid. Den norske Gran egner sig fortrinligt til Træmasse, og intet Land har billigere Vandkraft. Ganske vist møder ogsaa norsk Træmasse, Cellulose og Papir betydeligeAfsætningsvanskeligheder under den stigende Konkurrence fra andre Eksportlande og de Selvforsyningsbestræbelser, som i vore Dage hindrer alt internationalt Samkvem. Alligevel hævder den norske Produktion af disse Varer sig ved en fortrinlig Kvalitetog ved Norges heldige Beliggenhed, nær Englands og Frankrigs Markeder.